Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 66. Fra side 341ren side   tilbage

Satans magt

(341)  (341) [Det faldne menneske er Satans retmæssige fange. Kristi mission var at frelse det fra dets store modstander. Mennesket har en natur lig tilbøjelighed til at følge Satans indskydelser og kan ikke med held modstå en så frygtelig fjende, medmindre Kristus, den mægtige sejrherre, bor i det, leder dets ønsker og giver det styrke. Gud alene kan begrænse Satans magt. Den onde strejfer om på jorden og gennemvandrer den. Af frygt for at gå glip af en anledning til at ødelægge sjæle forlader han ikke sin post et øjeblik. Det er vigtigt, at Guds folk forstår dette, for at det må kunne undfly hans snarer. Satan forbereder sine bedrag, for at Guds folk i hans sidste felttog imod dem ikke skal forstå, at det er ham. 2.Kor 11,14: »Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel.« Medens nogle vildledte sjæle forfægter, at han ikke eksisterer, tager han dem til fange og virker i stor udstrækning gennem dem. Han ved bedre end Guds folk, hvilken magt de kan have over ham, når deres styrke er i Kristus. Når de i ydmyghed anråber den mægtige guddommelige sejrherre om hjælp, kan den svageste, der tror på sandheden og forlader sig fast på Kristus, med virkning tilbagevise Satan og hele hans hærskare. Han er for listig til at komme åbenlyst og frækt med sine fristelser, for i så fald ville en kristens sløve kræfter vågne og han ville sætte sin lid til den mægtige befrier. Men den onde kommer ubemærket og arbejder under dække gennem ulydighedens børn, som bekender sig til gudsfrygt. ret

(341)  Satan vil anvende sin magt til det yderste for at forurolige, friste og vildlede Guds folk. Han, som vovede at stå for vor Herres åsyn og friste og håne ham og som havde magt til at tage ham i sine arme og bære ham op på en af helligdommens tinder og op på et såre højt bjerg, vil på en forunderlig måde (342) øve sin magt på den nulevende slægt, som er sin herre langt underlegen i visdom og som er næsten helt uvidende om Satans snedighed og styrke. På en vidunderlig måde vil ham påvirke deres legemer, der af naturen er tilbøjelige til at gøre, hvad han byder. Satan fryder sig over, at man betragter ham som opspind. Når han ikke bliver regnet for noget eller bliver fremstillet ved et eller andet barnagtigt billede eller som et dyr, er ham vel tilfreds. Man forestiller sig ham som så underlegen, at menneskesindet er ganske uforberedt på hans klogt anlagte planer og han har næsten altid godt held med sig. Dersom man forstod hans magt og snedighed, ville Mange være forberedt til med virkning at stå ham imod. ret

(342)  Alle burde forstå, at Satan engang var en ophøjet engel. Hans oprør udelukkede ham fra himmelen, men tilintetgjorde ikke hans magt og gjorde ham ikke til et dyr. Efter sit fald har han rettet sin mægtige styrke mod himmelens regering. Han er blevet mere snu og har lært, hvorledes han på den mest virkningsfulde måde kan komme til menneskenes børn med sine fristelser. ret

(342)  Satan har opfundet fabler, hvormed han kan forføre. Han begyndte i himmelen at føre krig imod Guds herredømmes grundvold og efter faldet har han fortsat sit oprør mod Guds lov og har ledet størstedelen af dem, der bekender sig til at være kristne, til at nedtræde det fjerde bud, som stiller den levende Gud til skue. Han har nedbrudt tibudslovens oprindelige sabbat og i dens sted indsat en af ugens arbejdsdage. ret

(342)  Den første store løgn, som han udtalte til Eva i Eden: »I skal ingenlunde dø!« var den første prædiken, der nogensinde blev holdt angående sjælens udødelighed. Denne prædiken kronedes med held og frygtelige var de følger, den medførte. Han fik mennesker til at modtage denne prædiken som sandhed og prædikanter forkynder den i tale, i sang og i bøn. ret

(342)  At der ingen personlig djævel er, samt at der vil blive en prøvetid efter Kristi komme, er hurtigt ved at blive populære fabler. Skriften lærer tydeligt, at hvert menneskes skæbne for evigt er afgjort, (343) når Herren kommer. Åb 22,11.12: »Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret og lad den urene blive ved at leve i urenhed og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er." ret

