Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 96. Fra side 549ren side   tilbage

Livsforsikring

(549)  [Jeg så, at adventister, der holder sabbaten, ikke skulle befatte sig med livsforsikring. Dette er en handel med verden, som Gud ikke finder behag i. De, der befatter sig med dette foretagende, forener sig med verden, medens Gud opfordrer sit folk til at gå ud fra dem og skille sig fra dem. Engelen sagde: "Kristus har købt jer med opofrelse af sit liv. (550) Ved I ikke, at jeres legemer et tempel for Helligånden, som er i jer og som I har fra Gud og at I ikke tilhører jer selv? For I er købt dyrt; ær derfor Gud i jeres legeme og i jeres ånd, hvilke hører Gud til. I er jo døde og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed." Dette er den eneste livsforsikring, himmelen har behag i. ret

(550)  Livsforsikring er en verdslig plan, som leder vore brøde, der befatter sig med den, til at afvige fra evangeliets enfoldighed og renhed. Enhver sådan afvigelse svækker vor tro og formindsker vor åndelighed. Engelen sagde: »Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.« Som et folk er vi i en særlig forstand Herrens ejendom. Kristus har købt os. Engle, som er vældige i magt, omgiver os. Ikke en spurv falder til jorden, uden at vor himmelske fader lægger mærke til det. Endog vore hovedhår er talte. Gud har draget omsorg for sit folk. Han har en særlig omhu for dem og de bør ikke vise mistillid til ham ved at befatte sig med en plan sammen med verden. ret

(550)  Guds hensigt er, at vi i enfoldighed og hellighed skulle bevare vor ejendommelighed som et folk. De, der giver sig af med denne verdslige plan, bruger midler, som tilhører Gud og som han har betroet dem til brug i hans sag for at fremme hans værk. Kun få vil få noget igen af livsforsikringen og uden Guds velsignelse vil endog denne del vise sig at være til skade i stedet for til gavn. De, som Gud har gjort til sine husholdere, har ingen ret til at lade de midler, han har betroet dem til brug i hans sag, blive anbragt i fjendens rækker. ret

(550)  Satan frembringer stadig tillokkelser for Guds udvalgte folk, for at lede deres sind bort fra den højtidelige opgave at berede sig for de begivenheder, som er nært forestående. Han er i ordets fulde (551) forstand en bedrager, en dreven bedårer. Han klæder sine planer og snarer i et dække af lys, som er lånt fra himmelen. Han fristede Eva til at spise af det forbudne træ ved at få hende til at tro, at hun derved ville opnå store fortrin. Satan leder sine redskaber til at indføre forskellige opfindelser og patentrettigheder og andre foretagender, for at adventister, som har hastværk med at blive rige, kan falde i fristelse, blive besnærede og bebyrde sig selv med mange bekymringer. Han er lysvågen, travlt beskæftiget med at tage verden til fange og ved hjælp af verdslige redskaber holder han en stadig og behagelig spænding ved lige for at lede de uagtsomme, der bekender sig til at tro på sandheden, til at forene sig med verdslige mennesker. Øjnenes lyst, trangen til det spændende og til behagelig underholdning er en fristelse og en snare for Guds folk. Satan har mange fint tilvirkede, farlige garn, som ser uskyldige ud, men hvormed han på kløgtig vis gør forberedelse til at bedåre Guds folk. Der er tiltrækkende forestillinger, underholdninger, frenologiske foredrag (en slags sjæleforskning) og en endeløs variation af foretagender, der stadig fremkommer i det øjemed at lede Guds folk til at elske verden og de ting, som er i verden. Gennem denne forening med verden, bliver troen svag og de midler, der skulle have været anvendt til fremme af sandhedens sag for vor tid, overføres til fjendens rækker. Ad disse forskellige veje arbejder Satan med dygtighed for at tappe Guds folks pengebeholdning og af denne grund hviler Herrens mishag over dem. Vejl f menigh bd 1 side 149-150]

------------
ret

næste kapitel