(439) Den 2.oktober, fik jeg vist Guds bekendende folks sande tilstand. Mange af dem var i stort mørke og synes alligevel at være ligegyldige for deres sande tilstand. For manges vedkommende synes deres fornemmelse at være lammet over for åndelige og evige ting, medens deres sind synes at være helt vågne over for deres verdslige anliggender. Mange værnede om afguder i deres hjerter og udøvede synd som adskilte dem fra Gud og fik dem til at være mørkets personer. Jeg så at kun få som stod i lyset, havde dømmekraft og åndelig klarhed til at opdage disse anstødsstene og fjerne dem fra vejen. Mennesker som stod i meget ansvarsfulde stillinger i arbejdets hjerte sov. Satan har lammet dem for at hans planer og påfund ikke kan ses, så han er aktiv for at fange, bedrage og ødelægge. ret
(440) (440) Nogle som har skildvagtens opgave at advare folket for fare har opgivet deres vagt og lagt sig til ro. De er upålidelige skildvagter. De forbliver passive, skønt deres listige fjende går ind på borgen og arbejder med held på deres side med at rive det ned som Gud har befalet skal bygges på. De ser at Satan bedrager de uerfarne og intetanende; alligevel tager de det hele med ro, som om de ikke havde nogen særlig interesse, som om disse ting ikke vedkom dem. De frygter intet særligt; de ser ingen grund til at slå alarm. For dem synes alt at gå godt og de ser ingen nødvendighed for at udstøde de advarende basuntoner som de hører frembæres i de tydelige vidnesbyrd, for at vise folk deres overtrædelser og Israels hus deres synder. Disse irettesættelser og advarsler forstyrrer de sovende, magelige følelsers fred. De er ikke tilfredse. De siger i hjertet, omend ikke i ord: "Dette er uønsket. Det er for strengt, for hårdt. Disse mennesker er unødigt forvirrede og for ivrige og synes uvillige til at give os nogen hvile eller ro. "I påtager jer for meget, I mener at hele forsamlingen er hellig, enhver af dem." De er ikke indforståede med at vi skulle have nogen trøst fred, eller lykke. Det er aktivt arbejde, slid og uophørlig vagtsomhed alene som vil tilfredsstille disse ufornuftige utilfredse vagtfolk. Hvorfor profeterer de ikke behagelige ting og råber: fred, fred? Så vil alt gå glat." ret
(440) Sådan har mange mennesker det. Og Satan jubler over sit held med at styre så mange kristendomsbekenderes tanker. Han har bedraget dem, lammet deres følelser og plantet sit helvedes bander lige i deres midte og de er så fuldstændigt bedragede at de ikke ved det er ham. Folk har ikke dannet sig udskårede billeder, alligevel er deres synd ikke mindre i Guds øjne. De dyrker mammon. De elsker verdslig vinding. Nogle vil ofre noget af deres samvittighed for at vinde deres mål. Guds bekendende (441) folk er selviske og egenkærlige. De holder af denne verdens sager og har fællesskab med mørkets gerninger. De har behag i uretfærdighed. De har ikke kærlighed mod Gud og heller ikke for deres næste. De er afgudsdyrkere og er værre, langt værre, i Guds øjne end hedninger der tilbeder udskårede billeder og ikke kender til en bedre vej. ret
(441) Kristi efterfølgere er pålagt at komme ud af verden og adskille sig og ikke røre det urene og de har løfte om at blive medlem af den Højeste blandt den kongelige families sønner og døtre. Men hvis betingelserne ikke er opfyldt fra deres side, vil de ikke og kan ikke, virkeliggøre løftets fuldførelse. En bekendelse til kristendom er intet i Guds øjne; men sand, ydmyg, villig lydighed til hans betingelser betegner børn han har antaget, modtagere af hans nåde, deltagere af hans store frelse. Disse vil være særlige, et skue for verden, for engle og for mennesker. Deres særlige hellige karakter vil være genkendelig og vil tydeligt adskille dem fra verden, fra dens hengivenhed og lyst. ret
(441) Jeg så at kun få blandt os svarer til denne beskrivelse. Deres kærlighed til Gud er i ord, ikke i handling og i sandhed. Deres handlemåde, deres gerning, bevidner om dem at de ikke er lysets børn med mørkets. Deres gerninger er ikke blevet udført i Gud, men i selviskhed og i uret. Deres hjerter er fremmede for hans fornyende nåde. De har ikke erfaret den forvandlende kraft som leder dem til den vandring som selv Kristus vandrede. Dem som er levende grene på den himmelske Vin vil få del i vinens saft og næring. De vil ikke være visnede og frygtløse grene, men vil vise liv og livskraft og vil blomstre og bære frugt til Guds ære. De vil sørge for at forlade al synd og blive fuldkommen hellige under frygt for Gud. Ligesom det tidligere Israel har menigheden været ulydig mod sin Gud ved at (442) forlade lyset, forsømme pligter og misbruge sit ophøjede privilegium som er at være speciel og hellig i karakteren. Hendes medlemmer har brudt deres pagt med at leve for Gud og kun ham. De har bundet sig sammen med selviskhed og verdenskærlighed. Stolthed og kærlighed til fornøjelser og synd er der værnet om og Kristus er gået bort. Hans Ånd er dæmpet i menigheden. Satan arbejder side om side med bekendende kristne; dog er de så blottet for åndelig dømmekraft at de ikke kan opdage ham. De har ikke arbejdets byrde. De højtidelige sandheder som de bekender sig til at tro er ikke en realitet for dem. De har ikke en virkelig tro. Mænd og kvinder vil ikke omsætte hele deres tro i handling, den tro som de i virkeligheden har. På deres frugter skal I kende dem. Ikke deres bekendelse, men den frugt de bær, viser træets karakter. Mange har en formel gudsfrygt, deres navne er i menighedsprotokollerne; men de har en plettet optegnelse i himlen. Sekretærenglen har nøjagtig skrevet deres handlinger ned. Enhver selvisk handling, ethvert forkert ord, enhver uopfyldt pligt og enhver skjult synd, med alt listig snughed, er nøjagtig skrevet i fortegnelsesbøgerne af sekretærenglen. ret
(442) Rigtig mange som bekender sit som Kristi tjenere er ingen af hans. De bedrager deres sjæle til deres eget fordærv. Selv om de bekender sig som Kristi tjenere, lever de ikke under lydighed til hans vilje. »Ved I ikke, at når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder, enten under synden til død eller under lydigheden til retfærdighed?« Mange adlyder en anden mester selv om de bekender sig til at være en Kristi tjener og arbejder dagligt imod den Mester som de bekender sig til at tjene. »Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon«. ret
(442) Jordiske og selviske interesser engagerer Guds bekendendes folks (443) sjæl, sind og styrke. I alle hensigter og mål er de mammons tjenere. De har ikke erfaret en korsfæstelse fra verden, med dets hengivenhed og lyster. Men få iblandt de mange som bekender sig som Kristi efterfølgere kan sige i apostlens sprog: »Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig og jeg for verden.« »og det er ikke længer mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.« Hvis villig lydighed og sand kærlig karakteriserer Guds folks levend, vil deres lys skinne med en hellig klarhed for verden. ret
