Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 99. Fra side 553ren side   tilbage

Helseinstituttet

(553)  I et syn til mig den 25.december 1865, så jeg at helsereformen var en stor virksomhed, nøje forbundet med den nærværende sandhed og at syvende-dags Adventisterne burde have et hjem for syge, hvor de kunne blive behandlet for deres sygdomme og også lære hvordan de passer på sig selv, så de forebygger sygdomme. Jeg så at vort folk ikke burde vedblive ligegyldige i dette spørgsmål og lade vore rige medlemmer gå til landets populære badeanstalter for at genvinde sundheden, hvor de snarere vil finde modstand end forståelse for religiøs tro. Dem, som er svækket af sygdomme, lider ikke kun mangel på fysisk men også på åndelig og moralsk styrke; og plagede, samvittighedsfulde sabbatsholdere får ikke så meget gavn af en institution, hvor de hele tiden skal være på vagt, så de ikke går på kompromis med deres tro og vanærer deres bekendelse, som de vil på en institution, hvor lægerne og lederne forstår sandhederne i forbindelse med den tredje engels budskab. ret

(553)  Mennesker, som har lidt af sygdomme og som er hjulpet ved en grundig gennemtænkt behandlingskur, der består af bade, sund kost, korrekte aktivitets- og hvileperioder og den gavnlige virkning af ren luft, forledes ofte til at konkludere at de, som har behandlet dem med så gode resultater, er på rette spor i religiøse anliggender, eller i værste fald kan de ikke begå fejl fra sandheden. Er vore folk på denne måde overladt til at de institutioner, hvor lægerne er fordærvede i religiøs tro, er de i fare for at (554) blive fanget. Institutionen i ___, som jeg så (i 1865), var den bedste i de Forenede Stater. Så vidt det angik behandlingen af de syge, gjorde de et stort og godt arbejde; men de opfordrede deres patienter til dans og kortspil; og anbefalede at gå i teater og sådanne steder for verdslig fornøjelse; som går direkte imod Kristi og apostlenes lære. ret

(554)  Dem, som er tilknyttet Helseinstitutionen, der på nuværende tidspunkt er placeret i Battle Creek, burde føle at de var involveret i et betydningsfuldt og alvorligt arbejde og de bør på ingen måde efterligne lægerne på intuitionen i ___ med hensyn til religion eller fornøjelser. Jeg så at der alligevel var en risiko for at de blev efterlignet i mange ting og at øjnende, for dette store arbejdes ophøjede karakter, vil blive lukket. Og skulle dem, som er tilknyttet denne virksomhed ophøre med at se deres arbejde fra et højere religiøst ståsted og synke ned fra den nærværende sandheds ophøjede principper, for at efterligne dem i teori og praksis, som er ved institutionernes hoved, hvor de syge kun blev behandlet for at genvinde sundheden, så vil Guds særlige velsignelse ikke udøves i større omfang over vore institutioner end over de steder, hvor fordærvende teorier oplæres og udøves. ret

(554)  Jeg så at et meget opfattende arbejde ikke kunne udrettes på kort tid, ligesom det ikke ville være en let sag at finde læger, som Gud kan godkende og som vil arbejde harmonisk, uegennyttigt og nidkært sammen til gode for den lide menneskehed. Det bør altid fremholdes, at det store mål i dette arbejde ikke kun er sundhed, men fuldkommengørelse og hellighedens ånd, som ikke kan opnås i sygdomsbefængte legemer og sind. Dette mål kan ikke opnås ved bare at arbejde ud fra den verdsliges synspunkt. Gud vil oprejse mennesker og udruste dem til arbejdet, ikke kun til lægedom for legemet, men til den syndsbefængte sjæl, som en slags fædre for unge og uerfarne. ret

