(421) (421) Kære bror P: Jeg har adskillige gange forsøgt at skrive til dig, men er lige så ofte blevet forhindret. Jeg vil ikke længere udskyde det. For nogle dage siden mærkede jeg en ængstelse for dig. Sidste juni fik jeg vist noget om dig. Jeg blev ført tilbage i fortiden og vist din ustadige og omflakkende tilværelse. Du var uden Gud. Du har haft en hårdt og ligegyldigt liv. Dog så jeg at Gud i sin barmhjertighed mange gange sparede dit liv når det lod til at intet menneske i kraft og visdom kunne beskytte det. Du har været ude for barmhjertighedens mirakel. Skønt dit liv har været i overhængende fare, har Kristus, din Forsvarer, gået i forbøn til din fordel: "Fader, skån hans liv lidt længere. Han har været et ufrugtbart træ, som har besværet jorden; skær det alligevel ikke ned. Jeg vil tålmodigt vente lidt længere og se om det ikke vil bære frugter. Jeg vil indprente hans hjerte med sandheden. Jeg vil overbevise ham om synd." ret
(421) Jeg fik vist at Herren åbnede vej for dig til at adlyde og tjene ham. Dine skridt blev vist vestpå, hvor dine omgivelser ville være bedre for nådesvækst og hvor det ville være mindre svært for dig at danne karakter for himlen. Du kom ind i vor familie og blev taget til vore hjerter. Det var alt Herren gav ordre til. Du havde ikke den erfaring der var nødvendig for at leve et liv som Herren kunne billige. Du havde det sådan at du, på få måneder, kunne få mere lys og mere rigtig kundskab til den nærværende sandhed end du kunne få hvis du var forblevet i øst. ret
(421) Vor medlidende Ypperstepræst kendte til dine svagheder og dine fejl og lod dig ikke uden erfaring kæmpe med den store fjende i ugunstige omgivelser. Var du blevet i ___ ville du ikke have (422) beholdt sandheden. Den modstand du ville have fået ville vække din kamplyst og du ville vanære sandheden med en opfarende ånd; og så, som forhindringer i din kristne færd, vil du miste modet og opgive sandheden. Du har meget at være taknemmelig for. Dit hjerte burde fyldes med taknemmelighed for din elskende Frelser for hans barmhjertighed for dig, til dig som har misbrugt hans kærlighed så længe. ret
(422) Jeg fik vist at du var en usleben sten fra stenbruddet som behøvede megen tilhugning og polering før den kunne udfylde en plads i den himmelske bygning. Noget af dette arbejde er blevet gjort for dig; men, oh! der er et meget større arbejde endnu at gøre! Du har været meget ulykkelig. Du har oplevet livets rå side. Du har ikke været så lykkelig; men du var den som stod i dit eget lys og udelukket dig selv fra godt. I din ungdom har du skabt dig en utilfredshed; du ville ikke lade dig styre; du valgte at gå på din egen vej, uanset andres bedømmelse og råd. Du ville ikke underkaste dig din stedfader, fordi du ønskede at følge din egen vej. Han forstod ikke den bedste måde at lede dig på og du var besluttet på ikke at følge hans myndighed. Så snart han talte til dig, satte du dig i forsvarsstilling. Din kamplyst var stor og du ville slå alt og enhver der krydsede dine planer. Selv når du fik foreslået en bedre fremgangsmåde i dine planer og dit arbejde, ville du øjeblikkelig flygte. Du troede du fik kritik, troede du blev dadlet og græmmede dig over dem som var dine sande venner. Din indbildning var sygelig. Du troede at alle var imod dig og at du havde et overordentlig hårdt lod. Det har været hårdt, men det er hvad du gjorde det til. ret
(422) Din opførsel mod din stedfader var upassende. Han fortjente ikke den behandling af dig som han fik. Han havde fejl (423) og havde begået fejltrin, men når du var vågen for at se disse i dårligt lys så du ikke dine egne fejl. Under Guds forsyn var din hustru lammet af sygdomme. Hun var en hovmodig kvinde; men hun angrede sine synder og hendes anger blev godtaget af Gud. ret
