Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 56fra side411

ren side - tilbage

Sand kærlighed til hjemmet

(411)  Bror M: På Adams centeret fik jeg vist at du manglede uselviskhed meget medens du var på institutionen; du udøvede ikke den indflydelse du skulle. Du kunne have ladet dit lys skinne der, men du gjorde det ikke. Du forsømte ofte din pligt med hensyn til forlystelser. Du var ikke forsigtig og bar ikke ansvar. Du brød dig ikke om de aktive legemsøvelser. Du holder af din magelighed; du og hård arbejde er i strid med hinanden. Dette er egoistisk. Du lod institutionens ejendele falde hen og ødelægges, skønt det var din opgave at se at de bliv holdt ved lige og at alt var i orden og blev bevaret med største interesse og omhu som var det dit eget. Du var en utro forvalter. Hver gang du gav dig af med morskab, spillede kroket eller noget af den art, brugte du tid du blev betalt for og som ikke tilhørte dig selv. Du ville være lige så skyldig om du skulle tage penge som du ikke havde tjent og bruge dem på dig selv. ret

(411)  Brødrene Loughborough, Andrews, Aldrich og andre kender dig ikke. De værdsætter dig højt. Du udfylder (412) ikke den plads de har ansat dig til at udfylde. De dømte ikke rigtigt da de betalte dig så høj en pris for dit arbejde. Du fortjener ikke de penge du får. Du var meget langsom og lider megen mangel på energi. Du var ikke nok interesseret i at vågne op for at se og arbejde og du forsømte tingene frygteligt. ret

(412)  Min bror du er langt fra Gud; du er i en frafalden. Du har ikke ædel moralsk tapperhed. Du overgiver dig til dine egne ønsker i stedet for at fornægte selvet. I jaget efter lykke, har du deltaget i forlystelsessteder som Gud ikke kan billige og når du gør dette har du svækket din egen sjæl. [Min bror, du har meget at lære. Du føjer appetitten og du spiser mere end organismen kan omdanne til godt blod. Det er synd at spise for meget, selv om maden er af god kvalitet. Mange mener at når de ikke spiser kød og de fleste øvrige madsorter, kan de spise alt de orker af enkel, sund mad. Men dette er en misforståelse. Mange som bekender sig til at være helsereformens talsmænd, er ikke andet end frådsere. De lægger så store byrder på fordøjelsesorganerne at kroppens energi bliver udtømt bare for at kunne tage sig af overflødig mad. Forspisning har en deprimerende indflydelse på tankevirksomheden. Hjernens nerveenergi må sættes ind for at hjælpe maven i dens arbejde. At spise for meget, endog af den enkleste mad, afstumper hjernens følsomme nerver og derved svækkes hjernens vitalitet. At spise for meget er en større belastning på organismen end at arbejde for meget. Sindets energi svækkes mere ved at spise for meget. ret

(412)  Fordøjelsesorganerne må aldrig blive tynget hverken af madens kvalitet eller mængde. Organismen bliver overanstrengt når den må tage sig af overflødig mad. Al mad som organismen ikke mangler for at danne godt blod, er overflødig og bliver bare en byrde for kroppen. Denne overflødige mad kan ikke omdannes hverken til kød eller blod, men den bliver (413) en byrde for leveren og den sætter hele organismen i en sygelig tilstand. Maven bliver overanstrengt i sit forsøg på at blive kvit med den. Men derved opstår der en følelse af mathed, som let bliver forvekslet med sult. Uden at give fordøjelsesorganerne tid til at hvile ud efter et anstrengende arbejde, lægges der igen beslag på deres energi for at tage sig af et nyt overdådigt måltid og fordøjelsesapperatet sættes i gang igen. Kroppen får mindre næring fra store måltider, selv om de består af sund, mad end fra passende måltider som indtages til bestemte tider. ret

