(296) Bror R: Sidste juni blev din sag fremstillet for mig i et syn. Men jeg er blevet presset så hårdt med arbejde at jeg ikke havde mulighed for at skrive de ting ned om dig der er blevet vist mig. Jeg ønsker at skrive hvad jeg skal skrive, (297) før jeg hører noget om jeres sag; for Satan kan så tvivl i jeres sind. Det er hans arbejde. ret
(297) Jeg blev vist tilbage til dit tidligere liv og fik vist at Gud havde været meget nådig imod dig og oplyst dine øjne så du kunne se hans sandhed, så du kan befries fra din farlige tvivls- og usikkerhedstilstand og så du kan sætte dine fødder på Klippen. For en stund følte du dig taknemmelig og ydmyg, men nogen gange har du adskilt dig selv fra Gud. Da du var lille i dine egne øjne, da var du elsket af Gud. ret
(297) Musik har været en snare for dig, du er belastet af højagtelse; det er naturligt for dig at have høje tanker om dine egne evner. Indlæring af musik har været en skade for dig. Mange kvinder har betroet deres familieproblemer til dig. Dette har også været til skade for dig. Det har ophøjet dig og ledt dig til end højere selvagtelse. ret
(297) I din egen familie har du haft et ophøjet og nærmest arrogant standpunkt. Der er mangler hos din hustru, hvilket du er klar over. De har ført til to dårlige resultater. Hun er ikke en naturlig husholder. Hun må have noget uddannelse i den retning. Hun har udnyttet noget af sin uddannelse og burde bruge sig selv ganske alvorligt for at blive bedre. Hun mangler orden, smag og renhed i hendes husholdning og også i klæderne. Det ville behage Gud hvis hun oplærte sine tanker i de ting hvor hun lider mangel. Hun har ikke god ledelse over sin familie. Hun er for eftergivende og kan ikke fastholde sine beslutninger. Hun vakler af hendes børns beslutninger og forlangender og overgiver sin dømmekraft til dem. I stedet for at forsøge på at blive bedre til dette, hvad er hendes pligt, vil hun gerne have en anledning til, eller en undskyldning for at fritage sig selv for huslige pligter og ansvar. I stedet for lader hun andre udføre hendes opgaver i hendes familie - opgaver som hun ellers selv skulle lære at holde af, (298) at gøre. Hun mangler selvtillid. Hun er forskræmt og tilbageholdende og mistror sig selv. Hun har en meget dårlig mening om det hun selv laver og det afskrækker hende fra at gøre mere. Hun behøver opmuntring, hun behøver nænsomme og kærlige ord. Hun har en god ånd. Hun er sagtmodig og fredelig og Herren elsker hende; dog bør hun gøre store anstrengelser for at rette disse onder som får familien til at være ulykkelig. Langmodighed i disse ting vil give hende tillid til hendes egne evner til at udføre pligterne rigtigt. ret
(298) Du og din hustru er uenige i din ledelsesform. Du holder af orden og pæne forhold og har en god smag og en ganske god styreform. Som ægtemand er du temmelig hårdnakket og streng. Du opmuntrer ikke til fortrolighed og tillid til din hustru. Hendes mangler har fået dig til at betragte hende som ringere end dig selv. Det har også fået hende til at tænke sådan om dig. Gud værdsætter hende meget højere end du selv, for Gud er dine veje krogede. For hendes mands, børns og andres skyld, skulle hun forsøge at rette op på hendes mangler og forbedre sig i de ting hun nu svigter i. Hun kan det hvis hun forsøger stærkt nok. ret