(554)  Jeg fik vist at Dr E's standpunkt over for fornøjelser (555) var forkerte og at hans syn på fysisk motion ikke var helt rigtigt. De fornøjelser, han anbefaler, forhindrer i mange tilfælde sundheden at genvinde sig til dem, som er hjulpet af dem. Han har i ofte fordømt fysisk arbejde over for den syge og hans lære har i mange tilfælde forårsaget stor skade på dem. Sådanne åndelige aktiviteter som at spille kort, skak og dam optager og betynger hjernen og forhindrer helbredelse, medens let og behageligt fysisk arbejde vil sysselsætte tiden og forbedre kredsløbet, genoplive og helbrede hjernen og vil afgjort vise sig at være til gavn for sundheden. Men fratages den syge for sådanne aktiviteter, vil han blive hvileløs, og ser med sygelig indbildningskraft, at hans tilfælde er værre end det i virkeligheden er og det vil føre til vanvid. ret

(555)  I årevis er jeg fra tid til anden blevet vist, at den syge burde lære at det er forkert at indstille al fysisk arbejde for at genvinde sundheden. Derved bliver viljen passiv, blodet bevæger sig trægt igennem organismen og bliver hele tiden mere urent. Hvor patienten er i fare for at gøre sit tilfælde værre end det i virkeligheden er, vil denne ladhed føre til de mest ulykkelige følger. Velafbalanceret arbejde giver den syge den opfattelse, at han ikke er helt ubrugelig for verden, da han i det mindste er til en smugle gavn. Dette vil gøre ham tilfreds, opmuntre ham og give ham energi, som nytteløse åndelige fornøjelser aldrig kan gøre. ret

(555)  Det synspunkt at dem, som både har misbrugt deres fysiske og mentale kræfter, eller som er nedbrudt i enten sind eller legeme, må indstille deres fysiske aktiviteter for at genvinde sundheden, er en stor vildfarelse. I få tilfælde er hvile i en kortere periode nødvendig, men disse tilfælde er meget usædvanlige. I de fleste tilfælde vil forandringen være for stor. Den, som er blevet nedbrudt af meget åndeligt arbejde, bør hvile fra at bære på tanker og lære dem at det er forkert og endda farligt for dem, at se deres tilstand, som værre end den i virkeligheden er. De (556) bliver endnu mere nervøse og giver større problemer og besvær for dem, der tager sig af dem. I denne sindstilstand er deres helbredelse faktisk tvivlsom. ret

(556)  Dem, som er nedbrudt af fysiske anstrengelser, må have mindre og lettere og mere behageligt arbejde. Men blev de frataget al arbejde og enhver udfoldelse, vil det i mange tilfælde forårsage deres ødelæggelse. Viljen følger med deres hænders arbejde og dem, som har vænnet sig til at arbejde, vil føle at de kun var maskiner, der blev behandlet af lægerne og sygeplejerskerne og fantasien vil blive sygelig. Passivitet vil for disse være den største forbandelse. Deres kræfter slumrer så meget, at det vil være umuligt for dem at modstå sygdomme og sløvhed, som de må modstå for at genvinde sundheden. ret

(556)  Dr E har taget fejl med hensyn til fornøjelsesaktiviteter og morskab og endnu mere med hans lære omkring religiøs erfaring og religiøse aktiviteter. Bibelens religion er ikke skadelig for kroppens eller sindets sundhed. Guds Ånds ophøjende indflydelse er den bedste styrke for den syge. Himlen er altid sund og frisk. Jo mere den himmelske påvirkning føles til fulde, jo mere sikker er helbredelsen for den troende patient. Påvirkningen af de synspunkter, som Dr E har fremsat, har i et vist omfang nået os som et folk. Sabbatsholdene helsereformatorere må befri sig fra alle disse synspunkter. Enhver sand og oprigtig fornyelse vil bringe os nærmere til Gud og himlen, tættere til Jesu side og forøge vor kundskab til det åndelige og gøre den kristne hellighed dybere. ret