(413)  Min bror, din hjerne er sløv. En mand som spiser så meget som du gør, bør være optaget med fysisk arbejde. Motion er meget vigtig for fordøjelsen og for at holde både krop og sind i god form. Du trænger til hårdt fysisk arbejde. Du bevæger dig og bruger din krop som om den var af lavet af træ og som om det ikke fandtes elasticitet i den. Sund, aktiv motion er det du har brug for. Motion vil give dit sind ny kraft. Men du må passe på ikke at drive for kraftig motion og heller ikke for intense studier lige efter et tungt måltid. At gøre dette er at krænke helsens love. Med det samme vi har spist, stilles det store krav til nerveenergien. Hjernens energi sættes i aktivitet for at hjælpe maven. Fordøjelsesprosessen bliver hindret hvis hjernen eller kroppen bliver sat i tungt arbejde lige efter et måltid. Organismens energi som trænger til et bestemt arbejde, bliver på denne måde omdirigeret til at tage sig af en anden opgave. Råd og vink side 81-82] ret

(413)  [Du trænger til at være mådeholden i alle ting. Opelsk sindets højere og ædlere evner og de dyriske tilbøjeligheder vil miste sin styrke. Det er umulig for dig at vokse i åndelig kraft, så længe appetitten og lidenskaberne ikke er under fuld kontrol. Apostlen Paulus siger: »Men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet." ret

(414)  (414) Rejs dig op, min bror, jeg beder dig om dette og lad så Guds Ånd få lov til at trænge dybere ind end bare til det ydre. Lad Ånden trænge ned til de dybe kilder for alle dine handlinger. Du mangler faste principper og en bestemt handlekraft så vel i åndelige som i timelige ting. Du mangler alvor i dine anstrengelser. Mange er for lette i åndelighedens vægtskål, fordi de ikke vil fornægte deres appetit. Hjernens nervekraft er svækket og næsten lammet på grund af frådseri. Når sådanne mennesker går til Guds hus på sabbaten, kan de ikke holde øjnene åbne. De alvorlige appeller magter ikke at vække deres blytunge, følsomme hjerte. Sandheden bliver måske forkyndt med den dybeste indlevelse, men den formår alligevel ikke at vække deres moralske sanseevne eller oplyse deres forstand. Mon disse mennesker har tænkt på hvordan de kan ære Gud i alle ting? Råd og vink side 53-54] ret

(414)  Det er umuligt at have klare begreber om evige ting med mindre sindet er oplært at dvæle ved ophøjede emner. Alle lidenskaber må bringes fuldstændig under den moralske styrke. Når mænd og kvinder bekender sig til en stærk tro og alvorlig åndelighed, ved jeg at deres bekendelse er falsk hvis de ikke har fået deres lidenskaber under kontrol. Gud forlanger dette. Grunden til at et sådant åndeligt mørke er fremherskende er at sindet er tilfreds med en lavt niveau og ikke rettes opad til den rene, hellige og himmelske kanal. ret

(414)  Jeg så med hensyn til din familie, Bror M, at I ikke var lykkelige. Din hustru er skuffet og du har været skuffet. Din hustru forventede at finde en pænere person i dig, kultiveret og dannet. Hun har været meget ulykkelig. Hun er meget stolt. Hendes familierelationer på hendes mors side er ganske samvittighedsfulde, dog stolte og aristokratiske. Hun har stor del i disse karaktertræk. Hun er ikke åben. Det er ikke naturligt for hende at gå frem og vise følelser. Hun ser på følelserne mellem mand og hustru som svag og barnlig. Hun har følt at hvis hun viste følelser, ville (415) det ikke besvares af en fin ophøjet kærlighed, men af lidenskabernes lavere orden; da den vil styrkes og ikke den rene dybe hellige kærlighed. ret

