Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 31. Fra side 216ren side   tilbage

Advarsler til menigheden

(216)  (216) Kære brødre i ___: I står ikke i det lys Gud vil have jer til. Jeg blev vist tilbage til indsamlingen af sjæle i ___ sidste forår og fik vist at jeres sind ikke var beredt for det arbejde. I forventede og troede ikke at et sådant arbejde kunne udrettes iblandt jer. Men arbejdet blev udført, upåagtet jeres vantro og uden at ret mange af jer arbejdede sammen.ret

(216)  Når I har sådanne beviser for at Gud ventede i nåde på sit folk, at barmhjertighedens røst indbød syndere og frafaldne til Kristi kors, hvorfor forener I jer så ikke med dem som har arbejdets byrde på sig? Hvorfor kom I ikke frem for at hjælpe Herren? Nogle af jer lod til at være valne, forbløffede og forbavsede og var ikke beredte til at fuldt ud deltage i arbejdet. Mange gjorde sit samtykke for det, men deres hjerter var ikke for det. Dette var et stort bevis på menighedens lunkne tilstand.ret

(216)  [Jeres verdslighed gør jer ikke tilbøjelige til at lukke døren til jeres hårde hjerter vidt op for Jesus, som banker på og søger at komme derind. Herlighedens herre, som har genløst jer med sit eget blod, ventede ved jeres døre på at få adgang; men I åbnede dem ikke vidt op og bød ham velkommen ind. Nogle åbnede døren lidt og tillod en smule lys fra hans åsyn at komme derind, men bød ikke den himmelske besøgende velkommen. Der var ikke plads til Jesus. Den plads, der skulle have været forbeholdt ham, var optaget af andre ting. Jesus bad jer indstændigt: »Om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham og han ned mig.« Der var en gerning for jer at gøre med at åbne døren. I nogen tid følte I jer tilbøjelige til at høre og (217) til at åbne døren; men selv denne tilbøjelighed veg bort og I forsømte at sikre jer det samfund med den himmelske gæst, som det var jeres forret at opnå. Der var imidlertid nogle, som åbnede døren og af hjertet bød deres frelser velkommen. Vejl f menigh bd. 1 side 75-76]ret

(217)  Jesus vil ikke tvinge døren op. I må selv åbne den og vise at I ønsker hans nærværelse med en oprigtig velkomst. Hvis alle har gjort et gennemgribende arbejde med at rense verdens smuds væk og berede en plads for Jesus, ville han være kommet ind og blevet hos jer og ville have gjort et stort arbejde, gennem jer, for andres frelse. Men upåagtet dette var I ikke rede til arbejdet, det begyndte blandt jer med mægtig kraft. Frafaldne blev genvundet, syndere blev omvendte og det genlød i områderne omkring. Fællesskabet kom i bevægelse. Var menigheden kommet frem for at hjælpe Herren, var vejen åbnet helt op for det videre arbejde, ville et værk være udrettet i ___ og ___ og i områderne rundt omkring, som I aldrig har været vidne til. Men brødrenes sind blev ikke vækket op og de var i høj grad ligegyldige over for sagen. Nogle har altid forsøgt at tilgodese sig selv og har ikke kunne tænke sig at have deres tanker draget andre steder end sig selv, selvom sjæles frelse kunne være på spil.ret

(217)  Herren har lagt byrden på os. Vi var villige til at give jer alt det vi havde den gang, hvis I blot ville komme frem sammen os for at hjælpe Herren. Men her var der et mærkbart svigt. Der blev vist stor utaknemlighed blandt jer for tilkendegivelserne af Herrens kraft. Havde I fået tegnene på Guds barmhjertighed og elskende godhed som I skulle, med taknemmelige hjerter og forenet jeres iver i arbejdet med Guds Ånd, ville I ikke være i jeres nuværende tilstand. Men siden dette dyrebare arbejde blev gjort blandt jer, er I gået ned og visnet åndeligt.ret

