(496) (496) Unge sabbatsholdere er tilbøjelige til at søge fornøjelser. Jeg så at der ikke var én blandt tyve, som ved hvad erfaringsreligion er. De higer hele tiden efter deres ønske om forandring og morskab; og medmindre de ubedragede og er vågne nok til at sige af hjertet: "jeg vil miste alt, for det gode kendskab til Jesus Kristus min Herre", er de ham ikke værdige og vil lukkes ude fra evigt liv. I almindelighed er de unge i et forfærdeligt bedrag og de vedkender sig alligevel at være gudfrygtige. Deres uhellige liv er en skamplet på det kristne navn, deres eksempel er en fælde for andre. De sætter hindringer for synderen, for i næsten alt er de ikke bedre end de ikke-troende. De har Guds ord, men dets advarsler, formaninger og irettesættelser lades upåagtet, ligesom opmuntring og løfter for de lydige og trofaste er. Alle Guds løfter er på betingelse af ydmyg lydighed. Kun ét forbillede er givet til de unge, men hvordan måler deres liv sig med Kristi liv? Jeg føler mig urolig, når jeg ser den overfladiskhed overalt, som unge mænd og kvinder, der bekender sig til at tro, virkelig udviser. Det lader ikke til at Gud er i deres tanker. Deres tanker er fyldt med dumheder. Deres tale er intetsigende, tom tale. (497) Deres ører er ivrige efter musik og Satan ved hvad der skal til, for at opildne og beslaglægge sindet, så de ikke har lyst til Kristus. Sjælens åndelige længsel efter guddommelig kundskab og efter vækst i nåden, mangler. ret
(497) Jeg fik vist at de unge måtte mane sig op til et højere stade og gøre Guds ord til deres rådgiver og vejleder. Der hviler alvorlige ansvar på de unge, som de tager for let. Indførelsen af musik til deres hjem, i stedet for de blev tilskyndet til hellighed og åndelighed, har været midler til at splitte tankerne fra sandheden. Tåbelige sange og den populære musik på plader lader til at passe til deres smag. Musikken tager den tid som skulle være helliget til bøn. Musik der ikke misbruges, er en stor velsignelse, men når det bruges forkert er det er forfærdelig forbandelse. Den skaber sindsbevægelse, men giver ikke den styrke og opmuntring, som den kristne kun finder ved nådens trone, så længe de ydmyge gør deres mangler kendt og med stærke råb og tårer beder indtrængende efter himmelsk styrke, så de er styrket mod den ondes stærke fristelser. Satan tager de unge til fange. Oh, hvad skal jeg sige for at få dem til at bryde hans forblændende kraft! Han er en listig charmetrold der lokker dem til undergang. Lyt til den undervisning Guds inspirerede bog giver. Jeg så at Satan havde forblændet de unges sind så de ikke kunne fatte sandhederne i Guds ord. Deres følelser er så sløve at de ikke giver agt på den hellige apostels formaning: ret
(497) »I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre, thi det er ret. »Ær din fader og moder,« dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til: »for at det må gå dig vel og du må få et langt liv på [den nye] jord«. »I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.« Børn som vanærer og er ulydige mod deres forældre og ser bort fra deres råd og belæring, kan ikke have del på den nye jord. Den nye rengjorte jord vil ikke være et sted for (498) den oprørske, ulydige og utaknemmelige søn eller datter. Hvis de ikke lærer lydighed og underdanighed her, vil de aldrig lære det; de løskøbtes fred skal ikke ødelægges af ulydige og uregerlige børn. Ingen lovbryder kan arve himlens rige. Vil alle de unge være så venlige at læse det femte bud, som blev udtalt af Jehova fra Sinaj og som blev skrevet af hans egen finger på stentavlerne? »Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig!" ret
(498) Jeg blev henvist til mange steder i skriften, som viser klart at Guds vilje angår dem. Denne tydelige lære vil de møde i dommen. Alligevel er der ikke en ung, ud af tyve der vedkender sig at tro den nærværende sandhed, som giver agt på denne bibellære. De unge læser ikke Guds ord så meget så de ved hvad det kræver af dem; og alligevel vil disse store sandheder dømme dem på Guds store dag; hvor unge og gamle vil blive belønnet efter de handlinger de har udført i livet. ret