(343)  Satan har draget fordel af disse populære fabler for at skjule sig selv. Han kommer til stakkels, vildledte dødelige gennem nutidens spiritisme, som ikke sætter nogen grænser for de kødeligt sindede og som, hvis den følges, skiller familier, skaber avind og had og giver de mest nedværdigende lyster frie tøjler. Verden kender endnu kun lidt til spiritismens fordærvelige indflydelse. Tæppet gik op og meget af dens frygtelige værk blev åbenbaret for mig. Jeg så nogle, som har haft en erfaring i spiritismen og siden har forkastet den, bæve, når de tænker på, hvor nær de kom den fuldstændige ødelæggelse. De havde tabt herredømmet over sig selv og Satan fik dem til at gøre, hvad de havde afsky for. Men selv de har blot en svag forestilling om spiritismen, som den er. Inspirerede af Satan kan forkyndere ved veltalenhed udsmykke dette uhyggelige monstrum, tilhylle dets vanskabelse og få det til at se smukt ud for mange. Men det kommer så direkte fra hans majestæt Satan, at han gør krav på retten til at beherske alle, der befatter sig med det, fordi de har vovet sig ind på forbuden grund og forspildt deres Skabers beskyttelse. ret

(343)  Nogle stakkels sjæle, som er blevet fortryllede af de veltalende ord fra spiritismens talsmænd og som har givet efter for dens påvirkning, opdager siden efter dens dødelige karakter og ville for kaste den og flygte fra den, men formår det ikke. Satan holder dem ved sin magt og er ikke villig til at lade dem sippe fri. Han ved, at de visselig er hans, medens han har dem under sin særlige kontrol, men dersom de engang løsriver sig fra hans magt, kan han aldrig mere få dem til at tro på spiritismen og stille sig umiddelbart under hans kontrol. Den eneste måde, hvorpå sådanne stakkels sjæle kan overvinde (344) Satan, er, at de må kunne skelne bibelens rene sandhed fra fabler. Når de anerkender sandhedens krav, indtager de et standpunkt, hvor de kan blive hjulpet. De bør henvende sig til sådanne, som har haft en kristelig erfaring og som har tro på Guds forjættelser og anmode dem om at bede for dem til den mægtige befrier. Det vil blive en hård kamp. Satan vil forstærke sine onde engle, som har behersket disse mennesker; men dersom Guds hellige faster og beder i dyb ydmyghed, vil deres bønner få overhånd. Jesus vil sende hellige engle til at stå Satan imod og drive ham tilbage og hans magt over de plagede vil blive brudt. Mark 9,29: »Han svarede dem: »Den slags kan ikke drives ud ved noget, uden ved bøn og faste." ret

(344)  De populære forkyndere kan ikke med held modstå spiritismen. De har ikke noget, hvormed de kan værne deres hjord mod dens giftige indflydelse. En stor del af spiritismens sørgelige følger vil komme til at hvile på denne tids forkyndere; for de har trådt sandheden under fødder og foretrukket fabler i dens sted. Den prædiken, Satan holdt for Eva om sjælens udødelighed; »I skal ingenlunde dø!« har de gentaget fra prædikestolen og folk tager imod den som ren bibelsk sandhed. Den udgør spiritismen grundvold. Guds ord lærer ingen steder, at menneskets sjæl er udødelig. Udødelighed er en egenskab hos Gud alene. 1.Tim. 6,16: »Han, den eneste, der har udødelighed, som bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se; ham være ære og evig magt! Amen." ret

(344)  Rigtigt forstået og anvendt er Guds ord et værn mod spiritismen. Forkyndelsen om et evigt brændende helvede, som den lyder fra prædikestolen og fremholdes for folket, er en uret mod Guds kærlige karakter. Den fremstiller ham som den største tyran i universet. Dette vidt udbredte dogme har drevet tusinder af mennesker ud i universalisme, fritænkeri og (345) gudsfornægtelse. Guds ord er tydeligt. Det udgør en pålidelig sandhedskæde og vil vise sig at være et anker for dem, der er villige til at tage imod det, selv om de vil blive nødt til at ofre deres yndede fabler. Det vil frelse dem fra de frygtelige vildfarelser i disse farefulde tider. Den onde har ledet forkynderes sind i de forskellige kirkesamfund til hårdnakket at holde fast ved deres populære vildfarelser, ligesom han ledte jøderne til i deres blidhed at klynge sig til deres ofringer og korsfæste Kristus. Forkastelsen af lys og sandhed efterlader menneskene som fanger, underkastede Satans bedrag: Jo større lys, de forkaster, desto større kraft vil der være i det bedrag og mørke, der vil komme over dem. ret

