(173) Kære Søster O: Jeg ville gerne have haft talt med dig før vi forlod ___, men jeg var forhindret af mange ting. Jeg skriver ikke med en særlig stor forhåbning om at dette brev vil gøre en særlig forandring i din adfærd så vidt det angår din religiøse erfaring. ret
(173) Med hensyn til dig har jeg følt mig ret bedrøvet. Ved møderne i___, dvælede jeg ved generelle principper og søgte at nå hjerter ved at fremføre et vidnesbyrd jeg håbede ville udrette en forandring i dit religiøse liv. Jeg har prøvet at skrive, som det er givet i Vidnesbyrd nr. 12, om farerne de unge er i. Dette syn blev givet i Rochester. Der fik jeg vist at der var gjort en fejltagelse i din børnelærdom. Dine forældre havde undervist og fortalt dig at du var en naturlig kristen. Dine søstre havde kærlighed for dig der smagte mere af forgudelse end af helligelse. Dine forældre har haft en uhellig kærlighed for sine børn og har forblindet deres øjne for deres mangler. Når de ind imellem er lidt vågne, har dette (174) været anderledes. Men du er blevet rost og forkælet så meget at din evige interesse er på spil. ret
(174) Jeg så at du ikke kendte dig selv. Du har en selvretfærdighed som binder dig i bedraget om din åndelige færdighed. Til tider har du mærket lidt til Guds Ånds påvirkning. Men du er fremmed overfor forvandlingen ved sindets fornyelse. »Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.« Du har ikke haft denne erfaring, derfor intet anker. Du er ikke en kristen og alligevel er det blevet fortalt dig i hele dit liv at du var en naturlig kristen. Du har taget det for givet at du var rigtig på den, selv om du langt fra var accepteret af Gud. Dette bedrag er vokset med din opvækst og har styrket sig med din styrke og truer med at vise sig som en ruin. Dine forældre har været nidkære for sine børn og hvis de havde hørt de havde svigtet deres børn, ville de blive interesseret og være på vagt og vise forståelse for børnene og dermed stå direkte i vejen for deres åndelige velfærd. ret
(174) Du og din søster P har haft megen stolthed som vil være en anstødssten på Guds dag. Egenkærlighed og hovmod, stolthed over klæder og udseende, har fået overhånd. Selviskhed har holdt dig fra det gode. I må begge omdannes fuldstændigt, en gennemgribende fornyelse af sindet, en gennemgribende forvandling, ellers vil du ikke få del i Guds rige. Din optræden, dit gode udseende, dine kælder vil ikke begunstige dig for Gud. Det er den moral værdi den store JEG ER lægger mærke til. Væk fra Kristus er der ingen egentlig person? eller karakterskønhed, ingen virkelig fuldkommenhed i måder eller adfærd uden ydmyghedens, sympatiens og den sande helligheds helligende nåde. ret
(175) (175) Jeg er blevet vist at sjæle vil gå tabt ved din påvirkning og eksempel. Du har haft lys og fået privilegier og for disse må du aflægge et regnskab. Du er ikke naturlig religiøs eller opbyggelig, du må gøre særlige anstrengelser for at holde dit sind på de religiøse sager. Selvet er hos dig fremstående. Din selvfølelse er meget stor; men husk at himlen ser på det moralske værd og vurderer karakteren som dyrebar og værdifuld ved den indvendige besmykkelse, en sagtmodig og stille ånds smykke, som i Guds øjne har stor pris. Kostelig klædedragt, ydre besmykkelse, personlig tiltrækning, går ned i betydningsløshed i sammenligning med denne værdifulde evne: en ydmyg og stille ånd. Din kærlighed til din egen nydelse og tilfredsstillelse, din mangel på indvielse og helligelse, har været skadelig for mange. Dem som var faldet fra kunne du ikke gøre godt imod, for dit liv var som alle andre verdsliges. ret
(175) Dem som besøger ___ går væk med det indtryk, fra dig og andre unge som ikke nyder den erfaringsmæssige religion, at der ikke er nogen realitet i religionen. Hovmodet styrket hos dem; kærlighed til forlystelser, kærlighed til lethed og fornøjelser bliver større og hellige ting erkendes ikke. De får det indtryk at de har været ret samvittighedsfulde, ret nøjeregnende. Hvorfor er de som bor lige i det store værks center ikke påvirket så meget af de højtidelige sandheder der så ofte præsenteres og dermed blevet mere omhyggelige? Hvorfor skulle de ikke kunne glæde sig ved sig selv, når dette tilsyneladende er til hjælp for dem i ___ som har større erfaring? ret