(556)  Det er sandt at der er uafbalancerede mennesker, som pålægger sig selv faste, hvad skriften ellers ikke kræver og beder bønner undgår hvile og søvn, hvad Gud aldrig har gjort krav på. Disse har ikke heldet med sig eller får støtte i deres retfærdiggørende velvillighed. De har en farisæisk religion, som ikke er fra Kristus, men fra dem selv. De stoler på deres gode gerninger for frelse og håber forgæves at fortjene sig til himlen ved (557) deres fortjenstfulde gerninger i stedet for at stole på, hvad enhver synder bør, på en korsfæstet oprejst og ophøjet Frelsers fortjeneste. Disse er næsten sikre på at blive syge. Men Kristus og sand gudsfrygt er sundt for legemet og styrke for sjælen. ret

(557)  Lad de syge gøre noget i stedet for at de fylder deres tanker med simpel morskab, som forringer deres egen vurderingsevne og får dem til at tro, at de lever unyttigt. Hold viljens kraft vågen, for en vågen og rigtig rettet vilje er en stærk lindring for nerverne. Syge er langt gladere for at blive beskæftiget og deres helbredelse kommer lettere. ret

(557)  Jeg så at den største forbandelse, der nogensinde kom over min mand og søster F, var den belæring de fik i ___ om at forblive passive for at komme sig igen. Begges fantasi var blevet sygelige og deres passivitet førte til den tanke, at det ville være farligt for sundheden og livet at arbejde, især hvis de arbejdede og blev så trætte af det. En organisme, der så sjældent får motion, mister sin elasticitet og styrke, så når den arbejder, vil dens led være stive og dens muskler svage og enhver bevægelse kræver en stor anstrengelse og forårsager selvfølgelig smerte. Alligevel viser denne byrde sig for dem at være en velsignelse for dem, hvis de trodsigt havde, uanset følelser eller ubehagelige symptomer, modstået deres tilbøjelighed til passivitet. ret

(557)  Jeg så at det vil være langt bedre for søster F, at hun selv blev hos sin familie og mærkede sit ansvar hvile på sig. Det ville vække de slumrende kræfter i hende. Jeg fik vist at denne kære families opbrydende tilstand, så længe de var i ___, var ugunstig for deres børns uddannelse og opvækst. For deres skyld burde disse børn lære at påtage sig ansvar, at holde hjemme og bør føle at nogle af livets byrder påhviler dem. Moderen, som er i færd med at opdrage og oplære sine børn, er i gang med netop det arbejde, som Gud havde tiltænkt hende. Og som svar på at han, i sin nåde, hørte bønner, (558) fik hun helbredelse. Selv om hun bør undgå trættende arbejde, bør hun, frem for alt, undgå et passivt liv. ret

(558)  Da jeg fik synet i Rochester, New York så jeg at det vil være langt bedre for disse forældre og børn at selv danne sig en familie. Børnene burde, hver især, gøre deres del i familiens arbejde og således få en værdifuld uddannelse som ikke kan fås på nogen anden måde. Livet i ___ eller på nogen andre steder hvor man er omgivet af tjenende og hjælpende mennesker, er til størst mulig skade for mødre og børn. Jesus indbyder søster F til at finde hvile i ham og lade hendes sind modtage en sundhed ved at dvæle ved det himmelske og alvorligt forsøge at opdrage sin lille hjord i Herrens opfostring og formaning. På den måde kan hun bedst hjælpe sin mand, ved at afhjælpe hans opmærksomhed, bekymring og sympati for hendes følelser. ret