(218)  (218) I forstår stadig ikke lignelsen om det mistede får. I har ikke lært den lektie den guddommelige Lærer har tiltænkt I skulle. I har været tungnemme elever. Læs lignelsen i Lukas 15: »Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, forlader han så ikke de nioghalvfems i ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde. Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til den: »Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet."ret

(218)  Her var eksempler på adskillige som var faldet fra, som har været i mørke og som er faret vild af folden. Men bror A's tilfælde var især enestående. Alle de anstrengelser som skulle udføres for at forhindre hans vildfarelse blev ikke gjort; og efter han var faret vild, blev der ikke lagt ihærdige anstrengelser i, at få ham tilbage. I hans tilfælde blev der snarere snakket om ham end oprigtig sorg blev næret for ham. Alt dette holdt ham væk fra folden og fik hans hjerte adskilt fra fader og fader fra sine brødre og hans frelse endnu vanskeligere. Hvor anderledes er dette ikke fra hyrden i lignelsen, fra hans fremgangsmåde, da han ledte efter det fortabte får. Alle ni og halvfems blev overladt til sig selv i ørknen, udsat for farer; dog var det eneste får, adskilt fra hjorten, i stor fare og for at sikre det eneste, blev de ni og halvfems efterladt.ret

(218)  Nogle i menigheden bekymrer sig ikke så meget for om Bror A vender tilbage. De tænkte ikke om de skulle løsne sig fra deres værdighed og stolthed og anstrenge sig for at hjælpe ham til lyset. De stod tilbage med deres værdighed og sagde: "Vi vil ikke gå efter ham; lad ham komme til os." I betragtning af de følelser hans brødre havde for ham, er det umuligt for ham at vende tilbage. Havde de givet agt på Kristi lektie, ville (219) de havde været villige til opgive deres værdighed og stolthed og gå efter de omstrejfende. De ville have grædt over dem, bedt for dem, bedt dem indtrængende om at være trofast over for Gud og sandheden og forblive i menigheden. Men manges følelser var: "Hvis han ønsker at gå, så lad ham gå."ret

(219)  Da Herren sendte sine tjenere for at udføre det arbejde for de vildfarende som I burde have udført, endda da I havde bevis for at Herren giver et nådebudskab til disse stakkels vildfarende mennesker, var I ikke rede til at opgive jeres ideer. I havde det ikke som om I efterlod ni og halvfems og eftersøgte det mistede får til det var fundet og I gjorde det heller ikke. Og da fåret blev fundet og med glæde bragt tilbage til folden, glædede I jer da? Vi prøvede at vække jer op. Vi forsøgte at kalde jer sammen, som hyrden kalder sine naboer og venner, for at I kunne glæde jer med os; men I lod til at være uvillige. I følte at fåret havde begået en stor fejl ved at forlade folden og i stedet for at glæde jer over dets tilbagekomst, bekymrede I jer for om dette menighedsmedlem var ked af at have gået bort og om at han skulle tilbage efter jeres metoder. Og siden han er kommet tilbage, har I været årvågne over for ham. I har holdt øje med om alt var rigtigt hos ham. Nogle har ikke været helt tilfredse, de har næret en uvillighed for tingene som de er.ret

(219)  I kender ikke til jer selv. Nogle besidder selviskhed, som indskrænker deres indflydelse og bestræbelser. Der er større glæde i himlen over en synder der omvender sig end over ni og halvfems retfærdige som ikke behøver omvendelse. Havde menigheden været beredt til at påskønne det arbejde Herren udretter blandt den, ville den efter den bjærgning været vokset stærkere og stærkere. Men i stedet for at alle lægger hele deres sjæl i arbejdet og føler en særlig, oprigtig interesse for at gøre alt i deres magt for at følge arbejdet op efter os, handler de meget som om (220) arbejdet ikke vedrører dem og som de kun var tilskuere, parate til at mistænke og finde fejl hvor der var anledning til det.ret