(498) Johannes siger: »Jeg skriver til jer, I unge, fordi I er stærke og Guds ord bliver i jer og I har sejret over den onde. Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid." ret
(498) Denne formaning til unge mænd omfatter også unge kvinder. Deres unge fritages ikke fra det ansvar der hviler på dem. De er stærke og ikke nedslidt af bekymringer og af de mange livsår; deres hengivenhed er stor og hvis de trækker den ud af verden og giver den til Kristus og himlen og gør Guds vilje, vil de få håb om et bedre liv, der er varigt og de (499) vil for evigt holde stand og være kronet med herlighed, ære, udødelighed og evigt liv. Hvis de unge lever for at tilfredsstille kødets lyster, øjnenes lyst, livets glans, søger de efter verdens sager, behager deres modstander og adskiller sig selv fra Faderen. Og når de ting de søgte efter er væk, er deres håb brudt og deres forventninger er gået tabt. De vil i deres adskillelse fra Gud angre bitterligt den tåbelighed de begik ved at tjene deres eget behag, tilfredsstille deres egne ønsker og sælge et liv i lykke de kunne have nydt i evighed, for nogle få tåbelige fornøjelser. ret
(499) »Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden!« siger den inspirerede apostel. Efter denne advarsel siger han: »Hvis nogen elsker denne verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.« Det er en foruroligende kendsgerning at verdens kærlighed dominerer de unges sind. De elsker afgjort verden og det som er i verden og netop på grund af dette finder Guds kærlighed ikke plads i deres hjerter. De finder deres fornøjelser i verden og i det, som er i verden og er fremmed over for Faderen og gaverne fra hans Ånd. Gud vanæres ved den tåbelighed og verdens mode, ved den tomme, nytteløse snak og latter som i almindelighed karakteriserer de unges liv. Paulus formaner de unge til sindighed: »Forman ligeledes de unge mænd til at være sindige i alle forhold og vær selv et forbillede i gode gerninger; og vis i din lærergerning uforfalsket renhed, værdighed, sund, upåklagelig forkyndelse, så den, der står os imod, må blive til skamme, fordi han intet ondt har at sige om os." ret
(499) Jeg beder indtrængende de unge for deres sjæles skyld at være opmærksom på den inspirerede apostels formaning. Alle disse nådige anvisninger, advarsler og irettesættelser vil enten have smag af liv til liv eller af død til død. Mange unge taler overilet i deres omgang. De vælger at glemme at de, ved deres ord, retfærdiggøres eller fordømmes. Alle bør være opmærksom på vor Frelsers ord: »Et godt menneske tager gode ting frem af sit (500) forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler. Thi ud fra dine ord skal du frikendes og ud fra dine ord skal du fordømmes.« Der gives for lidt opmærksomhed på den himmelske læreres undervisning. Mange hverken studerer Guds ord eller lægger mærke til dets alvorlige sandheder og disse klare sandheder kommer frem til dommen og de fordømmes. ret
(500) Ord og handlinger vidner klart om hvad der er i hjertet. Hvis forfængelighed og stolthed, kærlighed til selvet og kærlighed til klæder fylder hjertet, vil samtalen dreje sig om mode, klæder og udseende og ikke om Kristus og himlens rige. Hvis fjendske følelser dvæler i hjertet, vil de give sig til kende i ord og handlinger. Dem, som måler sig selv med andre, gør ligesom andre og ikke kommer højere op, undskylder sig selv på grund af andres fejl, giver skallen næring og forbliver åndelige dværge så længe de fornøjer Satan, ved at give efter for deres egne uindviede følelser. Nogle fæstner sig ved hvad de skal spise og drikke og hvormed de skal klædes. Disse tanker flyder over og ud af hjertet, som om det timelige var et stort mål i livet, det højst opnåelige. Disse personer glemmer Kristi ord: »Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift." ret
