(521) (521) Som svar på spørgsmål fra mange søstre om den rette længde på de reformerende klæder, vil jeg sige at vi, i vor del af Mischigan-staten, har antaget os den samme længde på omkring 23 centimeter fra gulvet. Jeg tager denne anledning til at svare på disse spørgsmål, for at spare tid på at svare så mange breve. Jeg burde have udtalt mig noget før, men har ventet, om der kom en anledning i Health Reformer'en. Jeg vil alvorligt anbefale ensartethed i længden og vil sige at henved 23 centimeter stemmer overens med mit syn på sagen, da jeg kan udtrykke det i centimeter. ret
(521) Når jeg rejser omkring fra sted til sted, finder jeg at klædereformen ikke rigtigt slår igennem og jeg tror at der skal siges noget mere nøjagtigt, så der handles ens i denne sag. Denne klædestil er upopulær og af den grund bør de udvise orden og smagfuldhed, som påtager sig den. Jeg har tidligere talt om dette punkt, alligevel svigter nogle og følger ikke de retningslinjer de har fået. Der bør være ensartethed i sabbatsholdernes reformklæder. Dem, som gør sig selv særskilte ved at påtage sig disse klæder bør ikke tro et øjeblik, at det er unødvendig at udvise orden, smag og nethed. Før vore søstre påtager sig reformklæder, bør de skaffe sig mønstre af benklæder og sækkekjolen bæres med den. Det er til stor skade for klædereformen, at nogle indfører en stil i fællesskab, som i enhver henseende trænger til fornyelse, før reformen kan fremstilles rigtigt. Vent søstre, til I kan tage de rette klæder på. ret
(521) Nogle steder er der stor modstand mod korte klæder. Men når jeg ser nogle af de klæder som søstrene bærer, spekulerer jeg ikke på, om folk væmmes og fordømmer klæderne. Der, hvor klæder vises frem, som de skal, er alle ærlige personer tvunget til at indrømme at de er fordringsløse og praktiske. I nogle af vore menigheder har jeg set alle former for reformklæder, (522) og alligevel har de ikke givet svar på den beskrivelse, jeg fik. Nogle viser sig med hvide muslimbukser, hvide ærmer, sorte uldmusselin-klæder og en ærmeløs sækkekjole af samme beskrivelse som klæderne. Nogle har en kaliko (slags tæt lærredsvævet bomuldstøj) med ærmer skåret efter deres egen smag, ikke efter "mønsteret", uden stivhed eller afstivning der giver dem form og de sætter sig tæt om benene. Der er ganske bestemt intet i disse klæder, som viser smag og orden. Sådanne klæder ville ikke anbefale sig selv, til at blive dømt gode af fornuftsbetonede folk. Det en vansirene klædning, i enhver betydning. ret
(522) Søstre, som har modsat sig deres mænd, har spurgt efter mit råd om at påtage sig korte klæder modsat deres mænds ønsker. Jeg råder dem til at vente. Jeg betragter ikke klædespørgsmålet af så livsvigtig betydning som sabbaten. Om det sidste kan der ikke være nogen betænkelighed. Men det problem, mange stilles overfor om klædedragt, er om en reform er til mere skade for dem end til gavn. Adskillige af disse søstre har sagt til mig: "Min mand kan lide dine klæder; han siger at han ikke har et bebrejdende ord at sige imod dem." Dette har fået mig til at se sådan på det, at vore søstre må fremstille klædereformen rigtigt, ved at de viser nethed, orden og ensartethed i klæderne. Jeg vil gerne udarbejde nogle mønstre, som jeg kan have med mig når vi rejser, til at give til vore søstre som vi møder, eller til at sende med post til alle, der beder om dem. Vor adresse vil blive oplyst i Review. ret
(522) Dem, som tager de korte klæder i brug bør vise smag i farvevalget. Dem, som er ude af stand til at købe nye klæder, må gøre deres bedste for at udvise smag og sindrighed når de laver gamle klæder om til nye igen. Vær nøjeregnende med at have bukser og klæder i den samme farve og af det samme materiale, ellers vil det være grotesk. Gamle klæder må skæres efter et rigtigt mønster og sammensættes smagfuldt og se ud som nye. Jeg beder jer om, søstre, ikke at danne jeres mønster efter jeres egen særlige idé. Selvom der kan være rigtige mønstre og (523) en god smag er der også urigtige mønstre og en dårlig smag. ret
(523) Disse klæder behøver ingen krinoliner og jeg håber at de aldrig vil vanæres af dem. Vore søstre behøver ikke at bære mange skørter før dragten udvides. Det er meget mere klædeligt, at et eller to lette skørter falder i naturlig form. Uldmoiré er et fremragende materiale for udvendige skørter; det bibeholder sin stivhed og er holdbart. Hvis der er noget, der skal bæres i skørterne så lad det være meget småt. Quiltinger er unødige. Alligevel ser jeg at de ofte bæres og nogen gange hænger der småting under klæderne. Dette giver et usømmeligt og uordentligt udseende. Hvide skørter, båret med mørke dragter, passer ikke til de korte dragter. Vær omhyggelig med at holde jeres skørter, rene, nette og pæne; fremstil dem af gode materialer og i ethvert tilfælde mindst otte centimeter kortere end dragten. Hvis der bæres noget som udvider skørtet, så lad det være småt og mindst kvart eller en halv yard (en yard er 91,4 cm) fra bunden af dragten eller det yderste skørt. Hvis fløjl eller noget der svarer til fløjl, er sat direkte omkring bunden af skørtet, udvider det kun klæderne forneden og får det til at se meget uklædeligt ud når hende, som bærer klæderne, sidder eller bøjer sig ned. ret