(558)  Med hensyn til omfanget af Battle Creek helseinstitutionens faciliteter for overnatning og spisning, fik jeg vist, som jeg sagde før, at vi bør have en sådan institution. Den begynder som lille og vokser ganske forsigtigt, eftersom gode læger og sygehjælpere skal uddannes og midler skal skaffes, efter hvad de syge kræver. Og alle bør ledes i nøje overensstemmelse med den tredje engels budskabs principper og ydmyge ånd. Og idet jeg har set de store beregninger fra dem, som har været med til at føre arbejdet frem, har jeg følt mig foruroliget og har advaret disse brødre mod at handle overilet i mange fortrolige samtaler og breve. Min begrundelse for dette er, at uden Guds særlige velsignelse kan denne virksomhed forhindres på adskillige måder, for til sidst, at nogen bliver til skade for institutionen og gør sagen uret. Undgik lægerne at udfylde deres opgaver, på grund af sygdom, død, eller af anden grund, vil arbejdet hæmmes indtil nogle andre er uddannet; eller kommer der ikke midler ind skønt store bygninger blev opført og arbejdet stoppede, vil kapitalen formindskes og en modløshed vil brede sig (559) over de interesserede. Der vil også mangle patienter til at udfylde pladserne og som følge deraf: en mangel på midler til at dække de forhåndenværende udgifter. Læg alle jeres bestræbelser på ethvert område i, på en rigtig og klog måde og med Guds velsignelse vil institutionen vise sig at være en strålende succes, selvom en enkelt fejl, i en eller anden retning snart eller siden vil være til stor skade. Det skal ikke glemmes at, ud af de mange hygiejniske institutioner i de Forenede Stater, der er startet inden for de sidste fem og tyve år, er der kun få der i øjeblikket vedholder en synlig tilstedeværelse. ret

(559)  Jeg har offentligt appelleret til vore brødre, for at få etableret en institution blandt os og har anbefalet Dr F, som en mand der i Guds forsyn har fået erfaring til at gøre sin del - som læge. Det jeg, under myndighed, har sagt, er hvad Gud har vist mig. Hvis det var nødvendigt, kunne jeg uden tøven gentage hvad jeg har sagt. Jeg har ikke noget ønske om at trække en sætning tilbage af det jeg har skrevet eller sagt. Arbejdet er fra Gud og må følges op med en fast og dog varsom hånd. ret

(559)  Helsereformen er tæt forbundet med arbejdet fra det tredje budskab, dog er dette ikke budskabet. Vore forkyndere bør undervise i helsereformen, de skal dog ikke gøre dette til det ledende emne frem for budskabet. Dets rette plads er blandt de emner, som fremstiller det forberedende arbejde, for at imødegå de begivenheder, som budskabet taler om; blandt hvilke emner dette er fremtrædende. Vi bør ivrigt tage vare på enhver form for fornyelse, vi bør dog undgå at give indtryk af, at være vaklende og være genstand for fanatisme. Vore folk bør skaffe sig midler til at imødekomme de voksende helseinstitutioners mangler, som vi har, samtidig ikke give mindre til de andre behov i sagen. Lad helsereformen og helseinstitutionen vokse op blandt os, som andre værdifulde virksomheder har vokset op, i betragtning af vor svage styrke tidligere og nu vore større muligheder til at gøre meget på kort tid. Lad Helseinstitutionen vokse, ligesom andre ting blandt (560) har vokset, så hurtig det er forsvarligt og ikke forkrøble andre grene i det store værk, som er af samme eller større betydning for denne tid. Lægger en broder en stor del af sin ejendom i instituttet, hvad enten han har meget eller lidt, så han ikke kan gøre så meget i andre retninger som han burde, vil dette være forkert. Og gjorde han intet, vil det være en lige så stor fejl. Ved enhver gribende appel til vore folk, om at lægge midler i instituttet, bør der være en advarsel om ikke at berøve midler fra værkets andre grene; de gavmilde fattige bør især advares. Nogle af de fattige mennesker, med deres familier med et hjem, der ikke er deres eget og er for fattige til at gå til instituttet for at blive behandlet, har lagt fra en femtedel til en tredjedel af alt hvad de har i instituttet. Dette er galt. Nogle brødre og søstre har adskillige aktier skønt de ikke burde have nogen - og brugte de instituttet for en kort tid burde de have den del eller alle deres udgifter betalt fra godgørenhedsfonden. Jeg ser ikke det forstandige i at lave store beregninger for fremtiden og lade dem lide, som behøver hjælp. Gå ikke for hurtigt brødre, end at Guds umiskendelige forsyn åbner vejen for jer. ret

