(426) Den 5.november 1862, fik jeg vist omstændighederne omkring bror Hull. Hans tilstand var foruroligende. Hans mangel på helligelse og den mest grundlæggende medlidenhed lod ham være mål for Satans fristelser. Han havde stolet på sin egen styrke, i stedet for på Herrens stærke forsvar og dette mægtige forsvar er delvist fjernet.
(Generalkonferensebestyrelsen holder fast ved sin godkendelse for dette vidnesbyrd. Især anbefaler vi offentliggørelsen af brevene sendt til pastor Hull og gav dem til ham på datoernes tidspunkter. Vi henleder specielt læserens opmærksomhed på erklæringen på side 442. Det er der oplyst at pastor Hull behøver at blive ledt som en blind mand som er afhængig af andre for at se. Ved generalkonferensen i Battle Creek i maj 1863, indrømmede pastor Hull rimeligheden i af denne meddelelse, men har siden protesteret imod den. Kommetéen fastholder at hans adfærd, i løbet af kort tid, i de sidste fire måneder, idet han forlader alle religiøse trospunkter, som er vigtige for menigheden, er en klar demonstration, af at ovenstående udsagn er korrekt og at han burde følge sine brødres råd.(426) Gen. Konf. Best.) ret
(426) Jeg så at den mest foruroligende træk i broder Hulls sag er at han sover i hans fare. Han føler ingen uro, føler sig fuldkommen sikker og i ro, selv om Satan og hans (427) engle triumferer over deres sejr. Lige så længe som bror Hull har fastholdt en kamp, blev hans sind holdt i tømme og der var et sammenstød af ånder. Han har nu ophørt at kæmpe og sammenstødet er holdt op. Hans sind hviler og Satan lader ham få fred. Oh, hvor farefuld er den stilling han er i, som blev vist mig! Hans tilfælde er næsten håbløs, fordi han gør ingen anstrengelser for at modvirke Satan og redde sig selv ud af hans frygtelige snare. ret
(427) Bror Hull har været behandlet redeligt. Han har følt at han har været holdt fast, så han ikke kunne handle efter sin natur. Selvom sandhedens kraft, i al dets styrke, har påvirket ham, var han forholdsvis sikker. Men brydes sandhedens kraft og styrke på sindet og der ikke er nogen tvang, tager de naturlige tilbøjeligheder overhånd og det kan ikke stoppes. Han er blevet prøvet i kampen og har i nogen tid ønsket at han selv kunne handle mere frit og har mærket smerte af hans brødres irettesættelser. Han blev præsenteret for mig, som én der stod ved kanten af den frygtindgydende afgrund, lige ved at springe. Hvis han springer, vil det være slut, hans evige skæbne vil være afgjort. Han arbejder og tager beslutning for evigheden. Guds arbejde er ikke afhængig af bror Hull. Hvis han forlader deres rækker, som bærer Fyrsten Immanuels blodstænkte banner og tilslutter sig den skare, som bærer det sorte banner, vil tabet være hans eget, hans egen evige undergang. ret
(427) Jeg så at dem, som ønskede det kan have stort rum for at betvivle Guds ords inspiration og sandhed. Jeg så at Gud ikke tvinger nogen til at tro. De kan vælge at stole på de beviser han har fundet behag i at give, eller tvivle og gå fortabt. Det er liv eller død for dig bror Hull. Jeg har allerede set en sky af onde engle omgive dig og du slappede helt af, iblandt dem. Satan har fortalt dig en tiltalende historie om en lettere måde end at hele tiden være i krig med modstridende ånder; men hvis du vælger den vej, vil du finde ud af, at du, til sidst, skal betale et stort og frygteligt tab. ret
(428) (428) Jeg så at du har følt dig stærk i dig selv, følt at du havde argumenter som ikke kunne modsiges og du har ikke stolet på Herrens styrke. Du har ret ofte kastet dig over på Satans grund for at møde en modstander. Du har ikke ventet før du vidste at sandheden eller Guds sag krævede en diskussion, men du har indladt dig med modstandere, hvor du med en lille forudseenhed har besluttet at sandheden ikke kunne fremskyndes eller Guds sag gavnet. Kostbar tid er blevet brugt på denne måde. ret
