Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 54. Fra side 260ren side   tilbage

Stor trængsel forestår

(260)  [Jeg så større trængsel i landet, end vi tidligere har været vidne til. Jeg hørte stønnen og smertensskrig. Jeg så store kompagnier i aktiv kamp. Jeg hørte kanonernes drøn, våbnenes larm, kampe mand mod mand og de døendes stønnen og bønner. Jorden var dækket med sårede og døde. Jeg så trøstesløse, fortvivlede familier og trykkende savn i mange hjem. Også nu er der mange familier, som lider mangel, men dette vil tiltage. Manges ansigter så forgræmmede ud, var blege og udtærede af sult. ret

(260)  Det blev vist mig, at Guds folk bør være inderlig forenet i et kristeligt fællesskab og kærlighedens bånd. Gud alene kan være vort skjold og vor styrke i vore nuværende nationale ulykker. Guds folk bør vågne op. Deres anledninger til at udbrede sandheden bør udnyttes, for de vil ikke vare længe. Jeg så trængsel og forviklinger og hungersnød i landet. Den onde søger nu at holde Guds folk i en tilstand af uvirksomhed, at afholde dem fra at udføre deres del i udbredelsen af sandheden, for at de til sidst må blive vejet på vægtskålen og fundet for lette. ret

(260)  Guds folk må lade sig advare og kunne tyde tidernes tegn. Tegnene på Kristi komme er for tydelige til at kunne drages i tvivl; og i betragtning af disse ting bør enhver, som bekender sig til sandheden, være en levende forkynder. Gud formaner alle, både prædikanter og folket, til at vågne op. Hele himmelen er i bevægelse. Begivenhederne i jordens historie er hurtigt ved at afsluttes. Vi befinder os i de sidste dages vanskeligheder. Større farer forestår og dog er vi ikke vågne. Denne mangel på aktivitet og alvor (261) i Guds sag er frygtelig. Denne dødens sløvhed kommer fra Satan. Den behersker ikke-helligede sabbatsholderes sind og leder dem til at være skinsyge på hverandre, finde fejl og kritisere. Det er hans specielle gerning at volde splid imellem søskende, for at Guds tjeneres arbejde må begrænses til ikke-helligede sabbatsholdere og deres kostbare tid være optaget med at ordne små uoverensstemmelser, når den burde udnyttes til at forkynde sandheden for de vantro. ret

(261)  Det blev vist mig at Guds folk venter på, at en eller anden forandring skal ske - at en tvingende kraft skal gribe dem. Men de vil blive skuffet, for de tager fejl. De må handle; de må selv tage fat på arbejdet og råbe alvorligt til Gud om sandt kendskab til sig selv. De scener, der foregår omkring os, er af tilstrækkelig betydning til at få os til at vågne og fremholde sandheden for alle, der vil høre. Jordens høst er næsten moden. ret

(261)  Jeg så hvor vigtigt det er, at prædikanterne, som beskæftiger sig med den højtidelige, ansvarsfulde gerning at forkynde den tredje engels budskab, handler rigtigt. Herren mangler ikke midler eller redskaber, med hvilke han kan udføre sit eget værk. Han kan tale når som helst og ved hvem, han vil og hans ord er kraftigt og vil udrette det, som han sender det til. Men dersom sandheden ikke har helliggjort, lutret og renset hænder og hjerte hos den, der betjener hellige ting, er han udsat for at tale i overensstemmelse med sin egen ufuldkomne erfaring; og når han taler af sig selv, overensstemmende med, hvad hans eget, ikke-helligede skøn tilsiger ham, er hans råd ikke af Gud, men af ham selv. Ligesom den, der er kaldet af Gud, kaldes til at være hellig, således må den, der godkendes af mennesker og indvies af dem, afgive synligt bevis på sit hellige kald og ved sin himmelske adfærd og opførsel vise, at han er tro mod Gud, som har kaldet ham. ret

