(113) I det syn der blev givet mig den 12. juni 1868, fik jeg vist at, blev der gjort den rette anstrengelse, måtte et stort arbejde udrettes med at bringe sjæle til sandhedens kundskab. I enhver by, storby og landsby er der personer som vil gribe sandheden hvis den blev bragt til dem på en klog og skønsom måde. Iblandt os behøves missionærer, selvopofrende missionærer, der, ligesom vort store Eksempel, ikke vil behage sig selv, men leve for at gøre andre godt. ret
(114) (114) Jeg fik vist at vi som et folk er mangelfuldt. Vore gerninger er ikke i overensstemmelse med vor tro. Vor tro vidner om at vi lever under proklamationen af det højtideligste og mest betydningsfulde budskab der nogensinde er givet mennesker. Alligevel måler vore anstrengelser, vor iver vor selvopofrelse sig ikke med arbejdets art. Vi burde vågne op af døde og Kristus vil give os liv. ret
(114) Hos mange af vore brødre og søstre er der en stærk tendens til at bo i Battle Creek. Familier er kommet til fra alle retninger for at bo dér og mange flere har deres ansigter rettet mod dette sted. Nogle som er kommet til Battle Creek havde embeder i de små menigheder de kom fra og deres hjælp og styrke behøvedes der. Når disse kommer til Battle Creek og mødes der med mange sabbatsholdere, føler de ofte at der ikke er brug for deres vidnesbyrd og deres talenter således graves ned. ret
(114) Nogle vælger Battle Creek på grund af dets religiøse privilegier og alligevel undres over deres åndelige tilbagegang efter få måneders ophold. Er der en årsag? Manges mål havde været at komme særlig langt frem - at gøre forretninger som vil gøre større udbytte. Deres forventninger i dette kan indfries, selv om de har sjælsdøden og bliver åndelige dværge. De påtager sig ikke nogen særlige byrder fordi de føler de ikke hører til. De ved ikke hvor de skal begynde at arbejde i en så stor menighed og bliver således lediggængere i Mesterens vingård. Alle dem som gør det på denne måde forøger blot arbejdet for dem som har værkets byrde i menigheden. De er som mange døde vægtlodder. Der er mange i Battle Creek som hurtig bliver til visne grene. ret
(114) Nogle som har været arbejdere og som har en erfaring i den nærværende sandheds sag, flytter til Battle Creek og lægger deres byrder fra sig. I stedet for at føle nødvendigheden for den dobbelte kraft, (115) påpasselighed, bøn og omhyggelig udførelse af pligter, gør de næsten ingen ting. Dem som har byrder at bære i embeder og ikke har tid til pligter uden for deres arbejde, er forpligtet til at varetage ansvarlige embeder i menigheden og må udføre betydningsfuldt, belastende arbejde. Ellers vil arbejdet ligge ugjort for disse andre påtager sig ikke byrden. ret
(115) Brødre som ønsker at skifte bopæl, som har Guds herlighed for øje og mærker at et personligt ansvar påhviler dem, til at gøre andre godt, til at gavne og frelse sjæle, for hvem Kristus ikke tilbageholder sit dyrebare liv for, burde flytte ind i byerne og landsbyerne hvor der kun er lidt eller intet lys og hvor de kan være til virkelig tjeneste og velsignelse for andre med deres arbejde og erfaring. Der mangler missionærer som kan gå ind i byerne og landsbyerne og oprejse sandhedens standard, så Gud kan have sine vidner spredt over hele landet, så sandhedens lys kan trænge ind hvor det ikke er nået hen og sandhedens standard oprejses hvor den endnu ikke er kendt. Brødrene burde ikke samles i flokke fordi det er behageligere, men burde forsøge at fuldbyrde deres høje kald til at gøre godt mod andre og medvirke i frelsen af mindst en sjæl. Men mere end en kan frelses. ret
(115) Det eneste mål i dette arbejde burde ikke alene være at forøge vor løn i himlen. I denne henseende er nogle egenkærlige. Med det for øje som Kristus har gjort for os og hvad han har lidt for syndere, burde vi uanset en ren, uegennyttig kærlighed for sjæle, efterligne hans eksempel ved at ofre sig for vor skyld og for vor egen bekvemmelighed for deres skyld. Den glæde og lykke som støttede Kristus i hans lidelser, var de stakkels synderes frelse. Dette burde være vor glæde og vor ambition i vor Mesters tjeneste. Gør vi dette, behager vi Gud og, som hans tjenere, manifestere vor kærlighed og hengivenhed til ham. Han elskede os først og nægtede os ikke sin elskede søn, men gav ham fra sit skød til at dø så vi (116) kunne leve. Kærlighed, sand kærlighed røber kærlighed til Gud. Vi kan gøre store bekendelser, men uden kærlighed er det intet. Vor tro må lede os til at endda give vore legemer til at brændes og uden den selvopofrende kærlighed, sådan som den var efterlevet i Jesu skød og var eksemplificeret i hans liv, vil vi være som rungende malm og en klingende bjælde. ret
(116) Der er familier som får åndelig styrke af at flytte til Battle Creek. Det er et sted der hjælper nogle, medens det er et forkert sted for andre. Bror og søster A er et mønster på dem som gavnes af at flytte til dette sted. Herren har ledt dem til at tage denne kurs. Battle Creek var lige stedet der gavnede dem og har vist sig at være en velsignelse for hele familien. Ved at komme her til, har de fået styrke til at plante deres fødder fast på sandhedens platform og hvis de fortsætter på den rige lydighedssti, kan de glæde sig over den hjælpe de har fået i Battle Creek.