(428) Satan har set på og fremhjulpet det svære slag, som bror Hull slog for spiritismen i Battle Creek. Spiritisterne forstod hans organisation og følte sig sikre på at det ikke ville være forgæves at kuldkaste ham, som har skadet deres sag så meget. [I en diskussion med spiritister møder du ikke blot mennesker og deres argumenter, men Satan og hans engle. Aldrig skulle nogen sendes alene for at diskutere med en spiritist. Hvis Guds arbejde virkelig kræver, at vi skal møde Satan og hans hær repræsenteret ved et medium - hvis der står nok på spil til at en sådan diskussion må finde sted, bør mange følges ad, i bøn for og tro på, at mørkets magter vil blive overvundet og taleren beskyttet af mægtige engle. Tank o åb side 101] ret
(428) Bror Hull, du viste mig den virkelige fanatiske indflydelse der er dødbringende, med mindre din fortryllelse ophæves. Du har talt med Satan og draget dine slutninger med ham og tøvet på forbudt grund og har brugt dine tanker på ting, som var for store for dig. Da du føjede dig i tvivl og vantro, har du tiltrukket dig onde engle omkring dig og drevet Guds rene og hellige engle væk fra dig. Hvis du vedholdende havde modstået Satans antydninger og beslutsomt havde søgt styrke fra Gud, ville du have brudt enhver lænke, drevet din åndelige fjende tilbage, kommet nærmere til Gud og sejret i hans navn. Jeg så at der var indbildskhed i dig til at gå frem og imødegå en (429) spiritist, selvom du selv var indhyllet og desorienteret af vantroens skyer. Du kæmper med Satan og hans hær uden rustning og er blevet svært skadet og er blevet følelsesløs for dine sår. Jeg er frygtelig bange for at Sinajs torden og lyn ikke kunne flytte dig. Du er på Satans magelige lærestol og ser ikke din frygtelige tilstand og gør en anstrengelse for at undvige. Hvis du ikke vækkes og kommer dig fra djævelens snare, går du fortabt. Brødre og søstre ville redde dig, men jeg så at de ikke kunne. Du må gøre noget; du må gøre en desperat anstrengelse, ellers er du fortabt. Jeg så at dem, som er under spiritismens forheksende påvirkning, ikke var klar over det. Uden at du ved det er du blevet fortryllet og hypnotiseret og derfor gør du ikke den mindste bestræbelse for at komme til lys. ret
(429) [Jeg så, at vi nu er i rystelsens tid. Satan arbejder af al kraft på at vriste sjæle ud af Kristi hånd og få dem til at træde Guds Søn under fod.] En engel gentog langsomt og eftertrykkeligt disse ord: "Af hvilken tåleligere straf, mener I, at han skal dømmes værdig, som har trådt Guds Søn under fode og har regnet pagtsblodet, som han blev ofret ved, for en ikke-hellig ting og har vist foragt mod nådens Ånd?" [Karakteren udvikler sig. Guds engle vejer moralens værdi. Gud sætter sit folk på prøve. En engel holdt disse ord frem for mig: »Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud. Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder 'i dag', for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag. Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste.« Det vækker mishag hos Gud, når nogle af hans folk, som har erfaret hans nådes kraft, giver udtryk for tvivl og derved medvirker til, at Satan, gennem dem, kan friste andre. Har vantro (430) og synd først fæstet rod, er det ikke let at rykke op. Satan nærer det hvert øjeblik og det udvikles og vokser stærkt. Det er vigtigt, at den gode sæd bliver næret, vandet og passet omhyggeligt, fordi enhver giftig indflydelse bliver slynget om den for at hindre dens vækst og få den til at dø. ret
