Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 60. Fra side 287ren side   tilbage

Indvielse

(287)  Guds folk vil blive forsøgt og prøvet. Et grundigt og undersøgende arbejde er nød til at gøres blandt sabbatsholdere. Ligesom det gamle Israel glemmer vi hurtigt Gud og hans vidunderlige gerninger og gør oprør mod ham. Nogle ser på verden og får lyst til at følge dets manérer og deltage i dets (288) fornøjelser, præcis som Israels børn så tilbage til Ægypten og tørstede efter de det gode ting, som de havde nydt der og hvem Gud valgte at holde tilbage for at afprøve dem og derved prøve deres troskab til ham. Han ønskede at se om hans folk værdsatte hans tjeneste og den frihed han så mirakuløst havde givet dem, højere end de fornøjelser de nød i Ægypten, selv om de var i trældom under et tyrannisk afguderisk folk. ret

(288)  Alle sande Jesu efterfølgere vil få skrammer. Gud vil prøve dem og se på deres tros ægthed. Jeg er blevet vist at Jesu sande efterfølgere vil aflægge sig, udflugter, gavefester, shows og andre fornøjelsessammenkomster. De kan ingen Jesus finde der og ingen indflydelse, der vil gøre dem himmelsk sindede og forøge deres vækst i nåden. Det adlydte Guds ord leder os til at forlade disse ting og væk derfra. Verdens sager er blevet forsøgt og anses for værdige til at beundres og nydes, af alle dem, som ikke er indviede tilhængere af korset og åndelig gudsdyrkelse af den korsfæstede Jesus. ret

(288)  Der er avner iblandt os og det er derfor vi er så svage. Nogle lærer hele tiden af verden. Deres synspunkter og fornemmelser harmonerer meget med verdens ånd end med Kristi selvfornægtende efterfølgeres ånd. Det er fuldstændig naturligt for dem at foretrække den selskabsånd der stemmer bedst over ens med deres egen. Og disse har temmelig megen indflydelse midt iblandt Guds folk. De tager del hos dem og har et navn blandt dem og er en lærebog for ikke-troende, svage og uindviede i menigheden. Disse tvetydige personer vil altid have modvilje mod det klare og tydelige vidnesbyrd, som irettesætter de enkelte fejl. I denne renselsestid vil disse personer enten blive helt forvandlet, ved at lyde sandheden, eller de vil blive efterladt i verden, hvor de hører til, for at modtage deres belønning. ret

(289)  (289) »Af deres frugter skal I kende dem.« Alle Kristi efterfølgere bærer frugter til hans ære. Deres liv vidner om at gode gerninger har været gjort i dem af Guds Ånd og deres frugter er til hellighed. Deres livsførelse er ophøjet og rent. Dem som ingen frugter bærer har ingen erfaring i Guds sager. De er ikke på vintræet. Læs Johannes 15,4.5: »Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre." ret

(289)  Hvis vi vil være Jesu Kristi tilbedere, må vi ofre enhver afgud og fuldt adlyde de første fire bud. Mattæus 22,37.38: »Han svarede ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« Dette er det største og første bud.« De første fire bud tillader ingen adskillelse fra Guds kærlighed. Ejheller er det på nogen måde tilladt at dele eller splitte vores helt enestående glæde i ham. Det der deler kærligheden og fjerner dem fra sjælens enestående kærlighed til Gud, hvad det end er, tager form af en afgud. Vore kødelige hjerter vil klynge sig til vore afguder og forsøger at få dem med; men vi kan ikke komme frem, før vi lægger dem væk, for de vil adskille os fra Gud. Menighedens store Hoved har valgt sit folk ud fra verden og forlanger at de skal være adskilte. Han har tænkt sig at ånden fra hans påbud skal drage dem til ham selv og adskille dem fra verdens elementer. At elske Gud og holde hans bud er langt fra at elske verdens fornøjelser og venskab. Der er ingen samklang mellem Kristus og Belial. Guds folk kan visselig stole på ham alene og uden frygt trænge sig frem på lydighedens vej.

------------
ret

næste kapitel