Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 10fra side78

ren side - tilbage

Hverdags religion

(78)  (78) Bror og søster L: Jeg fik vist at I har et arbejde at gøre med at sætte jeres hjem i orden. Bror L, du har ikke rigtigt omvendt dit til sandheden; du har holdt af sandheden, men den har ikke haft den helligende indflydelse på dit liv som den må havde hvis du skal være egnet til de himmelske engles selskab i herlighedens rige. Du er en grov een og behøver megen tilhugning og har brug for at blive i Guds værksted indtil de grove hjørner er fjernet, den ujævne overflade er gjort glat og du er erklæret for egnet til bygningen. ret

(78)  Du bør være forsigtig med ikke at indføre den nærværende sandheds emner overalt. Du kan gøre mere ved at efterleve sandheden end at fortælle den til andre. Du kan udrette rigtig meget ved dit eksempel. Du behøver at være meget forsigtig i dine forretninger og gennemføre din tros principper i dem. Vær redelig i dine handlinger, gennem dit arbejde, hav i sinde at det ikke altid er din arbejdsgivers der skal have opsyn med dit arbejde, men at det er Guds øjne der overalt i dit livs handlinger. Guds engle ser dit arbejde og det bør være den del af din religion at have ethvert stykke arbejde mærket med sandhed og trofasthed. »Den, som er tro i det små, er også tro i det store og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.« Gud ønsker at rette dig, gøre dig hellig og sand.« ret

(78)  Du taler ikke vist og klogt til din kone og børn. Du bør opelske venlighed og mildhed. Dine børn har ikke haft den bedste indflydelse og det bedste eksempel for sig. De bør ikke herske over dig, men du over dem, ikke hårdt, ikke bydende, men med fasthed og besindighed. ret

(78)  Søster L, du har en stor kamp du skal (79) have bugt med. Du har ladet selvet sejre. Din hårdnakkede vilje er den største fjende du har. Du har et ukueligt temperament og styrer ikke din tunge. Manglen på selvkontrol har været en stor skade for dig selv og for din familie. Lykke, ro og fred har kun i en kort periode været i din bolig. Hvis din vilje bliver modsagt bliver du let irriteret og så taler og handler du som havde en dæmon taget dig i besiddelse. Engle vender sig fra disharmoniens scene hvor vrede ord udveksles. Du har mange gange drevet de dyrebare, himmelske engle fra din familie ved at give efter for udbrud og anfald. ret

(79)  Det samme avler det samme. Den samme ånd som du har udvist har genspejlet sig i dig igen. Dine børn har kun set så lidt hengivenhed, ømhed og venlighed at forædlerne ikke har noget at vinde dem for sandheden med eller indgyde dem respekt over for jeres myndighed. De har i så lang tid fået del i de onde frugter, der kommer af jer, at de er bitre af natur. De er ikke helt fordærvet; der er neden under det uudviklede ydre gode impulser, som må nås og bringes til overfladen. Hvis jeres religiøse liv havde været jævnere og eksemplificeret Kristi liv, ville tingene være anderledes i jeres familie. »Hvad et menneske sår, det skal han også høste.« Netop sådan som de frø du vil så, vil være den høst du vil samle. Hvis milde ord hører til dagens orden i jeres hjem, vil det også være frugterne I får. ret

(79)  Et tungt ansvar hviler på jer. I betragtning af dette, hvor forsigtige burde I så ikke være i alle jeres ord og handlinger. Hvilken slags frø sår I i jeres børns hjerter? Høsttiden - oh! husk, høsttiden er ikke langt væk. Så ingen fordærvede frø. Satan er rede til at gøre dette. Så kun rensede og rene frø. ret

(79)  Du, min kære søster, har været jaloux, misundelig og kværulantisk. Du har ment at du blev forsømt og foragtet. (80) Der er blevet meget forsømt, men du har et arbejde at gøre for dig selv som ingen anden kan gøre for dig. Det vil kræve anstrengelse, udholdenhed og alvor at opnå sejr over langtidsvaner der er kommet som anden natur. Vi har de ømmeste følelser for dig, med alle dine vildfarelser og fejl; og selvom vi skal tage os den frihed det er at fortælle om dine fejl, forpligter vi os selv til at hjælpe dig på enhver måde vi kan. ret