(298) [Gud er mishaget ved uorden, slaphed og overfladiskhed, uanset hvad det gælder. Dette er alvorlige mangler som ofte har ført at mandens følelser over for hustruen gradvis er aftaget, fordi han sætter pris på velopdragne børn og et ordentligt hjem. Dersom hustruen ikke har sans for orden og renlighed, eller optræder uden værdighed, kan hun ikke gøre hjemmet hyggeligt. Derfor må alle som svigter på disse punkter, anstrenge sig for at rette op (299) på manglerne. Det kristne hjem side 19] Selvdisciplin kan gøre meget for dem som mangler disse væsentlige kvaliteter. Søster R opgiver disse mangler og tror at hun ikke kan gøre mere end hun gør. Efter at hun er kommet i prøvelser og ikke kan se absolut fremgang i sig selv, er hun blevet modløs. Sådan må det ikke være. Hendes og hendes families lykke er afhængig af om hun vækker sig selv op og arbejder med alvor og iver for at gennemføre en absolut reformation på disse ting. Hun må påtage sig tillid og beslutsomhed; påtage sig kvinden. Hendes natur er at unddrage sig alt uprøvet. Ingen kan være mere beredt og villig end hende, hvor hun tror hun kan have heldet med sig. Hvis hende nye bestræbelser svigter, må hun prøve igen. Hun kan vinde hendes mands og børns respekt. ret
(299) Jeg fik vist at selvophøjelse har fået bror R til at snuble. Han har i sin familie og mod sin hustru vist en vis ophøjethed der smager af strenghed. Dette har drevet hende bort fra ham. Hun følte at hun ikke kunne sige noget til ham og har i sit gifte liv været mere som et barn, der frygtede en streng og ophøjet fader, end som en hustru. Hun har elsket, respekteret og forgudet sin mand upåagtet hans mangel på tillid. Min bror, du bør lægge dig en kurs der ville opmuntre din forskræmte kone til at støtte sig op af din store hengivenhed og dette vil give dig en chance, på en fin og kærlig måde at rette de fejl hun har, så langt som du er i stand til og til at indgyde hende tillid til hende selv. ret
(299) Jeg fik vist at du ikke havde den kærlighed til din hustru som du skulle. Satan har taget fordel af hendes mangler og dine fejl, så han kan arbejde for din families ødelæggelse. Du har ladet din hustrus skam komme ind i dit hjerte og din respekt er blevet mindre og mindre for den du har lovet at elske og værne om indtil døden skiller jer ad. ret
(300) Fare for at familieproblemer røbes
(300) Den 25.Oktober, 1868 blev din sag igen vist mig. Jeg fik vist at onde tanker og uretmæssige ønsker har ført til upassende handling og til overtrædelse af Guds bud. Du har vanæret din hustru og Guds sag. Du burde have udøvet en påvirkning for det gode i Guds sag. Men udøvelsen af en forkert fremgangsmåde i sager som du troede var af ringe betydning har gjort meget mere ondt. ret
(300) Bror R, du er nu i fare for at gøre din tros totale skibbrud. Du har begået en stor synd. Din synd med at dække til og forblinde deres øjne som har mistænkt dig for at fejle, er blevet ti gange større. Alle har ikke handlet så klogt og med så megen kærlighed og omsorg som Herren ville finde behag for, så du kunne indløses. Troede du ikke at Gud kunne se din forkerte handling da du prøvede at spille troskyldig? Troede du at han som gjorde mennesket ud af støvet og blæste livsånde i dets næsebor, ikke kan se hjertets agt og hensigt? Du har troet at hvis du skulle bekende dine synder ville du miste din ære - dit liv, som det var. Du troede at dine brødre ikke ville have tillid til dig. Du har ikke set sagerne i det rigtige lys. Det er en skam at synde, men altid en ære at bekende synd. ret
(300) Guds engle nedskriver nøjagtigt enhver handling, uanset hvor skjult og begravet du anså den for at være. Gud ser menneskets hensigter og alle dets gerninger. Ethvert menneske vil blive belønnet efter hvordan hans gerninger har været, uanset gode eller onde. Det som et menneske sår vil han også høste. Afgrøden vil ikke slå fejl. Høsten er sikker (301) og rigelig. Du har prøvet ar forblinde dine brødre med hensyn til din fremgangsmåde. Hvordan kunne du gøre dette, når du vidste at du var skyldig i Guds øjne? Hvis du værdsætter din sjæls frelse, så gør et gennemgribende arbejde for evigheden. ret