(523) Ingen behøver at frygte at jeg skal gøre klædereformen til en af mine hovedpunkter når vi rejser rundt. Dem, som har hørt mig i dette spørgsmål, må handle efter det lys der allerede er givet. Jeg har gjort min pligt; jeg har ført mit vidnesbyrd frem og dem, som har hørt mig og læst det som er skrevet, må nu tage ansvar for at tage imod lyset eller forkaste det. Hvis de vælger at vove at være glemsomme hører og ikke værkets gørere, løber de deres egen risiko og vil stå til regnskab over for Gud, for den kurs de tilstræber. Jeg er afklaret. Jeg skal ikke tilskynde nogen og ikke fordømme nogen. Det arbejde er ikke overdraget til mig. Gud kender sine ydmyge, velvillige og lydige børn og vil belønne dem, efter hvor trofast de opfylder hans vilje. For mange er klædereformen for simpel og ydmygende at antage. (524) De kan ikke løfte korset. Gud arbejder med simple midler for at adskille og udmærke sine børn fra verden; men nogle har forladt værkets og Guds vejes enkelhed, så de er oven over værket og ikke i det. ret
(524) Jeg blev henvist til fjerde Mosebog 15, 38-41: »Tal til israelitterne og sig til dem, at de slægt efter slægt skal sætte kvaster på fligene af deres klæder og at de på hver enkelt kvast skal sætte en violet purpursnor. Det skal tjene eder til tegn, så at I, hver gang I ser dem, skal komme alle Herrens bud i hu og handle efter dem og ikke lade eder vildlede af eders hjerter eller øjne, af hvilke I lader eder forlede til bolen - for at I kan komme alle mine bud i hu og handle efter dem og blive hellige for eders Gud. Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er Herren eders Gud!« Her påbyder Gud udtrykkeligt en meget enkel klædedragt for Israels børn - i den hensigt at adskille dem fra de afgudsdyrkende nationer omkring dem. Når de så på deres særlige klæder, huskede de, at de var Guds lovlydige folk og at han på en mirakuløs måde, havde fået dem ud af det ægyptiske fangenskab, så de tjener ham og er ham et helligt folk. De skulle ikke tjene deres egen lyst, eller efterligne de ugudelige nationer omkring dem, men forblive et tydeligt adskilt folk, så at alle, der ser på dem, kan sige: Disse har Gud bragt ud af Ægyptens land, de holder tibuds-loven. En israelit kunne genkendes lige så snart man så ham, for Gud adskilte ham som sin, ved hjælp af simple midler. ret
(524) Den ordre Israels børn fik af Gud til at sætte en violet purpursnor på deres klæder havde ingen direkte indflydelse på deres sundhed, kun at Gud ville velsigne dem, når de var lydige og purpursnoren ville minde dem om Jehovas store krav og beskyttede dem fra opblanding med andre nationer, tilslutte sig deres drukfester og spise svinekød (525) og overdådig mad, til skade for helbredet. Gud vil nu have at hans folk antager reformklæderne, ikke kun for at de skal adskille sig fra verden, som hans "særskilte folk", men fordi en fornyelse i klæderne er absolut nødvendig for fysisk og åndelig sundhed. Guds folk har i stor udstrækning mistet deres særlighed og er gradvist formet efter verden og opblandes med den, indtil de i mange henseender bliver som den. Dette er til Guds mishag. Han leder dem, som han ledte Israels børn i fortiden, at de må komme ud af verden og opgive deres afguderiske vaner, ikke følge deres eget hjerte (for deres hjerter er ikke helligede) eller deres egne øjne, som har ledt dem til at forlade Gud og tilslutte sig verden. ret
(525) Noget må komme frem så Guds folks tag på verden løsnes. Reformklæderne er simple og sunde og dog er der et kors i dem. Jeg takker Gud for korset og bøjer mig, med glæde, for at løfte det. Vi er blevet så stærkt forenet med verden, at korset ikke er inden for synsvidde og vi lider ikke for Kristi skyld. Vi skal ikke opfinde noget, så vi kan lave et kors; men hvis Gud giver os et kors, bør vi bære det med glæde. Ved at tage imod korset adskilles vi fra verden, som ikke elsker os og lader hånt om vor særhed. Kristus blev hadet af verden, fordi han ikke var af verden. Kan hans efterfølgere forvente at klare sig bedre end deres Mester? Hvis vi lever, uden at modtage fordømmelse eller vrede fra verden, kan vi være foruroliget, for det er vor tilpasning til verden, som gør os så meget lig den, at der ikke er noget, der kan vække deres misundelse eller ondskab, der er ingen ånds-kollision. Verden foragter korset. »Thi ordet om korset er vel for dem, som fortabes, en dårskab, men for os, som frelses, er det en Guds kraft.« 1.Korinter 1,18 »Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet, for mig og jeg for verden.« Galaterne 6,14*