(303) (303) [Den høje og ansvarsfulde stilling, Guds folk bør indtage, er blevet fremstillet for mig. De er jordens salt og verdens lys og de må vandre, som Kristus vandrede. De vil komme ud af den store trængsel. Vor tid er en strid og prøvelsens tid. Vor frelser siger i Åb. 3,21: »Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min fader på hans trone.« Lønnen gives ikke til alle, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, men dem, der sejrer, ligesom han har sejret. Vi må studere Kristi liv og lære, hvad det vil sige at bekende ham over for verden. ret
(303) For at kunne bekende Kristus må vi eje ham. Ingen kan med sandhed bekende Kristus, medmindre Kristi sind og ånd er i ham. Hvis et gudfrygtighedens skin eller en indrømmelse af sandheden altid var en bekendelse af Kristus, kunne vi sige: Bred er den vej, som fører til livet og der er mange, som finder den. Vi må forstå, hvad det er at bekende Kristus og hvori vi fornægter ham. Det er muligt at bekende Kristus med læberne og dog fornægte ham i gerninger. Åndens frugter åbenbarede i livet er en bekendelse af Kristus. Har vi forladt alt for Kristus, vil vi leve et ydmygt liv, vor vandel vil være himmelsk og vor adfærd ulastelig. Sandhedens mægtige, rensende indflydelse i sjælen samt (304) Kristi karakter åbenbaret i livet er en bekendelse af ham. Dersom det evige livs ord er sået i vore hjerter, vil frugten blive retfærdighed og fred. Vi kan fornægte Kristus i vort liv ved at dyrke lyst til magelighed eller selvkærlighed, ved spøg og skæmt og ved at søge verdslig ære. Vi kan fornægte ham ved vort ydre udseende, ved at skikke os efter verden, ved et stolt blik eller kostbar påklædning. Kun ved stadig årvågenhed og vedholdende og næsten uafladelig bøn vil vi være i stand til at åbenbare Kristi karakter eller sandhedens helliggørende indflydelse i vort liv. Der er mange, som ved en utålmodig, lidenskabelig ånd driver Kristus bort fra deres familier. Sådanne har noget at overvinde i denne henseende. ret
(304) Menneskeslægtens nuværende svækkede tilstand blev fremstillet for mig. Hver generation er blevet svagere og sygdom af enhver art plager menneskeheden. Tusinder af stakkels dødelige med vanskabte, sygelige legemer, forstyrrede nerver og tungsindighed fører en trist tilværelse. Satans magt over menneskefamilien tiltager. Dersom Herren ikke snart kom og ødelagde hans magt, ville jorden inden længe blive affolket. ret
(304) Det blev vist mig, at Satans magt særlig er rettet mod Guds folk. Mange blev fremstillet for mig som værende i en tilstand af tvivl og fortvivlelse. De legemlige svagheder påvirker sindet. En forslagen og mægtig fjende følger i vore spor og bruger sin styrke og sin kunst til forsøg på at lede os bort fra den rette vej. Og alt for tit sker det, at Guds folk ikke er på vagt og derfor er uvidende om hans påfund. Han arbejder med midler, der bedst vil skjule ham for vort blik og ofte opnår ham sin hensigt. ret
(304) Brødre har sat penge i opfinderpatent og andre foretagender og har vakt interesse hos andre, der ikke kunne tåle de forviklinger og bekymringer, der følger med sådanne forretninger. Deres ængstede og overanstrengte sind indvirker alvorligt på deres allerede i forvejen sygelige legemer og de henfalder dernæst til modløshed, hvilket (305) udvikles til fortvivlelse. De mister al tillid til sig selv og mener, at Gud har forladt dem og de vover ikke at tro, at han vil være dem nådig. Disse stakkels sjæle vil ikke blive overladt i den ondes vold. De vil bane sig vej gennem dunkelheden og på ny fæste deres vaklende tro ved Guds løfter; han vil udfri dem og vende deres sorg og bedrøvelse til fred og glæde. Jeg så, at hvad sådanne kommer til at gennemgå, må lære dem ikke at befatte sig med køb af patentrettigheder