(301) Du vil få et rent spor bag dig ved den gennemgribende bekendelse. Du behøver en gennemgribende omvendelse - en forvandling af selvet ved fornyelse af dit sind. Din egenkærlighed må overvindes. Din selvagtelse må overvindes. Du må lære at værdsætte andre højere end dig selv. Din høje mening om din egne færdigheder må opgives og du må opnå en sagtmodig og stille ånd, som er af stor værdi i Guds øjne. ret
(301) Du har haft en ånd der har ført dig fra retskaffenhedens sti og nu er du i vanskeligheder. Tvivl og frygt og fortvivlelse griber dig. Der er kun en vej ud og det er ved bekendelse. Dit eneste håb er at falde på Klippen og gå i småstykker; hvis du ikke gør det, vil den med sikkerhed falde på dig og knuse dig til pulver. Nu kan du rette dine fejl; nu du kan indløse fortiden. Ved hjælp af et liv i godhed og sand ydmyghed kan du dog vandre med Guds accept i din familie. Måtte Herren hjælpe dig, under betragtning af den dom, til at arbejde for dit liv. Kære bror, jeg føler dyb interesse for dig. Du har vandret i mørke i nogen tid. Du er ikke kommet til din nærværende mørke tilstand på en gang. Lidt efter lidt har du forladt lyset. Du blev først opstemt og så fjernede Herren sin kraft fra dig, da du følte dig tilstrækkelig i din egen styrke. ret
(301) Du har været meget interesseret i musik. Dette har givet ubesindige, ukloge kvinder en lejlighed og de har betroet deres problemer til dig. Dette har fornøjet din stolthed, men det har været en snare for dig. Det har åbnet en dør for Satans tilskyndelser. Du har ikke gjort hvad du skulle. Du havde ingen adkomst til at høre det der blev talt til dig fra familierne. Disse (302) forbindelser har fordærvet dit sind, forøget din selvfølelse og ledt til onde tanker. Du har ladet dig bekende for nogle sentimentale kvinder som ønskede forståelse og at støtte sig til andre. Havde de en sund dømmekraft og stået selvstændig, med et mål i livet, elskede at gøre godt for andre, ville de ikke komme der hen hvor de skulle have andres forståelse. ret
(302) Du kender ikke det menneskelige hjertes bedrag. Du kender ikke Satans påfund. Nogle der længe har trukket på din forståelse, har en sygelig indbildning, en elskesyg, sentimental, evig iver efter at skabe sensation og gøre et stor postyr. Nogle er utilfredse med deres ægteskabsliv. Der er ikke nok romance i det. Novellelæsning har forvrænget hele den gode sans de før havde. De lever i en indbildsk verden. Deres indbildninger skaber en mand for dem som kun eksisterer i romaner og noveller. De snakker om upålidelig kærlighed. De er aldrig tilfredse eller lykkelige, fordi deres indbildning danner et livsbillede der er urealistisk. Når de møder realiteterne, kommer ned til det reelle livs simpelhed og tager livsbyrderne op i deres familier, som en kvindes lod er, så vil de finde tilfredshed og lykke. ret
(302) Du har bevaret de tanker der ikke er korrekte. Disse tanker har båret frugt. »Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.« Svig findes ofte i dine lave udtryk der kommer fra et dårligt tænkende og ondt ønskende hjerte. ret
(302) I nogen tid har dine fødder været vendt fra retskaffenhedens og renhedens sti. Du ved at din fremgangsmåde har mishaget Gud, at du overtræder hans hellige lov; (303) du ved at disse ting ikke kan skjules. I dit tilfælde vil Gud ikke lade sit folk bedrage. Din store synd består i at benytte dig af deres forståelse som ikke forstår dine krogede veje og derved splitte det sandhedsbekendende folks dømmekraft. Vi ynkedes over dig. Mit hjerte smertes for dig. For dig ser jeg intet andet end undergang, intet andet end et fuldkomment troens skibbrud. ret
