Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 42fra side291

ren side - tilbage

Sand omvendelse

(291)  Kære bror P: Da jeg var i ___ for et år siden, arbejdede vi i din interesse. Jeg er blevet vist dine farer og vi var ivrige efter at frelse dig, men vi så at du ikke havde styrke til at gennemføre, med fasthed, det der blev gjort. Jeg er bekymret over sagen og frygter at jeg ikke var så redelig som jeg burde have været med at fremlægge alt for dig, hvad jeg vidste om din sag. Nogle ting holdt jeg tilbage fra dig. Medens jeg var i Battle Creek i juni, fik jeg igen vist at du ikke gjorde nogen fremskridt og det er grunden til at du ikke havde rent spor efter dig. Du glæder dig ikke ved religion. Du er gået væk fra Gud og retfærdigheden. Du har søgt efter lykken på den forkerte vej, i forbudte forlystelser; og du har ikke moralsk mod til at bekende og opgive dine synder så du kunne finde nåde. ret

(291)  Du så ikke synd som afskyelig i Guds øjne og lagde det væk; du undlod at gøre et gennemgribende arbejde; og når fjenden kom ind med sine fristelser, modstod du ham ikke. Havde du set hvor modbydelig synd var i Guds øjne, ville du ikke så hurtigt have overgivet dig til fristelse. Du var ikke så godt omvendt så du kunne afsky dine tåbeligheder og dit syndige liv. Synd synes alligevel behagelig for dig og du ville ikke opgive dens bedrageriske behageligheder. Din inderste sjæl var ikke omvendt og du mistede snart det du havde vundet. ret

(291)  Den personlige forfængelighed hos dig, så vel som den hos mange andre, har været en særlig hindring for dig. Du har altid haft en kærlighed til ros. Dette har været en snare for dig. Dine bekendende venner har vist et særligt behag for dit selskab, (292) og det har tilfredsstillet dig. Svage, sympatiske kvinder har rost dig og vist henrivelse for dit selskab; og du har mærket en fortryllende kraft over dig i deres selskab. Du indså ikke, når du brugte tid på fornøjelser der skulle bruges til din familie, at Satan vævede sit net omkring dine fødder. ret

(292)  Satan har lagt fristelser for ethvert skridt i dit liv. Du har ikke været så sparsom med midler som du burde. Du hader gerrighed. Dette er i orden, men du går til den anden yderlighed og din fremgangsmåde har været præget af ødselhed. Kristus lærte sine disciple en lektie da han bespiste de fem tusind. Han udførte et stort mirakel og bespiste den kæmpestore folkemængde med fem brød og to små fisk. Efter at alle var blevet mætte, betragtede han dog ikke det tiloversblevne som ligegyldigt, som om det var under hans værdighed at lægge mærke til det. Han som har magt til at udføre et så bemærkelsesværdigt mirakel og give føde til så stor en forsamling, sagde til sine disciple: »Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.« Dette er en lektie til os alle og en af dem vi ikke skal ignorere. ret

(292)  Du har et stort arbejde foran dig og du kan ikke spilde et øjeblik uden at tage fat i det. Bror P, jeg er bekymret for dig; men jeg ved at Gud stadig elsker dig, selvom din kurs har været nedadgående. Hvis han ikke havde en særlig kærlighed for dig ville han ikke fremstille dine farer for mig som han har. Du har givet dig af med spøg og skæmt med mænd og kvinder som ikke har gudsfrygten for sig. Svaghjertede og principløse kvinder har beholdt dig hos sig og du var lige som en fortryllet fugl. Du synes at være fascineret af disse overfladiske personer. Guds engle var på dit spor og har nøjagtig nedskrevet enhver forkert handling, hver gang du forlader dydens sti. ret

(292)  Ja, enhver handling, hvor skjult du kunne have troet du var i dit skjulested, er blevet åbnet for Gud, for Kristus og for (293) de hellige engle. En bog er skrevet over alle menneskebørnenes gerninger. Ikke et eneste punkt i denne fortegnelse kan skjules. For overtræderen gøres der er kun en tilvejebringelse. Redelig anger og bekendelse af synd og tro på Kristi rensende blod, vil bringe tilgivelse og tilgivelse vil skrives ved hans navn. ret