(415)  Din hustru burde anstrenge sig meget for at komme ud af hendes tilbagetrukne forfinede tilbageholdenhed og opelske enkelhed i alle sine handlinger. Og når den højere orden af evner og anlæg vækkes i dig og styrkes ved brug, vil du bedre kunne forstå kvindens behov; du vil forstå at sjælen beder om en kærlighed af højere og renere orden end den der hersker i de dyriske lidenskabers orden. Disse lidenskaber er blevet styrket i dig da de er fremhjulpet og udøvet hos dig. Hvis du nu under frygt for Gud holder dit legeme i ave og søger at imødekomme din hustru med ren, ophøjet kærlighed, vil manglerne i hendes natur imødekommes. Tag hendes hjerte til dit hjerte, værdsæt hende højt. ret

(415)  Du har været hævet over skyerne og taget plads over din hustru. Du har ikke forstået dig selv. Du har haft en høj påskønnelse i din religiøse erfaring og vækst i det guddommelige liv. Disse ting har været til hindring, i stedet for at hjælpe din hustru. Hun var bange for dig, hun frygtede at du ikke virkelig forstod dig selv og at du ville gå for hurtigt. Jeres ægteskab her ikke været lykkeligt. I har ikke passet til hinanden. Din hustru har en forskræmt, frygtsom indesluttet natur. Du har fuldstændig undladt at forstå hende. Hun nøler og frygter for at gå frem fordi hun er bange for at det skal gå for hurtigt. Hun behøver selvtillid og bør fremhjælpe selvstændighed. ret

(415)  Bror M, du opmuntrer ikke din hustrus tillid. Du lider af mangel på høflighed og en vedvarende venlig agtelse for hende. Du viser nogle gange kærlighed, men det er en egoistisk kærlighed. Det er ingen principper hos dig der rækker dybt ned og understøtter alle dine handlinger. Det er ikke en egoistisk kærlighed, som hos dig fremkalder en stadig omtanke for hende og omhu for at have hende i dit selskab. Dette viser at du foretrækker hendes ledsagelse (416) frem for alle andre. Du har søgt efter dine egne fornøjelser, ladet hende blive alene hjemme og ofte bedrøvet. Du har udført dig sådan også før I flyttede til dette sted og du har fortsat sådan i en mindre grad fordi du har manglet anledninger eller påskud. ret

(416)  Din hustru vil med foragt ikke lade dig vide at hun lagde mærke til dine mangler. Hun er bange for dig. Havde du haft en virkelig kærlighed, som er naturlig for hende, ville du have fundet genklang i hendes hjerte. Du er for kold og hårdnakket. Til tider har du vist hengivenhed, men det har ikke vækket kærlighed tilbage fordi du ikke har været høflig og opmærksom og vist en god opmærksomhed for din hustru, ved at se efter hendes lykke. Du har for mange gange følt dig fri til at gå ud og forlyste dit selv uden at rådføre dig med hendes behag eller i det hele taget lykke. ret

(416)  Ægte, ren kærlighed er værdifuld. Den er i sin indflydelse himmelsk. Den er dyb og varig. Den er ikke stødvis i sin manifestationer. Den er ikke en egenkærlig lidenskab. Den bærer frugter. Den vil føre til stadige bestræbelser for at gøre din hustru lykkelig. Hvis du har den kærlighed, vil det komme naturligt at bestræbe sig på dette. Det vil ikke vise sig at være tvang. Hvis du går alene ud for at spadsere eller deltage i et møde, vil det være lige så naturligt som din vejrtrækning at tage din hustru med og søge at gøre hende lykkelig i dit selskab. Du anser hendes åndelige evner for ringere end dine egne, men jeg så at Gud var bedre tilfreds med hendes åndelighed end den du selv har. Du er ikke din hustru værdig. Hun er for god til dig. Hun er en skrøbelig og følsom plante; hun trænger til omsorg på en øm måde. Hun ønsker alvorligt at gøre Guds vilje. Men hun har en hovmodig ånd og er bange og for tilbageholden til at bebrejde. Det er ligesom døden for hende at være genstand for iagttagelse og kommentarer. Lad din hustru elskes, æres og beskyttes i ægteskabetsløftets fulde betydning og hun vil komme ud af denne reserverede, forkyndte tilstand som er naturlig for hende. ret

