(55) Kære bror og søster G: Jeg har i nogen tid tænkt på at skrive til jer. Da det lys som Herren havde givet mig kom tydeligt til mig, pressede nogle ting sig kraftigt ned i mit sind medens jeg stod for forsamlingen i ___. Jeg havde håbet at du ville komme til et andet møde og at arbejdet som der var begyndt kunne være fortsat. Men jeg er ked af at se at da vore brødre deltog i et konferensmøde, følte de ikke i almindelighed betydningen af at berede sig til mødet. I stedet for at hellige sig til Gud før de kom, ventede de med at berede sig til de var kommet til mødet. De kommer hjem sammen med de andre og de ting som de har ladet bag sig betragtes af meget større værdi og betydning end hjertets beredelse for hans komme. Derfor går næsten alle derfra uden at have det bedre end da de kom. Disse møder er forbundet med store udgifter og hvis dem som kommer ikke har fået et udbytte, er der et tab for dem og de gør arbejdet usædvanligt hårdt for dem som mærker arbejdets byrde på sig. Vore folk forlod det konferensmøde meget hurtigt. Vi kunne have set et særligt arbejde fra Gud, hvis vore folk var blevet der og engageret sig i arbejdet. ret
(56) (56) Søster G, jeg har et budskab til dig. Du er langt fra riget. Du holder af denne verden og denne verden har gjort dig, kold, selvisk, streng og gerrig. Den store interesse for dig er de kraftfulde og mægtige dollars. Du ved så lidt om hvordan Gud ser på én i din tilstand. Du er i et frygteligt bedrag. Du er tilpasset verden i stedet for at forvandles ved fornyelse af dit sind. Der er i stor grad eksempler på selviskhed og egenkærlighed i dit liv. Du har ikke overvundet denne ulykkelige mangel i din karakter. Hvis dette ikke afhjælpes, vil du miste himlen og din lykke her vil blive helt spoleret. Dette har allerede været tilfældet. Den mørke sky som har fulgt dig og har overskygget dit liv, vil blive større og mørkere indtil hele din himmel er fuld af skyer. Du kan vende dig til højre og der vil ikke være noget lys og til venstre og du kan ikke opdage en stråle. ret
(56) Du laver problemer for dig selv når der ikke er problemer, fordi du ikke har ret. Dine beklagelser og gerrighed gør dig ulykkelig og mishager Gud. Igennem dit liv har du set på dig selv og søgt efter at gøre dig selv lykkelig. Det er usselt arbejde, der ikke har noget udbytte. Jo mere tid du bruger her des værre vil tabet være. Jo mindre du gør ud af at tjene dig selv, des større vil frelsen være fra din side. Du er fremmed over for uegennyttig, uselvisk kærlighed og fordi du ikke ser nogen særlig synd ved ikke at have disse dyrebare træk vil du ikke være omhyggelig med at opelske dem. ret
(56) [Du var glad for din mand og giftede dig med ham. Du vidste at dette også var et løfte om at blive mor til hans barn. Men jeg indså at du ikke strakte til dette område. Du mangler flere væsentlige egenskaber. Du er ikke virkelig glad for barnet til den mand du har knyttet dig til. Medmindre der sker en fuldstændig forandring med dig og dersom du ikke ændrer din opførsel og din måde at styre hjemmet på, kommer du til at ødelæggere dyrebare ædelstene som er overladt til dig. Kærlighed, udtryk for hengivne følelser, er en væsentlig del af (57) opdragelsen.] Du er gennemgående for selvisk til at elske andres børn. Jeg fik vist at frugten af dit ægteskab ikke trivedes og bliver velsignet med styrke, liv og sundhed og Guds Ånd vil overlade dig til dig selv, medmindre du forsøges og prøves helt igennem og retter de ting op som du er mangelfuld i. Idet din selviskhed lammer og ødelægger de unge hjerter omkring dig, så vil Guds forbandelse også lamme også ødelægge din selviske kærligheds og ægteskabsløfte. Og hvis du fortsætter din selviske kurs, vil Gud komme endnu tættere til dig og fjerne dine afguder, den ene efter den anden fra dit ansigt, indtil du må ydmyge dit stolte, selviske ikke-undertrykte hjerte for ham. [Det kristne hjem side 211] ret
(57) Jeg så at du ville få et frygteligt regnskab at aflægge på Guds dag på grund af dit ufuldendte hverv. [Du gør livet surt for de små - særlig for døtrene. Hvor er varmen og hengivenheden, den kærlige omsorg og den tålmodige overbærenhed? Hadet er flyttet ind i dit vanhellige hjerte og drevet kærligheden ud. Din mund flyder over af dømmende ord. Der er længe imellem hver gang du taler rosende og opmuntrende til barnet. Den hårde og frastødende måde du opfører dig på og den ufølsomme holdning, virker på dine døtre som vinterstorme og hagl på en lille blomst. Den bøjer sig hid og did i stormkastene indtil livet ebber ud og den ligger der knust og ødelagt. ret
