Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 71. Fra side 382ren side   tilbage

Forkert brug af visionerne

(382)  (382) Jeg er blevet vist at nogle, især i Iowa, gør visionerne til en regel hvorved alt måles. De gør tingene på en måde som min mand og jeg aldrig har tilstræbt. Nogle kender ikke mig og mit arbejde og de er meget skeptiske for hvad der har nævnt af visioner. Dette er helt naturligt og kan kun overvindes ved erfaring. Hvis nogle ikke er afklaret med hensyn til visionerne, bør de ikke holdes ude. Den fremgangsmåde disse bør tilstræbe sig, findes i Vidnesbyrd nr 8, side 328, 329, som jeg håber, vil blive læst af alle. Prædikanter bør have medlidenhed med dem som afviger; andre reddes ved frygt og trækkes ud af ilden. Guds tjenere bør have forstand til at give enhver sin del af måltidet og at gøre den forskel med forskellige personer, som deres tilfælde kræver. Den fremgangsmåde, som nogle i Iowa tilstræber og som ikke kender mig, har ikke været en forsigtig og konsekvent måde. Dem, som var forholdsvis fremmede over for visionerne er blevet behandlet på samme måde, som dem der har haft meget lys og haft mange erfaringer i visionerne. Nogle er blevet påbudt at tilslutte sig visionerne, skønt de ikke kunne gøre sådan med god samvittighed og på denne måde er nogle ærlige sjæle blevet drevet til at tage standpunkt imod visionerne og imod legemet. Det ville de aldrig have gjort hvis deres sag var blevet håndteret forsigtigt og medfølende. ret

(382)  Nogle af vore brødre har haft lang erfaring med sandheden og har i årevis kendt til visionernes påvirkning. De har prøvet disse vidnesbyrds sandfærdighed og forsvaret deres tro på dem. De har mærket Guds Ånds stærke indflydelse hvile på dem, som vidne for visionernes sandfærdighed. Hvis disse mennesker satte sig op imod synerne, medens de blev irettesat gennem syner og arbejdede i det skjulte for at skade vor indflydelse, burde de behandles (383) der efter, for deres indflydelse bringer de uerfarne i fare. ret

(383)  Prædikanter af den nærværende sandhed burde irettesætte individets fejl, når de fremfører et tydeligt vidnesbyrd og søge at rive afguderne væk fra Israels lejr. De bør prædike sandheden i dets alvor og betydning og hvis denne finder sin vej til hjertet vil den udrette det for modtageren, som intet andet kan. Men hvis sandheden, der fremsiges i Åndens tilkendegivelse ikke skærer afguderne væk, vil der ikke være nogen fordel i at anklage og kue personen. Det må være klart at nogle er forenet med deres afguder, dog så jeg at vi meget nødig skulle opgive de dårlige og bedragede mennesker. Vi bør altid have i sinde at vi alle er fejlende mennesker og at Kristus udøvede megen medynk for vor svaghed og elsker os, selvom vi fejler. Hvis Gud behandlede os som vi ofte behandler hverandre, ville vi blive fortæret. Når prædikanter forkynder den tydelige gennemskærende sandhed, må de lade sandheden skære og hukke og ikke selv gøre det. De bør lægge øksen, Guds ords sandhed, ved træets fod og noget vil blive udrettet. Udgyd vidnesbyrdet ligeså ligefremt, som det findes i Guds ord, med et hjerte fuld af hans Ånds varmende og oplivende indflydelse, alt i nænsom længsel efter sjæle og arbejdet blandt Guds folk gøre sin virkning. Årsagen til at Guds Ånd tilkendegives så lidt, er at prædikanter lærer at arbejde uden den. De mangler Guds nåde, mangler tålmodighed og langmodighed, mangler en indvielsens og opofrelsens ånd; og dette er den eneste grund til hvorfor nogle betvivler Vidnesbyrdene i Guds ord. Vanskelighederne er i det hele taget ikke i Guds ord, men i dem selv. De mangler Guds nåde, mangler helligelse, personlig medlidenhed og hellighed. Dette får dem til at være ustabile og kaster dem ofte ud på Satans slagmark. Jeg så at hvor stærkt mennesker end kunne have forsvaret sandheden, hvor fromme de end så ud til at være, selv om de (384) begyndte at tale om vantro til visse skriftsteder, som de påstod fik dem til at betvivle bibelens inspiration, så burde vi være bekymrede for dem, for Gud er på lang afstand fra dem.

------------
ret

næste kapitel