og lignende forehavender. De bør ikke engang lade deres brødre forlokke dem til at indvikle dem i sådanne foretagender; for deres forventninger vil ikke blive til virkelighed og de vil blive ført ind på fjendens slagmark uden at være rustede til kampen. Midler, der burde lægges i Guds skatkammer for at fremme hans sag, er værre end spildt, om man sætter dem i nogle af disse moderne fremskridt. Hvis nogle, der bekender sig til sandheden, føler sig frie til og er i stand til at befatte sig med disse patenter og opfindelser, skulle de ikke gå omkring blandt deres brødre og gøre lem til deres virkefelt, men gå ud iblandt de vantro. Lad ikke dit navn som adventist forlokke dine brødre, der gerne ønsker at hellige deres midler til Gud; men gå ud i verden til dem, der ikke interesserer sig for Guds sags fremme og lad dem anbringe deres pengemidler således. ret
(305) Nødvendigheden af, at vi åbner dørene til vore huse og vore hjerter for Herren, blev vist mig, Når vi for alvor begynder at virke for os selv og for vore familier, vil vi få hjælp fra Gud. Jeg så, at blot det at holde sabbaten og at bede morgen og aften ikke er afgørende beviser på, at vi er kristne. Alle disse udvortes former kan overholdes strengt, medens sand gudsfrygt dog mangler. Titus 2,14: Kristus »hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrige efter at gøre gode gerninger« Alle, der bekender sig til at være (306) Kristi efterfølgere, bør have herredømme over deres eget sind og ikke tillade sig at være pirrelige eller utålmodige i deres tale. Manden og faderen bør tøjle det utålmodige ord, han er nær ved at sige. Han bør overveje virkningen af sine ord, for at de ikke skal efterlade sorg eller sår. ret
(306) Svagheder og sygdom angriber navnlig kvinder. Familiens lykke afhænger i høj grad af hustruen og moderen. Er hun svag og nervøs og lader man hende blive overanstrengt af arbejde, nedtrykkes sindet, fordi det påvirkes af den legemlige træthed; og da sker det tit, at hun møder en kold tilbageholdenhed fra mandens side. Dersom alting ikke går så behageligt, som han kunne ønske, lægger han skylden på hustruen og moderen. Han er næsten fuldstændig blottet for kendskab til hendes bekymringer og byrder og forstår ikke altid at sympatisere med hende. Han indser ikke, at han bistår den store fjende i hans arbejde med at nedbryde. Ved tro på Gud bør han opløfte et banner imod Satan; men han synes at være blind for sine egne og hendes interesser. Han behandler hende med ligegyldighed. Han ved ikke, hvad han gør. Han modarbejder umiddelbart sin egen lykke og ødelægger lykken for sin familie. Hustruen bliver modløs og forsagt. Håbet og glæden forsvinder. Mekanisk udfører hun sin gerning i den daglige runde, fordi hun ser, at hendes arbejde må gøres. Hendes mangel på glæde og frimodighed mærkes i hele familiekredsen. Der er mange sådanne ulykkelige familier overalt i sabbatsholdernes rækker. Engle bringer den beskæmmende beretning til himmelen og den skrivende engel nedtegner det alt sammen. ret
(306) Manden bør vise stor interesse for sin familie. Særlig bør han være meget øm overfor en svagelig hustrus følelser. Han kan lukke døren til for megen sygdom. Venlige, glade og opmuntrende ord vil vise sig at være mere virkningsfulde end de bedste lægende mediciner. De vil gøre den modløses og forsagtes hjerte frimodigt og den lykke og det solskin, som ved hjælp af venlige handlinger og opmuntrende ord bringes ind i familien, (307) vil være tifold belønning for bestræbelsen. Manden bør erindre, at en stor del af den byrde, at skulle opdage hans børn hviler på moderen og at hun har meget med udformningen af deres sind at gøre. Dette bør vække hans ømmeste følelser og med omhu bør han lette hendes byrder. Han bør anspore hende til at støtte sig til hans store hengivenhed og lede hendes tanker til himmelen, hvor der er styrke og fred og endelig hvile for den trætte. Han bør ikke komme til sit hjem med et trist ansigt, men ved sin nærværelse bringe solskin ind i familien og han bør opmuntre sin hustru til at se opad og tro på Gud. I forening kan de tilegne sig Guds løfter og bringe hans rige velsignelse ind i familien. Uvenlighed, klage og vrede udelukker Jesus fra familiens bolig. Jeg så, at Guds engle vil flygte fra et hus, hvor der er ubehagelig tale, pirrelighed og strid. ret
