(196) (196) [Jeg så, at mange, som Gud har betroet midler, føler sig frie til at gøre uhæmmet brug af disse til deres egen bekvemmelighed ved indretning af hyggelige hjem hernede; men når de bygger et hus, hvor man skal tilbede den store Gud, som bor i evigheden, har de ikke råd til at overlade ham brugen af de midler, han har lånt dem. Enhver bestræber sig ikke for at overgå den anden i at vise God sin taknemmelighed for sandheden, ved at gøre alt, hvad han kan, for at skaffe et passende sted til gudstjeneste; men nogle søger at gøre netop så lidt som muligt og de synes, at de midler, der anvendes til at skaffe et sted, hvor dem Højeste kan besøge dem, er så godt som spildt. Et sådant offer er mangelfuldt og det er uantageligt for Gud. Jeg så, at det ville være langt mere velbehageligt for Gud, om hans folk udviste lige så megen klogskab i fremskaffelsen af et hus til ham, som de gør i deres egne boliger. ret
(196) Israels børn fik pålæg om, at deres ofre og gaver skulle være uden fejl eller lyde, det bedste i hjorden og det forlangtes, at enhver iblandt hans folk skulle tage del i denne gerning. Guds værk i denne tid vil blive vidtomfattende. Dersom I bygger et hus for Herren, undlad så at krænke ham og begrænse ham ved at komme med jeres lydefulde ofre. Læg det allerbedste offer i et hus, der bygges for Gud. Lad det være det allerbedste, I har; vis interesse for at indrette det praktisk og bekvemt. Nogle mener, at dette er uden betydning, fordi tiden er kort. Lad så det samme hensyn gøre sig gældende i jeres boliger og i alle jeres timelige foretagender. ret
(196) Jeg så, at Gud kunne udføre sit værk uden noget menneskes hjælp; men dette er ikke hans plan. Det er meningen, at den nærværende verden skal være en prøvescene for menneskene. De er her for at danne en karakter, som vil følge med dem ind i dem evige verden. Godt og ondt forelægges dem og deres hinsidige tilstand afhænger af det valg, de træffer. Kristus kom for at give deres tanker og hu en anden retning. Deres hjerter (197) må fjernes fra deres jordiske skat og fæstes ved den himmelske. Ved deres selvfornægtelse kan Gud helliggøres. Det store offer er blevet bragt for menneskene og nu vil de blive prøvet og forsøgt, for at det kan ses, om de vil følge Jesu eksempel og bringe et offer for deres medmennesker. Satan og hans engle står sammensluttede imod Guds folk; men Jesus søger at rense dem for sig selv. Han kræver, at de skal fremme hans værk. Hos sit folk her i verden har Gud anbragt tilstrækkeligt til, at hans værk kan fremmes uden vanskelighed og det er hans plan, at de midler, han har betroet dem, skal anvendes med skønsomhed. »Sælg, hvad I har og giv almisse!«, er en del af Guds hellige ord. Guds tjenere må stå op, råbe højt og ikke skåne: »Forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!« Guds værk skal blive mere vidt omfattende og dersom hans folk følger hans råd, vil der ikke være mange midler i deres besiddelse til at fortæres i den sidste brand. Alle vil have samlet deres skatte, hvor møl og rust ikke fortærer og hjertet vil ikke have noget bånd, som binder det til jorden. Vejl f menigh bd 1 side 58-59]