Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 72. Fra side 384ren side   tilbage

Forældre og børn

(384)  [Det er blevet vist mig, at når forældre, som har gudsfrygt for øje, optugter deres børn, bør de sætte sig ind i deres tilbøjeligheder og deres temperament og søge at imødekomme deres trang. Nogle forældre tager sig omsorgsfuldt af deres børns timelige trang; de giver dem kærlig og trofast pleje i sygdom og mener dermed at have gjort deres pligt. Deri tager de fejl. Deres gerning er kun lige begyndt. Der bør sørges for, hvad sindet trænger til. Der skal dygtighed til, om man skal kunne anvende det rette lægemiddel til at læge et såret sind. Børn har prøvelser, som er lige så tunge at bære og er lige så svære i deres art, som tilfældet er med ældre menneskers prøvelser. Forældrene er selv ikke altid i den samme stemning. Deres sind er ofte besværet. De nærer forkerte anskuelser og følelser. Satan tilføjer dem slag og de giver efter for hans fristelser. De taler pirreligt og på en måde, som ægger børnene til vrede og er undertiden fordringsfulde og irritable. De stakkels børn tilegner sig den samme ånd og forældrene er ikke beredte til at kunne hjælpe dem, fordi de selv var årsag til vanskeligheden. Undertiden synes alting at gå forkert. Der er pirrelighed overalt og det bliver en ynkelig og ulykkelig stund for alle. Forældrene lægger skylden på deres stakkels børn og synes, at de er meget ulydige og uregerlige, ja, de værste børn i verden, når årsagen til forstyrrelsen ligger hos dem selv. ret

(384)  Nogle forældre afstedkommer mangen storm ved deres mangel på selvbeherskelse. I stedet for venligt at bede børnene gøre dette eller hint taler de bydende og i en skændende tone, medens de på samme tid kommer (385) med bebrejdelser og irettesættelse, som børnene ikke har fortjent. Forældre, denne fremgangsmåde over for jeres børn tilintetgør deres frimodighed og lyst til at gøre fremgang. De gør, hvad I pålægger dem, ikke af kærlighed, men fordi de ikke vover at gøre anderledes. De gør det ikke af hjertet. Det er trældom i stedet for en glæde og dette fører ofte til, at de glemmer at følge alle jeres påbud, hvilket forøger jeres pinlighed og gør det endnu værre for børnene. Bebrejdelsen gentages, deres slette opførsel fremstilles for dem i glødende farver, indtil modløshed griber dem og de tager det ikke så nøje med, hvorvidt de er til behag eller ej. En "jeg-er-ligeglad"-stemning tager dem i besiddelse og de går bort fra hjemmet, bort fra deres forældre, for at søge den fornøjelse og nydelse, som de ikke finder hjemme. De færdes i selskab med gadens børn og er snart lige så fordærvede som de værste. ret

(385)  På hvem hviler denne store synd? Dersom hjemmet havde været mere tiltrækkende, dersom forældrene havde vist hengivenhed over for deres børn, med venlighed fundet beskæftigelse til dem og på en kærlig måde lært dem at efterkomme deres ønsker, ville de have berørt en tilsvarende streng i børnenes hjerter og villige fødder, hænder og hjerter i forening ville med glæde have vist dem lydighed, Ved at beherske sig selv, tale kærligt og give børnene ros, når de søger at gøre, hvad der er ret, kan forældrene opmuntre dem til at gøre sig umage og gøre dem meget lykkelige og de kan omgive familiekredsen med en fortryllelse, som vil fordrive enhver mørk skygge og bringe det glade solskin ind. ret

(385)  Forældre undskylder somme tider deres urigtige handlemåde med, at de ikke befinder sig vel. De er nervøse og mener, at de ikke kan være tålmodige og rolige og tale på en behagelig måde. Deri bedrager de sig selv og behager den onde, som fryder sig over, at de ikke anser Guds nåde for at være tilstrækkelig til at overvinde naturlige skrøbeligheder. De kan og bør til enhver tid beherske sig. Gud kræver det af dem. De bør forstå, at når de giver efter for utålmodighed og pirrelighed, påfører (385) de andre lidelser. Deres omgivelser påvirkes af den ånd, de lægger for dagen og dersom disse igen lader den samme ånd komme til udtryk, forøges ondet og alting går skævt. ret

(385)  Forældre, når I føler jer pirrelige, bør I ikke begå den store synd at forgifte hele familien med denne farlige pirrelighed. Sæt i sådanne stunder en dobbelt vagt over jer selv og beslut i jeres hjerte, at I ikke vil give anstød med jeres læber, at I kun vil tale behagelige og opmuntrende ord, Sig til jer selv: "Jeg vil ikke formørke mine børns lykke med et pirreligt ord." Ved således at beherske jer vil I styrkes. Jeres nervesystem vil ikke blive så overfølsomt. I vil blive styrket ved rigtige principper. Bevidstheden om, at I trofast fuldbyrder jeres pligt, vil styrke jer. Engle fra Gud vil tilsmile jer i jeres bestræbelser og hjælpe jer. Når I føler jer utålmodige, tror I alt for ofte, at årsagen ligger hos jeres børn og I dadler dem, når de ikke fortjener det. En anden gang kunne de måske gøre nøjagtig det samme og alt ville være godt og rigtigt. Børnene kender, lægger mærke til og føler disse uoverensstemmelser og de er heller ikke altid de samme. Til tider er de i nogen grad forberedt på at møde de skiftende stemninger, til andre tider er de nervøse og irritable og kan ikke finde sig i bebrejdelser. Deres sind rejser sig til oprør imod dem. Forældre ønsker, at der tages, alt skyldig hensyn til deres sindsstemning, men indser ikke altid nødvendigheden af, at der tages det samme hensyn til deres stakkels børn. De undskylder hos sig selv, hvad de højlydt ville dadle, om det viste sig hos deres børn, der dog ikke har de års erfaring og disciplin, som de selv har. Nogle forældre har et nervøst temperament og når de er trætte efter arbejde eller trykkes af bekymring, bevarer de ikke et roligt sind; over for dem, de skulle betragte som det kæreste på jorden, viser de ofte en pirrelighed og mangel på overbærenhed, der mishager Gud og kaster en sky over familien. Børn bør ofte trøstes ved en øm medfølelse i deres vanskeligheder. Gensidig venlighed og overbærenhed vil gøre (387) hjemmet til et Paradis og drage hellige engle ind i familiekredsen. ret

