Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 39fra side261

ren side - tilbage

Et fødselsdagsbrev

(261)  [Min kære søn! Jeg skriver dette til din nitten års fødselsdag. Det har været en glæde at have dig hos os nogle få uger i den sidste tid. Du står i begreb med at skulle forlade os, men vore bønner følger dig. ret

(261)  Endnu et år af dit liv afsluttes, i dag: Hvordan kan du se tilbage på dette år? Har du gjort fremgang i det guddommelige liv? Er du vokset i åndelighed? Har du korsfæstet selvet med lysterne og begæringerne? Nærer du en forøget interesse for granskning: i Guds ord? Har du vundet afgjorte sejre over dine egne følelser og over egensindighed? Oh, hvordan er beretningen om dit liv i det år, der nu går over i evigheden for aldrig, at kunne tilbagekaldes? ret

(261)  Når du begynder et nyt år, lad det så ske med en alvorlig beslutning om, at din vej skal gå fremad og opad. Lad dit liv blive mere ædelt og ophøjet, end det hidtil har været. Gør det til din opgave ikke at søge din egen interesse og lyst, men at fremme din Genløsers sag. Forbliv ikke i en stilling, hvor du selv altid behøver hjælp og hvor andre må værne dig for at holde dig på den trange vej. Du vil (262) kunne være stærk til at øve en helliggørende indflydelse over andre. Du kan være i en stilling, hvor din sjæls interesse vækkes, til at gøre godt mod andre, til at trøste de sørgende, styrke de svage og til at bære dit vidnesbyrd for Kristus, når som helst der tilbyder sig en anledning. Gør det til dit mål at ære Gud i alt, altid og alle vegne. Lad din gudsfrygt være med i alt. Vær grundig i hvad som helst, du foretager dig. ret

(262)  Du har ikke erfaret Guds frelsende kraft således, som det er din forret at kunne, fordi du ikke har gjort det til dit livs store mål at herliggøre Kristus. Lad hvert fortsæt, du gør. hver gerning, du beskæftiger dig med og hver glæde, du nyder, gå ud på at herliggøre Gud, Lad dette være dit hjertes; sprog: Jeg er din, oh Gud, for af leve for dig, for at virke for dig og for at lide for dig. ret

(262)  Mange bekender sig til at være på Herrens side, men er det ikke; hovedparten af deres handlinger er på Satans side. Ved hvilket middel skal vi kunne afgøre, på hvis side vi står? Hvem ejer vort hjerte? Hos hvem er vore tanker? Hvem vil vi gerne tale om? Hvem har vore varmeste følelser og vore bedste kræfter? Dersom vi er på Herrens side, er vore lifligste tanker hos ham. Vi har intet venskab med verden; vi hvad vi har og er, er til ham. Vi længes efter at bære hans billede, åbenbare hans ånd, gøre hans vilje og behage ham i alle ting. ret

(262)  Du bør følge en så bestemt vej, at ingen behøver at tage fejl af dig. Du kan ikke øve en indflydelse på verden uden beslutsomhed. Dine beslutninger kan være gode og oprigtige, men de vil vise sig at mislykkes, medmindre du gør Gud til din styrke og går fremad med et fast og beslutsomt forsæt. Du bør lægge hele dit hjerte i Guds sag og hans gerning. Med alvor bør du søge at opnå en erfaring i kristenlivet. Du bør efterligne Kristus i dit liv. ret

(263)  (263) Du kan ikke tjene Gud og mammon. Enten er du helt på Herrens side eller på fjendens side. »Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder.« Nogle påfører sig nederlag i deres religiøse liv, fordi de altid står vaklende og ikke har beslutsomhed. De er ofte overbeviste og kommer næsten hen til det punkt, hvor de vil overgive sig til Gud; men fordi de ikke gør dette, falder de tilbage igen. Medens de befinder sig i denne tilstand, forhærdes samvittigheden og bliver mindre og mindre modtagelig for indtryk fra Guds Ånd. Hans ånd har advaret, den har overbevist og er blevet upåagtet, indtil den næsten drives bort i bedrøvelse. Gud lader sig ikke spotte. Han påviser pligten klart og dersom man forsømmer at følge lyset, bliver det til mørke. ret

(263)  Gud byder dig at blive en arbejder sammen med ham i hans vingård. Begynd, netop hvor du er! Kom til korset og giv der afkald på selvet, verden og enhver afgud. Lad Jesus få hele dit hjerte. Du befinder dig på et sted, hvor det er svært at bevare gudhengivenheden og at øve en indflydelse, der vil kunne lede andre bort fra synd og vellyst og dårskab ind på den trange vej, som er banet for Herrens genløste, for at de skal vandre på den. ret