(293)  Oh, min bror, havde du gjort et gennemrensende arbejde for et år siden, behøvede det forgangne år at have været end indholdsløst? Du kendte din Mesters vilje, men gjorde den ikke. Du er i en farlig situation. Dine følelser er sløvet for åndelige ting; du har en misligholdt samvittighed. Din påvirkning vil ikke samle, men sprede. Du har ingen særlig interesse i religiøse udøvelser. Du er ikke en lykkelig mand. Din hustru ville forene sine interesser med Guds folk hvis du ville komme ud af hendes vej. Hun behøver din hjælp. Vil I sammen tage vare på dette arbejde? ret

(293)  Sidste juni så jeg at dit eneste håb for at bryde dit trældomsåg var en flytning fra dine omgangsfæller. Du havde overgivet dig til Satans fristelser indtil du var et svagt menneske. Du var mere en fornøjelseselsker end en gudselsker og du gik hurtigt på den nedadgående sti. Jeg blev skuffet over at du fortsatte i den samme ligegyldighed som du har haft i årevis. Du har stiftet kendskab og erfaret Guds kærlighed; og det har været glæde at gøre hans vilje. Du har fundet glæde i studiet af Guds ord. Du har været punktlig i fremmøde til bedemøderne. Dit vidnesbyrd har været fra et hjerte som følte Kristi kærligheds oplivende indflydelse. Men du har mistet din første kærlighed. ret

(293)  Gud opfordrer dig nu til anger, til at være nidkær i arbejdet. Din evige lykke vil bestemmes af den kurs du lægger nu. Kan du afvise de nådens invitationer der gives nu? Kan du vælge din egen vej? Vil du bevare stolthed og forfængelighed og til sidst miste din sjæl? Guds ord (294) fortæller os tydelig at få vil frelses og at den største del af dem som endda er kaldet, vil vise sig at være uværdige for evigt liv. De vil ikke have nogen del i himlen, men vil have deres del sammen med Satan og erfare den anden død. ret

(294)  Mænd og kvinder kan undgå denne skæbne hvis de vil. Det er sandt at Satan er den store ophavsmand for synd. Dette undskylder alligevel ikke noget menneske for at synde, for han kan ikke tvinge mennesker til at begå noget ondt. Han frister dem til at gøre det og får synd til at se forlokkende og godt ud; men han må overlade det til deres egen vilje om de vil eller ej. Han tvinger ikke mennesker til at blive berusede, han tvinger dem heller ikke til at blive væk fra religiøse møder; men han fremstiller fristeler på en måde så ondt tillokkes og det står mennesket frit for at modtage eller afvise. ret

(294)  [Omvendelsen er et værk, som de fleste ikke påskønner og værdsætter. Det er ingen ringe sag at forvandle et jordisk, syndelystent sind og bringe det til at fatte Kristi usigelige kærlighed, hans nådes betagende magt og Guds herlige væsen, således at sjælen bliver gennemtrængt af guddommelig kærlighed og henrives af de himmelske hemmeligheder. Når nogen får forståelse af disse ting, synes hans tidligere liv at være frastødende og afskyeligt. Han bader synden og med et sønderknust hjerte over for Gud modtager han Kristus som sjælens liv og glæde. Han giver afkald på sine tidligere fornøjelser. Han får et nyt sind, nye følelser, en ny vilje; hans sorger, hans ønsker og hans kærlighed er alt sammen nyt. Kødets lyst, øjnenes lyst og pral med jordisk gods som hidtil er blevet foretrukket frem for Kristus, vender han sig nu bort fa og Kristus er hans livs fortryllelse, hans glædes krone. Himmelen, som engang ikke havde nogen tiltrækning, ses nu i sin rigdom og herlighed og han tænker på den som sit fremtidige hjem, hvor han skal se, elske og prise ham, som har genløst han med sit dyrebare blod. ret

