Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 74. Fra side 390ren side   tilbage

Vidnesbyrd 10 (1864)
De unges farer

(390)  (390) [Den 6. juni 1863 blev nogle af de unges farer fremstillet for mig. Satan behersker de unges sind og leder deres uerfarne fødder på vildspor. De er uvidende om hans anslag og i disse farefulde tider bør forældrene være vågne og med ihærdighed og flid arbejde for at afværge fjendens første tilnærmelse. De bør undervise deres børn, når de går ud og når de kommer ind, når de står op og når de sidder og give dem linje på linje og bud på bud, lidt her og lidt der. ret

(390)  Moderens arbejde begynder med spædbarnet. Hun bør tæmme barnets vilje og sindelag, få det til at være føjeligt og lære det at lyde. Gør ikke hånden slappere, efter som barnet bliver ældre. Enhver moder bør tage tid til at ræsonnere med sine børn, rette på deres fejl og med tålmodighed lære dem den rette vej. Kristne forældre bør vide, at de oplærer og bereder deres børn til at blive Guds børn. Børnenes hele religiøse erfaring påvirkes af de lærdomme, de får og den karakter, de danner i barndommen. Dersom viljen ikke i den tid betvinges og lærer at bøje sig efter forældrenes vilje, vil det blive en vanskelig sag at lære det i senere år. Hvilken hård kamp og hvilken strid vil det ikke koste at få den vilje, der aldrig blev behersket, til at bøje sig for Guds fordringer! Forældre, som forsømmer denne vigtige opgave, (391) begår en stor fejl og synder imod deres stakkels børn og imod Gud. ret

(391)  Børn, som er under streng disciplin, vil til tider nære utilfredse følelser. De vil blive utålmodige, når de holdes i ave og ønske at få deres egen vilje og at gå og komme, som de lyster. Særlig i alderen fra ti til atten år vil de ofte synes, at de ikke kan være nogen fare ved at være med på udflugter og til andre sammenkomster med unge kammerater; men deres erfarne forældre kan se en fare deri. De kender de særegne træk i børnenes temperament, de forstår den indflydelse, sådanne ting har på deres sind og besjælede af ønsket om deres frelse holder de dem tilbage fra disse spændende fornøjelser. Når disse børn selv bestemmer sig til at forlade verdens forlystelser og blive Kristi disciple, hvilken byrde falder der så ikke fra de omhyggelige, trofaste forældres hjerter! Men selv da må forældrenes arbejde ikke ophøre. Det bør ikke overlades til børnene at følge deres egen vej og altid selv vælge. De er kun lige for alvor begyndt at kæmpe mod synd, stolthed, lidenskab, misundelse, had og alle det naturlige hjertes onder. Forældrene bør våge over deres børn, give dem råd og træffe bestemmelser for dem og vise dem, at hvis de ikke villigt og med glæde viser lydighed mod deres forældre, kan de ikke vise Gud villig lydighed og det er umuligt for dem at være kristne. ret

(391)  Forældre bør opmuntre deres børn til at betro sig til dem og fortælle dem deres hjertesorger, deres små daglige besværligheder og prøvelser. Derved kan forældrene lære at sympatisere med deres børn og de kan bede med dem og for dem, at Gud må beskærme og vejlede dem. De bør henvise dem til deres aldrig svigtende guddommelige ven og rådgiver, som vil have medlidenhed med deres skrøbeligheder og som blev fristet i alle ting i lighed med os - dog uden synd. ret

(391)  Den onde frister børn til at være tilbageholdende over for deres forældre og til at vælge uerfarne (392) kammerater til deres fortrolige, sådanne, som ikke kan være dem til hjælp, men som vil give dem dårlige råd. Piger og drenge kommer sammen, sludrer, ler og spøger og driver Kristus ud af deres hjerter og jager englene bort ved deres tåbelige pjank. Unyttig samtale om andres handlinger og småsnak om denne unge mand eller hin unge kvinde kvæler ædle, andægtige tanker og følelser, fordriver gode og hellige ønsker fra hjertet og efterlader det koldt og blottet for sand kærlighed til Gud og hans sandhed. ret