(80)  Jeg fik vist at du ikke har den barnlige kærlighed som du burde have. Det onde i din natur udvises på den mest onde måde. Du er ikke blid og respektfuld over for dine forældre. Hvad der end er deres fejl, har du ingen undskyldning for den opførsel du har udøvet imod dem. Det har været den mest hårdhjertede og respektløse. Engle vender sig fra dig i bedrøvelse og gentager ordene: »Hvad et menneske sår, det skal han også høste.« Skal det fortsætte, vil du få den samme behandling af dine børn, som dine forældre har fået af dig. Du har ikke tænkt over hvordan du bedst kan gøre dine forældre lykkelige og så ofre dine ønsker og fornøjelser her. I det yderste er deres dage på jorden få og vil være fuld af bekymring og besvær selv hvis du gør alt hvad du kan for at jævne deres overgang til graven. [»Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig!« Dette er det første bud som der er knyttet et bestemt løfte til. Det er bindende for alle mennesker, for børn og unge, for midaldrende og ældre. Der findes ikke noget afsnit i livet da børn er fritaget for at hædre deres forældre. Denne forpligtelse er rettet til alle sønner og døtre som en betingelse for at de skal få lov til at leve i det land som Herren vil give sine trofaste. Vi må ikke overse dette forhold, for det er af livsvigtig betydning. Gud har givet løftet på betingelse af lydighed. Dersom vi er lydige, skal vi få lov at leve længe i det land som Herren vor (81) Gud vil give os. Men dersom vi er ulydige, skal vi aldrig komme ind i løftets land. Det kristne hjem side 227] ret

(81)  Her, min søster, er et emne for dine fromme overvejelser og alvorlige betragtninger. Ransag nøje dit eget hjerte som i evighedens lys. Skjul intet for din ransagelse. Søg, oh! søg, som for dit liv og døm dig selv, lad dommen gå over dig selv og afkræv ved tro Kristi rensende blod til fjernelse af pletter fra din kristne karakter. Smiger ikke eller undskyld ikke dig selv. Behandl din egen sjæl oprigtigt. Og idet du ser dig selv som en synder, så fald, helt sønderbrudt, ned for korsets fødder. Jesus vil tage imod dig, så tilsmudset som du er og vil vaske dig i hans blod og rense dig for al snavs og gøre dig egnet til himmelske engles selskab, i en ren og harmonisk himmel. Dér er der ingen skuren eller uenighed. Alt er sundhed, lykke og glæde. ret

(81)  Søster L, du har ikke været ligegyldig med din frelse. Du har til tider gjort alvorlige bestræbelser og har ydmyget dig selv for menigheden og for Gud. Men du har ikke fået den opmuntring du har haft brug for og som Jesus frit ville have givet dig, om han var her på jorden. Kærligheden mangler i menigheden. Kærligheden for de fejlende er omgivet af selviskhed. Der er en stor mangel af denne dyrebare gave blandt Guds folk. Du har troet at Guds folk var ligeglad med dig og din sjæl har gjort oprør imod det. De har ikke følt det rigtige og heller ikke sagt det rigtige. De har ikke udøvet den rette kurs. De er ikke retfærdiggjort i dette. Himlen misbilliger det. Jesus ynkes over dig. og han indbyder dig, tung og byrdebetynget, til at komme til ham og lære af ham som er sagtmodig og ydmyg i hjertet og du skal finde hvile for din sjæl. Kristi åg er nem at bære og hans byrde er let. Når du er rådvild, bekymret og besværet så fly til byrdebæreren; sig det hele til Jesus. Dine brødre og søstre kan ikke (82) værdsætte dine anstrengelser og kan aldrig vide hvor meget du prøver på at opnå sejr; alligevel bør dette ikke tage modet fra dig. Hvis Jesus ved det, hvis han kender til dine oprigtige anstrengelser, så vær tilfreds. ret

(82)  Der må gøres en gennemgribende reformation i dit liv, en forvandling ved fornyelse af dit sind. Gud forlanger at hans folk hjælper dig fordi du behøver hjælp og du bør være ydmyg nok til at blive hjulpet af dem. Når man fristes til at give løse tøjler for uregerlige medlemmer, oh! hav i tanke at sekretærenglen nedskriver ethvert ord. Alt bliver skrevet i bøgerne og medmindre det bliver vasket væk af Kristi blod, vil du møde det igen. Du har nu en plettet optegnelse i himlen. Oprigtig anger for Gud vil blive godtaget. Når du skal til at tale under et anfald, så luk din mund. Sig ikke et ord. Bed før du taler og himmelske engle vil komme dig til hjælp og drive de onde engle væk. De engle som leder dig til at vanære Gud, bebrejde hans sag og svække din egen sjæl. ret

