(247) Kære Søster K: I det syn jeg fik sidste juni fik jeg vist at du har karakterens fasthed og bestemthed der smagte lidt hen ad hårdnakkethed. Du vil ikke lade dig lede, alligevel er du ivrig efter at kende og gøre Guds vilje. Du er selv bedraget; og du har ikke forstået dit eget hjerte. Du troede at din vilje var underlagt Guds vilje, men i dette har du ikke dømt rigtigt. Du er stødt på prøvelser og har ladet dine tanker dvæle ved forpurrede håb. For nogle år siden tog dit liv en særlig vending. Det har været som om der har været en rastløshed hos dig. Du har ikke været lykkelig selvom der intet har været i dine omgivelser der behøves at kaste en så sort skygge over dig. Du har ikke disciplineret dig til at dvæle ved de lyse ting. Du kan udøve en stærk indflydelse til fordel for sandheden hvid du blot vil træne dine tanker til at løbe i de rette baner. Alle dine ord og handlinger bør være sådan så din Forløser æres, ophøje hans kærlighed og lovprise hans undere. ret
(248) (248) Du er faldet i den alvorlige vildfarelse som er så almindelig i denne fordærvede tidsalder, især hos kvinder. Du er meget svag over for det modsatte køn. Du holder af deres selskab; du virker smigrende over for dem er og du fremskynder, eller tillader en fortrolighed som ikke altid stemmer overens med apostlenes formaning, at »Hold jer fra det onde i enhver skikkelse!« ret
(248) Du forstår egentlig ikke dig selv. Du vandrer i mørke. Du har haft lidt med pardannelser at gøre. Det er det mest usikre; for du kender ikke hjertet og kan gøre et meget slemt arbejde og derved hjælpe den store oprører i sit arbejde med at sætte par sammen. Han er stærkt engageret i at påvirke dem som slet ikke passer til hinanden med at forene deres interesser. Han jubler i dette arbejde, for ved det kan han skabe mere ulykke og håbløs smerte for menneskefamilien end ved at bruge hans dygtighed i anden retning. ret
(248) Du har skrevet mange breve, som har bebyrdet dig meget. Disse breve omhandlede noget om vor tro og håb; men blandet med dette har der været nøje spørgsmål og gætterier om den eller den var til at gifte sig og hentydninger om ægteskab. Du lader til at vide en del om mulige par og skriver og taler om disse ting. Dette virker død for din sjæl. »Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.« Du har gjort stor skade for dig selv ved at lade dine tanker og samtale dvæle ved kærlighed og parforhold. Du har ikke været lykkelig, fordi du søgte efter lykken. Dette er ikke en udbytterig forretning. Når du alvorligt søger at gøre din pligt og rejser dig op for at tjene andre, så vil du finde en hvile. Dine tanker dvæler ved dig selv. De behøver at drages bort fra dig selv ved at lette andres sorger; og gøre dem lykkelige, du vil finde en lykke og glæde. ret
(248) Du har en sygelig fantasi. Du har tænkt dig (249) selv syg, men det har været mere forestilling end realiteter. Du har været falsk over for dig selv. Du har omgivet dig med unge mænd og tilladt dig en frihed som kun skulle tillades en bror. Jeg fik vist at din indflydelse i ___ ikke var hvad den skulle være. Du lod dit sind have et lavt stade. Du kunne sludre og le og tale tarveligt, uværdigt for en kristen. Din opførsel er ikke hvad den skulle være. Du optræder som en person uden rygrad. Du lænede dig halvt op ad andre, som er forkert for en dame i andres nærhed. Dit sinds tilstand fører til ladhed og til en skræk for motion, skønt dette vil være dit bedste helbrelsesesmiddel. Du vil aldrig helbredes hvis du aldrig lægger denne ligegyldige, drømmeagtig sindstilstand til side og selv rejser dig for at gøre noget, for at arbejde før dagen er til ende. Gør det så godt du kan forstille dig det og planlæg. Vend dit sind bort fra romantiske planer. Du blander din religion med en romantisk elskovssyg følelse, som ikke ophøjer, men fornedrer. Det er ikke kun dig selv som er berørt; andre skades af dit eksempel og din påvirkning. ret
(249) Egentlig er du opbyggelig. Hvis du vil oplære dit sind til at dvæle ved de ophøjede emner som intet har at gøre med dig selv, men er af himmelsk natur, kunne du bruges. Men meget af dit liv er spildt på drømme om at gøre noget stort i fremtiden, medens den nuværende pligt, endskønt den synes dig lille, er blevet forsømt. Du har ikke været trofast. Herren vil ikke overlade noget større arbejde til dig før du er gennemført og ses med en beredvillig, venlig vilje. Hvis ikke hjertet lægges i arbejdet, vil det gå trægt, uanset hvilket arbejde det er. Herren prøver vore evner ved at han først giver os (250) små pligter at udrette. Hvis vi i utilfredshed og knurren vender os fra disse, vil intet mere betros os før vi gladelig tager vare på disse små pligter og gør dem godt; så vil større ansvar betros os. ret
(250) Du er blevet betroet talenter der ikke skal forødes, men lægges ud til vekselererne, så Mesteren ved sit komme kan få sit med renter. Gud har ikke delt disse talenter ud på må og få. Han har delt disse betroede hverv ud efter kendskabet til sine tjeneres evner. »Han gav enhver sin gerning.« Han gav uden parti for nogen, han forventer det tilsvarende tilbage. Hvis alle gør deres pligt efter deres mål af deres ansvar, den mængde der er dem betroet, stort som lille, vil opdobles. Deres troskab forsøges og prøves og trofastheden er et udtrykkelig bevis for deres forvaltning og for deres værdi til betroelse af de sande rigdomme, endda det evige livs gave. ret