(303) Vil du dække over dine synder og ikke lade dig mærke af noget? Gud siger at du ikke skal vinde fremgang. Men han som går til bekendelse og angrer sine synder skal finde nåde. Vil du vælge døden? Vil du selv udelukke himlens rige fordi du ikke vil opgive dit syndige hovmod? Dit eneste håb er at bekende hvor du har svigtet. Gud har ladet lys skinne på din stivej. Vil du vælge din egen fordærvede vej? Vil du kaste sandheden fra dig fordi den ikke vil understøtte dig i misgerning? Oh, bed om at »Sønderrive Hjerterne, ej eders Klæder.« Gør et gennemgribende arbejde for evighedens skyld. Gud vil være barmhjertig over for dig. Han vil bønfaldes til dit bedste. Han vil ikke foragte et sønderknust og angerfuldt sind. Vil du vende om? Vil du leve? Din sjæl er værd at frelse; den er værdifuld. Vi vil gerne hjælpe dig. ret
(303) Jeg så at du ikke er lykkelig. Du hviler ikke. Du føler dig forpint og dog afviser du at gå den eneste vej der vil bringe dig hjælp og håb. Din tilstand er elendig og du skader Guds sag meget. Din indflydelse vil ødelægge andre foruden dig selv. ret
(303) Hvis du nægter at komme til Gud og bekende dit frafald så han kan helbrede dig, er der intet håb for dig eller din stakkels familie i fremtiden. Ulykke vil følge i syndens fodspor. Guds hånd vil være imod dig og han vil overlade dig til Satans kontrol og du vil ledes som fange efter hans vilje. Du ved ikke hvilken vej du skal gå. Du (304) vil være som et menneske på havet uden et anker. Guds sandhed er et anker. Dette anker brydes du væk fra. Dine evige interesser ofres til kødets lyster, øjnenes lyster og stolthed over sig selv. Du er på det punkt hvor du bryder de bånd der ville redde dig fra fuldkommet fordærv. I forsøget på at rede dit liv, ved at skjule dine fejl, mistede du det. Hvis I på nuværende tidspunkt ydmyger jer selv for Gud, bekender jeres fejl og vender tilbage til ham af hele hjertet, kan jeres familie stadig nå at blive lykkelig. Hvis du ikke vil dette, men vælger din egen vej, er din lykke kommet til sin ende. ret
(304) Du har et stort arbejde at udrette. Du har været for efterladende. Dine ord har ikke været ophøjede, kyske og rene. Du har været adskilt fra det guddommelige og opdyrket de lave lidenskaber. Dit sinds intellektuelle og ædle kræfter blev underkastet dyriske lidenskaber. Du har ikke i nogen tid tilstræbt dig en korrekt opførsel. Du har ikke afholdt dig fra enhver skygge af ondt. Det er ikke længere sikkert for dig at gå denne kurs. ret
(304) Du har ikke holdt af din hustru som du skulle. Hun er en god kvinde. Hun har i lille målestok set dine farer. Men du har lukket dine ører for hendes advarsler. Du troede hun var jaloux, men sådan er hun ikke. Hun elsker dig og vil bære over med dig og tilgive og elske dig, uanset den dybe fejl du har gjort hende, hvis du blot vil vende om til lyset og gøre fortiden ren. Du må have en gennemgribende omvendelse. Hvis du ikke får dette, vil alle dine tidligere anstrengelser for at adlyde sandheden ikke frelse dig ej heller dække over dine tidligere fejl. Jesus forlanger en gennemgribende reformation; så vil han hjælpe dig og velsigne dig og elske dig og slette dine synder ud med sit eget kostbareste blod. Du kan indløse fortiden. Du kan rette dine veje og dog være til ære for Guds sag. Du kan udrette godt når du tager hold om Guds styrke (305) og i hans navn arbejde - arbejde for sin egen frelse og for andres bedste. ret
(305) Din familie kan blive den lykkeligste. Din hustru behøver din hjælp. Hun er som en opklamrende vin; hun behøver at læne sig op ad din styrke. Du kan hjælpe hende og lede hende frem. Du bør aldrig kritisere hende. Bebrejd hende aldrig hvis hendes anstrengelser ikke er hvad de burde være. Giv hende snare opmuntring med nænsomme og kærlige ord. Du kan hjælpe din hustru i at bevare sin værdighed og selvrespekt. Ros aldrig andres arbejde eller handlinger for hende så hun føler sit utilstrækkelig. I denne henseende har du været for rå og ufølsom. Du har været høfligere overfor dine ansatte end over for hende og har sat dem over hende i huset. ret