(307) Det er tillige blevet vist mig, at der ofte foreligger en stor mangel fra hustruens side. Hun gør sig ingen store anstrengelser for at beherske sit sind og gøre hjemmet lykkeligt. Der er ofte pirrelighed og unødig klage fra hendes side. Manden kommer træt og bekymret hjem fra sit arbejde og møder et trist ansigt i stedet for venlige, opmuntrende ord. Han er kun et menneske og hans hengivenhed vendes bort fra hans hustru, ham taber kærligheden til sit hjem, hans sti bliver formørket og noget tilintetgøres. Han giver slip på sin selvagtelse og på den værdighed, som Gud kræver, at han skal opretholde. Manden er familiens hoved, ligesom Kristus er menighedens hoved og alt, hvad hustruen måtte gøre for at formindske hans indflydelse og lede ham til at stige ned fra denne værdige, ansvarsfulde stilling, mishager Gud. Det er hustruens pligt at indordne sine ønsker og sin vilje under mandens. Begge bør være eftergivende, men Guds ord sætter mandens skøn foran. Og det vil ikke forringe hustruens værdighed at føje sig efter ham, som hun har valgt til sin rådgiver, vejleder og (308) beskytter. Manden bør håndhæve sin stilling i familien med al sagtmodighed og dog med fasthed. Nogle har spurgt: Skal jeg bestandig være på vagt og føle mig under tvang? Jeg har set, at vi har en stor opgave foran os med at ransage vore hjerter og våge over os selv med nidkær omhu. Vi bør lære at indse, hvor vi kommer til kort og så tage os i vare på det punkt. Vi må have fuldstændigt herredømme over vort eget sind. »Hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme.« Lyset, der skinner på vor sti, sandheden, som anbefaler sig til vor samvittighed, vil enten fordømme og ødelægge sjælen eller helliggøre og forvandle den. Vi lever for nær ved prøvetidens afslutning, til at lade os nøje med en overfladisk gerning. Den fremgangsmåde, som vi hidtil har ment, var tilstrækkelig, vil ikke kunne holde os oppe nu. Vor tro må forøges og vi må komme til at ligne Kristus i vandel og sindelag for at kunne holde ud og med held modstå Satans fristelser. Guds nåde er nok for enhver, som følger Kristus. ret
(308) Vore anstrengelser for at modstå Satans angreb må være alvorlige og ihærdige. Han sætter sin styrke og sin kunst ind på at søge at lede os bort fra den rette vej. Han overvåger vor udgang og vor indgang for at finde lejlighed til at skade eller ødelægge os. Han arbejder med størst held i mørke og påfører dem skade, som er uvidende om hans anslag. Han ville ikke kunne opnå nogen fordel, dersom hans angrebsmetoder blev forstået. De redskaber, han benytter for at opnå sine hensigter og udsende sine gloende pile, er ofte medlemmerne i vore egne familier. ret