(500) [De unges hjerter er fyldt med kærlighed til sig selv. Dette er åbenbaret ved deres ønske om at se deres ansigter gengivet af kunstneren. Og de er ikke tilfreds med blot én gang at blive fotograferet, men de går atter og atter hen for at tage deres billede; og hver gang i håb om, at det sidste vil overgå alle de tidligere og vise sig at være skønnere end originalen. Herrens penge bliver bortødslet på denne måde og hvad vindes derved?] Kun den simple skygge på papiret. De timer der skulle være helliget til bøn, bruges på deres (501) eget fattige jeg; dyrebare timer i prøvetiden er således forspildt. [Buds t unge side 191-192] ret
(501) Satan er tilfreds når han ser de unges opmærksomhed tiltrækkes til det, som adskiller deres tanker fra Gud. Så kan bedrageren stjæle sig til at overrumple og de, som er uforberedte på hans angreb, vil de blive fanget. De er ikke klar over at den store himmelske Kunstner bemærker enhver handling, ethvert ord og at deres opførsel, ja endda hjertets tanker og hensigter står nøjagtig nedskrevet. Alle mangler i deres moralske karakter står afsløret for englenes åsyn og de har det nøjagtige billede, i alle dets misdannelser, foran dem ved dommens fuldbyrdelse. Alle disse tomme og intetsigende ord er skrevet i bogen. Disse falske ord er skrevet ned. Disse bedrageriske handlinger, hvis motiver skjult fra det menneskelige øje, men ses af Jehovas alt-seene øje, er allesammen skrevet med levende bogstaver. Enhver selvisk handling afsløres. ret
(501) De unge opfører sig i almindelighed som om prøvetidens dyrebare timer var en stor fridag og de er kun sat i denne verden for deres egen fornøjelses skyld og hele tiden blive tilfredsstillet med spænding. Satan har gjort særlige anstrengelser for at få dem til at finde lykke i verdslige fornøjelser og få dem til at retfærdiggøre sig selv ved at få disse fornøjelser til at se ud som uskyldige, harmløse ja endog betydningsfulde for helbredet. Nogle læger har givet det indtryk at åndeliggørelse og helligelse til Gud er skadelig for helbredet. Dette passer sjælenes modstander godt. Der er personer med sygelig fantasi, som ikke fremstiller Kristi religion rigtigt; disse har ikke den rette bibelreligion. Nogle plager hele tiden sig selv, på grund af deres synder; alt hvad de kan se er en fornærmet Gud. De kan ikke se Kristus og hans forløsende kraft gennem hans blods værdi. Disse har ikke tro. I almindelighed er denne klasse de mennesker, der ikke har velafbalancerede tanker. På grund af de sygdomme de har fået fra deres forældre og en fejlagtig oplæring i ungdommen, har (502) de pådraget sig forkerte vaner, som skader deres legeme og forstand og får deres moralske organer til at blive syge og gør det umuligt for dem at handle og tænke rationelt på alle punkter. De er ikke velafbalancerede. Gudsfrygt og retfærdighed er ikke ødelæggende for helbredet, men er sundt for kroppen og styrker sjælen. Peter siger: »Den, som vil elske livet og se lykkelige dage,... skal vende sig fra ondt og gøre godt; skal søge fred og jage efter den! Thi Herrens øjne hviler på retfærdige og hans øren hører deres bøn; men Herrens åsyn er mod dem, der gør ondt.« »Men selv om I også skulle lide for retfærdighedens skyld, er I salige. Nær ingen frygt for dem og forfærdes ikke." ret
(502) Forvisningen om at man gør det rette er den bedste medicin for syge legemer og sjæle. Guds særlige velsignelse hviler på ham som får sundhed og styrke. Den, som har fået sit sind beroliget og tilfredsstillet i Gud, er på den rette stivej til sundhed. At have en forvisning om at Herrens øjne er på os og at hans ører er åbne for vore bønner er faktisk en tilfredsstillelse. At vide at vi har en Ven, som aldrig begår fejl og som vi kan betro alle sjælens hemmeligheder til, er et privilegium som ord ikke kan beskrive. Dem, som har deres moralske evner omtåget med sygdomme, er ikke de rette til at repræsentere det kristne liv eller hellighedens skønhed. De er ret ofte i fanatismens ild eller det kolde ligegyldigheds vand eller i et upåvirkeligt mørke. Kristi ord er af større værdi end de anskuelser alle universets læger har: »Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.« [Dette er det første store mål: Himmeriget, Kristi retfærdighed. Alle andre mål, man ønsker at nå, bør komme i anden række. ret