(220)  Jeg fik vist bror B's sag. Han føler sig ulykkelig. Han er utilfreds med sine brødre. Han har igen fået den tanke at det var hans pligt at fremføre budskabet. Han har evnen og så vidt det angår hans kundskab til sandheden er han egnet; men han mangler dannelse. Han har ikke lært at kontrollere sig selv. Det kræver stor visdom at omgås mennesker og han er ikke kvalificeret til dette arbejde. Han forstår teorien, men har ikke oplært sig selv i mildhed, tålmodighed, venlighed og sand høflighed. Hvis der er noget der støder ham, stopper han ikke op og overvejer om det er klogt at tage sig af det, eller lade det være indtil det skal have fuld opmærksomhed. Han strammer sig straks op til at slås. Han er hård, streng, anklagende og hvis noget ikke passer ham, laver han straks ballade.ret

(220)  Hos ham er det snarere krigens bestanddele end den liflige fred og harmoni. Han har ikke visdom til at give hele deres del af måltidet i rette tid. »Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet«. Bror B har kun lidt kundskab til denne lille forskel. I sine måder er han grov og ubetænksom i sin omgang med sjæle. Dette gør ham uegnet til at være en klog, omhyggelig hyrde. En hyrde må have en pæn ædelmodighed, mod, sjælsstyrke, kærlighed og nænsomhed knyttet til sig.ret

(220)  Bror B er i fare for at rive mere ned end han kan bygger op. Han har ikke underkastet al sin styrke under Guds vilje. Han er ikke blevet forvandlet ved fornyelsen af hans sind. Han er selv-tilstrækkelig og stoler ikke helt på Guds nåde; hans gerninger er ikke placeret hos Gud. At være en hyrde er at have en meget betydningsfuld, (221) ansvarsbetynget stilling; at føde Guds hjort er en ophøjet og hellig gerning. Bror B, Herren anser dig ikke for at være egnet til at før tilsyn med sin hjord. Havde du lært selvbeherskelsens lektie i din religiøse erfaring, og havde du følt nødvendigheden for at ophøje dit sind og rense dit hjerte ved Åndens helligelse og bringe alle dine kræfter under Guds vilje, søge efter ydmyghed og sagtmodighed, kunne du nu være i stand til at gøre godt og udøve en indflydelse som ville være ophøjende og frelsende.ret

(221)  Bror og søster B, I har et arbejde at gøre for jer selv, som ingen andre kan udrette. I er tilbøjelige til at knurre og beklage jer. I må gøre noget for at underkue jeres naturlige følelser. Lev selv for Gud, vid at I ikke skal svare for andres fejl. Jeg så, bror B, at du med sikkerhed overvindes af Satan og vil lide fuldstændig troens skibbrud, medmindre du stopper din uvenlige kritik og søger efter ren og ubesmittet religion for Gud. Du behøver at ophøjes i dine tanker og omgang med andre; du behøver en gennemgribende omvendelse.ret

(221)  Det gælder liv eller død. I burde alvorligt overveje om I omgås den store Gud og burde altid huske på at han ikke er et barn, at spøge med. I kan ikke gå ind i hans tjeneste efter behag og kun efter behag. Jeres inderste sjæl behøver omvendelse. Alle som, ligesom du min bror, har undladt at vokse i Guds nåde og udvikler hellighed i hans navn, vil i disse farernes og prøvelsernes dage, lide store tab. Deres grundvold vil vise sig at være skridende sand i stedet for Klippen Kristus Jesus.ret

(221)  Du handler ud fra impulser. Du føler dig uforenet med dine brødre fordi du ikke er sendt ud for at forkynde sandheden. Du er ikke egnet for denne tillid. Det vil kræve mere end en dygtig prædikant til at gå i dit kølvand og forbinde de sår og kvæstelser som din strenge behandling efterlader. (222) Gud er ikke tilfreds med dig og jeg frygter at du vil miste det evige liv.ret