(423) Den vej er blevet indskærpet på den højre og venstre side for at forhindre din færd mod fortabelse. Herren har bragt din uregerlighed og utæmmelighed til underkastelse af ham. Ved en blanding af dom og barmhjertighed er du bragt til anger. Ligesom Jonas, flygtede du, fra dine pligter, til havet. I sin forudseenhed Gud indskærpede din vej ved hjælp af prøvelser. Du kunne ikke få fremgang og blive lykkelig, fordi du ikke kunne lægge selvet bag dig. Du tog selvet og synden med dig. Du holdt fast i en utilfredshed og rastløs ånd og ville ikke gøre de pligter der lå på din sti. Du ønskede en forandring, et større arbejde. Din natur blev omflakkende. ret
(423) Den dyrebare Frelsers øje har været på dig, ellers ville du være efterladt i din ustabile tilstand og i dine synder og blive opgivet i karakterudviklingen og ynkelig over for skæbnen. Da du var i fremmedes land og i sygdommens stund, mærkede du i sørgelig grad din fortvivlede, trøstesløse tilstand. Du har hvileløst og smerteligt gennemgået lange nætter og tunge dage, væk fra din mor og søstre, uden andet end fremmede hænder til venlig tjeneste for dig og intet kristent håb til at støtte dig. ret
(423) Du ledte efter lykke, men fandt den ikke. Du tilsidesatte din moders råd og hendes bønner om ikke at overtræde Guds bud. Til tider har denne forsømmelse forvoldt dig bitterhed. Men jeg kan ikke gå ind i enhver enkelthed, for jeg er ikke stærk. Jeg vil dvæle ved de væsentlige ting der er vist mig. ret
(423) Jeg så at et arbejde ligger foran dig som du ikke kan begribe. Det er at dø i selvet, at korsfæste selvet. Du har et heftigt og (424) opfarende temperament, som du må holde nede. Du har pæne karaktertræk, som vil give dig venner hvis din heftighed ikke vandt. Du har en stærk tiltrækning for dem som viser interesse for dig. Selv om du forstår tingene rigtigt, du er samvittighedsfuld; men ofte handler du ud fra indskydelser, uden at stoppe op og tænke. ret
(424) Du bedømmer andre og giver kommentarer til deres metoder og veje, skønt du ikke forstår deres position i deres arbejde. Du ser tingene fra dit ståsted og derfra drager tvivl eller fordømmer den fremgangsmåde de har, uden at se sagerne åbent fra alle sider. Du har ingen kundskab til andres opgaver og bør ikke føle ansvar for deres handlinger, men gøre din pligt og overlade andre til Herren. Hold dig tålmodig, bevar freden og roen i sindet og vær taknemmelig. ret
(424) Jeg så at Herren havde givet dig lys og erfaring, så du kan se den overilede ånds syndighed og styre dine anfald. Så sikkert som du undlader dette, lige så sikkert vil du miste evigt liv. Du må overvinde denne sygelige indbildning. Du er ekstremt følsom og hvis et ord siges til fordel for noget der går imod din vej, så såres du. Du føler at du er til skamme og at du må forsvare dig selv, rede dit liv; og i dine alvorligste anstrengelser for at redde dit liv, mister du det. Du har et arbejde at gøre med at dø i selvet og opelske en overbærenhed og tålmodighed. Overvind den tanke at du ikke udnyttes rigtigt, at du er forkert på den, at nogen ønsker at presse eller skade dig. Du ser igennem falske øjne. Satan forleder dig til at tage dette fordrejede syn på tingene. ret
(424) Kære bror P, i Adams Centeret blev din sag igen vist for mig. Jeg så at du altid undlod at udøve sand selvbeherskelse. Du har gjort dig anstrengelser; men disse anstrengelser har kun nået det ydre, de har ikke rørt ved handlingernes (425) udspring. Dit heftige temperament skaber ofte oprigtig og smertelig sorg og selvfordømmelse. Denne lidenskabelighed vil, hvis den ikke undertrykkes, vokse til en vranten, kværulantisk ånd; faktisk er dette allerede i nogen grad over dig. Du vil føle dig fornærmet over alt. Hvis der skubbes og stødes på fortovet, bliver du fornærmet og et beklagelsens ord vil springe fra dine