(443) De ord som Kristus rettede mod sine disciple blev tilegnet alle som tror på hans navn: »I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker.« En bekendelse af gudsfrygt uden det levende princip er lige så værdiløst som salt uden dets smagende kraft. En principløs bekendende kristen er en fabel, en skamplet for Kristus, en vanære for hans navn. »I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.« ret
(443) Guds folks gode gerninger har en mægtigere indflydelse end ord har. Ved deres dydige liv og uselviske handlinger ledes den iagttagende til at ønske den samme retfærdighed som giver så gode frugter. Han er henrykket af den kraft fra Gud som forvandler egenkærlige menneskelige væsener til et guddommeligt billede og Gud æres, hans navn forherliges. Men Herren (444) vanæres og hans sag bringes til skamme af hans folk i verdens trældomsåg. De er i venskab med verden, Guds fjender. Deres eneste håb for frelse er at adskille sig fra verden og nidkært fastholde deres adskilte hellige og særlige karakter. Oh! hvorfor vil Guds folk ikke rette sig efter de betingelser der er lagt ned i hans ord? Hvis de ville dette ville de ikke undgå at erkende de strålende velsignelser der frit gives af Gud til den ydmyge og lydige. ret
(444) Jeg var forbløffet da jeg så mange af vore menighedsmedlemmers frygtelige mørke. Manglen på sand gudsfrygt var så stor at de var mørkets og dødens legemer, i stedet for at være lys for verden. Mange bekender sig til at elske Gud, men i gerninger fornægter de ham. De hverken elsker, tjener eller adlyder ham. Deres egen egenkærlige interesser var primære. Hos en hel del synes der at være en alarmerende mangel på principper. De blev påvirket af uhellig indflydelse og lod til ikke at have rod i sig selv. Jeg forhørte mig om hvad disse ting betød. Hvorfor var der en sådan mangel på åndeliggørelse, så få som havde en levende erfaring i religiøse anliggender? Jeg blev henvist til profetens ord: »Menneskesøn! Disse mænd har lukket deres afgudsbilleder ind i deres hjerte og stillet det, der blev dem årsag til skyld, for deres ansigt - skulde jeg lade mig rådspørge af dem? Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre Herren: Hver den af Israels hus, som lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sætter det, der blev dem årsag til skyld, for sit ansigt og så kommer til profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare trods hans mange afgudsbilleder for at gribe Israels hus i hjertet, fordi de faldt fra mig med alle deres afgudsbilleder." ret
(444) Guds folk blev fremstillet for mig i en frafalden tilstand. De har ikke et øje rettet på Guds herlighed. Deres egen ære er iøjnefaldende. De forsøger at forherlige sig selv (445) og kalde sig selv kristne. Hjertets hellighed og livets renhed var det store tema i Kristi lære. I hans bjergprædiken, efter at have udspecificeret hvad vi må gøre for at blive velsignet og hvad vi ikke må gøre, siger han: »Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen." ret
(445) Fuldkommenhed, hellighed, intet mindre end dette, ville give dem held med at fremføre de principper han har givet dem. Uden denne hellighed er det menneskelige hjerte selvisk, syndigt og umoralsk. Helligheden vil lede dens menneske til at være frugtbar og rigelig i gode gerninger. Han vil aldrig blive træt af gode gerninger, han vil heller ikke se efter støtte i denne verden. Han vil se efter støtte for den tid hvor himlens Majestæt skal ophøje de hellige til sin trone. Så skal han sige til dem: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra Verdens grundvold blev lagt.« Herren opregner da de selvfornægtende og barmhjertigheds gerninger medfølelse og retfærdighed, som han har udført. Hjertets hellighed vil danne rigtige handlinger. Det er åndelighedens og hellighedens udeblivelse som leder til uretfærdige handlinger, til misundelse, had, skinsyge, onde mistanker og enhver hadefuld og afskyelig synd. ret
(445) Jeg har i gudsfrygt prøvet at anføre for Guds folk de farer de er i og deres synder og har bestræbt mig på, med mine bedste af mine svage kræfter, at vække det. Jeg har udtalt mig om overraskende ting, som, hvis de troede, ville have givet dem skræk og rædsel og lede dem til iver for anger af deres synder og misgerning. Jeg har anført for dem, ud fra det der er vist mig, at kun nogle få af dem der nu bekender sig at tro sandheden til sidst ville frelses - ikke fordi de ikke kunne frelses, men fordi de ikke ville frelses på Guds egen bestemte måde. Den vej der er mærket ud af vor guddommelige Herre er for trang og porten er for snæver til deres adgang, (446) medens de griber efter vreden eller medens de værner om egenkærlighed og synd af enhver art. Der er ingen rum for disse ting; og dog er der kun få som vil indvilge i at dele det med dem, at de kan gå på den tange vej og gå ind af den snævre port. ret
(446) Kristi ord er tydelige: »Kæmp [pines] I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.« Ikke alle kristendomsbekendere er kristne af hjertet. Der er nu syndere i Zion, som der var i fortiden. Esajas taler om dem under henvisning til Guds dag: »På Zion skal syndere bæve, niddinger gribes af skælven: »Hvem kan bo ved fortærende ild, hvem kan bo ved evige bål?« Den, der vandrer i retfærd og taler oprigtigt, ringeagter vinding, vundet ved uret, vægrer sig ved at tage mod gave, tilstopper øret over for blodråd og lukker øjnene over for det onde, højt skal en sådan bo, hans værn skal klippeborge være; han får sit brød og vand er ham sikret.« ret
(446) Der er nu hyklere som vil skælve hvis de får et syn på sig selv. Deres egen elendighed vil fortære dem på den dag som snart kommer over os, en dag hvor, »Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde.« Oh, den skræk kan nu gribe fat i dem, så de kan have en levende fornemmelse af deres tilstand og vække op der hvor der er nåde og håb, bekende deres synder og ydmyge deres sjæle stærkt for Gud, så han kan tilgive deres overtrædelser og helne deres frafald! Guds folk er uforberedte for de farefulde og vanskelige scener foran os, uforberedte til at stå uplettede fra ondt og lysterne i denne fordærvede tidsalders farer og forkrænkeligheder. De har ikke retfærdighedens rustning på sig og er uforberedte til krigen mod den fremherskende uretfærdighed. Mange adlyder ikke Guds (447) bud, alligevel bekender de sig til at gøre det. Hvis de ville være trofaste og adlyde alle Guds love ville de have en kraft som ville overbevise de vantros hjerter. ret