(250) Ved konferensmødet i New York, oktober 1868, fik jeg vist mange som nu intet udretter, som kunne udrette godt. Der blev fremstillet en klasse for mig som er klar over at de besidder ædelmodige tilskyndelser, opbyggelige følelser og kærlighed til gode gerninger; dog gør de samtidig ingen ting. De har en selvbehagelighed, bilder sig selv ind at havde de en anledning eller havde bedre forhold kunne og ville de gøre et stort og godt arbejde; men de venter på anledningen. De foragter den fattige gniers snævre tankegang som ikke under den lille almisse, til den trængende. De ser at han lever for selvet, at han ikke vil kaldes fra sig selv for at gøre andre godt, så de velsignes med indflydelsesrige talenter og midler som er overladt ham til brug, ikke til misbrug, heller ikke til at ruste op, eller ligge begravet i jorden. Dem som overgiver sig selv til nærighed og egenkærlighed er regnskabsskyldige for deres gnieragtige handlinger og er ansvarlig for (251) de talenter de misbruger. Men mere ansvarsbevidste er dem som har ædelmodige tilskyndelser og er af naturen hurtig til at se åndelige ting, hvis de forbliver passive og venter på en anledning de formoder endnu ikke er kommet og alligevel sætter deres beredvillighed i kontrast med gnierens uvillighed og betænker at de har bedre vilkår end deres middelbesjælede næste. Sådanne bedrager sig selv. Den rene besiddelse af egenskaber, som ikke bruges, gør blot deres ansvarlighed større; og hvis de holder deres Mesters talenter uudnyttet, eller hober dem sammen, er deres vilkår ikke bedre end deres næstes for hvem deres sjæle nærer en sådan foragt. Til dem skal dette siges: I kender jeres Mesters vilje, alligevel gjorde I den ikke. ret
(251) Havde du oplært dit sind til at dvæle ved ophøjede emner, meditere over himmelske sager, kunne du have udrettet meget godt. Du kunne have haft en indflydelse på andres tanker, så de kunne vende deres selviske tanker og verdenselskende tilbøjeligheder ind i åndelighedens kanal. Var din hengivenhed og tanker underkastet Kristi vilje, ville du være i stand til at udrette godt. Din fantasi er sygelig fordi du har ladet den løbe i den forbudte kanal og blevet drømmerisk. Dagdrømmeri og romantisk opbygning af luftkasteller har gjort din brugbarhed uegnet. Du har levet i en indbildt verden; du har været en indbildt martyr og indbildt kristen. ret
(251) Mange af disse lave følelser er opblandet med de unges religiøse erfaringer i denne tidsalder. Min søster, Gud forlanger, at du skal forvandles. Jeg bønfalder dig, ophøj dine følelser. Indvi dine åndelige og fysiske kræfter til din Forløsers tjeneste, som har købt dig. Hellig dine tanker og følelser så alle dine gerninger kan udføres i Gud. ret
(251) Du har været frygteligt bedraget. Gud vil have at du nøje undersøger hver tanke og hensigt i dit hjerte. (252) Behandl din egen sjæl i oprigtighed. Var din hengivenhed centreret om Gud, hvad han forlanger, ville du ikke have gennemgået det trængsler som du har. Der er en rastløshed hos dig, som ikke vil lindres før tanker er ændret; før dagdrømmeri og opbygning af luftkasteller ophører og du udretter det nærværende arbejde. ret
(252) Lad være med at danne par og gætte dig til dine venners ægteskab i dine breve. [Ægteskabet er helliget af Gud, men i vor fordærvede tid giver det ofte rum for det mest ussle og skammelige ved menneskenaturen. Det er misbrugt i en sådan grad at det i dag er blevet en forbrydelse og er et af de sikreste tegn på at vi lever i de sidste dage, på samme måde som de fleste ægteskaber før vandfloden var en hån mod Gud.] [Satan har stadig travlt med at få uerfarne unge mennesker til at indgå ægteskab. Men jo mindre vi roser de ægteskaber, som nu finder sted, desto bedre. Når ægteskabets hellige natur og de fordringer, det medfører, bliver virkelig forstået, kan et ægteskab selv nu blive anerkendt af himlen og resultatet vil blive lykke for begge parter og Gud vil blive æret. [Det kristne hjem side 252] [Buds t unge side 277] Måtte Herren sætte dig i stand til at udrette det arbejde der ligger foran dig. ret
(252) Jeg er ved at skrive om dette forkerte bedrageriske arbejde som udføres under dække af religion. Kødets lyster har kontrollen over mænd og kvinder. Sindet er blevet fordærvet ved forvrængning af tanker og følelser. Satans bedragene magt har forblændet øjnene så meget at disse fattige, bedragede sjæle bilder sig selv ind at de er åndeligt mindede, især helliget, skønt deres religiøse erfaring består mere af elskesyg sentimentalisme end af sjælens renhed, sand godhed og ydmyghed; sindet er ikke trukket ud af selvet, bruges og ophøjes ikke ved at velsigne andre, ved at gøre gode gerninger. »En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden.« [Sand religion forædler sindet, forfiner smagen, helliger dømmekraften og giver vedkommende del i (253) himlens renhed og indflydelse. Den bringer englene nær til og adskiller os mere og mere fra verdens ånd og verdens indflydelse. samme s 278]
Battle Creek, Michigan.