(392)  Børn ville undgå mange farer, hvis de var mere fortrolige med deres forældre. Forældrene bør opmuntre deres børn til at være åbne og oprigtige over for dem og til at komme til dem med deres vanskeligheder og til, når de er i tvivl om den rigtige handlemåde, at fremlægge sagen for forældrene, netop som den er og bede dem om råd. Hvem er vel bedre i stand til at indse og påpege deres farer end gudfrygtige forældre? Hvem kan forstå sindets særegne træk hos deres børn, således som de kan? Moderen har lagt mærke til hvert karaktertræk helt fra barndommen og er derfor kendt med den naturlige tilbøjelighed og bedst skikket til at give sine børn råd. Hvem er så godt i stand til at sige, hvilke karaktertræk der bør hæmmes og holdes i ave, som moderen, bistået af faderen? ret

(392)  Børn, der er kristne, vil foretrække gudfrygtige forældres kærlighed og bifald frem for nogen jordisk velsignelse. De vil elske og hædre deres forældre. En af deres vigtigste overvejelser i livet bør være, hvorledes de kan gøre deres forældre lykkelige. Børn, der ikke har fået den rette undervisning og disciplin, har i denne oprørske tid kun ringe sans for deres forpligtelser mod deres forældre. Ofte er det tilfældet, at jo mere forældrene gør for dem, desto mere utaknemmelige er de og desto mindre respekterer de dem. Børn, som er blevet forkælet og vartet op, forventer altid at blive det; og hvis deres forventninger ikke opfyldes, føler de sig skuffede og modløse. denne samme tilbøjelighed vil komme til syne gennem hele deres liv; de vil blive hjælpeløse og stole på andres støtte (393) i forventning om, at andre skal begunstige dem og rette sig efter dem. Og dersom de møder modstand, vil de, selv efter at de er blevet voksne mænd og kvinder, mene, at de bliver urigtigt behandlet; således går de deres bekymringsfulde vej gennem verden, næppe i stand til at bære sig selv, ofte knurrende og irritable, fordi ikke alting er dem tilpas. ret

(393)  I misforståelse bibringer forældre deres børn lærdomme, der vil vise sig at være til børnenes fordærvelse og bringe dem selv vanskeligheder. De mener, at ved at tilfredsstille børnenes ønsker og lade dem følge deres egne tilbøjeligheder kan de vinde deres kærlighed. Hvilken fejltagelse! Børn, der således forvænnes, vokser op med utøjlede ønsker, uhæmmede i deres tilbøjeligheder, egoistiske, fordringsfulde, overlegne, en forbandelse for sig selv og for deres omgivelser. I stor udstrækning holder forældrene deres børns fremtidige lykke i deres egne hænder. På dem hviler den vigtige opgave at damme disse børns karakter. Den oplæring, de får i barndommen, vil følge dem hele livet igennem. Forældrene sår den sæd, som vil spire og bære frugt enten til godt eller til ondt. De kan berede deres sønner og døtre til lykke eller til elendighed. ret

(393)  Meget tidligt bør børnene oplæres til at gøre nytte, til at hjælpe sig selv og til at hjælpe andre. Mange døtre i vor tid kan uden samvittighedsnag se deres mødre slide, lave mad, vaske eller stryge, medens de sidder i dagligstuen og læser historier, strikker hækler eller broderer. Deres hjerter er ufølsomme som en sten. Men hvor har dette onde sin oprindelse? Hvem er det, som i almindelighed bærer den største skyld i denne sag? De stakkels, bedragne forældre. De er blinde for deres børns fremtidige bedste og i deres misforstående hengivenhed lader de dem sidde ledige, eller lader dem gøre noget, der er af ringe betydning og ikke kræver nogen anstrengelse af sind eller muskler og så undskylder de deres magelige døtre, fordi de er svagelige. Hvorfor er de blevet svagelige? I mange tilfælde skyldes (394) det forældrenes urigtige handlemåde. En passende mængde legemligt arbejde i huset ville forbedre tilstanden både i sind og legeme. Men børnene berøves denne på grund af falske forestillinger, indtil de bliver uvillige til at arbejde; det er ubehageligt og svarer ikke til deres begreber om fornemhed. Det bliver anset for upassende og endog for groft for en dame at vaske op, stryge eller stå ved vaskebaljen. Dette er den moderne oplæring, børnene får i denne ulyksalige tidsalder. ret