(175) De unges indflydelse i ___ strækker sig ligeså langt som de er kendt og deres uhellige livsførelse er legendarisk; og ingen har haft mere indflydelse i denne forkerte retning end du. Du har vanæret din bekendelse og været en elendig repræsentant for sandheden. Det sande vidne siger: »Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du (176) var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund.« Var du kold, ville der være håb om at du ville omvendes; men hvor selvretfærdighed binder op omkring, i stedet for Kristi retfærdighed, er bedraget så svært at se og selvretfærdigheden så svær at lægge væk, at det er allersværest at nå. En uomvendt, gudløs synder stor i gunstigere forhold en disse. ret
(176) Du er en anstødssten for syndere. Din mangel på helligelse lægges der mærke til. Du spreder for Kristus i stedet for at samle med ham. Hvis Gud vil hjælpe mig med at rive dine selvretfærdige klæder af, vil jeg håbe at du nu indløser tiden og fører et eksemplarisk liv. Ofte er du blevet vækket, men lige så ofte er du sunket tilbage til din tidligere passive, selvretfærdige tilstand, med et levende navn skønt du er død. Din stolthed truer med at blive din ruin. Gud har talt til dig på dette punkt. Hvis du ikke gør en fornyelse, vil plager komme over dig og din glæde vil vendes til tungsind, indtil du ydmyger dit hjerte under Guds hånd. Gud tager ikke imod dine bønner. De kommer fra hjerter fyldt med stolthed og selviskhed. Du, min kære søster, er frugtesløs; du har levet et formålsløst liv, endskønt, havde du været ydmyg og levet for at velsigne andre, ville du have været en velsignelse for dig selv og for alle omkring dig. Måtte Gud tilgive dine forældre og søstre for det de har gjort så du er blevet til det du er - præcis det som Gud ikke kan acceptere og som, hvis du forbliver den samme, vil være brænde til Guds dags fortærende ild. ret
(176) Da jeg fik vist noget om selviskheden hos dem som arbejder på kontoret og der var nogle som kun arbejdede for lønnen, som om de var i en almindelig virksomhed, var I begge blandt. I var både selviske og bekymrede for jer selv. Jeres (177) bekymring var at behage jer selv og at opnå en højere løn. Denne ånd har i stort omfang, sendt forbandelse over kontoret og himlen misbilliger det. Mange har været for ivrige efter midler. Alt dette er forkert. En verdslighed er kommet ind og Kristus er blevet lukket ud. Måtte Gud ynkes over sit folk. Og jeg håber at I vil omvendes. ret
(177) Du har haft en overfladiskhedens ånd og været forfængelig og fjasende i din samtale med andre. Oh, hvor sjældent har Jesus ikke været omtalt! Hans forløsende kærlighed har ikke fremkaldt taknemmelighed og pris og udtryk egnet til at lovprise hans navn og hans udødelige, selvopofrende kærlighed. Hvad har været dit samtales tema? Hvilke ting tænkes der på, med største velbehag? I sandhed kan det siges at Jesus og hans opofrende liv, hans overmåde store dyrebare nåde og den forløsning han så dyrt har opnået for dig, er sjældent i alle dine tanker; men tåbelige ting har dit sind i besiddelse. At behage sig selv, at nå mål i livet som passer dine fornøjelser, det er sindets byrde. Jeg ville blot ønske at du ikke havde bekendt dig til at oprejsesmed Kristus, for du oprejses med betingelserne. »Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.« Stil dig selv spørgsmålene: Har jeg indvilget i de betingelser der lægges frem af den inspirerede apostel? Ha jeg bevist i mit liv, med død til verden, at mit liv er skjult sammen med Kristus i Gud? Er jeg forsvundet ind i Kristus? Får jeg næring og støtte fra ham som har lovet at være mig nærværende i enhver situation der er brug for? Du har ikke af naturen nogen særlig fornemmelse af din svaghed, dit fordærv og din usselhed. ret
(178) "En naturlig kristen!" Denne bedrageriske tanke har for mange været som et selvretfærdighedens klæde og har ledt mange til et formodet håb i Kristus, som ellers ikke har nogen erfaringsmæssig kundskab om ham, af hans erfaring, hans prøvelser og hans selvfornægtende og opofrende liv. Deres retfærdighed som de rener for så meget er kun snavsede pjalter. Kristus, den elskede Lærer, siger: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!« Ja, følg ham igennem ondt så vel som godt. Følg hans eksempel med at hjælpe de mest trængende og venneløse. Følg ham uden at tænke på selvet, vær rig på selvfornægtende og selvopofrende handlinger for at gøre andre godt; selvom du forhånes så hån ikke igen, vis kærlighed og medfølelse for den faldne slægt. Han regnede ikke sit eget liv for kært, men gav det hen for os alle. Følg ham fra den ringe krybbe til korset. Han var vort eksempel. Han fortæller dig at vil du være hans discipel må du tage korset op, det foragtede kors og følge ham. Kan I drikke af bægeret? Kan I tømme den kalk, som Jesus skal tømme?« ret