(82)  Især har du et arbejde at gøre med at bekende under ydmyghed din respektløse fremgangsmåde over for dine forældre. Der er ingen grund for denne unaturlige opførsel over for dem. Det er en ren satanisk ånd, og du har føjet dig med den fordi din mor ikke har fastlagt din kurs. Dine følelser beløber sig ikke kun til direkte uvilje, en afgjort respektløshed, men til hadefulde ord, ondsindethed, misundelse og jalousi som vises i dine handlinger og får dem til at lide og have afsavn. Du har det ikke som om du gør dem lykkelige, eller blot gør dem det behageligt. Dine følelser er foranderlige. Nogle gange blødgøres dit hjerte, så lukkes det til hårdhed når du ser nogle fejl hos dem og englene kan ikke indgyde det nogen kærlighedsfølelse. En ond dæmon kontrollerer dig og du hades og er forhadt. Gud har lagt mærke til dine respektløse ord, dine uvenlige handlinger mod dine forældre, hvem han har befalet dig at ære og hvis du undlader at (83) se denne store synd og angre fra den, vil du få det mørkere indtil du overlades til dine onde veje. ret

(83)  Herren er rede til at hjælpe alle som behøver hjælp og nærer det behov. Hvis du ser din armod og usselhed over for Gud og alvorligt tager vare på hans styrke, vil han hjælpe og velsigne og tildele dig styrke, så du ved gode gerninger må lede andre til at forherlige vor fader som er i himlen. Vil du se på dig selv? Vil du underkaste din vilje og dine veje under Gud? Vil du søge efter en ren og ubesmittet religion hos Gud? Oh, hvad vil det gavne dig at gå frem i denne ulykkelige tilstand. Du har ikke selv nogen lykke i den levemåde og dem omkring dig har ingen lykke i dit selskab. Du gør dig med sikkerhed selv stor elendighed; og et sådant liv som du har ført er ikke meget værd. Hvorfor ikke blive forsonet med Gud? Dø i selvet og bliv omvendt, så Jesus kan helbrede dig. Han ønsker at frelse dig, hvis du vil indvillige i at blive frelst på hans bestemte måde. Måtte Herren hjælpe dig til at se og rette enhver fejl er min bøn. ret

(84)  Bror L, du bør være hurtig til at høre og langsom til tale, langsom til vrede. Vær forsigtig med dine ord. Lad ikke Satan gøre dig til en anstødssten for andre. Der er en fejl i dine forretningsanliggender. Du forsømmer dit arbejde. Du kommer igennem så hurtigt som du kan og tror at det vil gå, skønt det ikke er gjort ordentligt. Du mangler grundighed. Du bør opelske smag og orden i alt hvad du gør. Det som i det hele taget er gjort vel, er gjort vel. Hvis du mangler redelighed i dit forretningsliv vil du mangle det i dit religiøse liv og på Guds dag vil helligdommens vægtskåle afsløre den kendsgerning at du er for let. Denne mangel er en skændsel for din tro. ikke-troende beskylder det for at være uærlighed og siger: "Hvis det er sådanne mennesker der holder sabbaten, så ønsker jeg ikke at være af den slags." ret

(84)  Idet mennesker ser dit arbejde efter og finder ud af at det ikke er holdbart, nøjagtigt og ordentligt, siger de at du er en snyder og mange hårde (84) udtalelser er gjort over det. Mange eder er blevet sagt over dit arbejde og Gud er blevet bespottet. Du har ikke i sinde at være uærlig, men der en slaphed i dit arbejde. Du tror at dine arbejdsgivere er så fordringsfulde, så du ligesom dem ved hvad der er passende; og således er denne slappe, løse og ufærdige stil, i høj grad din arbejdsmåde. Du bør forbedre dig i dette. Du bør være ærlig i al dit arbejde og slutte op om dit arbejde på en måde så det kan bære Guds eftersyn. Foragt at slække af i noget job. Vær trofast i det som er småt. ret

(84)  Prøv at hjælpe din hustru i den kamp der ligger foran hende. Vær forsigtig med dine ord, opelsk dannelse, høflighed, venlighed og du vil blive belønnet for at gøre dette.

------------
ret

næste kapitel