Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 23. Fra side 150ren side   tilbage

Præstens mod

(150)  Kære bror G: Jeg fik vist at du var meget mangelfuld i dine pastorale pligter. Du mangler nogle betydningsfulde kvalifikationer. Du har ikke missionsånden. Du har ikke anlæg til at ofre din bekvemmelighed og fornøjelser for at frelse sjæle. Dette er mænd, kvinder og unge, der skal bringes til Kristus, som vil gribe sandheden dersom de havde fået lidt lys. De som har øre til at høre, er i din egen nærhed.ret

(151)  Jeg så at du forsøgte at belære nogle; men da du behøvede udholdenhed, mod og kraft, blev du forknyt, mismodig og opgav arbejdet. Du ønskede dit eget behag og tillod en interesse gå ned, som kunne være blevet større. Der burde have været en indsamling af sjæle; men den gyldne anledning er gået for den tid, fordi du mangler kraft. Jeg så at medmindre du beslutter dig at tage hele rustningen på og være villig til at udholde hårdhed som en god Kristi kors soldat og føle at du kan bruges og blive brugt til at bringe sjæle (151) til Kristus, burde du opgive din ansættelse som præst og vælge et andet kald.ret

(151)  Din sjæl er ikke helliget til arbejdet. Du tager ikke værkets byrde på dig. Du vælger en lettere lod end den der er bestemt en Kristi prædikant. For sig selv regnede han ikke sit liv dyrebart. Han behagede ikke sig selv, men levede for andres bedste. Han gjorde ikke sig selv noget omdømme og tog en tjeners skikkelse på sig. Det er ikke nok at kunne overbringe vort standpunkt for folk. En Kristi prædikant må have en udødelig kærlighed for sjæle, en selvfornægtende og selvopofrende ånd. Han burde være villig til at give sit liv, hvis det behøves, for arbejdet med at frelse sine medmennesker, hvem Kristus døde for.ret

(151)  Du behøver en forvandling til Guds værk. Du behøver visdom og dømmekraft til at komme ind i arbejdet og finde ud af hvor der skal sættes ind. Det arbejde du gør, er ikke brugbart blandt menighederne. Du skulle gå ud til nye steder og afprøve dit arbejde. Gå ud med arbejdsiver for at omvende sjæle til sandheden. Hvis du mærker sjælens værdi, vil den mindste antydning af godt glæde dit hjerte og du vil kunne holde det ud, selv om der kan være møje og besvær med i det. Når nu du en gang har agiteret for sandhedens emne, så forlad ikke det sted hvis der er den mindste antydning af godt. Forventer du en høst uden arbejde? Forventer du at Satan uden videre vil lade sine undersåtter gå over fra sine rækker til Kristi rækker? Han vil gøre enhver anstrengelse for at holde dem bundet i mørkets lænker under sit sorte banner. Forventer at du på en sejrende måde kan vinde sjæle til Kristus uden alvorlige anstrengelser, når du har en sådan fjende at stå over for og kæmpe med?ret

(151)  Du må have et større mod, mere iver og lægge større anstrengelser i dit arbejde, ellers må du gøre dig klart at du ikke har taget dit kald op. En prædikant der er let at gøre modløs, er til skade for den sag han ønsker at arbejde for og gør sig selv uret. Alle som bekender sig til at være Kristi prædikanter bør lære (152) visdom ved at studere Nazaretmenneskets historie og også Martin Luthers historie og andres reformatoreres liv. Deres møjsommelige arbejde var vanskeligt, men de udholdt hårdhed som Kristi kors trofaste soldater. Du burde ikke undgå ansvar. Uden at stille fordringer skulle du være villig til at få råd og få undervisning. Efter at du har fået råd fra den vise, den kloge, er der stadig en Rådgiver hvis visdom er ufejlbarlig. Undlad ikke at lægge din sag for ham og bed om hans tilrettevisning. Han har lovet, hvis du mangler visdom og beder ham, vil han give den gavmildt og uden bebrejdelser. Det hellige, højtidlige arbejde som vi er engageret i, kræver helhjertede, grundigt omvendte mænd, hvis liv er indvævet i Kristi liv. De trækker saft og næring fra den levende Vin og vokser i Herren. Selvom de mærker arbejdets vigtighed og forledes til at udbryde, »Hvem er duelig hertil?« vil de alligevel ikke unddrage sig slid og møje, men vil arbejde alvorligt og uselvisk på at frelse sjæle. Hvis underhyrderne er trofaste i alle deres pligter, vil de gå ind til deres Herres glæde og have den tilfredshed det er at se sjæle frelst i himlen på grund af deres redelige anstrengelser.

------------
ret

næste kapitel