Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 38fra side253

ren side - tilbage

Hård familieledelse

(253)  Bror L: Sidste juni fik jeg vist at der var et arbejde med at rette dine måder. Du ser ikke dig selv. Dit liv er en fejltagelse. I din familie tilstræber du ikke en klog og barmhjertig vej. Du er streng. Hvis du fortsætter den kurs du har fulgt imod din hustru og børn, vil hendes dage afkortes og dine børn vil frygte dig og ikke elske dig. Du føler at din vej er i kristen klogskab, men heri har du bedraget dig selv. ret

(253)  [Du har mærkelige synspunkter når det gælder at styre din familie. Du udøver din myndighed på en uafhængig og vilkårlig måde, som lægger bånd på al frihed rundt om dig. Du tror at du af dig selv er i stand til at være overhovedet i familien og føler dig klog og indsigtsfuld nok til at bestemme over alle familie medlemmer, på samme måde som man styrer en maskine. Du er alt for selvrådig og tillægger dig selv alt for stor myndighed. Det skaber sorg i himmelen. Du bedrøver Guds engle. Du har opført dig som om du var i stand til at være enehersker i familien. Ofte har du følt dig opbragt over at din hustru har vovet at åbne munden for at modsige dine meninger eller sætte spørgsmålstegn ved dine afgørelser. Det kristne hjem side 171] ret

(253)  Efter megen langmodighed fra hendes side og tålmodig afventning af dit lune, har hun sat sig op imod uretmæssig myndighed og er blevet nervøs og forvirret og viste foragt for dine måder. Du har været årsag til de fleste af hendes problemer og har beskyldt hende for at synde og være ledt af djævelskhed, medens du var den der havde skylden. Du drev hende næsten til vanvid og hånede hende derefter (254) for det. Hvor nemt ville det ikke have været for dig at gøre hendes liv glædeligt og behageligt. Men det har været det modsatte af det. ret

(254)  Du har været temmelig lad. Du har ikke været ivrig efter at udøve den kraft Herren har givet dig. Det er din kapital. En klog brug af denne kraft og udholdende, flittige vaner, ville sætte dig i stand til at opnå livets bekvemmeligheder. [Du har gjort en stor fejl. Du troede at det bare var af ren forfængelighed at din kone ville have det hyggeligt og komfortabelt omkring sig. Du har været for påholden og for gerrig. Hun trænger til at få en bedre og mere varieret kost end den hun har fået. Hun bør have en rigelig forsyning af forskellige slags god mad på bordet og hun trænger til at få bekvemme og komfortable ting omkring sig i huset. Du må gøre det så let og behageligt for hende som det er muligt for dig. Men du har set på dette fra en gal synsvinkel. Du har ment at næsten alt som går an at spise, var godt nok, så længe du selv kunne klare at spise det. Du har indprentet din sygelige kone hvor nødvendig det var at leve på en enkel og sparsom kost. Men hun er ikke i stand til at kunne danne hverken godt blod eller gode muskler af den magre kost som du kan klare dig med. Nogle mennesker kan ikke klare sig med den mad som andre kan nøje sig med, selv om den er tilberedt på den samme måde. ret

(254)  Du er i færd med at gå for langt. Du kan selv tåle en meget grov og mager kost og du kan omdanne den til godt blod. Dine bloddannede organer er friske. Men din kone har brug for en skånsom og mere varieret kost. Den mad som du kan tåle og være tilfreds med, passer ikke for hende. Hun er syg og mangler kræfter. Hun må have næringsrig og styrkende mad. Hun bør spise rigelig med frugt og hun må passe på at variere kosten fra dag til dag. Din kone er ikke robust. Hun er sygelig og de krav hendes organisme stiller, er helt forskellige fra friske menneskers behov. Råd og vink side 162] ret

(254)  Bror L, du besidder betydelig værdighed, men har du (255) fortjent denne værdighed? Oh nej! Du har tilrevet dig den. Du har elsket din behagelighed. Du og hårdt arbejde har ikke passet sammen. Havde du ikke været doven med dine foretagender, kunne du have haft mange af livets bekvemmeligheder som du nu ikke kan forlange. Du har forurettet din hustru og dine børn med dine magelige vaner. Timer som skulle være brugt i alvorligt arbejde er forbigået dig med snak og gætterier og bekvemmeligheder. ret

