(318) Kære søster T: Dine sorger er blevet mig bekendt og jeg skynder mig at skrive nogle få linjer. Min kære søster, jeg har det allerbedste bevis på at Herren elsker dig. I mit sidste syn fik jeg vist din sag iblandt andres. Jeg så at du har været plaget i fortiden med den forkerte opførsel som andre havde udvist; men samvittighedsfuld som du er og altid ivrig efter at kende det rigtige, var du meget følsom og anså din sag for værre end den var. ret
(318) Du har været plaget med sygdom i ganske lang tid. Du er en nervøs dyspeptiker. Hjernen er nøje forbundet med maven og dens kræfter er ofte kaldt til at hjælpe de svækkede fordøjelsesorganer da maven er svækket, presset og overfyldt. I den tilstand er dit sind formørket og dvæler almindeligvis på den mørke side og forestiller sig at Guds mørke mine hviler over dig. Du har troet at dit liv var nyttesløst, at det har været fyldt med fejl og forkerte handlinger. Kære søster, din syge helbredstilstand leder dig til denne fortvivlelse og modløshed. Gud har ikke forladt dig; hans kærlighed går stadig mod dig. Jeg så at du burde stole på ham som et barn lægger sig selv i sin mors arme. Gud er barmhjertig og god og fuld af medynk og medfølelse. Han har ikke vendt sig fra dig. ret
(319) (319) Du er meget følsom. Du har ikke kræfter til at kaste bekymringer, rådvildhed og skuffelser fra dig. Jeg så at Gud ville være en meget nærværende hjælp for dig hvis du blot ville lægge din lid til ham; men du bekymrer dig helt væk fra din dyrebare, hengivne Frelsers arme. »Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?« Hvilket et dyrebart løfte er dette! Vi kan kræve meget af vor gode himmelske Fader. Store velsignelser er os til gode. Vi må tro på Gud, vi må stole på ham og derved forherlige hans navn. Hvis vi undertiden overvældes af fjenden, kastes vi ikke bort, ikke svigtet og forkastet af Gud. Nej; Kristus kommer fra Guds højre hånd, han som også går i forbøn for os. »Synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." ret
(319) Jeg vil gerne sige, min søster, du behøver ikke at bortlægge al tillid. Din stakkels, skælvende sjæl, hvil på Guds løfter. Gør du dette vil fjendens lænker brydes, hans list vil være forgæves. Læg ikke mærke til fjendens hvisken. Gå frit frem, fortrykte sjæl. Vær af ved godt mod. Sig til dit stakkels fortvivlede hjerte: »Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!« Jeg ved at Gud elsker dig. Sæt din lid til ham. Tænk ikke på de ting som bringer sorg og pine; vend dig fra enhver ubehagelig tanke og tænk på den dyrebare Jesus. Dvæl ved hans frelsende magt, hans udødelige, uforlignelige kærlighed for dig, endda dig. Hvis du ikke kan stole på din egen tro, så stol på andres tro. Vi tror og håber for dig. Gud accepterer vor tro til din fordel. ret
(319) Du har forsøgt at gøre det rigtige og Gud er medlidende og ynkes over for dig. Vær glad og vink farvel til mørke og tvivl. Giver du efter for denne tvivl, vanærer du Gud. I troen er der fred og glæde i Helligånden. Tro (320) bringer fred og tillid til Gud bringer glæde. Tro, tro! min sjæl siger tro. Hvil i Gud. Han kan tage vare på det som du betror ham. Han vil gøre dig til mere end sejrherre ved hjælp af ham som har elsket dig. Måtte Herren velsigne og styrke din skælvende tro, er vor bøn. Vi betror dig disse få linjer og stoler på at de må gøre dig godt.