(294)  Helligheds gerninger, der syntes at være så besværlige, er nu (295) hans lyst. Guds ord, som var kedeligt og uinteressant, vælger han nu til sit studium og til sin rådgiver. Det er som et brev skrevet til ham fra Gud med den Eviges egen skrift. Det er hans vejledning, en regel og målestok, hvormed han prøver sine tanker, sine ord og sine handlinger. Han bæver for de påbud og trusler, som det indeholder, medens han med fasthed griber dets løfter og styrker sin sjæl ved selv at tilegne sig den. Han vælger nu de mest gudfrygtige til sine omgangsfæller og de ugudelige, hvis selskab han engang elskede, glæder ham ikke mere. Deres synder, som han engang lo ad, græder han nu over Han forsager egenkærlighed og forfængelighed, lever for Gud og er rig på gode gerninger. Dette er den helliggørelse, Gud kræver. Noget mindre end dette vil han ikke godkende. ret

(295)  Jeg beder dig, min broder, at du med flid ransager dit eget hjerte og spørger: "Hvilken vej er det, jeg vandrer på og hvor vil den ende?" Du har grund til at glæde dig over, at dit liv ikke er blevet afskåret, medens du ikke har et sikkert håb om evigt liv. Gud forbyde, at du længere skulle forsømme denne gerning og således omkomme i dine synder! Du må ikke smigre din sjæl med falske forhåbninger. Du ser ingen anden udvej til at tage fat på ny end en sti, som er så ydmygende, at du ikke kan gå med til at følge den, Kristus fremholder for dig, ja for dig, min fejlende broder, et nådens budskab: »kom! for nu er det rede.« Gud er rede til at tage imod dig og til at tilgive alle dine overtrædelser, om du blot vil komme. Skønt du har været en ødeland, har skilt dig fra Gud og været borte fra ham så længe, vil han selv nu komme dig i møde. Ja, himmelens majestæt indbyder dig til at komme til ham, for at du kan have livet. Kristus er rede til at rense dig fra synd, når du tager imod ham. Hvilken fordel har du opnået ved at tjene synden? Hvilken fordel ved at tjene kødet og djævelen? Er det ikke en ussel løn, du får? Oh, vend om, vend om; hvorfor vil I dog dø! ret

(296)  (296) Mange gange har du følt dig overbevist, mange gange følt samvittighedsnag. Du har haft mange forsætter og givet mange løfter; og dog tøver du fremdeles og vil ikke komme til Kristus, for at du kan have livet. Oh, at dit hjerte måtte lade sig påvirke til forståelse af denne tid, så du kunne vende om og leve! Kan du ikke høre den sande hyrdes røst i dette budskab? Hvordan kan du være ulydig? Leg ikke med Gud, for at han ikke skal overlade dig til dine egne krogede veje. Det gælder liv eller død for dig. Hvad vil du vælge? Det er forfærdeligt at stride imod Gud og modstå hans kalden. Du kan opnå, at Guds kærlighed brænder på dit hjertes alter, således som du engang erfarede det. Du kan samtale med Gud, ligesom du har gjort i svundne tider. Dersom du vil gøre stien bag dig ren, kan du igen erfare hans nådes rigdom og dit åsyn atter udtrykke hans kærlighed. ret

(296)  Det kræves ikke af dig, at du skal aflægge bekendelse over for sådanne, som ikke ved om din synd og dine fejlgreb. Det er ikke din pligt at offentliggøre en bekendelse, der ville lede vantro mennesker til at hovere; men bekend i overensstemmelse med Guds ord over for rette vedkommende, der ikke vil gøre sig til gode af dine synder og lad dem bede for dig, så vil Gud godkende dit arbejde og læge dig. Lad dig for din sjæls skyld formå til at gøre et grundigt værk med evigheden for øje. Bortlæg din stolthed, din forfængelighed og gør en grundig gerning. Kom tilbage til folden igen! Hyrden venter på at modtage dig. Omvend dig og gør dine første gerninger og opnå atter Guds velbehag. Vejl f menigh bd. 1 side 211-212]

------------
ret

næste kapitel