Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 58fra side431

ren side - tilbage

Flid og sparsommelighed

(431)  Kære bror og søster R: Jeg har søgt efter en lejlighed til at skrive til jer, men har været syg og ude af stand til at skrive til nogen. Men jeg vil forsøge at skrive nogle få linjer denne morgen. ret

(431)  Idet jeg fik vist opgaverne hvile på Guds folk med hensyn til de fattige, især enker og forældreløse, fik jeg vist at min mand og jeg var lige ved at påtage os de byrder som Gud ikke har lagt på os og derved nedsætte vort mod og styrke ved at forøge vore bekymringer og ængstelse. Jeg så at min mand kunne være som en far for jer, hellere end blot at forlade jer. Hans interesse for jer fik ham til at påtage en byrde som var udover hans pligt og som ikke har været til gavn for jer, men har skabt en afhængighed til jeres brødre. I så efter om de kunne hjælpe og begunstige jer, selv om i ikke arbejder så hårdt som de og I økonomiserer heller ikke altid som de mener I skal. ret

(431)  [Min bror og søster, det blev vist mig at I har meget at lære. I har levet over evne og I har ikke lært at vise økonomisk sans. Når I tjener meget, er det om at bruge pengene fornuftigst muligt. I følger smagen og appetitten, i stedet for at vise forsigtighed og klogskab. Fra tid til anden bruger I store summer (432) til mad som jeres trosfæller ikke har råd til. Pengene strømmer i det hele taget let ud af jeres lommer. Det kristne hjem side 293] ret

(432)  Søster R har et dårligt helbred. Hun føjer sig med sin appetit og lægger for stor en byrde på sin mave. Hun overbebyrder den med forspisning og giver den en mad af sådan kvalitet at hendes at meden ikke er den bedste til at give hendes organisme næring. Hendes mad indtages i voldsomme mængder og hun rører sig kun lidt; således belastes organismen hårdt. Efter det lys som Herren har givet os, er enkel mad det bedste der giver sundhed og styrke. Legemsøvelser er nødvendig for hendes sundhed. ret

(432)  Selvfornægtelse er en lektie som I begge stadig har at lære. Styr din appetit, bror R. Gud har givet dig en kraft og styrke. Det er af større værdi for dig end penge og burde værdsættes højere. Styrke kan ikke købes for guld eller sølv, huse eller jorde. Du har meget i besiddelse. Gud forlanger at du gør klogt brug af den styrke som han har velsignet dig med. Du er ligeså meget hans forvalter som et menneske med penge. Det er ligeså forkert af dig ikke at udnytte din styrke til det bedste som det er for en rig at tilbageholde sine rigdomme fordi det er behageligt. Du gør ikke de anstrengelser du burde for at underholde din familie. Du kan og gør det hvis arbejdet er lagt helt til rette for dig, men du anstrenger ikke dig selv for at få dig til at føle det er en pligt at bruge din tid og styrke til allerbedste fordel og i frygt for Gud. ret

(432)  Du har været i en branche som til tider ville give dig store fortjenester. Efter at du har tjent pengene har du ikke forsøgt at spare med henblik på tider hvor pengene ikke kom så let, men du har brugt meget på indbildte mangler. Havde du og din hustru forstået at det var en opgave Gud pålagde jer at fornægte jeres smag og jeres ønsker og skaffe underhold for fremtiden i stedet for at blot live for øjeblikket, kunne I nu have haft (433) gode kår og jeres familie havde haft livets bekvemmeligheder. I har en lektie at lære som I ikke burde være tilbageholdende for at lære. Det er at gå langt og kun udrette lidt. ret

(433)  Søster R har støtte sig for meget til sin mand. Hun har hele sit liv været for afhængig af andre efter forståelse, tænke på sig selv og gøre sig selv til centrum. Hun er blevet forkælet for meget og har ikke lært at hjælpe sig selv. Hun har ikke været den hjælp for sin mand, i timelige sager, som hun kunne være. Hun må lære at leve med de legemlige skavanker og ikke dvæle ved dem som hun gør. Hun må selv kæmpe livets strid; et personligt ansvar hviler på hende. ret

(433)  Søster R, dit liv er grebet forkert an. Du tillader dig at læse hvad som helst og al slags. Dine tanker har ikke godt af så megen læsning. Dine nerver oprives så længe du jager igennem historien. Hvis dine børn forstyrrer dig medens du er i gang med dette, så taler du irritabelt og utålmodigt. Du har ikke selvkontrol og holder derfor ikke dine børn med en fast, vedholdende hånd. Du handler ud fra impulser. Du forkæler dem og giver efter for dem og så er du irriteret og skælder ud og er hård. Denne ustadige måde er meget skadelig for dem. De behøver en fast, vedholdende hånd; for børn er lunefulde. De har brug for en regelmæssig klog og skønsom opdragelse. ret

