Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 44. Fra side 225ren side   tilbage

Spekulationer

(225)  Jeg så at nogle havde undskyldt sig selv fra hjælpe Guds sag fordi de havde gæld. De havde nøje ransaget deres egene hjerter, De ville have opdaget at selviskhed var den sande årsag til hvorfor de ingen frivillig offer bragte til Gud. Nogle vil altid være i gæld. På grund af deres begærlighed, vil Guds lykkebringende hånd ikke være hos dem, for at velsigne deres foretagender. De elsker denne verden bedre end de elsker sandheden. De er ikke blevet udrustet og gjort rede for Guds rige. ret

(225)  Hvis en ny åbenhed kommer gennem landet, finder mennesker, som bekender at tro sandheden en måde at oprejse midler på til investering i virksomheden. Gud kender ethvert hjerte. Ethvert selvisk motiv er kendt af ham og han tillader at der opstår forhold der prøver hans bekendende folks hjerte, der (226) erfarer dem og udvikler karakteren. I nogle tilfælde vil Herren tillade mennesker at fortsætte og støde på en fuldstændig fiasko. Hans hånd er imod dem, for at skuffe deres håb og sprede hvad de har i eje. Dem som virkelig nærer en interesse for Guds sag og er villig til at vove noget for dets fremme, vil finde det som en sikker og pålidelig investering. Nogle vil få hundredefold i dette liv og evigt liv i den kommende verden. Men alle vil ikke få deres hundredefold i dette liv, fordi de ikke kan bære det. Hvis de blev betroet meget, ville de blive ukloge forvaltere. Herren tilbageholder det for deres bedste; men deres rigdomme i himlen vi være sikret. Hvor meget bedre er ikke en investering som denne! ret

(226)  Lysten, som vore brødre har for at hurtigt tjene midler, får dem til at gå ind i nye arrangementer og investere midler, men ofte indfries deres forventer ikke for at lave penge. De graver det ned, som de kunne have brugt på Guds sag. Disse nye virksomheder forblinder sindet. Og ikke desto mindre er disse ting gjort så mange gange og de har deres eksempel for dem, som har gjort investeringer og er kommet over det med fuldstændig nederlag og alligevel er mange langsomme til at lære. Satan lokker dem og gør dem fordrukne med forudgående gevinster. Når deres håb er ødelagt, bliver de meget modløse, på grund af deres ukloge handlinger. Hvis midler mistes, ser mennesket på det som en ulykke for sig selv - som sit tab. Men han må huske på at det er andres midler, han har med at gøre, at han kun er en forvalter og at Gud er mishaget ved den uforstandige styring af de midler, som kunne have været brugt til den nærværende sandheds sags fremme. På optegnelsens dag må den upålidelige tjener aflægge et regnskab for sin forvaltning.

------------
ret

næste kapitel