(447) Jeg har forsøgt at gøre min pligt. Jeg har udpeget nogles særlige synder. I Guds visdom fik jeg vist at alles synder og fejl ikke ville afsløres. Alle ville have tilstrækkeligt lys til at se deres synder og fejl, hvis de ønskede det og alvorlig ville lægge dem bort og udvikle hellighed i frygt for Herren. De kunne se hvilke synder Gud lage mærke til og irettesatte andre med. Hvis disse værnede om sig selv, ville de vide at Gud afskyede dem og blev adskilt fra ham; og hvis at de ikke alvorligt og nidkært gik i gang med at lægge det bort ville de overlades i mørke. Gud er for ren til at beskue uretfærdigheden. En synd i hans øjne er lige så alvorlig i det ene tilfælde som i det andet. Ingen undtagelse vil gøres af en upartisk Gud. Alle de skyldige henvender disse personlige vidnesbyrd sig til, selv om deres navne måske ikke er nævnt i de særlige vidnesbyrd der frembæres; og hvis nogen springer over og dækker over deres egne synder fordi deres navne ikke er nævnt, så vil de ikke få heldet med sig hos Gud. De kan ikke vokse i det guddommelige liv, men det vil blive mørkere og mørkere, indtil himlens lys helt trækkes bort. ret
(447) Dem som bekender sig som gudfrygtige og alligevel ikke er helliget af den sandhed de bekender sig til, vil ikke ændre deres handlemåde væsentligt, hvilken de ved er for Gud hadefuld, fordi de ikke er underkastet den irettesættelses-trængsel der er en følge af deres personlige synd. De ser, ved andres vidnesbyrd, deres egen sag nøjagtig for sig. De værner om det samme onde. Ved at forsætte deres syndige opførsel, misligholder de deres egen samvittighed, forhærder deres hjerter og bliver halsstarrige, nøjagtig som om vidnesbyrdet var rettet direkte på dem. Lader de det hele ligge og (448) nægter at lægge deres synder bort og rette fejl, ved ydmyg bekendelse, anger og ydmygelse, vælger de deres egen vej og overgives til samme og til sidst bliver fanger under Satans vilje. De kan ligefrem blive frække fordi de er i stand til at skjule deres synder for andre og fordi Guds domme ikke kommer på en synlig måde over dem. I denne verden er de tilsyneladende heldige. De kan bedrage stakkels kortsynede, mennesker og betragtes som fromhedens mønster skønt de synder. Men Gud kan ikke bedrages. »Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde, eftersom synderen gør det onde fra første færd og dog lever længe; men også ved jeg, at det skal gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans Åsyn og at det ikke skal gå de gudløse godt og at deres Levetid ikke skal længes som skyggen, fordi de ikke frygter for Guds Åsyn.« Selv om en synders liv kan forlænges på jorden, gøres det for alt i verden ikke nyt. Han vil blive en af dem David nævner i sin salme: »En liden stund og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet." ret
(448) Barmhjertighed og trofasthed loves den ydmyge og bodfærdige, men dommen er beredt den syndfulde og oprørske. »Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.« Et syndigt og ugudeligt folk vil ikke undgå Guds vrede og den straf de har gjort sig fortjent til. Mennesket er faldet; og det vil være et livslangt arbejde, kortere som længere, at komme sig over det fald og igennem Kristus genvinde det guddommelige billede, som han har mistet på grund af synd og forsat lovbrud. Gud forlanger en gennemgribende forvandling i sjæl, legeme og ånd for at genvinde den tilstand der er mistet ved Adam. Herren sender nådigt lysstråler for at vise mennesket sin sande (449) tilstand. Hvis det ikke vil vandre i lyset viser det behag for mørket. Det vil ikke komme til lys af frygt for at dets handlinger skal irettesættes. ret
(449) N. Fullers sag har givet mig megen sorg og pine. At han skulle overgive sig selv til Satans kontrol og arbejde så ondt som han har gjort er forfærdeligt. Jeg tror at Gud har planlagt at denne hykleriske og skurkagtige sag skulle til lyset på den måde som den er, så det kan være en advarsel for andre. Her er et menneske som kender til bibelens lære og som har i sit nærvær lyttet til Vidnesbyrdene fra mig imod de synder han udøvede. Han har mere end en gang hørt mig tale kraftigt om denne slægts fremherskende synder, at fordærvet myldrer frem over alt, at simple lidenskaber beherskede mænd og kvinder og at disse lidenskaber fortsat blev udøvet iblandt folkemassens grovheder af den største gennemføring. De almindelige menigheder er fyldt med utugt og hor, kriminalitet og mord, følgen af dyrisk, vellystige lidenskaber; men disse ting holde skjult. Prædikanter på det høje niveau er skyldige; alligevel dækker en kåbe af gudsfrygt over deres mørke gerninger og de fortsætter år efter år med deres hykleriske kurs. De almindelige menigheders synder er nået til himlen og den retskafne af hjerte vil bringes til lys og komme ud af disse menigheder. ret
(449) Ud fra det lys Gud har givet mig, vurderes utugt og hor af en stor del første-dags adventister som synder Gud ser i gennem fingre med. Disse synder udøves i stort omfang. De anerkender ikke Guds krav på dem. De har brudt den store Jehovas lov og lærer ivrigt deres tilhører det samme, erklære at Guds lov er ophævet og stiller ingen krav til dem. I overensstemmelse med denne frie tilstand tingene har, synes synd ikke at være så overordentligt syndigt; »Ved (450) loven når man nemlig kun at erkende sin synd.« Vi kan godt støde på den gruppe mennesker som vil bedrage og lyve og give løse tøjler til vellystige sindsudbrud. Men mænd og kvinder som anerkender de Ti buds bånd, som helligholder det fjerde af de ti bud, bør føre alle ti forskrifters principper ud i deres liv, forskrifter givet i ærefrygtindgydende ophøjethed fra Sinaj. ret
(450) Syvende-dags adventister som bekender sig til at vente på og holde af Kristi tilsynekomst, burde ikke følge de verdsliges opførsel. Disse er intet særkende for budholdere. De bør heller ikke efterligne første-dags adventisterne, som nægter at anerkende Guds lov og træder den under fode. Denne klasse burde ikke være deres kriterium. Lovbudsholdende adventister har en særlig, ophøjet stilling. Johannes så dem i et helligt syn og beskrev dem således: »Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.« ret
(450) Herren gjorde en særlig pagt med det gamle Israel: »Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele Jorden til og I skal blive mig et kongerige af præster og et helligt folk! Det er de ord, du skal tale til Israels børn!« Han henvender sig til sit, sidste dages lovlydige, folk: »Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.« I elskede! jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen." ret