læber. Når du kører på gaden og ikke har fri bane, vil du et øjeblik være oprevet. Hvis du bedes om at vige til fordel for andre, irriteres og ærgres du og føler at din værdighed er trængt. Du vil vise alle den synd du er angrebet af. Dit ansigtsudtryk vil vise en utålmodighed og din mund vil altid synes parat til et vredt ord. Ligesom med brug af tobak er total afholdenhed fra denne dårlige vane det eneste sikre middel. En fuldstændig forandring må finde sted hos dig. Du føler ofte at du må være mere forsigtig. Du siger beslutsomt, "Jeg vil være roligere og mere tålmodig;" men derved oprør du blot mere ved det onde udad til; du indvilliger i at bibeholde løven og holde øje med ham. Du må gå videre end dette. Principfasthedens styrke alene kan fordrive denne ødelæggende fjende og bringe fred og lykke. ret
(425) Du har gentagende gange sagt: "Jeg kan ikke styre mit temperament." "Jeg må sige noget." Du mangler en sagtmodig og ydmyg ånd. Selvet helt i live og du står stadig vagt for at beskytte det mod ydmygelse eller forhånelse. Apostlen siger: »I er jo døde og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.« Dem som er døde fra selvet vil ikke tage det så nært og vil ikke være parat til at modstå alt som kan genere. Døde mennesker kan ikke føle. Du er ikke død. Hvis du var det og dit liv var skjult i Kristus, ville tusinde ting som du nu lægger mærke til og som plager dig, gå forbi som det ikke var værd at lægge mærke til; så ville du gribe efter det evige og ville være dette livs ubetydelige prøvelser overlegen. ret
(426) (426) »Også tungen er en ild. Som en verden af uretfærdighed.« »Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.« »Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.« »Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.« » Det ved I, mine elskede brødre. Enhver skal være snar til at høre, sen til at tale, sen til vrede; thi et menneskes vrede virker ikke det, som er ret for Gud.« »Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig." ret
(426) Vort store eksempel blev ophøjet til at være lige med Gud. Han var den øverstbefalende i himlen. Alle de himmelske engle glædede sig ved at bøje sig for ham. »Og når han igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: »Og alle Guds engle skal tilbede ham.« Jesus påtog sig vor natur og lagde sin herlighed, majestæt og rigdomme til side for at udføre sin mission, for at frelse det som er tabt. Han kom ikke for at blive tjent, men for at tjene andre. Jesus hævnede sig ikke da han blev udskældt, mishandlet og forhånet. »Han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt.« Skønt menneskers grusomhed forårsagede ham smertelige mærker af pisk og sår, truede han ikke, men overlod sig til ham som dømmer retfærdigt. Apostlen Paulus formaner sine brødre i Filippi: »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig.« Er tjeneren større end sin herre? Kristus har givet sit liv som et forbillede og vi vanærer ham når vi bliver skinsyg over enhver ringeagt og vi er parate til at harmes over enhver uretfærdighed, om den er formodet eller reel. Det er ikke bevis på ædelt sind når man er parat til at forsvare selvet og beskytte sin egen værdighed. Vi skulle (427) hellere lide uretmæssigt hundrede gange end såre sjælen med hævn, eller ved at give luft for vrede. Der kan vindes styrke af Gud. Han kan hjælpe. Han kan give nåde og himmelsk visdom. Hvis du beder i tro, vil du få; men du må våge i bøn. Våg, bed, arbejd bør være dit motto. ret