(57) Den måde du styrer hjemmet på, vil gradvis udtørre kærlighedens kilde og knuse glæden og håbet i barnesindet. Det sørgmodige udtryk i dine døtres øjne vækker ikke medfølelse hos dig. I stedet behandler du dem med utålmodighed og åben afsky. Om du blot vil, kan du forandre deres ansigtsudtryk fuldstændig, sådan at det bærer præg af liv og tillidsfuld glæde.] "Ser Gud ikke? Har han ingen kendskab til dette?" var englens ord. Han vil hjemsøge for disse ting. Du tog dette ansvar frivilligt på dig, men Satan har benyttet sig af din ulykkelige, uindtagende og ikke-elskende natur, (58) og det viser sig nu i al sin vanskabelse og urigtigt og ukueligt omhegner du det som med jernbånd. [Børn er som regel flinke til at læse ansigtsudtrykket hos moderen. De mærker straks om hun er glad for dem eller ikke. Du er ikke klar over hvad du virkelig gør. Skal man ikke vise ømhed når man ser det sørgmodige ansigt og hører sukkene fra et nedtrykt hjerte som længes efter kærlighed?] Nej du gør ikke. Det sætter barnet i en stadig større afstand fra dig og det samme bliver du. samme s 211] ret
(58) Jeg så at faderen ikke gjorde det som en far skal. Gud er ikke tilfreds med hans stilling. Andre har stjålet faderens hjerte fra blodet af hans blod og ben af hans ben. Bror G, din skarpsindighed har været meget mangelfuld. Som hjemmets overhoved, burde du have taget et standpunkt og ikke ladet tingene gå som de har gjort. Du har set at tingene ikke var rigtige og har nogen gange været bekymret, men frygten for at mishage din nuværende hustru og lave en ulykkelig strid i din familie har ledt dig til tavshed hvor du burde tale. Du er ikke afklaret i den sag. Dine børn har ingen mor som kan tale for deres sag, som med kloge ord kan beskytte dem fra kritik. ret
(58) Dine børn og alle andre børn [som er blevet frarøvet moderens ømme kærlighed, har lidt et næsten uopretteligt tab. Ingen kan fylde pladsen efter en mor. Men når en kvinde vover at påtage sig moderens ansvar, hviler der en særlig stor byrde på hende. Ved at anstrenge sig til det yderste for at behandle børnene så kærlig og overbærende som mulig, kan stedmoderen til en vis grad erstatte tabet af moderen.] Du, bror G har været lige som en sovende mand. Tag dine børn til dit hjerte. Omfavn dem med dine beskyttende arme, elsk dem ømt. Hvis du ikke gør dette, vil »fundet for let« være skrevet imod dig. [samme s 58] ret
(59) (59) Der er et arbejde for jer begge der skal gøres. Læg for evigt jeres knurren bort. Bror G, lad ikke din hustrus nøjeregnende og gerrige indstilling styre dine handlinger. Du har drukket af det samme åndsbæger og I har begge bestjålet Gud. Armodets forsvar er over jeres læber, men himlen ved at det er forkert, alligevel vil dine ord være ganske ægte; I vil blive virkelige fattige, hvis I fortsætter med at værne om verdenskærlighed. »Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spørger: »Hvorved har vi bedraget dig?« Med Tienden og Offerydelsen! I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folket gør det!« Fjern denne handlemåde så hurtig så muligt. ret
(59) Bror G, som Guds forvalter, se på ham. Det er ham du skal aflægge regnskab til for din forvaltning, ikke til din hustru. Det er Guds midler du handler med. Han har blot lånt dig det en lille stund for at sætte dig på prøve, for at se om du vil »være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre«, danne sig en god grundvold mod Den-kommende-tid, så I kan gribe et evigt liv. Gud vil afkræve sine egne med renter. Måtte han hjælpe jer til berede jer for dommen. Lad selvet blive korsfæstet. Lad Åndens dyrebare nådegaver leve i jeres hjerter. Vend jer fra verden med dens fordærvede lyster. »Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.« Hvis jeres bekendelse er lige så stor som himlen og I alligevel er selviske og verdens-elskende, kan I ikke få nogen del i det rige som er helliget, den rene og hellige. »Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.« Hvis din skat er i himlen, vil dit hjerte være der. I vil tale om himlen, evigt liv, den udødelige krone. Hvis I samler jer rigdomme på jorden, vil I tale om jordiske ting og bekymre sig om tab og vinding. »Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?" ret
(60) Der er lys og frelse til jer hvis I blot føler at I må få det og hvis ikke - gå fortabt. Jesus kan frelse til det yderste. Men søster G, hvis Gud nogensinde har talt til mig, så er du, for dig selv, frygteligt bedraget og du må have en gennemgribende omvendelse, ellers vil du aldrig være én af dem som kommer sig efter stor trængsel og har vasket sine klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.