(222)  Du har ingen tid at tabe. Gør store anstrengelser for at udfri dig fra Satans snarer. Du behøver at lære af Jesus, som er ydmyg og sagtmodig i hjertet og så vil du få hvile. Oh, hvilket arbejde du skal udrette for at udvikle hellighed i Gudsfrygt og være beredt for de rene og hellige engles fællesskab. Du behøver at ydmyge dit hjerte for Gud og søge efter ydmyghed og retfærdighed, så du kan være skjult på Herrens voldsomme vredes dag.ret

(222)  Bror B, Herren lod sin velsignelse hvile på dig sidste forår; men du ser ikke den forbindelse som årvågenhed og bøn har til væksten i det guddommelige liv. Du har forsømt disse pligter og resultatet er at mørke har indhyllet dig. Du har været i uvished og mistro og har ofte valgt deres selskab som er i mørke, dem som Satan bruger til at sprede fra Kristus. Du kunne leve blandt de mest fordærvede og forblive uplettet og ubesmittet, hvis Gud i sit forsyn havde anvist dig dette. Men det er farligt for dem som ønsker at ære Gud og finde fornøjelser sammen med kammerater som ikke frygter ham. Satan omgiver altid sådanne med stort mørke; og hvis dem som bekender sig til Kristus går frivilligt ind i mørket, frister de djævlen til at friste dem. Hvis Herren, for at gøre godt og forherlige hans navn, beder os om at gå ud blandt helvedes ånder, i det mørkeste mørke, vil han omgærde os med sine engle og holde os utilsølede. Men hvis vi søger synderes selskab og er tilfreds med deres grove spøg og underholdes og fornøjes med deres historier, spot og sjofelheder, fjerner hellige engle deres beskyttelse og efterlader os i det mørke vi har valgt.ret

(222)  Bror B, jeg vil gerne advare dig; jeg ønsker at vække dig til handling. Jeg vil bønfalde dig om at søge Gud når han indbyder dig til at komme til ham så du kan have livet. "Våg, bed (223) arbejd," er den kristnes feltråb. Satan er vagtsom i sine anstrengelser; hans udholdenhed er utrættelig, hans nidkærhed alvorlig og usvækket. Han venter ikke på at hans bytte kommer til ham; han opsøger det. Hans bestemte mål er at vriste sjæle fra Kristi hånd; alligevel sover bekendende kristne i deres blindhed, vanvittige i deres stræben. Gud er ikke i deres tanker. En årvågen fjende er lige i hælene på dem; de er dog ikke i fare når de gør Gud til deres tillid. Men hvis de ikke gør dette, vil deres styrke svækkes og de vil overvindes af Satan.ret

(223)  Bror B, det er farligt for dig at overgive dig til tvivl. Du må ikke lade dig selv gå længere i den retning du har gået i. Du er i konstant fare. Satan er lige i hælene på dig og fremkalder tvivl og vantro. Stod du afklaret for Guds råd kunne du have haft en god påvirkning over dem som nu holder af dit selskab.ret

(223)  Den stakkels bror C følte Guds Ånds påvirkning, men manglede erfaring. Han fralagde sig ikke helt sine gamle vaner. Han gjorde ikke hele tiden Gud til sin styrke og hans fødder gled. Der er ingen overensstemmelse mellem Kristus og Belial. Havde du været knyttet til himlen, hvad du burde, kunne du have hjulpet ham. Men din passive handlemåde, din måde at omgås andre på, din indflydelse, har styrket ham i hans frafald og dæmpet samvittighedens stemme inde i ham. Din opførsel har ikke været en irettesættelse overfor hans nedadgående kurs. Du kunne gøre godt, om du levede for Gud. Din styrke er ubetinget svag, din klogskab er dårskab; men du indrømmer det ikke. Du har været alt for tilfreds med en teori, en korrekt form af læren, men har ikke næret nødvendigheden af Guds kraft; du har forsømt den åndelige del af religionen. Du skulle råbe efter Guds Ånd af hele den krop og ånd - religionens liv og kraft i sjælen, som ville lede til korsfæstelse af selvet og en fast tillid til din Forløser.ret

