Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 43. Fra side 224ren side   tilbage

Den fattige

(224)  Nogle, som er fattige på denne verdens gods, er tilbøjelig til at sætte hele det ublandede vidnesbyrd på fremgangsrige mennesker. Men de indser ikke at de har et arbejde at gøre. Gud pålægger dem at gøre et offer. Han kræver at de skal ofre deres afguder. De skal lægge sådanne skadelige stimulanser væk som tobak, te og kaffe til side. Hvis de er kommet i trange kår selvom de gør det bedste de kan, vil det være en glæde for deres velhavende brødre at hjælpe dem ud af problemerne. ret

(224)  Mange lider mangel på klog forvaltning og sparsommelighed. De afvejer ikke sagerne så godt og handler ikke forsigtigt. Disse burde ikke stole på deres egen skrøbelige dømmekraft, men bør rådføre sig med deres brødre, som har erfaring. Dem som lider mangel på sparsommelighed og god dømmekraft vil ofte ikke søge råd. De tror i det hele taget, at de forstår hvordan deres timelige forretninger skal styres og er vil ikke følge råd. De gør dårlige træk, lider som følge deraf. (225) Deres brødre er bedrøvet over at se dem lide og de hjælper dem ud af vanskeligheder. Deres ukloge forvaltning påvirker menigheden. Den tager midler fra Guds skatkammer som skulle have været brugt til den nærværende sandheds sags fremme. Hvis disse stakkels brødre lægger en ydmyg stil og er villig til at blive ledt og rådført af deres brødre og er her under trange kår, bør brødrene anse det som deres pligt, at hjælpe dem glædeligt ud af deres vanskeligheder. Men hvis de vælger deres egen måde og stoler på deres egen dømmekraft, bør de overlades til at mærke de fulde konsekvenser af deres ukloge måde og lære ved dyr erfaring at det »vel står til, hvor mange giver råd.« I Guds folk bør man underkaste sig hinanden. De bør rådføre sig med hinanden, så den enes mangel må blive dækket af den andres tilstrækkelighed. Jeg så at Herrens forvaltere havde ingen pligt for at hjælpe dem, som fastholder brugen af tobak, te og kaffe.

------------
ret

næste kapitel