(450) Ikke alle som bekender sig til at holde Guds bud holder deres legemer i helligelse og ære. Det højtideligste budskab der nogensinde er givet dødelige mennesker er betroet til denne folk og de kan have en kraftfuld indflydelse hvis de (451) vil helliges ved den. De bekender sig til at stå på den evige sandheds ophøjede platform og holde alle Guds bud; hvis de derfor; dersom de giver efter for synd, begår utugt og hor, er deres overtrædelse af ti gange større betydning end for de klasser jeg har nævnt, som ikke anerkender Guds lov som deres bånd. I en vis forstand vanærer dem som bekender sig til at holde Guds lov ham og gør sandheden til skamme ved at overtræde dens forskrifter. ret
(451) Det var den almindelige udbredelse af denne synd, utugt, blandt det gamle Israel, som bragte Guds klare mishag over dem. Hans domme fulgte da nøje over deres afskyelige synd; tusinde faldt og deres besmittede legemer blev efterladt i ørknen. »Dog, de fleste af dem fandt Gud ikke behag i; de blev jo slået ned i ørkenen. I dette er de blevet eksempler til advarsel for os, for at vi ikke skal begære, hvad ondt er, således som de gjorde. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev, således som der står skrevet: »Folket satte sig til at spise og drikke og derpå stod de op for at lege.« Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt og på én dag faldt der treogtyve tusinde. Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af dem fristede ham og blev dræbt af slanger. I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede og blev dræbt af »ødelæggeren«. Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet. Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!« ret
(451) [Syvende-dags adventisterne skulle frem for noget andet folk i verden være et mønster på gudsfrygt, hellige i hjerte og i færd. Jeg fortalte i N. Fullers nærværelse, at der krævedes af det folk, Gud havde valgt som sin særlige ejendom, at det skulle være ophøjet, dannet, helliggjort, delagtigt i guddommelig natur, sådanne, som undflyr fordærvelsen i verden, som har sin grund i (452) begær. Skulle de, der fører en så høj bekendelse, hengive sig til synd og ugudelighed, ville deres skyld være meget stor. Herren irettesætter den enes synder, for at andre kan lade sig advare og frygte. ret
(452) Advarsler og irettesættelser kommer ikke til fejlende syvende-dags adventister, fordi deres liv er mere dadelværdigt end bekendende kristnes liv i de almindelige kirkesamfund, ej heller fordi deres eksempel og handlinger er værre end de adventisters, der ikke vil vise lydighed mod Guds lovs krav, men fordi de har stort lys og ved deres bekendelser har taget standpunkt som Guds særskilte, udvalgte folk og har Guds lov skrevet i deres hjerter. De giver deres troskab mod himmelens Gud til kende ved at vise lydighed mod hans riges love. De er Guds repræsentanter på jorden. Enhver synd hos dem adskiller dem fra Gud og vanærer på en særskilt måde hans navn ved at give modstandere af hans hellige lov anledning til at håne hans sag og hans folk, som ban har kaldt "en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk", for at de skulle forkynde hans dyder, som kaldte dem fra mørket til sit underfulde lys. ret
(452) Det folk, som fører krig mod den store Jehovas lov, som anser det for at være en særskilt dyd at tale, skrive og udføre de bitreste og mest afskyelige ting for at vise deres foragt for denne lov, kan føre en høj bekendelse om kærlighed til Gud og tilsyneladende besidde megen religiøs nidkærhed, således som de jødiske ypperstepræster og ældste gjorde; men på Guds store dag vil himmelens majestæt sige om dem: »Fundet for lette.« »Ved loven kommer erkendelse af synd.« Det spejl, der kunne afsløre manglerne i deres karakter for dem, raser de imod, fordi det påpeger deres synder. Ledende adventister, som har forkastet lyset, gløder at raseri imod Guds hellige lov, ligesom jøderne gjorde imod Guds søn. De befinder sig i et frygteligt bedrag bedrager andre og (453) bliver selv bedraget. De vil ikke komme til lyset, for at deres handlinger ikke skal blive irettesat. Sådanne vil ikke lade sig belære. Men Herren irettesætter og tilretteviser det folk, der bekender sig til at holde hans lov. Han påpeger deres synder og åbenbarer deres uretfærdighed, fordi han ønsker at fjerne al synd og ondskab fra dem, for at de må kunne fuldkomme hellighed i hans frygt og beredes til at dø i Herren eller blive optaget til himmelen. Gud dadler, irettesætter og tilretteviser dem, for at de må blive forædlet, helliggjort, højnet og til sidst ophøjet til hans trone. Vejl f menigh bd 1 side 219-220.] ret
(453) Ældre Fuller har hørt det offentligt fremførte vidnesbyrd, at Guds bekendende folk ikke var helt helligt, at nogle var moralsk fordærvede. Gud forsøgte at ophøje dem, men de afviste at komme op til et højt handlings niveau. De fordærvede dyriske lidenskaber de har, har overvægt og de moralske og intellektuelle kræfter blev undertrykte og gjort underlegne. Dem som ikke styrer deres dyriske lidenskaber kan ikke begribe forsoningen eller værdsætte sjælen rigtigt. De erfarer eller forstår ikke frelsen. Deres største mål er at tilfredsstille dyriske lidenskaber. Gud vil ikke antage andet end renhed og hellighed; en plet, en rynke, en mangel i karakteren, vil udelukke dem fra himlen for evigt, fra al dens herlighed og rigdomme. ret
(453) [Der er gjort alt muligt for enhver, som ærligt, alvorligt og med omtanke vil gennemføre hellighed i gudsfrygt. Kristus har tilvejebragt kraft, nåde og salighed, som tjenende engle bringer til dem, der skal arve frelse. Ingen er så ringe, så fordærvede og usle, at de ikke i Jesus, som døde for dem, kan finde kraft, renhed og retfærdighed, når de afstår fra deres synder, afbryder deres uretfærdighed og med et udelt hjerte vender sig til den levende Gud. Han venter på at afføre dem deres syndsbesmittede, snavsede klæder og iføre dem den hvide, rene retfærdsklædning og han byder dem at leve og ikke dø. I ham kan de trives. Deres grene (454) vil ikke visne eller være uden frugt. Når de bliver i ham, kan de drage saft og næring fra ham, blive besjælet af hans ånd og vandre som han vandrede, sejre som han sejrede og blive ophøjet til at sidde ved hans højre hånd. Herren Kommer 14.feb.] ret
(454) Ældre Fuller er blevet advaret. Advarslerne der er givet til andre har fordømt ham. De synder andre er irettesat for er han blevet irettesat for og gav ham tilstrækkeligt lys til at se hvordan Gud så på forbrydelser af den karakter han begik, alligevel ville han ikke vende sig fra sin onde handlemåde. Han fortsatte med at udøve sit frygtelige, ugudelige arbejde og fordærvede legeme og sjæl i hans hjord. Satan har styrket de begærlige lidenskaber som dette menneske ikke holdt i ave og brugt dem til hans sag, at lede sjæle til død. ret