(430) [Satan gør sig meget større anstrengelser nu, end nogensinde før, fordi han ved, at hans tid, til at forføre, er kort.] Bror Hull, jeg så at du havde skadet dig selv så stærkt ved at vise din svaghed og fortælle din tvivl til dem, som er Satans repræsentanter. Du er blevet bedraget af milde ord og direkte tale og har udsat dig selv på den mest dumdristige måde for Satans angreb. Hvordan kunne du sådan skade dig selv og gøre Guds ord til skamme? Du har dumdristigt styrtet dig ud på Satans slagmark og det er ikke mærkeligt at dine tanker er så sløve og ufølsomme. Satan har allerede ved sine agenter forgiftet den atmosfære du indånder; onde engle har allerede telegraferet til sine agenter på jorden om den fremgangsmåde, der skal tilstræbes over for dig. Og dette er én, som Gud har kaldt til at stå mellem det levende og det døde; dette er én af vagtfolkene, som er udstationeret på Zions mure for at fortælle folk når natten kommer. Et stort ansvar hviler på dig. Hvis du går under, vil du ikke gøre det alene; for Satan vil bruge dig som sin agent til at lede sjæle til død. [Herren kommer 13.feb] ret
(430) Det blev vist mig at Guds engle så med bedrøvelse på dig. Du har forladt din side og vendt dig sørgmodigt væk, medens Satan ler i jubel over dig. Hvis du selv har kæmpet med din tvivl og ikke har opmuntret djævelen til at friste dig, ved at komme med din vantro og dvæle ved den, ville du ikke have tiltrukket dig de faldne i et sådant antal. Men du valgte at tale om dit mørke; du valgte at dvæle ved det; og jo mere du talte og blev ved det, jo mørkere og mørkere blev du. Du lukkede enhver himmelsk lysstråle ud; og en stor afgrund kom mellem dig og (431) dem, som kunne hjælpe dig. Hvis du fortsætter på den vej du er begyndt på, er ulykke og elendighed foran dig. Guds hånd vil standse dig på en måde, der ikke passer dig. Hans vrede vil ikke sove. Men nu byder han dig ind. Nu, lige nu, kalder han på dig til at vende tilbage til ham uden tøven og han vil nådigt tilgive og helbrede alle dine tilbagefald. Gud leder et folk frem, som er særskilt. Han vil rense det og gøre det egnet til forvandling. Alt kødeligt vil blive adskilt fra Guds særlige rigdomme, indtil de vil blive som guld, renset syv gange. ret
(431) Jeg så at det var en grusom situation for brødrene A og B at være i. De tjener Satans hensigter ved at lade deres tanker løbe præcis, som han leder dem i vantroens kanal. Deres største synd var at fortælle om denne mørke uvished og drage andre i den samme mørke kanal. ret
(431) [Guds folk vil blive sigtet, som man sigter med sold, indtil alle avner er sigtet fra de rene kerner. Vi skal rette vort blik mod Kristus som vort eksempel og efterligne det ydmyge Forbillede. samme] Du er ikke forligt med den disciplin du behøver, du praktiserer ikke den selvfornægtelse som Kristus kræver af dem, som i sandhed er frelsens arvinger. Dem som er i arbejdet med at frelse sjæle samarbejder med Kristus. Hans arbejde var uselvisk godgørenhed, i stadig selvopofrelse. Dem, som har fået gjort et så stort offer for sig så de får del i hans himmelske nåde, burde for deres del ofre sig selv og hjælpe til i det store arbejde med at bringe andre til sandhedens kundskab. Selviskhed burde lægges til side; selviske ønsker og selvbehag burde ikke nu ligge i vejen for Guds arbejde med at frelse sjæle. Guds tjenere arbejder i Kristi sted; de er hans ambassadører. De tager ikke hensyn til deres behagelighed, forgodtbefindende, ønsker eller bekvemmelighed. De må lide for Kristus, være korsfæstet med ham og (432) glæde sig over at de i enhver betydning af ordet, kender til fællesskabet med Kristi lidelser. ret