(255)  Du er ligeså regnskabsskyldig for din mængde af styrke som velhavende mennesker er for deres rigdomme. I er begge forvaltere. Hver er betroet et arbejde. Du skal ikke misbruge din styrke, men bruge den for at få det så du rigeligt kan afhjælpe dine families behov og derved give til Gud i hjælp til den nærværende sandheds sag. Du var klar over der var stolthed og ydre pragt og forfængelighed tilstede i ___ og har følt dig sikker på at dit eksempel ikke skulle billige denne stolthed og luksus. I dine anstrengelser for dette, har din synd været lige så stor som på den anden side. ret

(255)  Du har båret en stor del af skylden for din religiøse erfaring. Du har stået på den ene side som tilskuer og holdt øje med andres fejl og mangler og opbygget dig selv fordi du ser fejlene i dem. Du har været påpasselig og oprigtig med hvad du gør og idet du her har set forsømmelighed hos andre som bekender sig til meget, har du sat dine egne principper op som modsætning og har sagt i dit hjerte, "Jeg er bedre end de", skønt du samtidig stod ud af menigheden, var på vagt og fandt fejl, gjorde alligevel intet selv, kom ikke Herren til hjælp, for at afhjælpe ondt. Du havde en standard du målte andre efter. Hvis de ikke indfriede dine ideer, havde du ikke sympati med dem og du var selvtilfreds. ret

(255)  Du har været krævende i din religiøse udøvelser. (256) Skulle Gud behandle dig som du har behandlet dem du regnede med begik fejl i menigheden og som du har behandlet din egen familie, ville din vilkår faktisk være dårlige. Men en nådig Gud, som har nænsom medynk og elskende godhed og er uforanderlig, har været tilgivende og har ikke kastet dig til side heller ikke bortskåret dig på grund af dine overtrædelser, dine talrige vildfarelser og frafald. Oh, nej! Han har stadig elsket dig. ret

(256)  Har du virkelig tænkt over at »det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt«? Du har set stolthed og forfængelighed og en verdenskærlig ånd hos nogle som bekender sig at være kristne i ___. Dette er et stort onde; og fordi dette forføjes, er engle bedrøvede. Dem som således følger de uhelliges eksempel udøver en indflydelse der spreder fra Kristus og samler sjæles blod på deres klæder. Hvis de fortsætter den samme kurs vil de miste deres egne sjæle og vil en dag vide hvordan det er at have en forfærdelig byrde af andre sjæle på sig. Sjæle som har været ledt på vildspor på grund af deres uhellighed, skønt de bekender at være ledt af religiøse principper. ret

(256)  Du har god grund til at være bedrøvet over stolthed og mangel på enkelhed hos dem som bekender sig til de bedre sager. Men du har holdt øje med andre og talt om deres fejl og forsømt dig selv. Du er ikke regnskabsskyldig for nogen af dine brødres synder, medmindre dit eksempel har fået dem til at fejle, fået deres fødder til at vige fra den trange sti. Du har et stort og højtideligt arbejde foran dig med at styre og undertvinge dig selv, til at blive sagtmodig og ydmyg af hjertet, i at oplære dig selv til godhed, medlidende for din familie og i at have den sjælens ædelmodighed og sande højsindethed som foragter alt gerrighed. ret

(256)  Du har ment at der skulle lægges meget arbejde i mødehuset og du har udtalt dig om unødige udgifter. Det er unødvendigt at du har disse særlige (257) samvittigheds-skrupler. Der er intet i det hus som er lavet med megen omsorg, nydeligt og ordentligt. Arbejdet er slet ikke for pænt. Opstillingen er ikke overdådig. Tænker dem, som er lige ved at klage over dette gudsdyrkelseshus, over hvem det er bygget for? at det især var opført for at være et Guds hus; der skal tilegnes ham; for at være et sted hvor folk samles for at møde Gud? Mange handler som om himlens og jordens Skaber, han som har gjort alt i verden der er smukt og skønt, ville være tilfreds med at se et hus opført for ham uden orden eller skønhed. Nogle bygger store, bekvemme huse for sig selv, men kan ikke afse så meget til et hus som de skal tilegne Gud. Enhver dollar af de midler de har i deres hænder er Herrens. Han har lånt det dem for en stund, til brug til hans ære; alligevel udleverer de disse midler til Guds sags fremme som om enhver doller til dette er det rene tab. ret