(454) Selv om han har bekendt sig til at holde Guds lov, overtrådte han på den mest hensynsløse måde dens klare forskrifter. Han havde overgivet sig til vellystige fornøjelser. Han har solgt sig selv til syndighedens værk. Hvad vil være et sådant menneskes løn? Guds harme og vrede vil straffe ham for synd. Guds hævn vil vækkes imod alle dem hvis begærlige lidenskaber er blevet skjult under en præstekåbe. Medens han bekender sig til at være hyrde for hjorden, ledte han hjorden til en sikker ruin. Disse frygtelige resultater er frugt af et kødeligt sind, »kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov og det kan heller ikke gøre det." ret
(454) Jeg blev henvist til dette skriftsted: »Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres dødelige legeme, så I lyder dets lyster; stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som uretfærdigheds redskaber; men stil jer selv til rådighed for Gud som dem, der fra døde er blevet levende og jeres lemmer til rådighed for Gud som retfærdigheds redskaber.« Kristendomsbekendere! selvom der ikke gives mere lys end det der er i denne tekst, vil I være uden undskyldning for at lade jer styre af dyriske lidenskaber. ret
(454) Guds ord er tilstrækkeligt til at oplyse det mest (455) omtågede sind og kan forstås af dem som har ønske for at forstå det. Uanset dette, findes nogle, som bekender sig til at gøre Guds ord til deres studium, at være i direkte modsætningsforhold til dets klare lære. Så giver Gud, for at mennesker ikke har nogen undskyldning, klare og tydelige vidnesbyrd og bringer dem tilbage til det ord de har forsømt at følge. Alligevel vender dem, som tjener deres egne lyster, sig fra hele dets lys. De vil ikke opgive deres syndige kurs, men fortsætte med at fornøje sig i uret over for Guds trusler om hævn på dem som gør noget sådant. ret
(455) [Jeg har længe tænkt at snakke med mine medsøstre og fortælle dem ud fra det Herren har vist mig fra tid til anden, at de gør meget som er galt på dette område. De er ikke omhyggelige nok med at undgå selv det mindste skær af urenhed og ondskab. De viser ikke forsigtighed i deres måde at være på, sådan som det sømmer sig for kvinder som giver sig ud for at eje gudsfrygt. Deres ord er ikke så velvalgte og taktfulde som man kunne forvente af kvinder som har taget imod Guds nåde. De er alt for fortrolige over for deres kristne brødre. De kredser rundt om dem, viser dem stadig opmærksom og synes at søge deres selskab og de bliver let smigret af mænds interesse. Ud fra det lys Gud har givet mig, er det tydeligt at vore søstre burde følge en helt anden kurs. De burde være mere tilbageholdne og mindre frejdige og lægge vind på at leve i tugt og ære. Kvinderne og mandlige trosfæller er alt for muntre og løsslupne i deres tale når de er sammen. Kvinder som kalder sig kristne, ser ikke noget galt i overdreven spøg og latter, vittigheder og skæmt. Det passer ikke for en kristen og det bedrøver Den Hellige Ånd. Det er et tydeligt udslag af mangel på sand kristen dannelse. Det bidrager ikke til at gøre dem stærke i Herren, men forårsager heller ikke stort mørke. De bortviser himmelens rene, hellige engle og sænker også andre som tager del i deres letsindighed, ned på et lavt plan. Det kristne hjem side 258-259] ret
(456) (456) [Vore søstre bør lægge vind på at være ydmyge og beskedne. De bør ikke være fremfusende, snaksaglige og frejdige, men tilbageholdne og fordringsløse og vælge deres ord med omtanke. Gud glæder sig over at en kvinde er venlig og høflig, ømhjertet og medfølende og at hun har et ydmygt og tilgivende sindelag. Dersom hendes fremfærd altid er præget af sådanne karaktertræk, vil hun næppe blive plaget af utilbørlig opmærksomhed fra mænd, hverken i menigheden eller uden for. Alle vil føle at der er en hellig cirkel af renhed rundt om disse gudfrygtige kvinder, som beskytter dem mod alt som er ulovlig og upassende. ret
(456) Enkelte kvinder som giver sig ud for at frygte Gud, viser en ubetænksom frigjorthed som let fører galt af sted. Men de gudfrygtige kvinder som er optaget af det som gør livet rent og styrker den moralske finfølelse, vil ikke så let blive ledet blot fra dydens og retskaffenhedens sti. De har et stærkt forsvar mod Satans spidsfindigheder og vil holde stand mod hans mesterlige forsøg på at forføre dem. Det kristne hjem side 260] ret
(456) Forfængelighed, verdens mode, øjet ønske og kødets lyster er forbundet med den uheldiges fald. Der værnes om det som er behageligt for det naturlige hjerte og kødelige sind. Hvis kødets lyster var blevet rykket ud af deres hjerter med rode ville de ikke være så svage. Hvis vore søstre ville nære nødvendigheden af renselse af deres tanker og aldrig opføre sig ligegyldigt hvilket fører til upassende handlinger, behøver de ikke i at plette deres renhed den mindste smugle. Hvis de så sagen som Gud har fremstillet den for mig, ville de have en sådan afsky for urene handlinger at de ikke vil findes blandt dem som falder for Satans fristelser, uanset hvem han vælger som sit offer. ret
(456) En prædikant kan arbejde med indviede og hellige ting og alligevel ikke være hellig i hjerte. Han kan give sig selv til Satan og lade ham udføre onde handlinger og fordærve sjæl og legeme i sin hjord. (457) Hvis kvinder og unge der bekender sig til at elske og frygte Gud blev bestyrket af hans Ånd hvis de havde optrænet deres sind til tankernes renhed og oplært sig i at undgå al der ser ondt ud, ville de være sikret mod alle fejlgreb og sikret fra den fordærvelse der hersker omkring dem. Apostlen Paulus skrev om sig selv: »Men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet." ret
(457) [Dersom en prædikant ikke er herre over sine lavere lyster og ikke følger apostlenes eksempel, men vanærer sit kald og sin tro ved selv den mindste syndige antydning, bør ikke vore gudfrygtige søstre for et øjeblik indbilde sig at synd og forbrydelse mister noget af sin afskyelige syndighed ved at han vover at give efter. At mænd i ansvarsfulde stillinger viser at de er fortrolige med synden, reducerer ikke på nogen måde skylden eller syndens forfærdelige afskyelighed. Den bør fortone sig akkurat lige så afskyelig som tidligere og de som har et rent og ædelt sind, bør vende sig bort fra dem som giver efter for synd, på samme måde som de ville flygte fra en giftig slange. ret