(560)  Helsereformen er en gren af Guds særlige værk til nytte for sit folk. Jeg så at der i en af vore egne institutioner var stor fare for at dets ledere forlader ånden i den nærværende sandhed og dets enkelhed som altid kendetegner Kristi disciple. Jeg fik en advarsel mod at forringe sandhedens norm på nogen måde på institutionen, for at hjælpe de ikke-troende og således sikre denne kundekreds. Det store mål med at få ikke-troende på institutionen er at lede dem til at gribe sandheden. Hvis dette mål fornedres, vil de få det indtryk at sandheden er af lille betydning og de vil gå væk i en sindstilstand der er sværere at komme til end før. ret

(560)  Men det største onde fra en sådan fremgangsmåde vil være (561) dets indflydelse på de stakkels, plagede troende patienter og som i almindelighed vil virke på sagen. De havde lært at stole på troens bøn og mange af dem er bøjet ned i ånden fordi bønnerne ikke besvares til fulde. Jeg så at grunden til at Gud ikke hørte sine tjeneres bønner for de syge blandt os, var at han ikke kunne forherliges så længe de overtrådte sundhedens love. Og jeg så også at han konstruerede helsereformen og helseinstitutionen til at berede vejen for troens bøn til at blive besvaret fuldt ud. Tro og gode gerninger bør gå sammen hånd i hånd, for at hjælpe de besværede blandt os og for at udruste dem til at forherlige Gud her og være frelst ved Kristi komme. Gud forbød at disse besværede personer nogensinde skulle skuffes bedrøves over, at institutionens ledere kun arbejdede ud fra verdsligt synspunkt, i stedet for at udvide Israels plejende fædre og mødres hygiejniske dyder og velsignelser. ret

(561)  Lad ingen få den tanke at institutionen er det sted de skal hen for at blive opløftet ved troens bøn. Det er stedet hvor de finder lindring for sygdomme ved behandling og rigtig livsførelse og de lærer hvordan de undgår sygdomme. Men er der et sted under himlen, frem for andre, hvor rolige og forstående bønner bør sendes af oprigtige og troende mænd og kvinder, er det på en sådan institution. [De som plejer de syge, må gøre deres vigtige gerning i fuld tillid til at Guds velsignelse vil følge de hjælpemidler, som han i sin nåde har sat til rådighed og som han har gjort os som et folk opmærksom på, såsom frisk luft, personlig renlighed, sund mad, passende perioder for arbejde og hvile og brug af rent vand.] De bør ikke have nogen selvisk interesse udenfor dette betydningsfulde og højtidelige arbejde. At have en ordentlig omsorg for det fysiske og åndelige hos Guds lidende folk, har givet dem næsten ubegrænset tillid og medført store omkostninger. De, der har bragt sig selv i (562) deres varetægt, vil kræve den ubetingede opmærksomhed. Ingen har så stor en kapacitet, eller er så dygtige. Men arbejdet vil være mangelfuldt, også efter at man har gjort sit allerbedste. [Råd og vink side 245] ret

(562)  Lad dem, som er betroet det fysiske og også i stort omfang det åndelige i Guds plagede folk, vogte sig for hvordan de, ved verdslig klogskab eller ved personlig interesse, eller ved et ønske om at blive involveret i et stort og udbredt arbejde, lad dem se på sig selv og på Guds truende blik på denne gren af værket. De skal ikke alene være afhængig af deres dygtighed. Hvis det er Guds velsignelse, der hviler over institutionen, i stedet for hans truende blik, vil engle ledsage patienter, sygehjælpere og læger til at fremme helbredelsesarbejdet, så at æren i sidste ende vil blive givet til Gud og ikke til svage og kortsynede mennesker. Skulle disse mennesker arbejde fra verdsligt klogskab og skulle deres hjerter opløftes når de siger, "Min kraft og min hånds magt har gjort dette," ville Gud lade dem arbejde under deres underlegenheds store mangler, for andre institutioner med deres kundskab, erfaring og færdigheder. De vil da ikke udrette det halve af det som andre institutioner kan. ret