(308) De, som vi har kær, kan måske tale eller handle overilet, hvilket kan såre os dybt. Det var ikke deres mening at gøre dette, men Satan forstørrer deres ord og handlinger for vort sind og udslynger således en pil fra sit kogger for at gennembore os. Vi omgjorder os for at stå den imod, som vi mener har gjort os skade og derved ansporer vi den ondes fristelser. I stedet for at bede Gud om kraft til at stå Satan imod tillader vi, at vor (309) lykke lider skade ved, at vi forsøger at holde på, hvad vi kalder "vore rettigheder". Derved tilstår vi Satan en dobbelt fordel. Vi giver vore krænkede følelser udtryk i handling og Satan bruger os som sine redskaber til at såre og bedrøve dem, der ikke havde til hensigt at skade os. Mandens krav kan undertiden forekomme hustruen urimelige; men dersom hun roligt og oprigtigt overvejer sagen en gang til og betragter den i et for ham så gunstigt lys som muligt, vil hun indse, at når hun giver afkald på sin egen mening og bøje sig for hans skøn, selv om dette skulle gå hendes følelser imod, vil det spare dem begge for ulykke og give dem en stor sejr over Satans fristelser. ret
(309) Jeg så, at fjenden enten vil kæmpe om de gudfrygtiges brugbarhed eller om deres liv og han vil søge at forstyrre deres fred, så længe de lever i denne verden. Men hans magt er begrænset. Han kan gøre, at ildovnen bliver ophedet, men Jesus og englene vil våge over den tillidsfulde kristne, således at intet uden slaggerne bliver fortæret. Den ild, Satan antænder, har ingen magt til at ødelægge eller skade det ægte metal. Det er af vigtighed at lukke enhver mulig adgangsdør til for Satan. Det er enhver families forret at kunne leve på en sådan måde, at Satan ikke kan drage nogen fordel af, hvad de måtte sige eller gøre for at nedbryde hinanden. Hvert medlem i familien bør tænke på, at alle har fuldt op at gøre med at modstå vor listige fjende og med alvorlig bøn og ubøjelig tro må enhver forlade sig på Kristi blods fortjeneste og tilegne sig hans frelsende kraft. ret
(309) Mørkets magter samler sig omkring sjælen og lukker Jesus ude for vort syn og til tider kan vi kun vente med sorg og forbavselse, indtil skyen går forbi. Sådanne stunder er undertiden frygtelige. Håbet synes at svigte og vi gribes af fortvivlelse. I disse forfærdelige timer må vi lære at have tillid, at forlade os udelukkende på forsoningens fortjeneste og i al vor hjælpeløse uværdighed kaste os på den korsfæstede og opstande Frelsers fortjeneste. Vi vil aldrig (310) fortabes, når vi gør dette - aldrig! Der er intet stort ved at være stærk i mådens kraft, når der skinner lys på vor sti; men tålmodigt at vente i håb, når skyer omgiver os og alt er mørkt, kræver en tro og en underkastelse, som gør, at vor vilje opsluges af Guds vilje. Vi bliver for hurtigt modløse og vi råber alvorligt til Gud om, at prøven må blive fjernet fra os, når vi skulle bede inderligt om tålmodighed til at holde ud og om nåde til at sejre. ret
(310) Uden tro er det umuligt at behage Gud. Vi kan have Guds frelse i vore familier, men vi må tro på den, leve for den og have en stadig, blivende tro og tillid til Gud. Vi må undertrykke et heftigt sind og beherske vor tale; derved vil vi vinde store sejre. Dersom vi ikke behersker vor tale og vort sind, er vi den ondes trælle. Vi er hans undergivne; han fører os i fangenskab. Alt kævl tilligemed ubehagelig, utålmodig, pirrelig tale er et offer til hans majestæt Satan. Og det er et dyrt offer, dyrere end noget offer, vi kan frembære for Gud; for det ødelægger hele familiers fred og lykke, det ødelægger sandheden og bliver til sidst årsag til, at et evigt liv i lyksalighed forspildes. Det bånd, som Guds ord lægger på os, er til vort eget bedste. Det forøger vore familiers og alle vore omgivelsers lykke. Det forædler vor smag, helliger vor dømmekraft og bringer fred i sindet og til sidst et evigt liv. Under dette hellige bånd vil vi vokse i nåde og ydmyghed og det vil falde os let at føre den rette tale. Det naturlige, lidenskabelige sindelag vil blive holdt i tøjle. En iboende Frelser vil styrke os hver time. Tjenende engle vil dvæle i vore boliger og med glæde bringe tidender om vor fremgang i det guddommelige liv med til himmelen og den nedtegnende engel vil have en glædelig beretning at aflægge. Vejl f menigh bd 1 side 89-95]