(427) Din hustru kunne være en velsignelse hvis hun blot ville påtage det ansvar det er hendes pligt at påtage sig. Men hun har undgået al ansvar i hendes liv og er nu i fare for at blive påvirket, i stedet for at påvirke dig. I stedet for at hun har en formildende, ophøjende indflydelse på dig, kan hun derimod komme til at tænke som du tænker, handle som du handler, uden at række dybt ud og i alle hendes handlinger blive vejledt af principper. Du viser medfølelse for enhver og, desværre, hjælper alle andre til at se tingene forkert. Hende som kan udøve en indflydelse for godt, har en ånd som smager af åndelig ladhed. Hun kvier sig imod at gøre gode gerninger hvis det ikke er behageligt. Hvad var Merozs synd? Han gjorde intet. Det var ikke på grund af store overtrædelser at de blev fordømt, men fordi de ikke kom frem og fik hjælp af Herren. ret
(427) Jeg fik vist at din hustru ikke forstår sig selv. I sin ungdom ville hun ikke være omsorgsfuld for andre og er ikke indstillet på at være det nu. Hun er tilbøjelig til at støtte sig til andre, snarere end til sig selv. Hun har ikke fremelsket ædel uafhængighed. For år siden burde hun have oplært sig selv til at bære byrder. hun er ikke sund og frisk. Hun er modtagelig for en sløvhedstilstand og har ikke tendens til aktivitet. Hun har ikke evnen til at sætte sig selv i arbejde hvis hun ikke ser at hun skal. Hun spiser næsten dobbelt så meget som hun burde. Alt hvad hun tager ned i sin mave, udover hvad hendes organisme kan omdanne til godt blod, forspildes og bebyrder naturen under dets bortskaffelse. (428) Hendes organisme er bebyrdet med en masse ting der forhindrer hende i hendes arbejde, hæmmer maskineriet og svækker livskræfterne. ret
(428) At give organismen mere mad end den kan omdanne til godt blod er årsag til en fordærvet blodkvalitet og belaster livskraften i meget højere grad end arbejde eller fysisk aktivitet. Denne overbespisning skaber en stor sløvhedstilstand. Hjernenerverne skal hjælpe fordøjelsesorganerne og er således hele tiden overbebyrdede, svækkede og lammede. Dette efterlader en sløvhedsfornemmelse i hovet og udsætter din hustru for lammelseschok når som helst. Det kræves ikke at hun skal opmuntres til at indstille arbejdet. Der ville ikke være noget mere farligere for hende end at være der hvor fysiske kræfter ikke skal bruges. Legemsøvelser er absolut nødvendig. Det vil styrke hendes legeme og sind. Når hun vækkes til ansvarlighed over for hendes position og ser fordelene som kommer af at have et mål i livet, vil hun ikke være tilbøjelig til at synke ned i ladhed og besværligheder. Hun lægger ikke sit hjerte i det hun arbejder med; derfor handler hun næsten som en maskine og føler at arbejde er en byrde. Hun kan ikke, selv om hun føler det sådan, indse at nyt liv og livskraft er et privilegium at have. Hun mangler ånd og kraft. Hun er for tilbøjelig til at fortabes i sløvhed og knugende bevidstløshed. Den tunge sløvhedstilstand hun mærker kan kun overvindes ved en sparsom kost, fuldstændig kontrol over hendes appetit og alle hendes lidenskaber og ved at få hendes vilje til at hjælpe hende med at gøre legemsøvelser. Hun mangler viljen til at sætte nervekraften i gang så hun kan modstå ladhed. ret
(428) Søster P, du kan aldrig være til nytte i verden hvis dine mål ikke er stærke nok og du overvinder denne uvillighed mod at påtage omsorg og bære byrder. Idet du daglig bruger de kræfter der er i dig, vil arbejdet blive mindre svært, indtil det vil blive naturligt for dig at gøre pligter og være omhyggelig og flittig. Du kan vænne dig selv til at tænke, (429) når du lægger mindre byrde på din mave. Denne byrde belaster hjernen. ret
(429) Du burde også have et mål i livet. Hvor der ikke er noget mål er der en tilbøjelighed til ladhed; men hvor der er tilstrækkeligt med betydningsfulde mål for øje, vil alle sindskræfter af sig selv komme i aktivitet. For at få gjort livet til en succes, må tankerne vedholdende rettes på livsmålet og ikke strejfe omkring og blive optaget med betydningsløse ting, eller tilfredsstilles med ørkesløse spekulationer, som er frugten af ansvarsløshed. Luftkasteller fordærver sindet. ret
