(229) Jeg fik vist at nogle er bedraget med hensyn til sig selv. De ser op til dem som har megen rigdom og føler at disse er de eneste som har en verdenskærlighed og kan komme til at begære. Men dette er ikke grunden. Dem som har midler er hele tiden i fare og er regnskabsskyldig for alle de midler som Mesteren har betroet dem. Men dem som har lidt af denne (230) verden er ofte selvoptagede og gør ikke det som er i deres magt og som Gud forlanger at de skal gøre. De har ofte anledninger til at gøre godt, men de har i så lang tid bekymret sig for selvet og taget hensyn til selviske interesser, at de tror at der ikke er nogen andre måder at gøre det på. ret
(230) Jeg fik vist at bror og søster E er i fare for at deres tanker var for meget over dem selv; søster E begår især denne fejl. Hun har næsten en yderliggående kærlighed for sig selv. Du, min søster, er ilde beredt til at modstå farerne på Guds dag. Du efterligner ikke det sande Mønster, Jesus. I hele hans liv var der ikke en egenkærlig handling. Du har et arbejde at udrette for dig selv, som ingen andre kan gøre for dig. Afklæd dig egenkærlighed og lær Guds vilje og sindelag. Bestræb dig på at være anerkendt af Gud. Du er impulsiv og er af naturen pirrelig, irritabel og gnaven. Du arbejder langt ud over din styrke. Dette er ingen dyd for Gud forlanger det ikke. Bag dette ligger egenkærlige tilbøjeligheder. Dine motiver er ikke prisværdige. Du undgår ansvar og opsyn og du har følt at du skulle favoriseres. Det er beklageligt at du fra din barndom er blevet forkælet og begunstiget og din vilje ikke underkuet. Nu må du i en mere fremskreden alder gøre det arbejde som skulle være gjort i din barndom. Din mand har givet efter for dine ønsker og føjet dine pludselige indfald, til skade for dig. ret
(230) [Selviskheden giver sig i udslag på mange måder, alt efter omstændighederne og den enkeltes specielle indstilling. Hvis du havde børn og var nød til at se bort fra dig selv for at tage dig af dem undervise dem og være et eksempel for dem, ville det have været en fordel for dig.] Du har i dit hjem fremkaldt den opmærksomhed og tålmodighed som er forbeholdt børn. Denne opmærksomhed forlanger du og vil have den. Men på ingen måde har du tænkt på i dine pligter, at bekymre dig for, eller forsøge at fremhjælpe andre. Du er viljefast og meget (231) opsat på at gennemføre dine egne planer. Når alt på din stivej går glat, viser du de frugter vi forventer en kristen bærer; men når noget går på tværs, er resultatet det modsatte. Ligesom et ødelagt barn der fortjener revselse, har du et anfald af trodsig egenrådighed. [Når to mennesker stifter hjem, som i jeres tilfælde og ikke har børn som kræver opmærksomhed, tålmodighed, overbærenhed og ægte kærlighed, er det bare en stadig årvågenhed og åndelig indsigt som kan hindre selviskheden at tage magten. Det er let at sætte sig selv i højsædet og kræve at andre skal være hensynsfulde og sympatiske, uden at vi selv føler os, forpligtet til at vise dem samme opmærksomhed.] Børnenes tarv i en familie gør det nødvendigt at en stor del af tiden bruges hjemme og sindet og hjertet kommer i forbindelse med det mere ordinære huslige liv. [Det kristne hjem side 120-121] ret
(231) Du værner ikke om dig selv og gør ikke godt med de midler Gud har givet dig. Din indflydelse kunne være til gavn dersom du følte at noget forlanges af dig, for dem der behøver hjælp, dem som behøver opmuntring og styrke. Men du har så længe taget hensyn til dine behageligheder at du ikke kan glæde dem omkring dig. Du mangler at disciplinere dig selv for at din hengivenhed og tanker kan underkastes. Tage tid til selvransagelse, så du kan underlægge alle dine kræfter under Guds sind og vilje. Du er spærret inde hos dig selv. Det den kristnes privilegium at udøve godt overfor enhver han omgås. ret
(231) Du, min søster, vil belønnes efter som dine gerninger har været. Undersøg dine motiver nøje og gør oprigtigt op om du er rig på gode gerninger. Jeg blev vist tilbage til sidste forår, da Herren gjorde et godt arbejde i ___ og nabolaget. Barmhjertighedens engle svævede over hans folk og hjerter som ikke kendte til Gud og sandheden blev dybt rørte. Herren ville føre det værk frem som han så nådigt begyndte, dersom brødrene var (232) i god stand. Du havde gået efter dine egne ønsker så længe og fået alt til at bøje sig efter dig, at den mulighed at du kunne være forstyrret ledte dig til at lukke den dør som du kunne have åbnet for sagens fremme. ret
(232) Du gjorde din del og nogle andre trak sig tilbage, frygtede omkostningen var for stor og mente at de spildte deres tid ved at deltage i møderne. Kristen nidkærhed manglede. En verden stod foran os i ondskab, udsat for Guds vrede og stakkels sjæle var holdt tilbage af mørkets fyrste; og alligevel havde dem som burde vågne op og gå ind i den bedste af alle virksomheder, frelsen af fortabte sjæle, ikke interesse nok til at tage ethvert middel de kunne i brug for at rejse sig fra stien mod fordærv og rette opmærksomheden hen mod dem som snubler på livets sti. Evigt liv burde vække den dybeste interesse i enhver kristen. At være medarbejder sammen med Kristus og de himmelske engle i den store frelsesplan! Hvilket arbejde kan sammenlignes med dette! Til Gud kommer fra enhver frelst sjæl en strøm af herlighed til genspejling på den frelste og også på dem der har været redskaber til hans frelse.