(433)  Du kunne spare dig selv for megen forvirring hvis du ville påtage dig kvinderollen og handle ud fra princip og ikke fra impuls. Du har bildt dig ind at din mand er med i dine ideer, så du skal ikke stå alene. Du bør indse at hans opgave er at underholde hans familie. Du bør få dig selv til at fornægte dine ønsker og trang og ikke få ham til at føle at han må tilpasse sig selv til dig. Du har en rolle at spille med at bære livets byrder. du må være tapper og have sjælsstyrke. Vær en kvinde, ikke et lunefuldt barn. Du er blevet forkælet og har fået dine byrder båret for længe. Det er nu din pligt at fornægte din trang og dine ønsker og (434) handle ud fra principper; for din families nuværende og fremtidige gode. Du er ikke rask; men hvis du opelsker en tilfredshed og glæde, vil det hjælpe dig til at tage bedre vare på livet og også på det kommende liv. ret

(434)  Bror R, det er din pligt at gøre omhyggelig og klog brug af den styrkekraft Gud har givet dig. ret

(434)  Søster R, din hjerne er træt og overbebyrdet af at læse. Du burde fornægte din tilbøjelighed til at fylde dit sind med alt hvad det kan opsluge. Din levetid er ikke blevet brugt på den bedste måde. Du har ikke hjulpet dig selv, heller ikke dem omkring dig. Du har støttet dig mere til din mor end det har været godt for dig. Hvis du gjorde dig mere afhængig af kræfterne du selv havde, hvis du var mere afhængig af dig selv, ville du være lykkeligere. Nu må du bære dine egne byrder så godt som du kan og opmuntre din mand i at bære sine under hans arbejde. ret

(434)  Hvis du fornægtede din smag for læsning og selvpleje, havde du brugt mere tid til forsigtige legemsøvelser og havde du påpasseligt spist rigtig, sund mad, kunne du undgå mange lidelser. En del af disse lidelser var indbildte. Havde du styrket sindet til at modstå tilbøjelighederne, til at give efter for svagheder, ville du ikke have haft krampeanfald. Dine tanker ville trækkes væk fra dig selv til hjemmepligterne og holde dit hjem ordentligt, pænt og nydeligt. Megen læsning og tankerne bortledt af små ting, har ført til forsømmelse af dine børn og dine hjemmepligter. Der er nogle pligter Gud har givet dig at opfylde. ret

(434)  Du har haft for megen medlidenhed med dig selv. Du har tænkt på dig selv og blevet ved dine egne elendige følelser. Min søster, spis mindre. Gå i gang med fysisk arbejde og hellig dine tanker de åndelige ting. Lad ikke dine tanker dvæle ved dig selv. Opdyrk en tilfredshed og glæde. (435) Du snakker for meget om betydningsløse ting. Ved dette vinder du ingen åndelig styrke. Hvis de kræfter der bruges på snak blev helliget bøn, ville du modtage åndelig styrke og skabe velklang i dit hjerte for Gud. ret

(435)  Du har været styret af følelser, ikke af pligt og princip. Du har overgivet dig til hjemve og skadet din sundhed, ved at give efter for uro. Dine livsvaner er ikke sunde. Du behøver at forny dig. Ingen af jer er villig til at arbejde som andre arbejder, eller spise som dine brødre spiser. Hvis det er i jeres magt at få tingene så får I det. Det er jeres pligt at økonomisere. ret

(435)  I modsætning til din sag blev søster S' sag vist. Hun har et svagt helbred og har to børn at forsørge med hendes lavtlønnede syarbejde. I årevis har hun næsten ikke fået noget hjælp. Hun led af dårligt helbred, alligevel bar hun sine egne byrder. Her var faktisk et godgørende menneske. Se nu på dit eget tilfælde. Et menneske med en lille familie og en god portion kræfter. Alligevel skylder I andre noget, hele tiden. Det er helt forkert. I har en lektie at lære. Hos søster S, er sparsommelighed livets kamp. Her har du en stærk mands kræfter og kan dog ikke klare sig selv. I har et arbejde at gøre. I burde have en ensartet kost. Lev altid lige så simpelt som jeres brødre. Før helsereformen igennem. ret

(435)  Jesus udførte et mirakel og bespiste fem tusind og så lærte han en betydningsfuld lektie om sparsommelighed: »Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.« Opgaver, betydningsfulde opgaver hviler på jer. »Bliv ingen noget skyldige.« Var I svage, var er ude af stand til at arbejde, så ville jeres brødre have pligt til at hjælpe jer. Alt hvad I behøvede af jeres brødre da I flyttede sted var en god start. Hvis du var så stræbsom som du burde være og du og din hustru kun ville leve af dine midler, kunne I (436) have undgået at komme knibe. Du bliver nød til at arbejde for lille løn så vel som for en stor. Flid og sparsommelighed kunne sætte din familie inden længe i en gunstigere situation. Gud ønsker at du skal forvalte din styrke trofast. Han ønsker du skal bruge den så din familie kommer over trange kår og afhængighed til andre.
Battle Creek, Michigan, 22.marts, 1869.

------------
ret

næste kapitel