(257)  Gud vil ikke have at hans folk bruger midler vildt til fremvisning og besmykkelse, men han vil have dem til at følge nethed, orden, smag og tydelig skønhed når et hus indrettes for ham hvori han mødes med hans folk. Dem som bygger et hus for Gud bør vise ligeså megen interesse, omsorg og smag i dets indretning som til et hus der bygges til noget højere og helligere end de almindelige bolighuse der bygges. ret

(257)  Herren kan se hvad mennesker har i sinde. Dem som har højere syn af hans karakter vil føle det som deres højeste fornøjelse at have alt som har forbindelse med ham med det allerbedste arbejde og fremvise den allerbedste smag. Men dem som modstræbende kan bygge et fattigere hus til Gud end de selv ville leve i, viser deres mangel på ærbødighed for Gud og for hellige ting. Deres gerninger viser at deres egen timelige sager er af mere værdi i deres øjne end sager af åndelig art. (258) Evige sager gøres sekundært. Det anses ikke som væsentligt at have gode og praktiske ting i tjenesten for Gud, men de anses for betydningsfulde i dette livs anliggender. Mennesker vil afsløre den sande moralnuance i deres hjerters principper. ret

(258)  Mange af vore folk er blevet indsnævrede i deres syn. Orden, renhed, smag og bekvemmelighed kaldes som stolthed og verdenskærlighed. Her gøres et fejlgreb. Tom stolthed, som udvises i prangende pynt og unødige smykker behager ikke Gud. Men han som skabte en skøn verden for mennesket og plantede en smuk have i Eden med alskens variationer af træer for frugter og skønhed og som pyntede jorden med de smukkeste blomster i enhver beskrivelse og anstrøg, har givet håndgribelige beviser på at han er glad for skønhed. Dog vil han godtage det ydmygeste offer fra det fattigste, svageste barn, hvis det ikke har noget bedre at give. Det er sjælens oprigtighed som Herren godtager. Det menneske som Gud har opbevaret i sit hjerte, sat op over alt andet, vil ledes til en fuldstændig underkastelse af hans vilje og vil gøre en fuldstændig afståelse af sig selv til Guds herskelse og regering. ret

(258)  Kortsynede dødelige mennesker fatter ikke Guds veje og gerninger. Deres øjne er ikke rettet opad mod ham som de skulle. De har ikke høje synspunkter for evige sager. De ser kun disse ting med et omtåget syn. De har ingen særlig glæde i beskuelsen af Guds kærlighed, himlens herlighed og glans, de hellige engles ophøjede karakter, Jesu, vor Forløsers, majestæt og uudtrykkelige ynde. De har så længe holdt jordiske ting for deres syn at evige scenerier er ubetydelige og uklare for dem. De har et begrænset syn af Gud, himlen og evigheden. ret

(258)  Hellige sager bringes ned på et tarveligt stade; derfor viser de i deres omgang med Gud den samme nøjeregnethed og geriskhed som når de omgås deres medmennesker. (259) Deres ofringer til Herren er mangelfulde, syge eller utilstrækkelige. De udfører den samme udplyndring med ham som de har med deres medmennesker. Deres tanker når ikke op til en ophøjet moralsk standard, men forbliver på det lave stade; de indånder hele tiden den urene miasma fra jordens lavlande. ret