(432) Jeg så at prædikanter, som arbejder i ord og lære, har en stor gerning foran dem; et tungt ansvar hviler på dem. I deres arbejde kommer de ikke tæt nok til hjerterne. Deres arbejde er for generelt og ofte for udspredt. Deres arbejde må koncentreres til dem som de arbejder på. Når de prædiker fra talerstolen, begynder de kun arbejdet. De må så efterleve deres forkyndelse og altid vogte over sig selv, så de ikke bliver en skamplet på Guds sag. De bør ved deres eksempel illustrere Kristi liv. 1.Korinter 3,9: »Thi Guds medarbejdere er vi.« 2.Korinter 6,1: »Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde.« Prædikantens arbejde er ikke gjort, når han forlader talerstolen. Han burde ikke kaste byrden væk og fylde sit sind med læsning eller skrivning medmindre det er absolut nødvendigt. Han bør følge sin offentlige virksomhed op med private anstrengelser, personligt arbejde for sjæle, hvor end en anledning måtte give sig, samtale omkring kaminen, bede inderligt, i Kristi sted, sjæle om at blive forsonet med Gud. Vort arbejde her vil snart slutte, hver skal »få sin løn i forhold til sin møje." ret
(432) [Jeg så de helliges løn, den evige arv. Derpå så jeg, hvor meget Guds folk havde udstået for sandhedens skyld og at de ville regne Himmelen for at være billig nok. De holdt for, at det, de led her i tiden, ikke var værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skulle åbenbares på dem. Guds folk vil blive prøvet i disse sidste dage. Men snart vil deres sidste prøvelse komme og så vil de få det evige livs nådegave. samme] ret
(432) Bror Hull, du har udholdt skam for sandhedens skyld. Du har mærket sandhedens kraft og et endeløst liv. Du har haft Guds Ånd til at vidne med dine, da du (433) var i hans ejendom og accepteret af ham. Jeg så at hvis du på ny iførte dig rustningen og stod på din post, modstod djævelen og mandigt kæmpede Herrens slag, vil du være sejrende og snart lægge din rustning væk og bære en sejrherres krone. Oh, er riget der arves ikke nok? Kostede det ikke en dyrebar pris: Guds Søns pine og blod? Jeg kalder dig i Herrens navn, om at vågne op. Bryd med det frygtelige bedrag som Satan har kastet over dig. Grib det evige liv. Modstå djævelen. Onde engle er omkring dig og hvisker i dine ører, hjemsøger dig med lyvende drømme og du lytter til dem og er tilfreds. Oh, for Kristi skyld, for din egen sjæls skyld, riv dig løs fra denne frygtelige påvirkning før du bedrøver Guds Ånd helt og fuldstændigt. ret
(433) Sabbaten den 6.juni 1863, fik jeg vist nogle ting om Guds arbejde og udbredelsen af sandheden. Forkyndere og folk har for lidt tro, for lidt helligelse og for lidt sand gudsfrygt. Folk efterligner forkynderen og således har han en meget stor indflydelse på dem. Bror Hull, Gud ønsker at du skal komme nærmere til ham, hvor du kan gribe om hans styrke og ved levende tro gøre krav på hans frelse og blive en stærk mand. Hvis du var en helliget og gudfrygtig mand, bag prædikestolen og også borte fra den, ville en mægtig påvirkning følge med i den forkyndelse. Du ransager ikke dit hjerte nøje. Du har taget hensyn til, eller bestræbt dig, at gøre dine prædikener grundige, dygtige og behagelige; men du har forsømt det største og nødvendigste hensyn, hensynet til dig selv. En grundig erfaring med dig selv, en meditation og bøn, er blevet noget sekundært. Din fremgang som prædikant er afhængig af at du bevarer dit eget hjerte. Du vil få mere styrke ved at bruge en time hver dag på meditation og på at sørge over dine svagheder, dit hjerte-fordærv og bede indstændigt for Guds tilgivende (434) kærlighed og forsikringen for tilgivede synder, end du ville ved at bruge mange timer og dage på de dygtige forfattere og blive bekendt med modviljen mod vor tro og denne modviljes allerkraftigste vidnesbyrd. ret