(429) Tag den forhåndenværende opgave op. Udfør den med en vilje, af hele hjertet. Du burde beslutte dig for noget der kræver anstrengelser af mentale såvel som fysiske kræfter. Dit hjerte burde være i dit forhåndenværende arbejde. Den opgave der nu ligger foran dig er det arbejde som Himlen ønsker du skal udføre. At drømme om et arbejde langt væk og forestille sig en plan for fremtiden, vil vise sig at være nyttesløs og vil gøre dit uegnet for opgaven, hvor lille den end måtte være, som Himlen nu sætter for dig. Det burde ikke være din bestræbelse at gøre et stort arbejde, men at udføre arbejdet med glæde og godt som du ser du gør i dag. Talenter, til opdobling, er betroet i din varetægt. Du er ansvarlig for deres rette brug eller misbrug. Du skal ikke stræbe efter store ting for at gøre en stor gerning, men for at udføre dit beskedne arbejde. Forøg dine talenter, selv om de er få og lad din ansvarsfornemmelse over for Gud for deres rette brug hvile på dig. ret
(429) Du skal ikke regne med at undgå møjsommelighedens og prøvelser smerte og træthed i livet. Guds Søn tog del i den menneskelige form. Han var ofte træt i legeme og ånd. Han sagde: »Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig, så længe det er dag; der kommer en nat, da ingen kan arbejde.« Du bør stoppe dine fjerne drømme og få dine tanker til de nærværende pligter og udføre dem med glæde. ret
(430) (430) Denne verden er ikke den kristnes himmel. Den er blot et beredelsessted. Den er scenen for vor livskamp, vore konflikter og sorger; og det er vigtigt at vi alle har et fast greb på den bedre verden, der vil findes frem, når krigen er til ende og fred, glæde og lyksalighed skal nydes for evigt. Jeg så at I begge er i større fare for at lide troens skibbrud hvis I var sammen, fordi I ville se sagerne i et falsk lys. I har begge et stort arbejde for jer selv at udrette, men I er i fare for at forblinde jeres øjne på hinandens fejl. ret
(430) Søster P burde vogte sig for ikke at pirre sin mands hidsighed. Det gør hun når hun fortælle sin mand og sine formodede klagepunkter i den tro at hun kan opnå forståelse. Han ser tingene i et stærkt lys og føler noget dybt over for ting der ikke er værd at lægge mærke til. Hun må lære dette og forstå at det er i klogt at tie stille. Hun behøver udholdenhedens styrke. Det er meget lettere et få en ting i hovedet end at få den ud når den er kommet. Det er lettere at dvæle over en formodet fejl end at berolige eller styre følelserne når de nu er vakt. ret
(430) Bror P har egenskaber som ville være fortrinlige hvis de blev renset af en ren religions ophøjende indflydelse. Han kan være nyttig. Oprigtig gudsfrygt kan sætte ham i stand til at udføre hans opgaver godt i denne verden og gøre ham egnet til himlen. En himmelsk karakter må opnås på jorden, min bror, ellers vil du aldrig få den; derfor bør du straks gå ind i det arbejde du skal udføre. Du bør arbejde alvorligt på at opnå en egnethed for himlen. Lev for himlen. Lev af tro. ret
(430) Bror P, du er en usleben sten; men en dygtig arbejdsmands hånd er på dig. Vil du lade ham hugge og slibe dig og polere dig til den bygning som samles uden lyden af økse og hammer? Ikke et slag skal slås efter prøvetidens afslutning. Du må nu, i prøvetidens (431) stund, overvinde dit heftige temperament, ellers adskilles du til sidst fra Gud. ret
(431) Jesus elsker jer begge og vil frelse jer hvis I vil frelses på hans egen bestemte måde. I må have en erfaringsmæssig religion hvis I virkelig hungrer og trøster efter den. Gå til Gud i tro og ydmyghed og bed og i vil få; men husk at disciplen ikke er over sin Mester heller ikke tjeneren større end sin Herre. I skal værne om underdanighed og ydmyghed som var i Kristus.
Battle Creek, Michigan, 9. feb., 1869.