(502) Satan vil fremstille vejen til hellighed som besværlig, medens, vejen til verdens glæder er bestrøet med blomster. Fristeren vil med uægte, forskønnede farver gøre verden, med dens (503) fornøjelser, tiltrækkende for dig. Forfængelighed er et af de stærkeste karaktertræk i vor fordærvede natur og han ved, at han med held kan appellere til forfængeligheden. Han vil lade sine medarbejdere smigre dig. Du vil blive rost, hvilket vil nære din forfængelighed og fremkalde hovmod og selvfølelse og du vil tænke, at med sådanne fortrin og tiltrækkende egenskaber vil det virkelig være meget beklagelige, om du skulle drage bort fra verden og skille dig ud og blive en kristen,] forlade dine kammerater og være som død overfor deres pris og kritik. Satan fortæller dig at du, med de fordele du har, kan nyde verdens fornøjelser. [Men tænk på, at de jordiske glæder får en ende og at du skal høste det, du sår. Er tiltrækkende egenskaber, færdigheder og talenter for værdifulde til at vie til Gud, som har skabt dig og våger over dig hvert øjeblik? Er dine kvalifikationer for gode til at overgive til Gud? ret
(503) De unge påstår, at de trænger til noget, der kan oplive og adsprede sindet. Jeg så, at flid er en fornøjelse og et nyttigt liv en tilfredsstillelse. Men nogle ivrer stadig for, at de må have noget,] der kan interessere sindet, som forretnings anliggender, visse åndelige aktiviteter og fornøjelser, hvor sindet kan få lindring og [friskes op under bekymringerne og det trættende arbejde. Det, der tiltrænges, er det kristne håb. Den troende vil finde trøst i religionen, en sikker vejleder til den sande lykkes kildespring. De unge burde studere Guds ord og hengive sig til betragtning og bøn og de vil opdage, at deres sparsomme øjeblikke ikke kan blive bedre anvendt. Unge venner! I skulle give jer til at undersøge, om I står i Guds kærlighed. Stræb efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig] Det afhænger af jeres egen handlemåde hvorvidt I sikrer jer det bedre liv. [Herren Kommer 4.marts] ret
(503) Visdommens »veje er liflige veje og alle dens stier (504) er lykke.« [De retfærdiges hjem og den evige belønning er høje og forædlede emner for de unge at betragte. Dvæl ved den vidunderlige frelsesplan, det store offer, som herlighedens konge gjorde, for at du, ved hans blods fortjeneste, må blive ophøjet og, ved hjælp af lydighed, til sidst nå helt op til Kristi trone. Dette emne burde udgøre sindets mest ædele betragtning. At stå i gunst hos Gud - hvilket privilegium!] At holde nadver med ham - hvad kan rense og ophøje os mere over jordens tåbelige fornøjelser? At få vor fordærvede natur fornyet ved nåden, vor lystesyge appetit og dyriske tilbøjeligheder underkuet, så vi hver dag kan udrette en sejr og stå frem med en ædel og moralsk uafhængighed, vil give fred og god samvittighed som kun kan komme fra dem, der gør ret. [Buds t unge side 231-232] ret
(504) [Unge venner! Jeg så, at hvis I beskæftiger jer med dette, vil I blive lykkelige, men grunden til, at I er urolige, er den, at I ikke søger hen til den eneste sande Lykkens Kilde. I forsøger altid uden om Kristus at finde den glæde, som findes alene i ham. I ham findes ikke noget skuffet håb. Bøn - oh, hvor er dette dyrebare privilegium dog forsømt! Læsning af Guds ord bereder sindet for bøn. En af de vigtigste årsager til, at I har så lidt lyst til at drage nærmere til Gud i bøn er, at I har gjort jer selv uskikket til dette hellige værk, ved at læse ophidsende historier, som har påvirket indbildningskraften og fremkaldt vanhellige lyster. Guds ord smager da ikke godt og bedestunden forglemmes. Bøn er den kristnes styrke. Skønt alene, er han dog ikke alene. Han føler dens nærværelse, som har sagt: »Se, jeg er med eder alle dage." ret