(434) Grunden til at vore prædikanter opnår så lidt, er at de ikke vandrer med Gud. Han er en dagsrejse fra de fleste af dem. Jo nøjere du vogter over dit eget hjerte, jo mere påpasselig og forsigtig vil du være, så du ikke med dine ord eller handlinger vanærer sandheden, giver anledning for bagtalelsens tunge til at følge efter dig og sandheden. Det bevirker at sjæle mistes ved at du forsømmer selvransagelse, hårde bestræbelser og vital gudsfrygt. En Kristi prædikants hellige optræden bør være en irettesættelse for forfængelige og intetsigende trosbekendere. Sandhedens og hellighedens stråler, der skinner fra din alvorlige og himmelske samtale vil overbevise andre og få dem til sandheden og dem, omkring dig, vil blive tvunget til at sige: Gud er i sandheden med denne mand. Det er den bekendende Kristi forkynders ligegyldighed og løsagtighed, som giver dem så lidt indflydelse. Der er mange trosbekendere, men der er få, som er bedende mennesker. Hvis vore prædikanter var mennesker, som bad mere i det skjulte, som praktiserede deres forkyndelse i deres familier og som behersker deres hjem med værdighed og vægt, ville deres lys faktisk skinne mere til dem omkring dem. ret
(434) Bror Hull, jeg har fået vist at hvis du vil vie dig selv til Gud, holde nadver med ham, meditere meget, holde øje med dine svagheder, sørge og begræde over for Herren i den dybeste ydmyghed på grund af dem, vil du gøre det nyttigste arbejde nogensinde; du vil drikke af den levende kilde og kan da give andre at drikke af den samme kilde, som har genoplivet og styrket dig. ret
(434) Kære bror, medmindre der er en forandring i din kristne karakter, vil du miste evigt liv; for vore travle fjende vil lægge sine snarer for dine fødder og hvis du ikke er nær til Gud, vil du falde i nettet. Du er hvileløs og føler uro og (435) studium er det, du egentlig gør; men du svigter nogle gange hensigten. Selvom du burde ransage dit eget hjerte, bruger du tid på at læse bøger. Selvom du ved tro burde drages nærmere Kristus, studerer du i stedet for bøger. Jeg så at alt studie vil være nytteløs medmindre du redeligt studérer eller undersøger dig selv. Du kender ikke dig selv og dine tanker dvæler kun lidt ved Gud. Du er selvsikker og går frem uvidende om, at selvet må dø, dersom du vil være en fremgangsrig tjener for Kristus. Du mangler nøgternhed og vægt uden for prædikestolen. Disse ting modvirker dit arbejde bag prædikestolen. ret
(435) Lige siden din sag blev præsenteret for mig første gang i et syn, har jeg set en mangel i dig. Dine tanker er ikke ophøjede. Du står bag talerstolen og håndterer de mest hellige, indviede og ophøjede sandheder på en dygtig måde, men når du behandler mest alvorlige emner, får du ofte bragt noget pudsigt ind, som der smiles af og dette ødelægger ofte styrken i hele din prædiken. Du håndterer alvorlige sandheder for lemfældigt, men efterlever dem ikke og det er grunden til at den himmelske godkendelse svigter. Mange, som hører dig og har fundet smag, vil tale om den flotte prædiken og den dygtige prædikant, men de er ikke mere indprentet om nødvendigheden for at lyde sandheden end de var, før de hørte prædiken. De overtræder Guds lov som før. Det var prædikanten der behagede dem, ikke sandhederne, som han udtalte. Du kommer i en så stor afstand fra Gud, at hans kraft ikke sætter sandheden på plads i hjemmet. Du bør praktisere religionen derhjemme og den vil have en indflydelse, der ophøjer din familie og ophøjer din hustru. Når du fralægger dig selvbeherskelse derhjemme og handler, som en dreng; hviler sandhedens vægt og arbejdets byrde ikke på dig. Du vælger ikke dine ord eller dit eksempel. ret