(178) Dine handlinger vidner om at du er fremmed for Kristus. »Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand? Kan et figentræ, mine brødre! bære oliven, eller et vintræ figener? Ej heller kan en salt kilde give fersk vand. Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter, så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden! Den »visdom« kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig og stammer fra de onde ånder. Thi hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er. Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.« ret
(178) Her er opregnet de frugter som beviser (179) at den som har vandret med livsstyrke har mødt en forandring - en så markant forandring at den fremstilles som døden. Fra et levende, aktivt, liv til død! Hvilket slagkraftigt billede! Her behøver ingen at gå fejl. Hvis denne forvandling ikke har fundet sted i dig, så hvil ikke. Søg Herren af hele dit hjerte. Gør dette til det altafgørende i dit liv. ret
(179) Du har et regnskab at aflægge for det gode du kunne have udført i dit liv, om du havde været i den stilling som Gud behøvede du skulle være i og som han har gjort store tilvejebringelser for at du kan få den. Men du har på denne jord undladt at forherlige Gud og ikke reddet de sjæle der er omkring dig, fordi du ikke benytter dig af den nåde og styrke, visdom og kundskab, som Kristus har forsynet dig med. Du kendte hans vilje, men udførte den ikke. Der må være en tydelig reformation i jer begge; ellers vil I aldrig høre Jesus sige: »Vel, du gode og tro tjener." ret
(179) Om aftnen den 12. juni, efter at have læst det foregående op i menigheden, fik jeg vist at nu hvor du er skødesløs, stolt, selvisk og ligegyldig over for sjæles frelse, gør døden sit arbejde. Den ene efter den anden forlader dig og går i graven. Hvad har din påvirkning været på disse som har været samlet dine sociale sammenkomster? Hvad er der blevet sagt og gjort for at lede sjæle til Kristus? Var du beredskabsvillig i rette øjeblik og uden for øjeblikket, til at gøre din fulde pligt. Er du rede til at mødes med dem du har blandet dig med under dine sociale møder på Guds dørtærskel, især den klasse som blev underkastet din påvirkning og som døde uden Kristus? Er du rede til at sige at dit tøj er rent for deres blod? Jeg vil nævne et tilfælde, Q's. Vil ingen bebrejdelse falde fra hende på dig, du som var godt påvirket hjemmefra, som har haft enhver gunstig anledning til at udvikle kristen karakter, men som ikke har følt en byrde for sjæle? Stolthed, forfængelighed og kærlighed til fornøjelser blev (180) opfostret af dig og du medvirkede til at vanære din bekendelse og lede denne stakkels sjæl, som er blevet kastet omkring og puffet af Satan, til at tvivle på sandhedens virkelighed og den kristnes religions ægthed. ret
(180) Dine intetsigende samtaler, i almindelig med andre af de unge mennesker, var modbydelige. Der var intet nobelt og ophøjet i den tankegang du havde. Det var tarvelig sludder og sladder, en dum tom latter, spøg og skæmt. Engle har nedskrevet de scener du har opført, igen og igen. Upåagtet af de alvorligste appeller du har fået og du er blevet irettesat, dadlet og advaret, så er du mere kritisk end andre unge. Du har haft en længere erfaring og større kundskab til sandheden. Du har i længst tid boet i ___. Du var blandt de første der bekendte og troede sandheden og blev Kristi efterfølger, og din forfængelighed og stolthed har ødelagt mere hos de unge end hos nogen andre. Som situationen var, har du taget dem ved hånden, som er blevet omvendt til sandheden og forenet til verden. ret