(305) Gud elsker din hustru. Hun har udholdt meget, men han har bemærket sig det hele og vil ikke holde dig skyldfri for de sår du har givet hende. Det er hverken rigdomme eller intelligens der giver lykke. Det er den moralske værdi. Sand godhed regnes i himlen at have betydning. Den moralske hengivenheds forhold bestemmer menneskets værdi. Et menneske kan have ejendomme og forstand og alligevel være værdiløs, fordi godhedens glødende ild aldrig har brændt på hans hjertes alter, fordi hans samvittighed er visnet ned, formørket og gjort mør af selviskhed og synd. Når kødets lyst styrer mennesket og de onde lidenskaber af kødelig natur får lov til at herske, fremhjælpes der skepsis mod den kristnes religions sande fakta og tvivl udtrykkes som om det var en særlig dyd at tvivle. ret
(305) Salomons liv kunne være bemærkelsesværdigt lige til dets slutning hvis dyderne blev bevaret. Men han omgav denne særlige nådegave med liderligt begær. I hans ungdom så han på Gud efter vejledning og stolede på ham og Gud valgte for ham og gav ham visdom der overraskede verden. Hans magt og (306) klogskab blev lovprist udover hele landet. Men hans kærlighed for kvinder var hans synd. Denne lidenskab kontrollerede han ikke i sin manddom. Hans hustruer forledte ham til afguderi og når han begyndte at gå ned af livets nedgangsstige, blev den klogskab Gud havde givet ham fjernet, han mistede sin karakterfasthed og blev mere som letsindige unge, der svæver mellem ret og forkert. Ved at opgive sine principper, har han sat sig selv i en ond cirkel og har således adskilt sig fra Gud, hans styrkes kildeudspring og grundvold. Han er gået væk fra principperne. Klogskab har været mere dyrebar for ham end Ophirs guld. Men, ak! Han blev bedraget og ruineret af kvinder. Hvilken lektie for vagtsomhed! Hvilket vidnesbyrd for manglen på Guds styrke på det allersidste. ret
(306) [I kampen, mod fordærvelse indefra og fristelse udefra blev endog den vise Salomo besejret. Man kan ikke uden fare tillade den mindste afvigelse fra den strengeste retskaffenhed. »Hold jer fra det onde i enhver skikkelse!« Når en kvinde omtaler sine familiebesværligheder eller klager over sin ægtefælle til en anden mand, bryder hun ægteskabsløftet; hun vanærer sin mand og nedbryder den skranke, der er oprettet for at bevare ægteskabsforholdets hellighed; hun slår døren vidt op og indbyder Satan vil at trænge ind med sine lumske fristelser. Dette er netop, hvad Satan ønsker. Dersom en kvinde kommer til en kristen broder med en beretning om sine ulykker, sine skuffelser og prøvelser, bør han altid råde hende til, at hvis hun må betro sine besværligheder til nogen, bør hun vælge søstre til sine fortrolige, så vil der ikke foreligge noget skin af ondt, som kan føre skam over Guds sag. Vejl f menigh bd. 2 side 205] ret
(306) Husk Salomon. Blandt mange folk var der ingen konge som ham, elsket af Gud. Men han faldt. Han blev ledt bort fra Gud og blev fordærvet ved at give efter for voldsomme lidenskaber. Dette er denne tidsalders fremherskende synd og dets (307) fremmarch er frygtelig. Bekendende sabbatsholderes er ikke rene. Der er dem der bekender sig til at tro sandheden og er fordærvede i hjertet. Og deres tåbeligheder og synd skal vise sig. Ingen andre end de rene og ydmyge kan dvæle i hans nærhed. »Hvo kan gå op på Herrens bjerg og hvo kan stå på hans hellige sted? Den med skyldfri hænder og hjertet rent, som ikke sætter sin hu til løgn og ikke sværger falsk.« »Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte; ikke bagtaler med sin tunge, ikke volder sin næste ondt og ej bringer skam over ven, som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter Herren, ej bryder ed, han svor til egen skade, ej låner penge ud mod åger og ej tager gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes."