(200) [Jeg så, at Gud havde mishag i sit folk, fordi de gik i borgen for de vantro. Disse ord blev vist mig: »Hør ikke til dem, der giver håndslag, dem, som borger for gæld!« »Dem går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader håndslag.« Utro husholdere! De pantsætter det, som tilhører en anden deres himmelske Fader og Satan står parat til at bistå sine børn med at vriste det ud af deres hænder. Sabbatsholdere bør ikke, være i fællesskab med de vantro. Guds folk fæster for megen lid til fremmedes udtalelser og spørger dem om råd og vejledning, når de ikke burde gøre det. Fjenden gør dem til sine redskaber og virker gennem dem til forvirring og skade for Guds folk. ret
(200) Nogle mangler takt, når det gælder en klog forvaltning i timelige sager. De mangler de nødvendige betingelser og Satan overlister dem. Hvor dette er tilfældet, burde de pågældende ikke forblive i uvidenhed om deres mangel. Inden de iværksætter deres planer, burde de være ydmyge nok til at rådføre sig med deres brødre, hvis skøn de kan have tillid til. Jeg blev (201) henvist til skriftstedet: »Bær hverandres byrder!« Nogle er ikke ydmyge nok til at lade sådanne, som besidder dømmekraft, foretage beregninger for dem, inden de har gennemført deres egne planer og indviklet sig i vanskeligheder. Da indser de nødvendigheden af at benytte sig al deres brødres råd og skøn; men hvor meget sværere er ikke byrden nu, end den var i begyndelsen! Brødre bør ikke gå til retssag, dersom det på nogen mulig måde kan undgås; for derved gør de det meget lettere for fjenden at bringe dem i vildrede og forviklinger. Det ville være bedre at få en ordning i stand selv med lidt tab. Vejl f menigh bd 1 side 63]