(180) En stor skyld hviler på dig og på dine forældre, som har fyldt dig med stolthed og dumhed. De har sympatiseret med dig når de skulle irettesætte og har ladet dig forstå at de anså det for malplaceret. Du, søster O, har betragtet dig selv som anselig. Dine forældre har smigret dig. Du har søgt efter bekendtskab med ikke-troende. Bortset fra din bekendelse, har dine handlinger været, en klog og anstændig pige, uklædelige. Men når det tages i betragtning at du bekender dig til at være efterfølger af den sagtmodige og beskedne Jesus, har du ladet hånt om din bekendelse. Oh min søster, tror du disse ekspedienter ikke kunne se gennem den glans du kaster omkring dig? Tror du at de er så fortryllet af dit smukke ansigt at de ikke kan se under overfladen og læse din sande, overfladiske karakter? Når du sætter lånte (181) smykker fra søster R's forråd på dit hoved og således viser dig som var du udstillet for disse ekspedienter, tror du så ikke at dette kan opdages? Glemmer du at Guds engle er i nærheden og deres rene øjne læser dine tanker, hjertets agt og hensigt og bemærker enhver handling og tegner for sig din sande overfladiske karakter. Selvom du var optaget med din lille tale til ekspedienten ved hvem du var optaget af, fordi han smigrede din forfængelighed, kunne du have stået foran spejlet og set fagterne, hvisken blandt dem som lagde mærke til dig og have leet fordi du lavede et så tåbeligt show. Du bringer pletter over sandhedens sag. Havde du gået ubemærket ind i den butik og kort tid efter være gået ud og hørt samtalen efter at du var blevet stående så længe som sømmeligt er, ville du have erfaret noget du aldrig før har erfaret. Du ville være såret og ydmyget ved at erfare hvordan der ses på dig med denne tåbelige ekspedient. Han som smigrerede dig for dit ansigt lo sammen sine kollegaer over din tåbelige opførsel. ret
(181) I ___ må du have en påvirkning til det gode og til ære for din Forløser. Men i stedet for har du gjort dig selv til indbildske ekspedienters og skægløse unges samtaleemne. Denne upassende kurs har rigtig mange lagt mærke til og dem som har noteret sig disse uoverensstemmelser, selv om de kan være ikke-troende og giver dig respekt, foragtes du i deres ører. Du følger i S's fodspor og hvis ikke dine forældre vågner op og åbner deres øjne for din dumhed, vil de få del i din skyld. Synd er over dem og over dine søstre, for den kurs de har taget med at opfostre din stolthed og smigre din forfængelighed. Hvis du og dine søstre var i frelst tilstand, ville I alle mærke de ufrelstes frygtelige tilstand. Dagen vil komme, medmindre der sker (182) en stor forandring i jer, hvor I vil høre dette fra mange læber: "Jeg omgås disse kristne, alligevel har de ikke fortalt mig om min fare. De har aldrig advaret mig. Jeg troede at var jeg i fare for at gå tabt, ville de ikke hvile dag eller nat uden at vække mig for at se efter min fortabte tilstand. Nu er jeg gået tabt. Havde jeg været i deres sted og havde set een i en lignende situation, ville jeg ikke hvile før jeg havde gjort deres tilstand klar for dem og vist dem hen til den eneste Ene som kan frelse dem." Du har været god ved og behaget Satans tjenere selvom du vedkender dig at være Kristi tjener. ret
(181) Søster O, du har været så begejstret over den agtelse du har fået at du ikke har haft en rigtig fornemmelse af den vurdering iagttagere har givet din karakters overfladiskhed. De regner dig for en lille en og du har med rette fortjent denne betegnelse. Det ville have været meget mere gavnligt for dig at give agt på apostelens formaning: »Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes:... men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne.« ret
(181) Dine forældre har svigtet meget i opdragelsen af deres børn. De har ladet dem være fri for byrder som er yderst vigtigt for dem at bære. Fordi de ønsker at behage sig selv, fik de lov til at blive i sengen og døse morgnens bedste og dejligste timer væk, medens deres føjelige forældre var oppe og slide med livets byrder. Disse børn har ikke lært at modstå deres tilbøjeligheder og kæmpe mod deres ønsker; de har ikke lært at udholde strenghed. De er i stort omfang blevet fritaget for hjemmepligter og dette har været til skade for dem. De har aldrig lært selvfornægtelsens eller selvopofrelsens handling. De vil ikke underkaste sig og arbejde flittigt med en opgave som ikke er efter deres smag. Deres opdragelse er (183) meget mangelfuld. Dog fylder stolthed - tom, pralende stolthed - deres hjerter. Søster O anså sig selv for at være over dem hun omgikkes, da de, for hende, ikke var så megen opmærksomhed værd. Sammen med dette har hun en hårdnakket vilje til at gøre hvad der behager hende uanset andres behagelighed, ønsker og fornødenheder. hun har et uheldigt gemyt, som, medmindre det overvindes fuldstændigt, vil være årsag til mange skygger på hendes stivej og forbitre hendes bedste venners tilværelse.