(504) De unge behøver netop, hvad de ikke har, nemlig religion. Intet kan tage dennes plads. Bekendelse alene er intet værd. Navne bliver indskrevet i menighedsbøger her på jorden, men ikke i livets bog. Jeg så, at der ikke er en af tyve iblandt de unge, som ved, hvad erfaringsmæssig religion er. (505) De arbejder for sig selv og bekender sig dog til at være Kristi tjenere, men hvis ikke den fortryllelse, som er over dem, bliver brudt, vil de snart komme til at forstå, at de hører til overtrædernes tal. I stedet for en selvfornægtende ånd eller opofrelse for sandhedens skyld, har de fundet en langt lettere vej. I stedet for alvorlig bøn, med tårer og stærke råb til Gud om hans tilgivende nåde om styrke fra ham til at modstå Satans fristelser, har de fundet det unødvendigt at være så alvorlige og så nidkære. De kan klare sig godt uden det. Kristus, herlighedens Konge, gik ofte alene op på bjergene og hen til øde steder for at udøse sin sjæl for sin Fader; men et syndefuldt menneske, i hvem der ingen styrke er, tror at han kan leve uden så megen bøn. samme] ret
(505) Kristus er vort mønster; hans liv var et eksempel på gode gerninger. Han var en sorgens mand og kendt med smerte. Han græd over Jerusalem fordi de ikke ville frelses ved at tage imod den forløsning han gav dem. De kom ikke til ham så de kunne få liv. Sammenlign dit livsløb med din Mesters, som gjorde et så stort offer for at du kunne frelses. Han brugte ofte hele natten og bad pinefulde bønner i en nedtrykt tilstand. I søger jeres eget behag. Lytter til den tomme og tåbelige snak; hører latteren, spøg og skæmt. Ligner dette mønsteret? Lyt efter, om Jesus omtales? Er sandheden samtalens emne? Er de, som taler, forherliget i Kristi kors? Er denne mode, disse kyser, disse klæder, det som den unge mand siger, eller som den unge kvinde siger, eller fornøjelserne er dette gennemtænkt? Hvilken lystighed! Tiltrækkes engle og trænger de sig omkring dem, for at beskytte mod det mørke, som Satan presser over og omkring dem? Oh, nej. Se, de vender bort i sorg. Jeg så tårer i disse engles ansigter. Skal det være sådan at Guds engle må græde? Sådan er det. ret
(505) Det evige har kun lidt vægt hos de unge. Guds (506) engle græder når de skriver de bekendende kristnes ord og handlinger ned på rullen. [Engle svæver omkring hin bolig. De unge er forsamlede der; der høres lyd af sang og musik. Det er kristne, som er samlede der, men hvad er det, du hører? Det er en sang, en lystig vise, passende i en dansebule. Se, de rene engle samler deres lys tættere om sig og mørke indhyller dem, der er i huset. Englene flytter sig bort fra scenen. Bedrøvelse står at læse i deres ansigter. Se, de græder. Dette så jeg gentaget et antal gange, blandt sabbatsholdere og især i ___. Musik har optaget de timer, der skulle vare viet til bøn. Musik er den afgud, som mange, der bekender sig til at være sabbatsholdende kristne, tilbeder. Satan har ikke noget imod musik, når han bare kan vinde indpas i de unges sind derigennem. Alt, hvad der kan lede sindet bort fra Gud og optage den tid, der burde helliges hans tjeneste, er noget, Satan kan bruge. Han arbejder gennem de midler, som vil øve den stærkeste indflydelse med hensyn til at holde flest mulig i en behagelig forbindelse, medens de er ligesom lammede af hans magt. Når musikken anvendes ret er den en velsignelse, men den bruges ofte, som et af Satans mest tiltrækkende midler til at fange sjæle i hans garn. Når den misbruges, leder den dem, som ikke er helliget til Gud, til stolthed, forfængelighed og dårskab. Når den får lov til at fortrænge andagt og bøn, er den en forfærdelig forbandelse. Når unge mennesker forsamles for at synge, vil de ofte, skønt de bekender sig til at være kristne, vanære Gud og deres tro ved deres tåbelige samtale og valget af deres sange. Hellig musik er ikke efter deres smag. Min opmærksomhed blev henledt til Guds ords tydelige lære, som man slet ikke har givet agt på. I dommen vil alle disse inspirationens ord fordømme dem, som ikke har villet give agt på dem. Buds t unge side 176-177] ret
