Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 78. Fra side 424ren side   tilbage

Yderligheder i klædedragt

(424)  Vi anser det ikke for at være i overensstemmelse med vor tro, at klæde os efter amerikansk skik, at bære krinoliner, eller at gå til yderligheder ved at bære lange klæder som fejer stier og veje. Hvis kvinder ville bære deres klæder så at skidtet fra gaderne ikke kom på, ville deres klæder være anstændige og de ville være renere og nemmere at holde og de ville holde længere. Sådanne klæder ville være i overensstemmelse med vor tro. Jeg har modtaget adskillige breve fra søstre der spørger efter min mening om at bære sammensnøret skørt. Disse spørgsmål blev besvaret i et brev jeg sendte til en søster i Wisconsin. Jeg vil bringe brevet her, til gavn for andre: ret

(424)   "Vi som et folk tror ikke det er vor pligt at gå ud i verden for at være umoderne. Havde vi en pæn, enkel, beskeden og behagelig klædemåde og verdslige mennesker valgte at klæde sig som vi gør, skal vi så ændre denne klædemåde for at være forskellige fra verden? Nej, vi skal ikke være mærkelige eller særlige (425) i vore klæder kun for at være forskellige fra verden, for at de skal foragte os. Kristne er verdens lys og jordens salt. Deres klæder bør være ordentlige og sømmelige, deres omgang med andre skal være ren og himmelsk og deres optræden ulastelig. ret

(425)   "Hvordan skal vi klæde os? Hvis nogen bar vatterede klæder før krinoliner blev indført, kun for udseendes skyld, ikke for velvære, forsynder de sig mod dem selv ved at skade deres helbred, som det er deres pligt at beskytte. Hvis nogen bærer dem nu, kun fordi at de ser ud som krinoliner begår de synd; for de søger at efterligne en mode som er vanærende. Fløjlsskørt blev båret før krinoliner blev indført. Jeg har båret et let fløjlsskørt siden jeg var fjorten år gammel, ikke for at vise det frem, men på grund af behagelighed og sømmelighed. Fordi krinolinerne blev introduceret aflagde jeg ikke mit fløjlsskørt på grund af det. Skal jeg nu kaste det væk fordi krinolinerne er på mode? Nej; det vil være at drage sagen til yderligheder. ret

(425)   "Jeg bør altid have i tanke at jeg må være et eksempel og må derfor ikke gå fra den ene til den anden mode, men tilstræbe en jævn og uafhængig kurs og ikke blive drevet til yderligheder i klædeform. At fralægge mit ribbede skørt som stadig er sømmeligt og behageligt og tage et tykt bomuldsskørt på og således vise latterlighed i den anden yderlighed, ville være forkert, for så ville jeg ikke give et rigtigt eksempel, men ville lægge argumenter i munden på dem, som bærer krinoliner. For at retfærdiggøre sig selv så de kan bære krinoliner, vil de pege på mig som én der ikke bærer dem og sige at de ikke vil vanære dem selv i den retning. Ved at gå til en sådan yderlighed vil vi ødelægge al den indflydelse vi ellers har haft og lede dem, som bærer krinoliner til at retfærdiggøre deres kurs. Vi må klæde os sømmeligt, uden det mindste hensyn til krinoline-moden. ret

(425)   "Der er en middelmådighed i alle disse ting. Oh, om vil alle på en forstandig måde, måtte finde dette standpunkt og fastholde det. Lad os i denne alvorlige tid ransage vore egne hjerter, omvende os fra vore synder og (426) ydmyge os selv for Gud. Dette arbejde er mellem Gud og vore egne sjæle. Det er et personligt arbejde og alle vil have nok at gøre uden at kritisere deres brødres og søstres klæder og deres handlinger og motiver. »Søg Herren, alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på Herrens vredes dag.« Her er vor gerning. Det er ikke syndere der her tales til, men alle de ydmyge i landet, som har holdt hans bud. Der er arbejde at gøre for enhver og hvis alle vil adlyde, så vil vi se en liflig enhed i sabbatsholdernes rækker."

------------
ret

næste kapitel