Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 59fra side436

ren side - tilbage

Modstand opflammes

(436)  Kære søster T: Jeg har fået vist at dit religiøse liv har en stor fejl. Du har været for kamplysten. Selv om det er din forret at tænke og handle for dig selv, er du gået for langt. Du har været mere selvstændig end ydmyg. Du har opført dig sådan at du snarere irriterer end beroliger. Det har været nødvendigt for dig at stå fast for at forsvare sandheden; alligevel har du ofte fejlet ved ikke at have den sagtmodighed og stille ånd som Gud vurderer til en høj pris. I din familie har du mødt modstand og en tydelig usmag for sandheden, men du har ikke imødekommet disse prøvelser på bedste måde. Du har snakket for meget og været for bestemt. Du har blandet for lidt kærlighed og ømhed i dit arbejde for din familie, især for din mand. Du er i fare for at føre tingene til yderligheder, overdrive sagerne og såre i stedet for at helbrede. Uanset om du opgiver din dømmekraft og ikke ofterer sandhedens principper, vil dette være det bedste, selv hvis du tror du har ret. Du har et ansvar, en identitet, som ikke kan forenes med din mands. Alligevel er der et bånd som gør jer til ét og i mange henseender ville det, hvis du var mere bøjelig, være langt bedre for din mand, dine børn og dig selv. Du er (437) for fordringsfuld. Du forsøger ikke at vinde dem der er anderledes fra dig. Du er hurtig til at finde fordelene og du får noget ud af dem. Hvis var mere overbærende opblandet med liflig kærlighed og hvis du for Kristi skyld sprang mange ting over og ikke tage dem med hjem og skabe ubehageligheder, ville indflydelsen være bedre og mere smagfuld. Du behøver kærlighed, øm medynk og hengivenhed. ret

(436)  Du ser sandheden og så afgrænser du hvordan det og det skal gøres; og hvis de ikke lever op til de afgrænsninger du har sat; vil du unddrage dig for dem. Du kan ikke vinde fællesskab med dem; kærligheden, for dem, dør ud i dit hjerte, skønt de er ligeså nær det rigtige som du. Du gør dig selv fjender skønt du burde have venner. I dit temperament, er du ivrig og overbevist og når du ser sandhedens punkter, fører du dem til yderligheder. Således afviser du personer, i stedet for at vinde dem og binde dem til dit hjerte. Du ser på de ubehagelige karaktertræk hos dem du omgås og dvæler ved deres tilsyneladende selvmodsigelser og fejl og overser deres forsonende træk. Jeg blev henvist til dette skriftsted: »I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!« Her, min kære søster, er noget du, med gavn, kan meditere og spekulere over. Se på de gode træk hos dem du omgås og se så lidt så muligt på deres fejl. Du er for krigerisk og kaster tingene ud i forvirring og strid. Du må ændre dit liv og din karakter hvis du skal i klasse med dem der hører ordene: »Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn.« Lad intet andet end venlige og kærlige (438) ord falde fra dine læber med hensyn til dine familiemedlemmer eller menigheden. ret

(438)  Du må åbne dit hjerte op for kærlighed, for den kærlighed som dvæler i Jesu skød. Skulle din Frelser behandle dig som du behandler dem du er anderledes fra, ville du med sikkerhed bringes i stor pine. Så ville det næsten var håbløst for dig. Men jeg takker Herren for at vi har en barmhjertig ypperstepræst som kan røre ved vor svaghedsfornemmelser. Du har haft problemer med andre og opført dig på en måde som himlen ikke kan anerkende. Du har et arbejde at udrette med at lade Guds nådes blødgørende indflydelse gå ind i dit hjerte; opsøge sagtmodighed, opsøge retfærdighed. ret

(438)  Du er nidkær for sandheden. Du holder af den og ønsker at investere i den. Dette er i orden, men pas på at de regler du giver andre følges op af dit eksempel. Du må søge efter fred. Dette kan du uden at ofre et eneste sandhedsprincip. Du har raset og kæmpet på din vej og du skal nu formildne din påvirkning mod andre, forsøde den, mildne den, i stedet for at fremkalde en modstand. Du har haft en stor selvtillid og selvfølelse og du har været selvophøjet. Nu behøver du at ophøje Jesus og efterligne hans harmløse liv, hos hvem fred altid følger efter. ret

(438)  Du, min søster, vil vise dig at være en prøvelse for Guds folk hvis du ikke vil lære og er villig til at få råd. Du må ikke fortsætte med at tro du ved alt. Du har endnu meget at lære for du kan være fuldkommen for Gud. Den lifligste og bedste lektie at lære vil være ydmyghedens. »Lær af mig,« siger den ydmyge Nazarer; »thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Denne sagtmodighedens, overbærenhedens, tålmodighedens og kærlighedens lektie har du endnu at lære og praktisere. Du kan blive til velsignelse. Du kan hjælpe dem der har brug for hjælp; men du må lægge dit målebånd bort, (439) for det er ikke til dit brug. Han som dømmer fejlfrit, som forstår vor faldne, fordærvede naturers svaghed, sætter selv standarden. Han vejer med helligdommens vægt og hans nøjagtige mål skal vi alle acceptere. ret

(439)  Du begår fejl i din opførsel over for din mand. Du må opelske en større venlighed og ærbødighed mod ham. Du er for nøjeregnende. Du går til yderligheder og skader din egen sjæl og sandheden. Du gør sandheden frastødende og får sjæle til at være bange for den. Lad kærlighed formildne dine ord og give dine handlinger harmoni og så vil du finde en forandring hos dem du omgås. Der vil være fred, enighed og harmoni i stedet for strid, skinsyge og uenighed. Lad kærlighed og mildhed udøves især over din familie og I vil få en stor velsignelse.

------------
ret

næste kapitel