(506) Apostelen Paulus formaner Timoteus »efter befaling af Gud, vor frelser og Kristus Jesus, vort håb«: »Så vil jeg da, (507) at mændene alle vegne, fromt skal løfte hænderne og bede uden vrede og uenighed. Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, men med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt." ret
(507) Peter skriver til menigheden: »Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: »I skal være hellige; thi jeg er hellig." ret
(507) Den inspirerede Paulus befaler Titus at give Kristi menighed en særlig belæring, »så de i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor Frelsers, lære.« Han siger: Opdrag »os til at sige nej til ugudelighed og verdslige begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om at det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger." ret
(507) Peter formaner menighederne til at være »ædru og våge; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.« »Alle tings ende er nær; vær derfor besindige og ædru, så I kan bede.« Desuden siger han: »Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer, dog med sagtmodighed og frygt og med god samvittighed, så de, der håner jeres gode færd i Kristus, må blive til skamme, når de bagtaler jer. Thi det er bedre, hvis det skulle være Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde." ret
(508) Er de unge i stand til at kunne svare med ydmyghed (508) og frygt, når man spørger efter deres håb? Jeg så at de unge undlader stærkt at forstå vort standpunkt. Forfærdelige ting ligger lige foran dem, en trængselstid som vil prøve karakterens værdi. Dem, som har sandheden forbundet i sig vil udvikles. Dem, som har undgået korset, forsømt livets ord og forgudet sit eget fattige jeg vil blive fundet for lette. De er fanget af Satan og vil, når det er for sent, lære at de har gjort en frygtelig fejltagelse. De fornøjelser de har søgt efter viser, til sidst, sig at være bitre. Englen sagde: "Hellig Gud alt. Selvet må dø. Det ufornyede hjertes naturlige ønsker og tilbøjeligheder må undertrykkes." Fly til den forsømte bibel; de inspirerede ord taler til dig, lad den ikke uden videre gå forbi. Du vil møde ethvert ord igen. Du skal aflægge et regnskab om hvorvidt du har været en gerningens gører og tilpasse dit liv efter Guds ords hellige lære. Hjertets og livets helligelse er nødvendig. Alle som har taget Kristi navn til sig og har sikret sig hans beskyttelse, bør være korsets gode soldater. De bør vise, at de er som døde for verden og at deres liv er skjult sammen med Kristus i Gud. ret
(508) Paulus skriver til sine brødre i Kolossæ: »Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed.« »Og over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er det fuldkomne bånd. Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter; til den blev I kaldede, som lemmer på samme legeme; og vær taknemmelige! Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud. Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, (509) gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham." ret
(509) Til efeserne skriver han: »Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde. Derfor, vær ikke uforstandige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. Og drik jer ikke fulde i vin, det fører kun til udsvævelser; men lad jer fylde af Ånden, så I taler hverandre til med salmer og hymner og åndelige sange og synger og spiller i jeres hjerte for Herren og altid siger Gud, vor Fader, tak for alle ting i vor Herres Jesu Kristi navn." ret