(457) Dersom vore søstre havde ophøjede tanker og et rent hjerte, ville de møde alle forføriske og nedbydende forslag selv fra prædikantens side, med et så afgjort afslag at det aldrig ville blive gentaget.] Menneskesind kan indhylles frygteligt af Satan når de kan lytte til oprørens stemme fordi han er en prædikant og bryder derfor Guds tydelige og klare bud og bilder sig selv ind at de ikke begår synd. Har vi ikke Johannes' ord: »Den, der siger: »Jeg kender ham,« og ikke holder hans bud, han er en løgner og i ham er sandheden ikke.« Hvad siger loven? »Du må ikke bedrive hor.« Når et menneske der bekender sig til at holde Guds hellige lov og betjene (458) hellige sager, tager fordel af den tillidsfulde stilling der er givet ham og søger at give efter for hans dyriske tilbøjeligheder, burde dette være tilstrækkeligt til at få en kvinde der vedkender sig gudsfrygt til at se, at på trods af hans bekendelse er ophøjet som himlens, kommer et uret forslag fra ham er fra Satan forklædt som en lysets engel. Jeg kan ikke tro at Guds ord er i deres hjerter som har så let ved at give efter for deres uskyld og dyd til begærlighedens alter. [Det kristne hjem side 262] ret
(458) Mine søstre, undgå selv det ondes udseende. I denne fordærvede tid, der stinker af korruption, er I ikke sikker hvis I ikke er reserverede. Dyd og ærbarhed er usædvanligt. Jeg appellerer til jer som Kristi efterfølgere, der gør stor bekendelse, der værner om ærbarhedens dyrebare, uvurderlige ædelsten. Dette vil vogte dyden. Hvis I har noget håb om at tilslutte jer til de rene, syndløse engles selskab og bo i en atmosfære hvor der ikke er den mindste plet af synd, så værn om dyd og ærbarhed. Intet andet end renhed, hellig renhed, vil stå det store tilbageblik igennem og afvente Guds dag og blive modtaget i en ren og hellig himmel. ret
(458) [Selv den mindste antydning som kan lede til synd eller utilbørlig frihed over for dig, bør du afvise som en fornærmelse, uanset hvor den kommer fra. Et kys på kinden på et upassende sted og tidspunkt bør få dig til at afvise Satans udsending med afsky. Hvis det gælder en mand i en betroet stilling, en som har med hellige ting at gøre, er synden ti gange større. Det bør få enhver gudfrygtig kvinde til at vige tilbage med forfærdelse, ikke bare på grund af den synd han ville lokke hende til at begå, men også på grund af den slyngelagtige og hykleriske holdning som en som folket ser op til og ærer som Guds tjener.] Han har med hellige ting at gøre og skjuler alligevel sit hjertes lavsindethed under præstekåben. Vær bange for alt af den slags fortroligheder. Vær sikker at den mindste indfaldsvej til det er bevis på (459) een æggende tankegang og et lystfuldt øje. Hvis den mindste ansporing gives i den retning, hvis nogen af de nævnte friheder tolereres, kan der ikke gives et bedre bevis for at jeres tanker ikke er så rene og smagfulde som de burde være og at synd og forbrydelser har jeres yndest. I fornedrer jeres ophøjede, dydige kvindelighed og giver umiskendelige bevis for at en lav, dyrisk, almindelig lidenskab og lyst har fået lov til at leve i jeres hjerter og aldrig er blevet korsfæstet. [Det kristne hjem side 261-262] ret
(459) Idet jeg har fået vist farerne for dem som bekender sig til bedre ting og de synder der er iblandt dem, - en klasse som ellers ikke ventes at være i nogen fare for disse besmittende synder, er jeg blevet ledt til at spørge: Hvem, Oh Herre, skal stå når du viser dig? Kun dem som har rene hænder og rent hjerte skal forblive på hans genkomstdag. ret
(459) Jeg føler mig tilskyndet af Herrens Ånd til at tilskynde mine søstre som bekender sig gudsfrygt til at værne om ærbarhedens opførsel og en passende reservation med generthed og nøgternhed. [Det frihedsbegreb som råder i disse frafaldstider, må aldrig præge Kristi efterfølgere. Den form for intimitet som mere og mere griber om sig, hører ikke hjemme blandt kristne som skal forberede sig for at opnå udødelighed. Løssluppenhed, urenhed, hor, forbrydelser, ja, til og med mord er træk om hører med til dagens orden blandt dem som kender sandheden, men alligevel nægter at indrette livet efter bibelske principper. Derfor er det så vigtigt at de som kalder sig Kristi efterfølgere og som har samfund med Gud og hans hellige engle, viser verden en bedre og renere vej. Hvor vigtig det er at de ved den rene og hellige færd står i skarp kontrast til dem som lader sig beherske af dyriske lidenskaber! Det kristne hjem side 255-256] ret
(459) Jeg har spurgt: hvornår vil de ungdommelige søstre handle sømmeligt? Jeg ved at der ikke er nogen markant forandring til det bedre før forældrene føler vigtigheden af at opdrage deres børn mere korrekt. Lær dem til at handle med reservation og ærbarhed. Oplær dem til nytte, til at være hjælpere, (460) til at tjene for andre, snarere end at blive opvartet og blive betjent. ret
(460) Satan styrer i almindelighed de unges tanker. [Jeres døtre lærer aldrig selvfornægtelse og selvkontrol. De bliver forkælet og deres stolthed og forfængelighed bliver næret. De for lov til at følge deres egne ønsker indtil de bliver selvrådige og trodsige. Alt for ofte står forældrene rådvilde og hjælpeløse når det gælder at redde deres børn fra undergang. Satan leder dem til at blive et ordsprog i vantro menneskers mund, på grund af deres frejdige optræden og manglende beskedenhed. På samme måde bliver de unge drenge overladt til sig selv. De er knapt kommet op i teenårene før de begynder at interessere sig for piger på deres egen alder, følge dem hjem og forelske sig i dem. Og forældrene er så bundet af deres egen tøjlesløshed og deres misforståede kærlighed til børn at de ikke tør følge klare retningslinjer for at forandre børns kurs og dæmme op for en stadig øgende letsindighed. Det kristne hjem side 38-39] ret
(460) Hos mange unge damer er drenge deres samtaleemne, hos de unge mænd, er det piger. »Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.« De snakker for det meste om det deres tanker for det meste løber om. Sekretærenglen nedskriver disse kristendomsbekendende drenges og pigers ord. Hvor vil de dog ikke blive forvirrede og skamfulde når de møder dem igen på Guds dag! Mange børn er fromme hyklere. Den unge som ikke har gjort en religiøs bekendelse tager fejl over disse hyklere og forhærdes mod enhver anstrengelse som disse kan gøre i interesse for deres frelse. Der burde være udsøgte mennesker i arbejdets hjerte, mennesker som man i enhver nødsituation kan stole på vil holde stand, mennesker som er uselviske, rige på gavmildhed og alle gode gerninger, hvis liv er skjult i Gud og som anser det bedre liv af større værdi end mad og klæder. »Er ikke (461) livet mere end maden og legemet mere end klæderne?« Gud kalder på de trofaste skildvagter lige ved arbejdets hjerte, som vil holde af sjæle som Kristus døde for og som vil bære byrder for fortabte sjæle, se frem efter den gengældelsesløn som vil blive deres når de går ind til deres Herres glæde og se sjæle frelst, på grund af deres virksomhed livet, så længe som Gud skal leve og de skal være lykkelige, evig lykkelige, i hans herlige rige. Oh, om vi kunne vække fædre og mødre til en fornemmelse af deres pligt! Oh, om de dybt ville føle ansvarsbyrden hvile på dem! Så at de kunne komme fjenden i forkøbet og vinde dyrebare sejre for Jesus. Forældre er ikke klare i denne sag. De skulle nøje ransage deres liv, analysere, deres tanker og motiver og se om de har været varsomme med deres handlemåde. De burde nøje våge for at se om deres eksempel i samtale og opførsel har været sådan som de ville ønske deres børn ville efterligne. Renhed og dydighed burde skinne ud i deres ord og handlinger for deres børn. ret