(394)  Guds folk bør lade sig lede af højere principper, end de verdslige, der søger at afpasse hele deres handlemåde efter moden. Gudfrygtige forældre bør opdrage deres børn til et nyttigt liv. De bør ikke tillade, at de principper, efter hvilke de styrer deres hus, besmittes af nutidens overdrevne forestillinger om, at man må rette sig efter moden og lade sig lede af verdslige menneskers meninger. De bør ikke lade deres børn selv vælge deres kammerater. Undervis dem om, at det er jeres pligt at vælge for dem. Bered dem til at bære byrderne, medens de er unge. Dersom jeres børn vandt til at arbejde, vil de snart blive trætte. De vil klage over smerter i siden, smerter i skuldrene og trætte lemmer og der vil være fare for, at I på grund af medfølelse selv udfører arbejdet i stedet for at lade dem lide en smule. Lad den byrde, der pålægges børnene, være meget let til at begynde med og forøg den lidt hver dag, indtil de kan udføre en passende mængde arbejde uden at blive så trætte. Uvirksomhed er den største årsag til, at børn får smerter i siden og i skuldrene. ret

(394)  Der er i vor tid en klasse unge kvinder, som blot er unyttige skabninger og kun duer til at spise, sove, drysse tiden væk, passiare og føre intetsigende tale, medens de sysler med lidt broderi eller hækling. Kun få iblandt de unge lægger virkelig sundt omdømme eller god, sund fornuft for dagen, De lever livet som en sommerfugl, uden noget bestemt mål for øje. Omtrent det eneste, man får at høre, når den slags verdslige omgangsfæller kommer sammen, er nogle dumme (395) bemærkninger om klædedragt eller om en intetsigende sag og så ler de ad deres egne bemærkninger, som de synes er aldeles glimrende. Dette foregår ofte, når der er ældre til stede, som kun kan føle sig bedrøvede over en sådan mangel på agtelse for deres alder. Disse unge mennesker synes at have tabt al sans for sømmelighed og god opførsel. Men den måde, hvorpå de er blevet opdraget, leder dem til at mene, at det er den højeste grad af fornemhed. ret

(395)  Denne ånd er ligesom en smitsom sygdom. Guds folk bør bestemme, hvilket selskab deres børn skal færdes i og lære dem at undgå at være sammen med disse forfængelige verdensmennesker. Mødrene bør tage deres døtre med i køkkenet og tålmodigt undervise dem. Sådant arbejde vil gavne deres helbred; det vil give deres muskler spændstighed og styrke og når dagen er til ende, vil deres tanker og overvejelser være af en sundere og mere ophøjet art. Måske er de trætte; men hvor sød er ikke søvnen efter en passende mængde arbejde! Søvn, som er naturens milde genopbygger, styrker det trætte legeme og bereder det til morgendagens pligter. Giv ikke jeres børn den opfattelse, at det er ligegyldigt, om de arbejder eller ikke. Undervis den om, at deres hjælp er nødvendig, at deres tid er værdifuld og at I stoler på deres arbejde. ret

(395)  Det er blevet fremstillet for mig, at lediggang har haft megen synd til følge. Virksomme hænder og et virksomt sind får ikke tid til at agte på enhver fristelse, som fjenden indskyder, hvorimod ledige hænder og hjerner er rede til at lade sig beherske af den onde. Når sindet ikke er optaget på rette måde, dvæler det ved det, som ikke er ret. Forældre bør undervise deres børn om, at lediggang er synd. Jeg er henvist til Ez 16,49: »Se, din søster Sodomas brøde var overmod; brød i overflod og sorgløs tryghed blev hende og hendes døtre til del, men de rakte ikke den foramede og fattige en hjælpende hånd." ret