(387)  Moderen kan og bør gøre noget for at beherske sine nerver og sit sind; når hun er nedtrykt; hvis hun blot tager sig selv i skole, kan hun, selv når hun er syg, være venlig og glad og tåle mere støj, end hun engang havde tænkt sig muligheden af. Hun bør ikke lade sine skrøbeligheder gå ud over børnene og ikke formørke deres unge, følsomme sind med sin nedtrykte sindsstemning og lede dem til at betragte huset som en grav og mors værelse som det uhyggeligste sted i verden. Sindet og nerverne vinder sundhed og styrke ved, at man gør brug af viljen. Viljekraften vil i mange tilfælde vise sig at være et kraftigt nerveberoligende middel. ret

(387)  Lad ikke jeres børn se jer med et vredt ansigt. Dersom de falder for fristelse og bagefter indser det og angrer deres fejl, tilgiv dem lige så uforbeholdent, som I håber at få tilgivelse hos jeres fader i himmelen. Undervis dem kærligt og knyt dem til jeres hjerter. Det er en kritisk tid for børn. De vil blive omgivet af indflydelser, som vil drage dem bort fra jer og som I må modarbejde. Lær dem at gøre jer til deres fortrolige. Lad dem hviske deres prøvelser og glæder i jeres øren. Ved at opmuntre dem til dette vil I redde dem fra mangen snare, som den onde har beredt for deres uerfarne fødder. Vis ikke bare strenghed mod jeres børn, medens I glemmer jeres egen barndom og glemmer, at de kun er børn. I må ikke vente, at de skal være fuldkomne, eller søge straks at få dem til at handle som mænd og kvinder. Ved at gøre det vil I lukke, den dør, gennem hvilken I ellers måske ville kunne få adgang til dem og drive dem til at åbne en dør for skadelige indflydelser, således at andre kan forgifte deres unge sind, inden I får øjnene op for deres fare. ret

(387)  Satan og hans hærskarer gør de kraftigste anstrengelser for at beherske børnenes sind og de må behandles med oprigtighed, kristelig ømhed og kærlighed. Dette vil give jer en stærk indflydelse over dem og de vil føle, at de kan (388) have ubegrænset tillid til jer. Lad hjemmet og jeres kammeratskab slå en tryllekreds omkring jeres børn. Hvis I gør dette, vil de ikke længes så meget efter de unge kammeraters selskab. Satan arbejder gennem disse og leder dem til at påvirke og fordærve hinandens sind. Det er den mest effektive måde, hvorpå han kan arbejde. De unge har en mægtig indflydelse på hverandre. Deres samtale er ikke altid god og opløftende. Onde ting hviskes dem i øret og dersom der ikke gøres bestemt modstand mod disse ting, finder de jordbund i hjertet, slår rødder, spirer og bærer frugt og fordærver gode sæder. Af hensyn til de onder, som nu findes i verden og de tøjler, der nødvendigvis må lægges på børnene, bør forældre være dobbelt omhyggelige med at knytte dem til deres hjerter og lade dem se, at de ønsker at gøre dem lykkelige. ret

(388)  Forældre bør ikke glemme deres egne barndomsår, hvor meget de da længtes efter medfølelse og kærlighed og hvor ulykkelige de var, når de blev irettesat og skændt på i vrede. De bør føle sig unge igen og bringe deres tankegang ned på et trin, hvor de kan forstå børnenes behov. Men med bestemthed forenet med kærlighed bør de kræve lydighed af deres børn. Forældrenes ord bør adlydes ubetinget. ret

(388)  Engle fra Gud våger over børene med den dybeste interesse for at se, hvilken karakter de udvikler. Dersom Kristus behandlede os, som vi tit behandler hinanden og vore børn, ville vi snuble og falde på grund af lutter modløshed. Jeg så, at Jesus kender vore skrøbeligheder og han har selv haft del i vore erfaringer i alle ting undtagen i synd; derfor har han beredt os en sti, der er afpasset efter vor styrke og evne og ligesom Jakob gjorde det, er han gået frem i ro og mag, efter som det passede sig for børnene, for at han kunne opholde os ved sin trøstefulde nærværelse og være os en stadig vejleder. Han foragter ikke børnene i hjorden, forsømmer dem ikke eller lader dem blive tilbage. Han har ikke påbudt os at gå videre og efterlade dem. Han er ikke gået så hurtigt, at han lod os (389) og vore børn blive tilbage. Oh, nej; han har jævnet vejen til livet også for børnene. Og af forældre kræves, at de i hans navn skal lede dem fremad på den trange vej. Gud har anvist os en vej, der er afpasset efter børnenes styrke og evne. Vejl f menigh bd 1 side 114-118]

------------
ret

næste kapitel