(461) [Jeg har set familier hvor manden ikke har vist den tilbageholdenhed og ophøjende mandighed som bør præge en Kristi discipel. Han har forsømt at vise sin hustru den venlighed og ømhed som hun har krav på. Men det er hende han over for Gud og engle har lovet at elske og ære indtil døden skiller dem. Pigen han har ansat til at tage sig af arbejdet i huset, har ofte opført sig på en fri og fremmelig måde imod ham. Hun har kælet over hans hår og vist ham hengivenhed og opmærksomhed og han har følt sig smigret. I forhold til sin kone er han ikke længere så kærlig og opmærksom som han en gang var. Vi kan være helt sikre på at Satan har en finger med i spillet her. Hushjælpen skal respekteres og behandles med venlighed og omtanke. Men han må ikke gå længere. Hans opførsel bør altid være sådan at den ikke opmuntrer til fortrolighed. Det kristne hjem side 263] ret
(461) Hvis I har venlige ord og belevne handlinger at give, er det altid sikkert at give dem til din hustru. Det vil være en stor velsignelse for hende og vil (462) bringe lykke til hendes hjerte, for igen at genspejles til dig. ret
(462) Jeg er også blevet vist at hustruen har ladet sine sympatier og interesser og hengivelse gå over til andre mænd, som kan være medlemmer af familien. Hun gør disse til sine fortrolige venner, viser en forkærlighed for deres selskab og fortæller dem hendes problemer og måske hendes private familiesager. ret
(462) Dette er helt forkert. Satan ligger til grund for dette og hvis du ikke er alarmeret og stopper op lige hvor du er nu, vil han lede dig til ruin. Du kan ikke være for forsigtig og være for reserveret i denne sag. Hvis du har ømme kærlige ord og venlige opmærksomheder at give, så lad dem gives til ham som du har lovet over for Gud og engle at elske, respektere og ære medens i begge lever. [Hvor ofte er ikke menneskelivet blevet tungt og bittert fordi de murer som skal beskytte den enkelte families privatliv og som skal værne om renhed og hellighed, er brudt ned. En tredje person vinder hustruens fortrolighed og bliver indviet i interne familieforhold. Dette er Satans kløgtige påfund for at skabe afstand mellem ægtefællerne og gøre dem fremme for hverandre. Om det bare kunne blive slut med dette! Hvor mange vanskeligheder ville vi ikke være sparet for. De fejl I lægger mærke til hos den anden, bør I gemme i jeres egen hjerte. Gå til Gud med jeres problemer. Han kan give jer rigelig vejledning og sikker trøst som er fri for al bitterhed. Det kristne hjem side 263] ret
(462) Jeg kender til et antal kvinder som har troet at deres ægteskab var en ulykke. De har læst noveller indtil deres indbildning blev sygelig og de lever i en verden for dem selv. De regner dem selv for følsomme kvinder, med en fin, raffineret organisme og forestiller sig at deres mænd ikke er så raffinerede, at de ikke har disse forfinede kvaliteter og kan derfor ikke begribe deres egen formodede dydighed og forfinede organisme. Derfor anså disse kvinder sig for at være store (463) martyrere. De har talt om dette og tænkt på det indtil de er næsten vanvittige. De forestiller sig at de er andre mennesker overlegne og det er ikke efter deres fine følsomhed at omgås almindelige mennesker. Disse kvinder gør sig selv til tåber; og deres mænd er i fare for at tro at de er overordnet andre. ret
(463) Ud fra det Herren har vist mig, har kvinder i denne klasse fået deres indbildninger forvrænget af novellelæsning, dagdrømmeri og luftkasteller og lever i en indbildt verden. De bringer ikke deres tanker ideer ned til livets almindelige, nyttige pligter. De tager ikke de livsbyrder op som ligger på deres sti og søger at gøre et lykkeligt, muntert hjem for deres mænd. De lægger hele vægten på dem og bærer ikke deres egne byrder. De forventer at andre foregriber deres ønsker og gør det for dem, medens de tillader sig at finde fejl og betvivle efter deres forgodtbefindende. Disse kvinder har en elskovssyg følelse og de og tror hele tiden at de ikke er værdsat, da deres mænd ikke giver dem al den opmærksomhed de fortjener. De forestiller sig at de er martyrer. ret
(463) Sandheden er, at hvis de ville vise sig som nyttige kunne deres værdi påskønnes, men når de udøver en kurs der hele tiden drager på andres sympati og opmærksomhed, skønt de ikke føler nogen forpligtelse til at give igen, blot er reserverede, kolde og utilgængelige. De bærer ingen byrder for andre og føler for deres smerte, kan der kun være en lille værdi i dem. Disse kvinder har lært sig selv til at tænke og handle som om det var en stor nedladenhed for dem at gifte sig med den mand de giftede sig med og at deres fine organisme aldrig således ville værdsættes helt. De har set tingene helt forkert. De er uværdige for deres mænd. De er en konstant byrde for deres omsorg og tålmodighed, skønt de burde være hjælpere, løfte (464) livets byrder sammen med dem, i stedet for at drømme om et urealistisk liv fra noveller og kærlighedsromaner. Måtte Herren ynkes over den mand som er bundet til sådanne unødige maskiner, der kun er egnet til opvartning, vejrtrækning, spise og klæder. ret
(464) Disse kvinder som tror de har en sådan følsom, forfinet organisme bliver til meget unyttige hustruer og mødre. Det er ofte tilfældet at de holder deres hengivenhed tilbage fra deres mænd, som er nyttige og praktiske mænd og viser megen opmærksomhed til andre mænd og med deres elskesyge sentimentalisme trækker på andres forståelse, fortæller dem om deres prøvelser, deres problemer, deres higen efter at gøre et ophøjet arbejde og afsløre det faktum at deres ægteskab er en skuffelse, en hindring for deres udførelse af det arbejde de håbede at udføre. ret