(395)  Børn bør forstå, at de står i gæld til deres forældre, som har våget over dem i den spæde alder og plejet dem i sygdom. De bør tænke på, at deres forældre har haft megen ængstelse for deres skyld. Navnlig har samvittighedsfulde, (396) gudfrygtige forældre næret den dybeste interesse for, at deres børn måtte følge den rette vej. Hvor tungt har det ikke hvilet på deres hjerter, når de har set fejl hos deres børn! Dersom de børn, der har påført disse hjerter smerte, kunne se virkningen af deres handlemåde, ville det visselig røre dem til mildhed. Kunne de se deres moders tårer og høre hendes bønner til Gud for dem og kunne de lytte til hendes undertrykte, afbrudte sukke, ville deres hjerter blive ømme og de ville skyndsomt bekende deres forseelser og bede om tilgivelse. Der er en gerning at udføre for gammel og ung. Forældre bør berede sig bedre til at gøre deres pligt mod deres børn. Nogle forældre forstår ikke deres børn og kender dem i virkeligheden ikke. Forældre og børn står ofte meget langt fra hverandre. Dersom forældrene ville sætte sig bedre ind i børnenes følelser og søge at kende, hvad der er i deres hjerter, ville det have en gavnlig indflydelse på børnene. ret

(396)  Forældre bør handle trofast med de sjæle, der er blevet betroet i deres varetægt. De bør ikke oplære børnene til stolthed, flothed og ødselhed eller lyst til stads. De bør ikke lære dem, eller tillade dem at lære, små streger og spilopper, som ser morsomme ud hos små børn, men som de må lære at aflægge og som de må tilrettevises for, når de bliver ældre. De vaner, der først læres, glemmes ikke let. Forældre, I bør begynde at bringe jeres børns sind under disciplin, medens de er meget små, for at de må kunne blive kristne. Lad alle jeres bestræbelser tilsigte deres frelse. I må handle, som om de var overladt til jeres omsorg for at blive tildannet som kostelige juveler, der skal skinne i Guds rige. Tag jer i agt, at I ikke luller dem i søvn over fordærvelsens afgrund i den fejlagtige tro, at de ikke er gamle nok til at holdes ansvarlige, ikke gamle nok til at omvende sig fra deres synder og bekende Kristus. ret

(396)  Jeg blev henvist til mange skriftsteder med dyrebare forjættelser til dem, der tidligt søger deres frelser. Præd. 12,1: »Tænk på din Skaber i ungdommens dage, førend de (397) onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: »I dem har jeg ikke behag!« Ordsp. 8,17: »Jeg elsker dem, der elsker mig og de, der søger mig, finder mig.« Israels store hyrde siger endnu: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til.« Lær jeres børn, at ungdommen er den bedste tid til at søge Herren. Da hviler livets byrder ikke tungt på dem og deres unge sind trykkes ikke af bekymring og medens de har det så frit, bør de hellige det bedste af deres kraft til Gud. ret

(397)  Vi lever i en tid, som er uheldig for børn. En stærk strøm fører nedad mod fordærvelse og der skal mere til end barndommens erfaring og styrke for at kunne gå imod denne strøm og ikke rives med. De unge i almindelighed synes at være Satans fanger og han og hans engle fører dem til den visse ødelæggelse. Den onde og hans hærskarer fører krig imod Guds herredømme og alle, der har et ønske om at overgive deres hjerter til ham og til at lyde hans befalinger, vil Satan søge at forvilde og at overvinde med sine fristelser, for at de skal blive modløse og opgive kampen. ret

(397)  Forældre, hjælp jeres børn! Vågn op af den sløvhed, som har været over jer! Vær stadig på vagt for at afbryde strømmen og for at holde den bølge af ondt tilbage, som den onde sender mod jeres børn. Børnene kan ikke gøre dette af sig selv, men forældrene kan gøre meget. Ved alvorlig bøn og en levende tro kan store sejre vindes. Nogle forældre har ikke forstået det ansvar, der påhviler dem og har forsømt den kristelige opdragelse af deres børn. En kristens første tanker om morgenen bør dreje sig om Gud. Timeligt arbejde og egne interesser må komme i anden række. Børnene bør oplæres til at respektere og højagte bedestunden. Inden man forlader huset for at gå til sit arbejde, bør hele familien samles og faderen, eller i hans fraværelse moderen, bør bede Gud inderligt om at bevare dem gennem dagen. Kom i ydmyghed og med et hjerte, som er fuldt af (398) ømhed og med forståelse af de fristelser og farer, som ligger foran jer og jeres børn; bind i tro børnene til alteret og bed om, at Herren må have omsorg for dem. Tjenende engle vil vogte de børn, der således helliges til Gud. Det påhviler kristne forældre som en pligt, at de morgen og aften ved alvorlig bøn og ihærdig tro sætter et hegn omkring deres børn. De bør tålmodigt undervise dem venligt og utrætteligt lære dem, hvorledes de skal leve for at kunne behage Gud. ret