(509) Gud forherliges ved lovprisende sange fra at rent hjerte fyldt med kærlighed og helligelse til ham. Når indviede troende samles, vil deres samtale ikke gå på andres ufuldkommenhed eller har karakter af knurren eller klage; fordi kærlighedens overbærenhed, fuldkommenhedens bånd, vil omgive dem. Kærligheden til Gud og deres brødre strømmer naturligt ud, i hengivne, medfølende og respektfulde ord til deres brødre. Guds fred hersker i deres hjerter; deres ord er ikke tomme, intetsigende og tåbelige, men til trøst og opbyggelse for hverandre. Hvis kristne ville følge den belæring de har fået fra Kristus og hans inspirerede apostle, vil de være en pryd for bibelreligionen og spare sig selv fra adskillige prøvelser og den megen forvirring som de tillægger deres plager som følge af at de tror upopulære sandheder. Dette er en sørgelig fejltagelse. Rigtig mange af de prøvelser de får er de selv uden om, fordi de har forladt Guds ord. De overgiver sig selv til verden, sætter sig selv på fjendens slagmark og frister djævelen til at friste dem. Dem, som absolut holder fast ved Guds ords formaninger og belæring og søger bønligt at kende hans retfærdige vilje, mærker ikke den ubetydelige grund, der er til at klage. Den taknemmelighed de mærker og den Guds fred, som hersker derinde, skaber en genklang for Herren i deres hjerter og nævner ved ord en (510) gæld, bestående af kærlighed og taknemmelighed, til den kære Frelser, som elskede dem helt til døden så de kunne få evigt liv. Ingen vil vanære en iboende frelser over for andre, ved at skabe spænding fra et musikinstrument, som drager sindet fra Gud og himlen til det lette og ubetydelige. ret
(510) I hvad som helst de gør, i ord eller handling er de unge pålagt at gøre det hele i den Herre Jesu navn, give tak til Gud og Faderen igennem Jesus. Jeg så at kun få unge forstod hvad det vil sige at være kristen, at ligne Kristus. De må lære sandhederne i Guds ord før de kan tilpasse deres liv til mønsteret. Der er ikke en ung blandt tyve som, i sit liv, har erfaret den adskillelse fra verden som Herren kræver af alle dem, der vil være medlemmer af hans familie, børn af den himmelske konge. »Derfor: »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige." ret
(510) Hvilket løfte, der her er givet på betingelse af lydighed! Har I afskåret jer fra venner og slægtninge og er besluttet på at adlyde Guds ords ophøjede sandheder? Fat mod, Gud har gjort tilvejebringelser for jer, hans arme er åbne for at tage imod jer. Skil jer ud, vær adskilt og rør ikke den urene, så vil han tage imod jer. Han lover at være en Fader for jer. Oh, hvilken forbindelse er der! højere og helligere end nogen jordiske bånd. Hvis I gør ofret, hvis I forlader fader, moder, søstre, brødre, hustru og børn for Kristi skyld, vil I ikke være venneløs. Gud optager jer i sin familie; I bliver medlemmer af himlenes kongelige husstand, sønner og døtre af den Konge som regerer over himlenes himle. Kan I ønske dig noget højere end det som er lovet her? Er dette ikke nok? Englen sagde: "Hvad kunne Gud gøre mere for menneskenes børn end hvad han allerede har gjort? Hvis en sådan kærlighed, så ophøjede (511) løfter ikke værdsættes, kunne han så finde på noget højere, noget rigere og mere ædelt? Alt hvad Gud kunne gøre er blevet gjort for menneskenes frelse og menneskernes hjerter blev alligevel forhærdet. Fordi de er omgivet af en så stor mangfoldighed af velsignelser fra Gud, tager de imod dem, som noget almindeligt og glemmer deres elskværdige Velgører." ret
(511) Jeg så at Satan er en vagtsom fjende, som er opsat på at lede de unge til handlinger, som er helt i modsætning til det, som Gud bifalder. Han ved godt at der er ingen andre end unge mænd og kvinder, overgivet til Gud, som kan udrette så meget godt. Hvis det var rigtigt kunne de unge udøve en mægtig indflydelse. Prædikanter og lægfolk, som har arbejdet i årevis kan ikke have den halve indflydelse på unge, som de unge der er helliget til Gud, kan have på deres kammerater. De burde føle at et ansvar hviler på dem, for at gøre alt hvad de kan, for at deres medmennesker. Omend skal deres fornøjelser og naturlige ønsker ofres. Tid, om nødvendig også midler, bør helliges Gud. Alle, som vedkender at være gudfrygtige burde føle den fare de er i, som ikke er i Kristus. Deres prøvetid vil snart være til ende. Dem, som har udøvet en indflydelse for at frelse sjæle og stået under Guds vejledning og alligevel undlod at gøre deres pligt på grund af selviskhed, magelighed, eller fordi de skammede sig over Kristi kors, vil