(261)  Der hviler et frygteligt ve over dem, der forkynder sandheden, (262) men ikke er helliggjort af den og ligeledes over dem, der går med at modtage og beholde de ikke-helliggjorte til at tjene dem i tale og lære. Jeg er ængstelig for Guds folk, der bekender sig til at tro en højtidelig, betydningsfuld sandhed og dog ikke kende noget til gudfrygtighedens kraft. Ikke alle, der prædiker sandheden, vil selv blive frelst ved den. Engelen sagde: »Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!" ret

(262)  Tiden er kommet, da de, der vælger Herren som deres del i nutid og fremtid, må stole på ham alene. Enhver, som bekender sig til gudsfrygt, må have sin egen erfaring. Den optegnende engel fører en trofast fortegnelse over Guds folks ord og handlinger. Engle overvåger karakterudviklingen og vejer moralsk værdi. De, der bekender sig til at tro sandheden, bør selv være, som de burde og bruge al deres indflydelse til at oplyse og vinde andre for sandheden,. Deres ord og gerninger er de kanaler, gennem hvilke sandhedens og hellighedens rene principper tilføres verden. De er jordens salt og verdens lys. Jeg så, at vi ved at vende blikket mod himmelen vil se lys og fred: men ved at vende det mod verden vil vi få at se, at enhver tilflugt snart svigter og at ethvert gode snart forgår. Der er ingen hjælp for os undtagen i Gud; i denne forvirrede tilstand på jorden kan vi alene i kraft af en levende tro være fattede, stærke og trygge; ligeledes kan vi kun have fred, når vi hviler i Gud og bier på hans frelse. Der skinner er større lys på os end på vore fædre. Vi kan ikke blive antaget eller hædret af Gud ved at yde den samme tjeneste eller gøre de samme gerninger, som vore fædre gjorde. For at kunne blive antaget og velsignet af Gud, ligesom de blev, må vi efterligne deres troskab og nidkærhed - udnytte vort lys, ligesom de udnyttede deres - og gøre, som de ville have hjort, om de havde levet i vor tid. Vi må vandre i det lys, der skinner på os; i modsat fald vil dette lys blive mørke. Gud kræver af os, (263) at vi i vor karakter og vore gerninger skal vise verden det mål af sammenhold og enhed, som svarer til de hellige sandheder, vi bekender os til og til ånden i de profetier, der opfyldes i disse sidste dage. Den sandhed, vi har fået forståelse af og det lys, der har skinnet i sjælen, vil dømme og fordømme os, hvis vi vender os bort og nægter at lade os lede deraf. ret

(263)  Hvad skal jeg sige for at vække levningen af Guds folk? Jeg så, at frygtelige scener forestår os; Satan og hans engle er ved at lægge an på Guds folk med al deres kraft. Han ved, at hvis de sover lidt længere, har han sikret sig dem, for deres ødelæggelse er vis. Jeg formaner alle, som bekender Kristi navn, til nøje at ransage sig selv og aflægge fuld og grundig bekendelse af alle deres urigtige handlinger, for at disse kan gå forud til dommen og for at den optegnende engel kan skrive tilgivelse over for deres navne. Min broder, min søster, dersom disse dyrebare nådens øjeblikke blive ubenyttet, vil du være uden undskyldning. Dersom du ikke gør nogen særlig anstrengelse for at vågne op, dersom du ikke vil vise nidkærhed i at vende om, vil disse gyldne øjeblikke gå dig forbi og du vil blive vejet i vægtskålen og fundet for let. Da vil dine kvalfulde råb være til ingen nytte. Da vil disse Herrens ord passe på dig: »Fordi jeg råbte og stod I imod, jeg vinked og ingen ænsed det, men I lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om min revselse. Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd; thi tankeløses egensind bliver deres død, (264) tåbers sorgløshed bliver deres undergang; men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.« Vejl f menigh bd 1 side 77-80]

------------
ret

næste kapitel