(398)  Utålmodighed hos forældrene vækker utålmodighed hos børnene. Lidenskab, som viser sig hos forældrene, skaber lidenskab hos børnene og opildner det onde i deres natur. Nogle forældre irettesætter deres børn strengt i utålmodighed og ofte i lidenskabelig vrede. Sådan irettesættelse bringer ingen gode følger. Under forsøget på at rette på det ene onde, skaber de to andre. Stadig dadel og prygl forhærder børnene og fjerner dem fra deres forældre. Forældrene bør først lære at beherske sig selv, så kan de med bedre held herske over deres børn. Hver gang de mister selvbeherskelsen og taler og handler utålmodigt, synder de imod Gud. De bør først tale med deres børn, tydeligt påpege deres fejl, vise dem deres synd og lade dem forstå, at de ikke alene har syndet mod deres forældre, men mod Gud. Med hjertet kuet og fuldt af medynk og bedrøvelse over dine fejlende børn bør du bede med dem, før du tugter dem. Da vil tugtelsen ikke føre til, at børnene kommer til at hade dig. De vil elske dig. De vil indse, at du ikke straffer dem, fordi de har voldt dig ubehagelighed, eller fordi du ønsker at give afløb for din vrede mod dem, men at du gør det af pligtfølelse og til deres bedste, for at de ikke skal blive overladt til at vokse op i synd. ret

(398)  Nogle forældre har forsømt at give deres børn en kristelig opdragelse og de har også forsømt deres skoleuddannelse. Ingen af delene burde være blevet forsømt. Børn har et virksomt sind og hvis de ikke er beskæftigede med legemligt arbejde eller er optagne af at læse, vil de være udsatte for onde indflydelser. Forældre synder, (399) når de tillader, at deres børn vokser op i uvidenhed. De bør skaffe dem nyttige og interessante bøger og de bør lære dem at arbejde, at have visse timer til fysisk beskæftigelse og visse timer, som de benytter til studium og læsning. Forældrene bør søge at højne deres børns sind og at udvikle deres åndsevner. Det sind, der bliver overladt til sig selv og ikke kultiveres, er som regel lavt, sanseligt og fordærvet. Den onde udnytter sin anledning og opdrager ørkesløse sind. ret

(399)  Forældre, den regnskabsførerne engel nedskriver hvert utålmodigt, irritabelt ord, som I taler til jeres børn. Enhver undladelse fra jeres side af at give dem rigtig undervisning, af at vise dem syndens overvættes syndighed og af den endelige følge af en syndig handlemåde står skrevet ved jeres navn. Ethvert ubehersket ord, der blev talt i deres påhør, skødesløst eller i spøg, ethvert ord, som ikke er rent og ophøjet, bliver af engelen mærket som en plet på jeres kristelige karakter. Alle jeres handlinger nedskrives, enten de er gode eller onde. ret

(399)  Forældre kan ikke med held styre deres børn, før de først har fuldstændigt herredømme over sig selv. De må først lære at kue sig selv, at beherske deres tale og selve udtrykket i deres ansigt. De bør ikke tillade, at tonefaldet i deres stemme forstyrres eller påvirkes af ophidselse og lidenskab. Da kan de have en afgjort indflydelse over deres børn. Børnene kan måske ønske at gøre, hvad der er ret og de kan måske sætte sig for, i deres hjerter, at ville være lydige og venlige mod deres forældre eller deres foresatte; men de trænger til hjælp og opmuntring fra disse. De kan måske fatte gode forsætter, men medmindre deres principper understøttes af religion og deres liv påvirkes af Guds fornyende nåde, vil de ikke nå op til målet. ret