(263)  Lad der ske en fuld overgivelse til Gud; overgiv alt uden forbehold og søg således den fred, som overgår al forstand. Du kan ikke hente næring fra Kristus, medmindre du er i ham. Hvis du ikke er i ham, er du en gren, som er visnet. Du føler ikke din trang til renhed og sand hellighed. Du bør føle et alvorligt ønske om at have Helligånden og bede alvorligt om at få den. Du kan ikke vente Guds velsignelse uden at søge efter den. Dersom du gjorde brug af de midler, der er tilgængelige for dig, ville du erfare en vækst i nåden og stige op til et højere liv. ret

(263)  Det er ikke naturligt for dig at elske åndelige ting, men du kan tilegne dig denne kærlighed ved at bruge dit sind og din styrke i den retning. Handlekraft er, hvad (264) du trænger. Sand uddannelse er kraften til at bruge vore evner for at opnå gavnlige resultater. Hvad er grunden til, at gudsfrygt optager så lidt af vor opmærksomhed, medens verden får den styrke, som findes i hjerne, ben og muskler? Det skyldes,, at al kraften i vort væsen er indstillet i den retning. Vi har oplært os til med alvor og kraft at give os af med timelige foretagender, indtil det falder sindet let at gå den vej. Dette er årsagen til, at kristne mennesker synes, at det kristne liv er så svært og det verdslige liv så let. Evnerne er blevet oplært til at bruges i den retning. Hvad det kristne liv angår, har der vel været en indrømmelse af sandhederne i Guds ord men ingen praktisk fremstilling af disse i livet. ret

(264)  Udviklingen af religiøse tanker og andægtige følelser bliver ikke gjort til en del af opdragelsen. Disse burde påvirke og beherske hele ens væsen. Den vane at gøre det rette mangler. Der forekommer rykvis handling, når indflydelsen er gunstig; men naturligt og med lethed at tænke på guddommelige ting er ikke det herskende princip i sindet. ret

(264)  Det er ikke nødvendigt, at mennesker skal være åndelige dværge, dersom sindet stadig beskæftiger sig med åndelige ting. Men blot at bede derom vil ikke afhjælpe trangen i dette tilfælde. Du må vænne sindet til at samle sig om åndelige ting. Øvelse vil give styrke. Mange, der bekender sig til at være kristne, er godt på vej til at gå glip af begge verdener. At være halvvejs en kristen og halvvejs et verdsligt menneske vil gøre dig til omtrent een hundrededel kristen og for øvrigt helt verdslig. ret

(264)  At leve et åndeligt liv, er hvad Gud kræver, men tusinder råber: "Jeg ved ikke, hvad der er i vejen; jeg har ingen åndelig styrke, jeg besidder ikke Guds Ånd." Og dog vil disse samme kunne blive ivrige og snaksomme, ja endog veltalende, når der tales om timelige anliggender. Lyt til sådanne ved et møde. Omtrent en halv snes ord bliver sagt med en næppe hørlig stemme. De er mænd og kvinder af denne verden. De har (265) udviklet verdslige tilbøjeligheder, indtil deres evner er blevet stærke i den retning. Men med hensyn til åndelige ting er de svage som spædbørn, mår de burde være stærke og forstandige. De holder ikke af at dvæle ved gudsfrygtens hemmelighed. De kender ikke himmelens sprog og oplærer ikke deres sind for at berede sig til at kunne synge himmelens sange eller til at glæde sig ved de åndelige øvelser, som dér vil optage alles opmærksomhed. ret

(265)  Såkaldte kristne, verdslige kristne, er uden kendskab til himmelske ting. De vil aldrig blive ført hen til portene i det nye Jerusalem for der at deltage i beskæftigelser, som hidtil ikke særlig har interesseret dem. De har ikke oplært deres sind til at finde glæde i andægtighed og i betragtning af det, som hører Gud og himmelen til. Hvordan skal de kunne have lyst til det åndelige, det rene, det hellige i himmelen, når det ikke var dem en særlig lyst på jorden? Selve atmosfæren der vil være den uplettede renhed. Men det er alt sammen ukendt for dem. Medens de var i verden og udførte deres timelige gøremål, vidste de netop, hvor de skulle tage fat og netop, hvad de skulle gøre. De underordnede evner, der så uafbrudt var i virksomhed, udvikledes, medens sindets højere og ædlere kræfter, der ikke styrkedes ved at komme til anvendelse, er ude af stand til straks at vågne op til åndelige beskæftigelser. Åndelige ting opfattes ikke, fordi de bliver betragtede med øjne, som har verden kær og som ikke kan beregne værdien og herligheden i det guddommelige frem for det timelige. ret

(265)  Sindet må opdrages og oplæres til at elske renhed. Kærlighed til åndelige ting bør opelskes,, ja endog anspores, dersom du ønsker at vokse i nåden og i sandhedens erkendelse. Ønsker om godhed og sand hellighed er rigtige, så langt de rækker, men dersom de ikke kommer længere, vil de intet gavne. Gode forsætter er rigtige, men vil vise sig at være til ingen nytte, hvis de ikke resolut bliver gennemført. Mange vil gå fortabt, medens de håber og (266) ønsker at blive kristne; men de gør ingen alvorlig anstrengelse og derfor vil de blive vejet på vægten og fundet for lette. Viljen må anvendes i den rigtige retning. Jeg vil være en udelt kristen. Jeg vil kende længden og bredden, højden og dybden af den fuldkomne kærlighed. Lyt til Jesu ord: »Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes.« Kristus har truffet rigelige foranstaltninger til at mætte den sjæl, som hungrer og tørster efter retfærdighed. ret