(259)  Bror L, du hersker med jernhånd over din familie. Du er streng i regeringen over dine børn. Du vil ikke vinde deres kærlighed med den måde at lede på. Du er ikke øm, kærlig, hengiven og venlig over for din hustru; men er hård, styrer hende med dadel og kritik. En velordnet familie er et behageligt syn for Gud og tjenende engle. Du må lære hvordan et hjem føres ordentligt, bekvemt og behageligt. Så besmykkes det hjem med passende værdighed og denne ånd føres videre i børnene; og orden, regelmæssighed og lydighed vil I begge holde bedre fast ved. ret

(259)  Bror L, har du overvejet hvad et barn er og hvorhen det skal? Dine børn er de yngre medlemmer af Herrens familie - brødre og søstre betroet i din varetægt af din himmelske Fader til dig til oplæring og uddannelse til himlen. Når du behandler dem så groft som du ofte har gjort, tager du så ikke hensyn til at Gud vil drage dig til regnskab for denne behandling? Du burde ikke behandle dine børn så groft. Et barn er ikke en hest eller en hund der skal have ordre efter dine herskesyge vilje, eller skal styres under alle forhold af en stok eller pisk, eller af slag med hånden. Nogle børn er så ryggesløse at smertens straf er nødvendig, men i rigtig mange tilfælde er det gjort meget værre med denne opdragelsesmetode. ret

(259)  Du bør kontrollere dig selv. Ret aldrig på dine børn når du er utålmodig eller irriteret, eller under vrede. Straf dem i kærlighed, vis den uvillighed du mærker for at smerte dem. Hæv aldrig din hånd for at (260) slå medmindre du med god samvittighed kan bøje dig foran Gud og bede om hans velsignelse over den rettelse du er ved at give. Fremhjælp kærlighed i dine børns hjerter. Giv dem høje og rigtige motiver for selvbeherskelse. Giv dem ikke det indtryk at de må underkaste sig styring fordi det er din arbitrære vilje; fordi de er svage og du er stærk; fordi du er faderen, de er børnene. Hvis du ønsker at ødelægge din familie, forsæt med at herske med rå magt og du vil helt sikkert få heldet med dig. ret

(260)  Din kone er blødhjertet og let at gøre nervøs. Hun mærker din disciplinhårdhed og det fører hende til den modsatte yderlighed. Hun forsøger at modveje din strenghed og du beskylder det for en stor mangel i hendes pligter og kontrol over hendes børn. Du anser hende for at være eftergivende, overkærlig og følsom. Du kan ikke hjælpe hende i denne henseende før du har rettet dig selv og vist den faderlige ømhed som du burde i din familie. Det er denne forkerte ledelse som fører din hustru til at være efterladende. Du må have din natur blødgjort. Du behøver at være renset af Guds Ånds påvirkninger. Du behøver en gennemgribende forvandling; så kan du arbejde for det rigtige ståsted. Du behøver at lade kærlighed komme ind i din sjæl og lade den få selvværdighedens sted; selvet må dø. ret

(260)  Din hustru behøver ømhed og kærlighed. Herren elsker hende. Hun er meget nærmere himlens rige end du. Men hun dør stykvis og du er den som langsomt tager hendes liv. Du kan gøre hendes liv lykkeligt om du vil. Du kan opmuntre hende til at lægge pres på din store hengivenhed, til at have tillid til dig og elske dig. Du vænner hendes hjerte fra dig. Hun kvier sig ved at åbne op for alle hendes sjæls følelser for dig; du har latterliggjort hendes frygt og arrogant fremmet din mening som om de ikke havde nogen tiltrækning i sig selv. Hendes respekt for dig (261) vil uden tvivl forsvinde hvis du fortsætter den kurs du har lagt; og når respekten er væk, bliver kærligheden der ikke længe. ret

(261)  Jeg beder dig indtrængende at vende helt om og ydmyge dig selv og bekende at du har forurettet din hustru. Hun er ikke fuldkommen. Hun har fejl, men hun ønsker oprigtigt at tjene Gud og tålmodigt udholde din opførsel over for hende og jeres børn. Du er hurtig til at påvise dine hustrus fejl og kan du se en brist gør du det. Hun er svag; dog ærer hun Gud med sin svagere styrke mere end du med dine stærke kræfter.
Battle Creek, 17. jan. 1869.

------------
ret

næste kapitel