(399)  Forældre bør fordoble deres bestræbelser for børnenes frelse. De bør undervise dem med troskab og ikke overlade det til dem at oplæres, som de bedst kan. Man bør ikke lade de unge lære godt og ondt (400) uden forskel i den tro, at engang i fremtiden vil det gode blive det overvejende og det onde tabe sin indflydelse. Det onde vil tiltage hurtigere end det gode. Det er muligt, at det onde, de har lært, kan udryddes efter mange års forløb; men hvem vil vove denne risiko? Tiden er kort. Det er lettere og langt sikrere at så ren og god sæd i børnenes hjerter end senere at luge ugræsset bort. Det er forældrenes pligt at se til, at ikke omgivende indflydelser øver en skadelig virkning på deres børn. Det er deres pligt at vælge deres selskab og ikke tillade dem selv at vælge. Hvem vil tage sig af denne opgave, om ikke forældrene gør det? Kan andre nære den interesse for jeres børn, som I nærer? Kan de have den samme stadige omhu og dybe kærlighed, som forældrene har? ret

(400)  Sabbatsholderes børn kan blive utålmodige af at blive holdt i ave og synes, at deres forældre er for strenge; der kan endog opstå hårde følelser i deres hjerter og de kan måske nære uheldige tanker om dem, der arbejder for deres nuværende og deres fremtidige og evige vel. Men hvis deres liv bliver sparet i nogle år, vil de velsigne deres forældre for deres omhyggelige omsorg og deres trofaste årvågenhed i en tid, da de selv ingen erfaring havde. Forældrene bør forklare frelsens plan for deres børn og gøre den enkel, således at de unges sind kan fatte den. Når børn er i otte, ti eller tolv års alderen, er de gamle nok til, at man kan tale til dem om personlig kristendom. Oplær ikke jeres børn ved at gøre hentydninger til en eller anden gang i fremtiden, da de vil blive gamle nok til at omvende sig og tro sandheden. Når de får den rette undervisning, kan børn tidligt have rigtige begreber om deres tilstand som syndere og om vejen til frelse gennem Kristus. Prædikanter er i almindelighed for ligegyldige angående børnenes frelse og tager sig ikke så personligt af dem, som de bør. Ofte bliver gyldne anledninger, til at gøre indtryk på børns sind, ikke benyttet. ret

(400)  Den onde indflydelse omkring vore børn er næsten overvældende; den virker ødelæggende på deres sind og leder dem nedad til (401) fortabelse. De unges sind er af naturen henfalden til dårskab og i en tidlig alder, inden deres karakter endnu er dannet og deres skøn modnet, viser de ofte en forkærlighed for kammerater, som vil øve en skadelig indflydelse over dem. Nogle slutter sig til kammerater af modsat køn i strid med forældrenes ønsker og formaninger og overtræder det femte bud ved således at ringeagte dem. Det er forældres pligt at overvåge deres børns udgang og indgang. De bør opmuntre dem og tilbyde dem noget, som vil tiltrække dem i hjemmet og bringe dem til at indse, at forældrene interesserer sig for dem. De bør gøre hjemmet behageligt og hyggeligt. ret

(401)  Fædre og mødre, tal venligt til jeres børn; husk, hvor følsomme I er, hvor lidt I kan tåle at blive dadlet; tænk jer om og husk, at jeres børn ligner jer. Udsæt dem ikke for, hvad I ikke kan tåle. Dersom I ikke kan udholde at blive lastet og dadlet, forholder det sig ligedan med jeres børn, som er svagere, end I er og ikke kan tåle så meget. Lad jeres behagelige, opmuntrende ord altid virke som solstråler i jeres familie. Selvbeherskelse, betænksomhed og omhyggelighed fra jeres side vil bære hundredfold frugt. Forældre har ingen ret til at lægge en mørk sky over deres børns glæde ved kritik eller streng irettesættelse for ubetydelige fejlgreb. Virkelig uret og synd bør påpeges, netop så syndig som den er og der bør handles fast og bestemt for at forebygge gentagelse. Der bør bibringes børn en forståelse af deres forseelser, dog således, at de ikke henfalder til håbløshed, men beholder en vis grad af frimodighed, så de kan forbedre sig og genvinde jeres tillid og bifald. ret

(401)  Nogle forældre begår den fejl at give deres børn for megen frihed. Undertiden har de så megen tillid til dem, at de ikke ser deres fejl. Det er urigtigt at tillade børn at aflægge kostbare besøg langt borte uden ledsagelse af deres forældre eller foresatte. Det har en forkert indflydelse på (402) børnene. Det leder dem til at mene at de er meget betydelige og at de besidder visse privilegier og dersom disse ikke bliver dem tilstået, synes de, at man gør dem uret. De henviser til børn, som går og kommer som de vil og har mange privilegier, medens, de selv har så få. ret