(416)  Lad en kvinde blot se at hun er påskønnet af hendes mand (417) og er dyrebar for ham, ikke kun fordi hun er nyttig og praktisk i hans hjem, men fordi hun er en del af ham selv og hun vil være modtagelig for hans hengivenhed og genspejle den kærlighed hun får. Lad din hustru være genstand for din særlige og hjertefølte opmærksomhed. Når du føler det sådan som Gud ville have dig til, vil du føle dig fortabt uden din hustrus selskab. Du tror at hendes tro ikke er det værd, dog vil den give hurtigere svar end den tro du har. ret

(417)  Bror M, du forstå ikke en kvindes hjerte. Du ræsonnerer ikke fra årsag til virkning. Du ved at din hustru ikke er så lykkelig og glad som du gerne ville se hende være, men du undersøger ikke problemet. Du analyserer ikke din opførsel for at se om problemet ikke er hos dig selv. Elsk din hustru. Hun hungrer efter dyb, oprigtig ophøjende kærlighed. Lad hende have det håndgribelige bevis at hendes omsorg og interesse for dig, der vises i hendes opmærksomhed for dit velbefindende, værdsættes og gengældes. Søg efter hendes mening og billigelse i hvad du foretager dig. Respekter hendes dømmekraft. Føl ikke at du ved alt hvad er værd at vide. ret

(417)  Et hjem med kærlighed i sig, hvor kærlighed udtrykkes i ord, udseende og handlinger, er et sted hvor engle holder af at vise deres tilstedeværelse og indvie scenen til lysstråler fra herligheden. Der har de ydmyge hjemmepligter en glans. Under sådanne omstændigheder vil ingen af livets pligter være ubehagelige for din hustru. Hun vil udføre dem med glæde og vil være ligesom en solstråle for dem omkring hende og hun vil være til velklang i sit hjerte for Herren. For øjeblikket føler hun at hun ikke har dit hjertes hengivenhed. Du har givet hende anledning til at have det sådant. Du udfører de nødvendigste pligter du har som familiens overhoved, men der er en mangel. Du har en alvorlig mangel på kærlighedens dyrebare indflydelse som leder til venlig omsorg. Kærlighed burde ses i udseendet og handlemåder og kunne høres i stemmens toneleje. ret

(418)  (418) Din hustru vover ikke at åbne sit hjerte for dig; for lige så snart hun ytrer en indstilling der er forskellig fra din, frastøder du den. Du taler så stærkt at hun ikke har mod til at sige noget andet. Du er ikke en af hjertet. Du tager standpunkt over hende og fastholder en holdning som om hendes bedømmelse og mening ikke havde betydning. Du anser dine åndelige evner for at være langt større end hendes. Min bror, du kender ikke dig selv. Gud ser på hjertet, ikke på ordene eller bekendelsen. Det ydre vejer ikke det samme for Gud som for mennesker. Et ydmygt hjerte og en sønderknust ånd værdsætter Gud. Vor Frelser kender til enhver sjæls livskonflikter. Han dømmer ikke efter udseende, men retfærdigt. ret

(418)  [Du har en fej indstilling. Når du danner dig en mening, tænker du ikke sagen ordentlig igennem og overvejer følgerne af at holde fast på dine opfattelser. Du knytter dem på en uovervejet måde ind i samtaler og bønner, selv om du ved at din hustru er uenig i dine synspunkter. I stedet for at vise respekt for hendes følelser og undgå at komme ind på de emner hvor modsætningerne er størst, har du med overlæg dvælet ved ømtålelige synspunkter. Med en nærmest ufølsom hårdhed har du givet udtryk for dine meninger, uden at tage hensyn til dem du omgås. Du har følt at andre ikke havde nogen ret til at hævde synspunkter som var forskellige fra dine. Sådanne frugter vokser ikke på det træ som Kristus har plantet. Det kristne hjem side 88] ret