(266)  Kærlighedens rene element vil bibringe sjælen en højere udvikling og forøget kundskab om guddommelige ting, således at den ikke vil være tilfreds med mindre end hele fylden. De fleste, der bekender sig til at være kristne, har ingen forståelse af den åndelige styrke, de kunne opnå, hvis de var lige så begærlige, ivrige og ihærdige efter at komme til erkendelse af guddommelige ting, som de er efter at opnå de usle, forgængelige ting, som hører med til dette liv. Størstedelen af dem, der bekender sig til at være kristne, har ladet sig nøje med at være åndelige dværge. De har ingen tilbøjelighed til at sætte sig som mål først at søge Guds rige og hans retfærdighed; derfor er gudsfrygt for dem en skjult hemmelighed; de kan ikke forstå den. De kender ikke Kristus ifølge en erfaringsmæssig kundskab. ret

(266)  Lad de mænd og kvinder, som er tilfredse med deres forkrøblede, lamme tilstand i det, som angår guddommelige ting, pludseligt blive hensat til himmelen og et øjeblik være vidne til den høje, hellige fuldkommenhedstilstand, som altid råder der, hvor hver eneste sjæl er fyldt med kærlighed, hvert ansigt strålende af glæde, hvor betagende musik i melodiske strofer opstiger til Guds og Lammets ære, hvor uophørlige strømme af lys tilflyder de hellige fra hans åsyn, som sidder på tronen og fra Lammet; og lad dem erkende, at der er endnu højere og større fryd at opleve, for jo mere de får af glæden i Gud, desto mere tiltager deres evne til at stige højere op i evige glæder og således vedblive med at modtage nye og (267) større forråd fra de ustandselige kilder til herlighed og lyksalighed, der ikke kan beskrives. Jeg spørger: Kunne sådanne mennesker omgås den himmelske skare, tage del i deres sange og udholde den rene, ophøjede, betagende herlighed. der udstrømmer fra Gud og Lammet? Oh, nej! Deres prøvetid var blevet forlænget i årevis, for at de måtte kunne lære himmelens sprog, så de kunne »undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær.« Men de havde deres eget selviske gøremål, det optog deres tanker og de kræfter, de besad. De havde ikke råd til at tjene Gud uden forbehold og gøre dette til en opgave. Timelige foretagender må være det første og tage det bedste af deres kræfter og kun en flygtig tanke drejer sig om Gud. Vil sådanne kunne forvandles, efter at den endelige kendelse er faldet: »Lad den hellige blive ved at leve helligt,« »lad den urene blive ved at leve i urenhed?« Den tid kommer. ret

(267)  De, der vil få det i forvandlingen og ikke blive overvældede af himmelens renhed og ubegribelige herlighed, er sådanne, som har oplært sindet til at finde glæde i åndelige beskæftigelser. Du kan måske have godt kendskab til kunst og du kam være bevandret i de videnskabelige fag, du kan være en mester i musik og i skrivefærdighed og din optræden kan behage dine omgivelser, men hvad har disse ting med forberedelse for himmelen at gøre? I hvilken henseende bidrager de til at berede dig til at stå frem for Guds domstol? ret

(267)  Lad dig ikke bedrage. Gud lader sig ikke spotte. Intet uden hellighed vil berede dig for himmelen. Oprigtig, erfaringsmæssig gudsfrygt alene vil kunne give dig en ren, ophøjet karakter og sætte dig i stand til at træde frem for Gud, som bor i et utilgængeligt lys, Den himmelske karakter må erhverves på jorden, for ellers kan den aldrig erhverves. Begynd derfor straks! Du må ikke smigre dig med, at der vil komme en tid, da du lettere end nu kan gøre en alvorlig anstrengelse. Hver dag (268) forøges din afstand fra Gud. Bered dig for evigheden med en sådan nidkærhed, som du endnu ikke har lagt for dagen. Oplær dit sind til at elske bibelen, til at elske bedemødet, til at elske timen for betragtning og frem for alt den time, da sjælen samtaler med Gud. Bliv himmelsindet, dersom du ønsker at slutte dig til det himmelske kor i de hinsidige boliger. ret

(268)  Et nyt år af dit liv tager nu sin begyndelse. Den bogførende engel blader om til en ny side i sin bog. Hvad skal der skrives på dens blade? Skal den blive plettet med forsømmelse af Gud, med uopfyldte pligter? Gud forbyde det! Lad der blive indført en beretning, som du ikke vil skamme dig ved at lade komme til syne for menneskers blik! Vejl f menigh bd. 1 side 200-205]
Greenville, Michigan, 27. juli 1868.

------------
ret

næste kapitel