(197) [Det blev vist mig, at lignelsen om talenterne ikke til fulde er blevet forstået. Denne vigtige lærdom blev givet disciplene til gavn for de kristne, der lever i de sidste dage. Og disse talenter er ikke udelukkende en fremstilling af evnen til at prædike og undervise fra Guds ord. Lignelsen kommer til anvendelse på de timelige midler, Gud har betroet sit folk. De, der fik de fem og de to talenter, købslog og fordoblede, hvad der blev dem overladt. Gud kræver, at de, som besidder gods her, skal sætte deres penge på renter for ham sætte dem i hans sag for at udbrede sandheden. Og dersom sandheden lever i modtagerens hjerte, vil også ham hjælpe til med sit gods (198) for at sende dem til andre; og ved hans anstrengelser, hans indflydelse og hans midler vil andre sjæle tage imod sandheden og ligeledes begynde at virke for Gud. Jeg så, at nogle af dem, der bekender sig til at være blandt Guds folk, ligner den mand, som skjulte sin talent i jorden. De holdt deres gods tilbage fra at kunne gøre godt i Guds sag. De hævder, at det er deres eget og at de har ret til at gøre, som de vil med deres eget og de gør ikke skønsomme bestræbelser for at anvende deres Herres penge til sjæles frelse. Engle fører et nøjagtigt regnskab med hver mands gerning og når dom afsiges over Guds hus, bliver domskendelsen over enhver optegnet ved den pågældendes navn og engelen får påbud om ikke at spare de vantro tjenere i blodbadets tid. Og hvad der blev betroet i deres varetægt, bliver dem frataget. Deres jordiske skat rives da bort og de har mistet alt. De kroner, som de kunne have båret, om de havde været tro, bliver sat på andres hoved, som blev frelst af de trofaste tjenere, hvis midler stadig blev brugt i Guds sag. Og alle, som har været et middel til frelse, føjer stjerner til deres krone i herligheden og forøger deres evige belønning. ret
(198) Det blev også vist mig, at lignelsen om den utro husholder skulle tjene os til lærdom. »Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, for at de, når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger.« Dersom vi bruger vore midler til Guds ære hernede, samler vi os en skat i himmelen; og når de jordiske besiddelser alle er borte, har den tro husholder Jesus og engle til venner, der vil tage ham hjem til de evige boliger. ret
(198) »Den, som er tro i det små, er også tro i det store,« Den, der er tro med sit jordiske gods, som er det mindste og gør en forstandig brug af, hvad Gud har lånt ham hernede, vil være tro mod sin bekendelse. »Den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.« De, der vil forholde Gud, hvad ham har lånt dem, vil i enhver henseende være utro i det, som vedrører Gud. (199) »Hvis I altså ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer dem rette?« Dersom vi viser os at være utro i anvendelse af det, som Gud låner os her, vil han aldrig give os dem udødelige arvelod. »Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give jer noget at eje selv?« Jesus har købt genløsningen for os. Den er vor; men vi er sat her, for at det kan ses, om vi vil vise os værdige til evigt liv. Gud prøver os ved at betro os jordisk gods. Dersom vi trofast giver rigeligt af det, han har lånt os, for at fremme hans sag, kan Gud betro os den udødelige arv. »I kan ikke tjene både Gud og mammon.« »Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham." ret
(199) Den slappe, tilfældige måde, hvorpå mange iblandt hans bekendende folk udfører deres jordiske beskæftigelse, mishager Gud. De synes at have tabt al sans for den kendsgerning, at det gods, de benytter, tilhører Gud og at de må gøre regnskab for ham i deres husholdning. Nogle efterlader deres timelige anliggender i fuldstændig forvirring. Satan holder øje med det alt sammen og ved en gunstig anledning slår ham til og borttager ved sin ledelse mange midler fra sabbatholdernes rækker. Og disse midler tilflyder hans rækker. Nogle, som er blevet gamle, er uvillige til at træffe nogen ordning ned deres timelige forretning og i et uventet øjeblik bliver de syge og dør. Deres børn, der ikke har nogen interesse for sandheden, overtager formuen. Satan har styret det, som det passede ham. »Hvis I altså ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer dem rette? Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give jer noget at eje selv?" ret
(199) Den frygtelige kendsgerning blev fremstillet for mig, at Satan og hans engle har haft mere med forvaltningen af Guds bekendende folks ejendom at gøre, end Herren har. De sidste dages husholdere er ukloge. De lader Satan beherske deres forretningsanliggender og overføre til sine rækker, hvad der tilhører og (200) burde forblive i Guds sag. Gud lægger mærke til jer, I utro husholdere; han vil kræve regnskab af jer. Jeg så, at Guds husholdere ved en tro og klog ledelse kan holde deres forretning her i verden i en ærlig, nøjagtig og regelmæssig orden. Og navnlig påhviler det de ældre, de svage og dem, der ikke har børn, som en forret og en pligt at anbringe deres midler, hvor de kan anvendes i Guds sag, ifald de pludselig skulle rykkes bort. Men jeg så, at Satan og hans engle hoverer over deres held i denne sag. Og de, der skulle være kloge arvinger til frelsen, lader næsten godvilligt deres herres penge slippe dem ud af hænderne og over i fjendens rækker. På denne måde styrker de Satans rige og synes at tage dette meget sorgløst. Vejl f menigh bd 1 side 60-62]