(402)  Og af frygt for, at hendes børn skal anse hende for at være uretfærdig, efterkommer moderen deres ønsker, hvilket til sidst viser sig at være til stor skade for dem. Unge, der tager på besøg og som ikke har årvågne forældre med til at se og rette på deres fejl, modtager ofte indtryk, som det vil kræve flere måneder at fjerne. Jeg blev henvist til tilfælde, hvor forældre, som havde gode og lydige børn og som, fordi de havde den største tillid til visse familier, tillod deres børn at rejse bort fra dem for at besøge disse familier. Fra den stund skete der en fuldstændig forandring i børnenes opførsel og karakter. Tidligere var de tilfredse og glade og havde intet særligt ønske om at være sammen med andre unge mennesker. Når de kommer tilbage til deres forældre, synes bånd på deres handlefrihed at være uretfærdige og de synes at hjemmet ligner et fængsel. Sådanne ukloge handlinger fra forældrenes side bestemmer deres børns karakter. ret

(402)  Under sådanne besøg stifter nogle børn bekendtskaber, der til sidst viser sig at blive deres ruin. Forældre, behold jeres børn hos jer, hvis I kan og overvåg dem med den største omhu! Når I lader dem aflægge besøg på steder langt borte fra jer, får de en følelse af, at de er gamle nok til at tage vare på sig selv og til selv at bestemme. Når de unge således bliver overladt til sig selv, vil deres samtale tit dreje sig om emner, som ikke forædler eller højner dem eller forøger deres lyst til religiøse anliggender. Jo mere de får lov til at tage på besøg, desto større bliver deres ønske om at rejse og desto mindre tiltrækkende vil hjemmet forekomme dem at være. ret

(402)  Børn, det har behaget Gud at betro jer til jeres forældres omsorg, for at de skal opdrage jer og lære jer disciplin og således udføre deres del i dannelsen af jeres karakter for himmelen. Men alligevel står det til jer at afgøre, om I vil udvikle en god kristelig karakter ved at drage den størst mulige fordel af, at I har haft (403) gudfrygtige, trofaste, bedende forældre. Trods al den ængstelse og trofasthed, forældre kan lægge for dagen for deres børn, kan de alene ikke frelse dem. Hvert barn må tage sig af sin egen sag. Troende forældre, I har en ansvarsfuld gerning liggende foran jer med at lede jeres børns fodtrin også i deres kristelige erfaring. Når de kommer til at elske Gud i sandhed, vil de højagte jer for den omsorg, I har vist for dem og for jeres troskab i at tøjle deres ønsker og kue deres vilje. ret

(403)  Den rådende tendens i verden er at lade de unge følge de naturlige tilbøjeligheder i deres eget sind. Og dersom børnene er meget vilde i deres ungdom, siger forældrene, at de vil komme på de rette spor efter nogen tids forløb; når de bliver seksten eller atten år gamle, vil de selv begynde at tænke og vil da aflægge deres urigtige vaner for til sidst at blive nyttige mænd og kvinder. Hvilken fejltagelse! I årevis tillader de en fjende at tilså hjertets have; de tillader onde principper at vokse og i mange tilfælde vil alt det arbejde, der senere bliver gjort, intet gavne. Satan er en kløgtig, ihærdig arbejder, en dødelig fjende. Når der til de unges skade bliver sagt et uovervejet ord, enten for at smigre eller for at lede dem til at betragte en eller anden synd med mindre afsky, benytter Satan sig deraf og giver den onde sæd næring, for at den kan slå rødder og bære en rig høst. Nogle forældre har tilladt deres børn at tilegne sig urigtige vaner, hvis mærker vil kunne ses hele livet igennem. Denne synd hviler på forældrene. Disse børn kan måske bekende sig til at være kristne; men medmindre der sker et særskilt nådens værk i hjertet og en grundig forandring i livet, vil deres tidligere vaner vise sig i hele deres erfaring og de vil åbenbare netop den karakter, som deres forældre tillod dem at udvikle. ret