(224)  (224) Du er i et frygteligt mørke og medmindre du rejser dig op i Guds navn og bryder Satans lænker i stykker og forsvarer din frihed, vil du lide troens skibbrud. Så stor er Herrens uvillighed mod at forlade dig og sådan er hans kærlighed mod dig at, uanset om dit liv ikke har været efter hans vilje og dine gerninger og veje har været imod ham, nedlader himmelens Majestæt sig til at bede om forret til at besøge dig og give dig hans velsignelse: »Se, jeg står for døren og banker.« Herlighedens boliger er hans og den glæde for den himmelske bolig; dog ydmyger han sig selv og søger om adgang ind af dit hjertedør, så han kan velsigne dig med hans lys og glæde sig ved dig i sin herlighed. Hans gerning er at opsøge og frelse dem som er tabt og ved at gå fortabt. Han ønsker at forløse så mange han kan fra synd og død, så han kan ophøje dem til hans trone og give dem evigt liv.ret

(224)  Bror B, du bedes om at rejse dig op og kaste din tvivl bort. Hvad får dig til at tvivle? Det er din afvigelse fra Gud, dit uindviede liv, din spøg og vanvid. Din mangel på nøgternhed er til fare for dit evige liv. Kristus indbyder dig til at vende dig fra disse tåber til ham. Du vokser ikke i nåden og i kundskaben til sandheden. Du er ikke til ære for sagen. Du ophøjes ikke, men synker lavere og lavere på vægten. Du danner ikke en karakter for himlen og evigt liv.ret

(224)  Du behager dig selv, lader den tid gå i tosseri, som skulle være brugt på din familie, lære dine børn Guds veje og gerninger. Den tid du bruger til selskab som du kun gør fortræd med, skulle helliges bøn og studiet af Guds ord. Du burde føle et ansvar hvile på dig, som din families hoved, til at opdrage dine børn i Herrens opdragelse og formaning. Hvilket regnskab vil du aflægge Gud for den misbrugte tid? Hvilken indflydelse har du over for dem som ikke har (225) gudsfrygt i sig? »Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.« Må Gud salve dine øjne så du kan se din fare. Mit hjerte længes inderligt efter dig. Jeg længes efter at se dig komme på til den højere standard da dette er dit privilegium at nå. Du kan gøre godt. Hvis din påvirkning udøves fra den rette side vil den sige meget. Bror B, dine fodspor er på den nedadgående sti. »Vend om, vend om,« »Hvorfor vil I dø."ret

(225)  Hvis du længere fortsætter på den kurs du nu følger, vil du blive vantro over for sandheden og med hensyn til Guds ord. Altid våg og bed. Indvie dig uforbeholdent til Herren og så vil det ikke være svært at tjene ham. Du har et splittet hjerte. Det er derfor at det er mørke og ikke lys der omgiver dig. Det sidste nådesbudskab går nu ud. Det er et tegn på Guds langmodighed og medfølelse. Kom, nu er invitationen givet. Kom, for alt er nu rede. Dette er barmhjertighedens sidste kald. Det næste der kommer er en krænket Guds hævn.ret

(225)  Bror B, fremelsk, enkelhed, kærlighed, overbærenhed og en liflig enighed med dine brødre. Men sælg ikke, oh, sælg ikke det evige liv så billigt. Hvis du går fra sandheden vil du aldrig kende virkelig lykke; du vil i virkeligheden få det forfærdeligt. Himlen er værd at gøre et hvilket som helst offer for. Bryd Satans bånd. Jesus indbyder dig nu; vil du lytte til hans røst? Du vil tage et højere ståsted end hidtil. Gør det til din første opgave at vinde himmelens rige og Kristi retfærdighed. Lev for Gud og himlen og den evige løn vil være din ved slægtens ende.

------------
ret

næste kapitel