ikke bare miste deres egne sjæle, men vil have den stakkels synders blod på deres klæder. Disse vil blive krævet til regnskab for det gode de kunne have gjort, om de har været helliget Gud, men ikke gjorde på grund af deres upålidelighed. Dem som virkelig har smagt den forløsende kærligheds sødme, vil ikke - og kan ikke - hvile for alle, som de omgås, der kender til frelsesplanen. De unge burde spørge: ""Herre, hvad vil du have mig til at gøre?" Hvordan kan jeg ære og forherlige dit navn på jorden?" Sjæle fortabes overalt omkring os og hvilken byrde (512) bærer de unge for at vinde sjæle for Kristus? Dem, som går i skolen bør have en indflydelse fra Frelseren; men hvem nævner Kristi navn? og hvem ser man, i stor alvor, bedende med sine kammerater, for at opgive syndens veje og vælge hellighedens sti? ret
(512) Jeg fik vist at det var den kurs de unge troende skulle læge sig, men de gjorde det ikke; det passer dem bedre at være sammen med syndere og spotte og fornøje sig. De unge har en stor nyttevirkning, men de ser det ikke. Oh, om de dog ville bruge deres tanker på måder at komme til fortabte syndere og gøre hellighedens sti kendt for dem og ved bøn bare vinde en sjæl for Kristus! Hvilket fantastisk virke! En sjæl til at prise Gud ud i evigheden! En sjæl der nyder glæde og evigt liv! En perle i deres krone til at skinne for evigt! Men mere end én kan bringes fra vildfarelse til sandhed, fra synd til hellighed. Herren siger ved profeten: »og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.« Således vil dem, som går ind i arbejdet med at frelse fortabte sjæle blive rigeligt belønnet i himlens rige. ret
(512) Jeg så at mange sjæle kunne frelses, hvis de unge var, hvad de burde være, helliget til Gud og til sandheden, men de havde almindeligvis i en stilling hvor de havde meget arbejde, ellers ville de selv komme af verden. De er en kilde til konstant uro og hjertesorg. Tårer flyder for deres skyld og kvalfulde bønner presses ud fra forældrenes hjerter til deres bedste. De fortsætter alligevel, ligeglad med den smerte, deres handlemåde bevirker. De planter torne i deres bryst, som ville dø for at redde dem og fået dem til det, som Gud har tænkt at de skulle, ved Kristi blods fortjeneste. ret
(512) De unge bruger deres evner til at udføre dette eller hint pæne (513) kunststykke, men føler ikke at Gud kræver at de skal bruge deres talenter bedre, hvilket vil smykke deres bekendelse og forsøge at vinde sjæle, som Kristus døde for. En sådan frelst sjæl er af større værdi end verdslighed. Guld og jordiske rigdomme kan ikke sammenlignes med bare en fattig sjæl. ret
(513) Unge mænd og unge kvinder, jeg så at Gud har et arbejde til jer at gøre; tag jeres kors op og følg Kristus, ellers vil I være ham uværdige. Når I forbliver ligegyldige, hvordan kan I så sige hvad Guds vilje er om jer? og hvordan kan I forvente at blive frelst, hvis I ikke som trofaste tjenere gør jeres Herres vilje? Dem, som har evigt liv har allesammen gjort det vel. Herlighedens konge vil ophøje han til sin højre hånd, medens han siger til dem: »Vel, du gode og tro tjener.« Hvor mange sjæle kunne I redde fra fordærv, hvis I, i stedet for at tage hensyn til jeres egen fornøjelse, søgte efter det arbejde I kunne gøre i jeres Mesters vingård? For hvor mange sjæle har disse sammenkomster og musikudøvelser været et middel til frelse? Hvis I ikke kan vise én sjæl der er blevet frelst ved dette, så vend om, oh vend om til en ny kurs. Begynd at bede for sjæle; drag nær til Kristus, tæt til hans blødende side. Lad en beskeden og rolig ånd smykke jeres liv og lad jeres alvorlige, sønderbrudte og ydmyge bønner stige op til ham efter visdom, så I vil have held med, ikke bare at frelse jeres egne sjæle, men andres sjæle. Bed mere end I synger. Mangler I mere bøn end sang? Unge mænd og kvinder, Gud kalder jer til arbejdet, arbejd for ham. Læg jeres handlinger fuldstændig om. I kan gøre et arbejde som dem, der tjener i ord og lære ikke kan. I kan påvirke en klasse som prædikanten ikke kan.