(345)  Det blev vist mig, at Guds sande folk er jordens salt og verdens lys. Gud kræver af dem, at de stadig skrider fremad i kundskab om sandheden og om hellighedens vej. Da vil de forstå Satans indtrængen og i Jesu kraft vil de stå ham imod. Satan vil kalde sine legioner af engle til hjælp for at modarbejde endog blot én sjæls fremgang og om muligt vriste den ud af Kristi hånd. ret

(345)  Jeg så onde engle kæmpe om sjæle og Guds engle stå dem imod. Striden var hård. Onde engle fordærvede atmosfæren ved deres giftige indflydelse og trængte sig omkring disse sjæle for at sløve deres sanseevner. Med spænding gav hellige engle agt og ventede på at kunne drive Satans hærskare tilbage. Men det er ikke de gode engles opgave at beherske menneskenes sind imod deres vilje. Dersom de giver efter for fjenden og ikke gør nogen anstrengelse for at modstå ham, kan Guds engle ikke gøre ret meget andet end at holde Satans hærskarer i tøjle, for at de ikke skal ødelægge, før de, som er i fare, får mere lys, der kan bevæge dem til at vågne op og søge hjælp fra himmelen. Jesus vil ikke give hellige engle det hverv at befri sådanne, som ikke gør nogle anstrengelser for at hjælpe sig selv. ret

(345)  Dersom Satan ser, at han står i fare for at miste en eneste sjæl, vil han anspænde sig til det yderste for at beholde denne ene. Og når (346) den pågældende opdager sin fare og i sin nød beder Jesus inderligt om hjælp, frygter den onde for, at han skal miste en fange og han tilkalder forstærkning til sine engle for at omslutte den stakkels sjæl og danne en mur af mørke omkring den for at berøve den himmelens lys. Men hvis den, der er i fare, er udholdende og i sin hjælpeløshed stoler på Kristi blods fortjeneste, hører vor frelser troens alvorlige bøn og sender en forstærkning af de engle, som er vældige i magt, for at de skal befri vedkommende. Satan kan ikke udstå, at der gøres henvendelser til hans mægtige modpart, for han frygter og bæver for hans kraft og majestæt. Ved lyden af brændende bøn skælver hele den ondes hærskare. Han vedbliver at tilkalde legioner af onde engle for at kunne virkeliggøre sit formål. Og når engle, der besidder al magt og er iført himmelens rustning, kommer den vansmægtende, forfulgte sjæl til hjælp, viger Satan og hans hær tilbage, for de ved godt, at deres slag er tabt. Satans villige undersåtter er trofaste, virksomme og forenede om ét mål. Og skønt de hader og bekriger hverandre, udnytter de dog enhver anledning til at fremme deres fælles interesse. Men den store guddommelige befalingsmand i himmelen og på jorden har sat en grænse for Satans magt. ret

(346)  Min erfaring har været ualmindelig og i årevis har jeg lidt under særegne prøvelser i mit sind. Tilstanden blandt Guds folk samt min forbindelse med Guds værk har tit påført mig en byrde af bedrøvelse og modløshed, som ikke kan beskrives. I årevis har jeg betragtet graven som et lifligt hvilested. I mit sidste syn spurgte jeg min ledsagende engel, hvorfor jeg skulle lide sådanne plager i mit sind og så ofte blive ført ud på den ondes slagmark. Jeg bad om at måtte blive fri for disse svære prøvelser, dersom jeg skulle være så nøje forbundet med sandhedens sag. Der er kraft og styrke hos Guds engle og jeg bad inderligt om, at jeg måtte blive beskyttet. ret

(346)  Vort forbigangne liv blev nu fremstillet for mig og jeg så, at Satan på forskellige måder havde søgt at ødelægge vor (347) brugbarhed, at han flere gange havde lagt planer om at fjerne os fra Guds værk; han var kommet på forskellig vis og havde virket gennem forskellige redskaber for at fuldføre sin hensigt; men ved hellige engles tjeneste havde han lidt nederlag. Jeg så, at han på vore rejser fra sted til sted ofte havde stillet sine onde engle på vor vej for at afstedkomme ulykkestilfælde, som ville ødelægge vort liv; men hellige engle blev sendt til stedet for at befri os. Flere ulykkestilfælde har bragt min mand og mig i stor fare og vor beskyttelse har været vidunderlig. Jeg så, at vi har været et særligt mål for Satans angreb på grund af vor interesse for og vor forbindelse med Guds værk. Da jeg så den store omsorg, Gud hvert øjeblik har for dem, der elsker og frygter ham, blev jeg fyldt med tillid og fortrøstning til Gud og følte mig irettesat for min mangel på tro. Vejl f menigh bd 1 side 101-106]

------------
ret

næste kapitel