(435) Din eneste sikkerhed er at undersøge dig selv, din svaghed og skavanker. Undlad ikke at bevogte dig selv. Hold nøjere øje med dig selv, når du er hjemme. Hold øje med dig selv, når du er hjemmefra. Nu forsømmer dine tætteste pligter, lægger din rustning fra dig og afgiver en dumdristighed, som driver engle fra dig (436) og din familie. Forsøm ikke at ransage dit eget hjerte derhjemme. Ødsel ikke al din hengivenhed på din familie. Du skal sikre dit hjertes bedste hengivenhed til Jesus, som har indløst dig ved sit blod. Derhjemme skal du hele tiden udruste dig for din Mesters tjeneste til, når du er ude. Hvis du gør dette, vil du have en rustning på hvert øjeblik. Din sjæls højeste ønske vil være at forherlige Gud, at gøre hans vilje på jorden og du vil have en liflig tillid og stole på ham. Du vil ikke være så rastløs, men det stadige tema vil være meditation, helligelse og hellighed. Jeg blev henvist til 1.Korinter 9,27: »Men jeg er hård mod mit eget legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.« Du har et arbejde at gøre, med at forstå dig selv. Lad dig ikke smigere af bemærkninger, som ukloge og tåbelige brødre kan give om dine anstrengelser. Hvis de roser din forkyndelse, så lad det ikke gøre dig opstemt. Hvis Guds velsignelser følger med dit arbejde, vil frugterne kunne ses. Din forkyndelse vil ikke kun være behagelig, men også samle sjæle. ret
(436) Bror Hull, du må bevogtes på enhver side. Jeg så at alt hvad, der splitter hengivenheden, eller tager Guds højeste kærlighed væk fra hjertet, eller forhindrer ubegrænset tillid og udelt tillid til ham, overtager karakteren og tager form af en afgud. Jeg blev henvist til det første store bud: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« Der er ikke givet lov til adskillelse fra den hengivenhed vi får fra Gud. Intet skal ikke adskille vor højeste kærlighed for ham eller vor glæde i ham. Hele din vilje, alle dine ønsker, planer og fornøjelser må underkastes. Du har noget at lære, at ophøje Herren din Gud i dit hjerte, i den omgang med andre, i alle dine handlinger; og så kan Jesus lære dig og hjælpe dig, så du kaster dit net på den rigtige side af båden, for at få det fyldt med fisk. Men hvis Kristus ikke hjælper dig med at kaste dit net, må du (437) slide i uger, måneder og år uden at se megen frugt af dit arbejde. ret
(437) Jeg så at du ville blive fristet til at føle at dine brødre vil justere dig, fordi de ønsker at få mange bånd på dig. Men dine brødre ønsker kun at leve efter undervisningen i Guds ord og Gud ønsker at bringe dig derhen og engle våger med den dybeste bekymring over dig. Du må tilpasse dit liv til Guds ord, så du må blive velsignet og styrket af ham, ellers vil du falde fra vejen og skønt du prædiker for andre, vil du selv blive udstødt. Men du må sejre og vinde evigt liv. Du befrier dig fra Satans snarer, men han lægger andre snarer for dig. Gud vil hjælpe og styrke dig hvis du alvorligt søger ham. Men undersøg dig selv. Prøv ethvert motiv; lad det ikke være din hensigt at prædike strålende prædikener for at ophøje Moses Hull, men søg at ophøje Kristus. Gør sandheden enkel for tilhørerne, så at små børnesind kan fatte det. Gør dine prædikener klare, tydelige og alvorlige. Bring folk til en afklaring. Få dem til at mærke sandhedens livsvigtige kræfter. Hvis nogen siger et smigrerende ord til dig, så irettesæt dem strengt. Fortæl dem at Satan har plaget dig med dette i nogen tid og de behøver ikke at hjælpe ham i hans arbejde. ret
(437) Når du er blandt søstre, så vær reserveret. Det betyder intet om de tror du mangler høflighed. Hvis søstre, gifte såvel som ugifte, viser nogen fortrolighed, så afvis dem. Vær resolut og beslutsom, så de altid må forstå at du ikke støtter en sådan svaghed. Når du er hos de unge, så vær altid alvorlig og højtidelig. Jeg så at hvis bror Loughborough og du gjorde Gud til jeres styrke, vil du udrette et arbejde dig for hans stakkels folk, for to kan være en hær. Kom nær til hverandre, bed sammen og hver for sig og vær ligefremme over for hinanden. Bror Hull burde stole på bror Loughboroughs dømmekraft og lytte til hans råd og vejledning.