(403)  Gudfrygtighedens ideal blandt bekendende kristne i almindelighed ligger så lavt, at de, der i oprigtighed ønsker at følge Kristus, finder opgaven langt mere møjsommelig og prøvende, end de ellers ville. Verdslige kristendomsbekenderes indflydelse er (404) skadelig for de unge. Bekendende kristne har for det store flertals vedkommende fjernet skillelinjen mellem de kristne og verden og medens de bekender sig til at leve for Kristus, lever de for verden. Deres tro øver kun ringe hæmmende indflydelse på deres fornøjelser; medens de udgiver sig for at være lysets børn, vandrer de i mørket og er nattens og mørkets børn. De, der vandrer i mørket, kan ikke elske Gud og oprigtigt ønske at herliggøre ham. De er ikke oplyste, så de kan se skønheden ved de himmelske ting og kan derfor ikke i sandhed elske disse. De bekender sig til at være kristne, fordi det bliver anset for at være agtværtigt at være det og der er intet kors for dem at bære. Deres bevæggrunde er ofte egoistiske. Nogle blandt sådanne kristendomsbekendere kan gå ind i danselokaler og deltage i alle de fornøjelser, som dette byder. Andre kan ikke gå så vidt, men de kan være med til forlystelser, udflugter, sammenskudgilder og opvisning. Og det skarpeste øje ville hos sådanne bekendende kristne ikke kunne opdage et eneste tegn på kristendom. Hvad deres ydre udseende angår, ville han ikke kunne se nogen forskel mellem dem og den mest udpræget vantro. Kristendomsbekenderen, den ryggesløse, den åbenbare kristendomsbespotter og den vanhellige omgås alle hverandre som lige. Og Gud betragter dem som ét i ånd og vandel. ret

(404)  En kristendomsbekendelse uden tilsvarende tro og gerninger vil intet gavne. Ingen kan tjene to herrer. Den ondes børn er deres egen mesters tjenere. Den, til hvem de overgiver sig som tjenere for at lyde ham, hans tjenere er de; og de kan ikke blive Guds tjenere, førend de forsager djævelen og alle hans gerninger. Det kan ikke være uskadeligt for den himmelske konges tjenere at tage del i de forlystelser for fornøjelser, som Satans tjenere deltager i, selv om de tit gentager, at sådanne fornøjelser er uskadelige. Gud har åbenbaret hellige og ophøjede sandheder for at skille sit folk fra de gudløse og rense sig selv et folk. syvende-dags adventisterne bør efterleve deres tro. De, (405) adlyder de ti bud, ser verden og religiøse anliggender fra et synspunkt, som er helt forskelligt fra deres, der som kristendomsbekendere elsker forlystelse, undviger korset og lever i overtrædelse af det fjerde bud. Under de tilstande, der nu råder i samfundet, er det ingen let opgave for forældre at ave deres børn og opdrage dem i overenstemmelse med bibelens rettesnor. De, der bekender sig til at være kristne er i den grad afveget af Guds ord, at når hans folk vender tilbage til hans hellige ord, med ønske om at oplære deres børn efter dets forskrifter og ligesom Abraham fordum lærte at byde deres hus efter sig, vil de stakkels børn, omgivet af sådan indflydelse, mene at deres forældre er unødigt fordringsfulde og overdrevent nøjeregnende med, hvem de omgås. De ønsker ganske naturligt at følge de verdslige, forlystelsessyge kristendomsbekenderes eksempel. ret

(405)  I denne tid er forfølgelse og forsmædelse for Kristi skyld næsten ukendt. Der skal meget lidt selvfornægtelse og opofrelse til for at kunne iføre sig gudfrygtighedens skin og få sit navn opført på menighedens medlemsliste; men at leve på en sådan måde, at være veje vil behage Gud og at vore navne bliver indført i livets bog vil kræve årvågenhed og bøn, selvfornægtelse og opofrelse fra vor side. Kristendomsbekendere er intet eksempel til efterfølgelse for børn, uden for så vidt at de følger Kristus. Retfærdige handlinger er den sande gudsfrygts umiskendelige fugter. Al jordens Dommer vil give enhver efter hans gerninger. Børn, som følger Kristus, står over for en kamp; de har et dagligt kors at bære ved at gå ud fra verden og skille sig fra den og efterligne Kristi liv. Vejl f menigh bd 1 side 120-132]

------------
ret

næste kapitel