(562)  Jeg så den gavnlige indflydelse på dem, som havde udendørs arbejde. De havde en lille livskraft og et hæmmet kredsløb, særlig kvinder, som har fået det sådan fordi de har været spærret for meget inde. Deres blod var blevet urent af mangel på frisk luft og fysiske udfoldelser. I stedet for at fornøjelserne holder disse mennesker indendørs, skulle der sørges for udendørs forlystelser. Jeg så at der i forbindelse med institutionen burde være tilstrækkelige udenomsplads, forskønnet med blomster og beplantet med grønsager og frugttræer. Her kunne de svage finde det arbejde der egner sig til deres køn og tilstand og arbejde i passende stunder. Disse arealer bør være under en erfaren gartners opsyn og han skal lede alle på en smagfuld og ordentlig måde. ret

(562)  Det forhold, som jeg har til dette arbejde, kræver at jeg udtykker mine synspunkter uhindret. Jeg taler frit og (563) vælger dette middel for at fortælle alle interesserede. Hvad der står i Vidnesbyrd nr 11 om Helseinstitutionen burde ikke være givet, før jeg kunne skrive alt det ud, jeg her set om det. Min hensigt var at ikke sige noget om det emne i nr 11 og sendte alle de manuskripter, jeg egentlig havde tiltænkt det "vidnesbyrd fra Ottawa Området", hvor jeg dengang arbejdede, til kontoret i Battle Creek. Jeg skrev at jeg ønskede de skulle fremskynde det lille arbejde, da det behøvedes stærkt og så hurtigt så muligt ville jeg skrive nr 12, hvor jeg havde tænkt mig at uddybe emnet om institutionen til fulde. Brødrene i Battle Creek, som var særlig interesserede i instituttet vidste at jeg havde set det, som vort folk skulle give midler til, så institutionen kunne startes. De skrev derfor til mig at indflydelsen fra mit vidnesbyrd om institutionen behøves stærkt, så at vore brødre kunne tilskyndes til dette og at udgivelsen af nr 11 vil blive udskudt, indtil jeg kunne skrive. ret

(563)  Dette var en stor prøvelse for mig, idet jeg vidste at jeg ikke kunne skrive alt det ud jeg havde set, for den gang talte jeg til folk seks eller otte gange om ugen, gik fra hjem til hjem og skrev hundredvis sider, personlig vidnesbyrd og private breve. Denne store mængde arbejde, med unødige byrder og prøvelser tyngede ned over mig og gjorde mig uegnet til enhver slags arbejde. Mit helbred var dårligt og min sjælekval var ubeskrivelig. Under disse omstændigheder søgte jeg samme bedømmelse, som de andres og skrev om helseinstitution som jeg gjorde i No 11, idet jeg ikke kunne skrive alt jeg havde set. Her gjorde jeg en fejl. Jeg må kende min egen pligt bedre end andre kender den for mig, især med sager, som Gud har åbenbaret for mig. Jeg vil blive bebrejdet af nogle for det jeg siger nu. Andre vil bebrejde mig for ikke at have sagt noget før. Den trang der blev vist for at presse institutionens start så hurtig igennem har været en af de sværeste prøvelser jeg nogensinde har båret. Hvis, alle som har brugt mit vidnesbyrd til at (564) tilskynde brødrene med, selv har været lige så tilskyndet, ville jeg være mere tilfreds. Nølede jeg endnu længere med at fortælle om mine synspunkter og holdninger, ville jeg blive bebrejdet mere både af dem, som mener jeg skulle have udtalt mig noget tidligere og også af dem som ville mene jeg ikke skulle give nogen advarsel. Til gavn for dem, ved værkets hoved, for sagens og brødrenes bedste og for at spare mig selv for store prøvelser, har jeg talt frit ud.

------------
ret

næste kapitel