(418)  I søster N's tilfælde så du ikke tingene i deres rette lys. Hvis hun var helbredt som svar på dine og andres bønner, ville det have vist sig at være en ruin for mere end to eller tre af jer. En klog Gud har opsyn med dette. Han kunne læse hjertets motiver og hensigter. ret

(418)  Din hustru har lige så meget ret til sin mening som du har til din. Hendes ægteskabsforhold udsletter ikke hendes identitet. Hun har et personligt ansvar. Du er ikke afklaret (419) før du tager tingene væk fra hende og viser en mere næstekærlig, Kristi lignende overbærenhed over for hende og betragter andre i det lys du selv ønsker at blive betragtet. Du har endnu at lære at »gøre intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv.« »Vær hverandre hjerteligt hengivne i broderkærlighed; kom hverandre i forkøbet med at vise ærbødighed! Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.« ret

(419)  Ledelse af bedemøder.
Jeg fik vist, bror M, at du mangler at få udført et stort arbejde for dig før du kan udøve en indflydelse i menigheden med at rette fejl og opdrage. Du har ikke den ydmyghed i sindet som kan nå Guds folks hjerter. Du er opstemt. Du behøver at undersøge dine motiver og dine handlinger for at se om dine øjne kun er rettet imod Guds herlighed. Hverken bror O eller du er særlig egnede til at imødekomme de unges behov og menighedens behov i almindelighed. I er ikke gået rigtigt ned i enkelhed for at forstå den bedste måde at hjælpe dem på. Det har ikke den bedste virkning for dig og bror O at I forlader jeres stole og sætter jer på platformen foran folk. Når I har den position, føler I at I må sige eller gøre noget som er efter den position I har taget. I stedet for at stå op og sig nogle få ord, gør I ofte lange bemærkninger, som virkelig skader mødet. Mange føler sig lettet når I sidder ned. Var I på landet var der kun få til at udnytte tiden, så ville sådanne bemærkninger være mere passende. ret

(419)  Herrens værk er et stort værk og der behøves kloge mennesker til at gå ind i det. Der er mangel på mennesker som kan indrette sig efter folkenes ønsker. Hvis I forventer at kunne hjælpe (420) folk må I ikke tage position oven over dem, men lige præcis i blandt dem. Dette er bror O's store fejl. Han er for hård. Det er ikke naturligt for ham at være ligefrem. Han ræsonnerer ikke fra årsag til virkning. Han vil ikke vinde hengivenhed og kærlighed. Han kommer ikke ned til børns forstand og taler på en rørende måde som vil smelte vej til hjertet. Han står op og tiltaler børn på en vis måde, men det gavner dem ikke. Hans kommentarer er generelt for lange og besværlige. Nogen gange kunne en fjerdedel af det han siger efterlade et bedre indtryk i sindet. ret

(420)  [De, som har med børn at gøre, bør undgå omstændelige forklaringer. Korte og klare bemærkninger vil have en god indflydelse. hvis der skal siges meget, så gør det kort og hyppigt. Nogle få velvalgte ord nu og da vil være til større gavn, end hvis det hele gives på én gang. Lange taler tynger små børns sind. For megen tale vil få dem til at føle lede ved selv åndelig belæring, ligesom forspisning tynger maven og formindsker appetitten, ja end og fører til madlede. Folks sind kan overfyldes ved for megen tale.] Arbejdet for menigheden, men især for de unge, bør være linje efter linje, regel efter regel, lidt her og lidt der. Giv tankesindene tid til at tilegne de sandheder du giver som føde. Børn må drages hen mod himlen, ikke hårdt, men meget blidt. [Barnet i Hjemmet side 34]
Battle Creek, Michigan, den 2.okt, 1868.

------------
ret

næste kapitel