(464) Oh, hvilken elendighed eksisterer ikke i familier der kunne være lykkelige! Disse kvinder er en forbandelse for dem selv og en forbandelse for deres mænd. I den tro at de er engle, gør dem selv til tåber og er intet andet en tunge byrder. Ved de almindelige livspligter som Herren har overladt dem at udføre, forlader de den rigtige sti og er rastløse og beklager sig og ser altid efter et let og mere ophøjet og behageligere arbejde. I den tro at de er engle, er de alligevel kun mennesker. De er irritable, gnavne, utilfredse, jaloux på deres mænd fordi en større del af deres tid ikke bruges på at vente på dem. De beklager sig over at de forsømmes selv om deres mænd gør netop det arbejde de burde gøre. Satan finder let adgang til denne klasse. De har ingen reel kærlighed for nogen andre end dem selv. Alligevel fortæller Satan dem at var en sådan én deres mand ville de faktisk være lykkelige. De er lette ofre for Satans bedrag, lette at forlede til vanærelse af deres egne mænd og til at overtræde Guds lov. ret
(464) Jeg ville sige til kvinder af den beskrivelse: I kan skabe eller ødelægge jeres egen lykke. I kan gøre jeres position (465) lykkelig eller uudholdelig. Den opførsel som du udviser vil enten skabe lykke eller elendighed for dig selv. Har disse personer aldrig troet at deres mænd må trættes af dem i deres unyttighed, deres irritation, deres kværulering, deres lidenskabelige grædeanfald idet de ser deres sag for dem med medynk? Deres, pirrelige, vrantne tilbøjelighed der faktisk fjerner deres mænds hengivenhed og får dem til at søge efter sympati og fred og trøst andre steder end hjemme. En giftig atmosfære er i deres bolig og hjemmet er for dem hvad som helst andet end et sted for hvile, fred og lykke. Manden er genstand for Satans fristelser og hans hengivenhed er rettet imod forbudte genstande og han lokkes til overtrædelser og til sidst går fortabt. ret
(465) Kvinders arbejde og mission er stor, især for dem som er hustruer og mødre. De kan være en velsignelse for alle omkring dem. De kan have en kraftfuld indflydelse for godt hvis de vil lade deres lys skinne således at andre kan ledes til at forherlige vor himmelske Fader. Kvinder kan have en forvandlede indflydelse hvis de blot ville gå med til at opgive deres veje og deres vilje til Gud og lade ham styre deres sind, hengivenhed og væsen. De kan have en indflydelse som sigter mod renselse og ophøjelse af dem som de omgås. Men denne klasse er i almindelighed ikke bevidst om den magt de har. Men intetanende udøver de en indflydelse som synes at være naturlig for et helligt liv, et fornyet hjerte. Det er frugten der vokser naturligt på det gode træ fra den guddommelig beplantning. Selvet glemmes, forenes i Kristi liv. At være rig i gode gerninger er ligeså naturlig som deres grene. De lever for at gøre andre godt og alligevel kan de sige: Vi er unyttige tjenere. ret
(465) Gud har fastlagt en kvindes mission og hvis hun, på sin ydmyge måde, til bedste for hendes evner, gør en himmel ud af sit hjem og trofast og kærligt udfører sine pligter for hendes mand og børn, hele tiden søger at lade et helligt (466) lys skinne fra hendes nyttige, rene og dydige liv til oplysning for alle omkring hende, gør hun det arbejde Mesteren har givet hende og vil høre disse ord for hans guddommelige læber: Vel du gode og tro tjener, gå ind til din Herres glæde. Disse kvinder, som er villige med hvad deres hænder kan udrette, hjælper glædeligt deres mænd med at bære deres byrder og oplærer deres børn til Gud, er missionærer i højeste forstand. De er involveret i en betydningsfuld gren af det store værk der skal gøres på jorden for at berede mennesker for et højere liv og de vil modtage deres løn. Børn skal oplæres for himlen og skikkes til at skinne i Herrens riges paladser. Når forældre, især mødre, har en sand fornemmelse af dette betydningsfulde, ansvarsbetyngede arbejde som Gud har overladt dem at gøre, vil de ikke være så meget engageret i forretninger som angår deres naboer, som de har intet at gøre med. De vil føle så stor en bekymring for deres egne børn at de ikke kan finde tid til at tage skændslen op mod deres nabo. Sladder og nye rygter er en frygtelig forbandelse for naboer og menigheder. To tredjedele af alle menighedsproblemer kommer fra dette. ret
(466) Gud forlanger at alle skal udføre deres daglige pligter redeligt. Dette forsømmes meget af en hel del bekendende kristne. Især har den klasse jeg har nævnt mistet syn for den nærværende pligt, en klasse som forestiller sig at de er af finere orden end deres medmennesker omkring dem. Det faktum at deres tanker går i denne bane er bevis for at de er af en lavere orden, snæversynede, indbildske og selviske. De føler sig højt hævet over de ringe og ydmyge, sådanne som Jesus siger at han blev kaldt for. De prøver altid at sikre sig position, at vinde bifald, at opnå kredit for at gøre nogle store gerninger som andre ikke kan. Men det forstyrrer den fine struktur i deres forfinede organisme (467) at være sammen med den ydmyge, den ulykkelige. I det hele taget går de fejl af fornuften. Årsagen til hvorfor de afskyer alle disse pligter der ikke er så selvfølgelige, er funderet i deres stærke selviskhed. Kærlighed til selvet er centeret for alle deres handlinger og motiver. ret
(467) Jeg blev vist hen til himlens majestæt. Skønt han hvem engle tilbad, han som er rig på ære, glans og kærlighed, kom til jorden og indrettede sig selv i menneskers skikkelse, gav han ikke sin forædlede natur som en undskyldning for at holde sig selv borte fra den ulykkelige. I hans arbejde blev han sat blandt de lidende, de fattige, forpinte og trængende. Kristus var det legemliggjorte udtryk for rensning og renhed; han var et ophøjet liv og karakter, dog fandtes han i hans arbejde ikke blandt mennesker med højtlydende titler, ikke blandt de mest ærede i denne verden, med hos de foragtede og trængende. Jeg kom, sagde den guddommelige Lærer, »for at frelse det fortabte.« Ja, himlens Majestæt fandt man altid i gang med at hjælpe dem der mest trængte til hjælp. Måtte Kristi eksempel gøre de undskyldninger til skamme som den klasse, der er så tiltrukket af deres sølle selv at de anser det for nedværdigt for deres forfinede smag og deres høje kald at hjælpe de hjælpeløse, her. Disse har taget en stilling der er højere end deres Herre og til sidst vil de blive forbavsende for at finde sig selv lavere end den laveste klasse hvem deres forfinede, følsomhed har forarget til blande sig med og arbejde for. Egentlig, kan det ikke altid være behageligt at forene sig med Mesteren og blive medarbejdere sammen med ham i at hjælpe den klasse som har mest brug for hjælp, men det er det arbejde som Kristus ydmygede sig selv for at gøre. Er tjeneren større end sin Herre? Han har givet eksempelet og påbyder os at efterligne det. Det kan være ubehageligt, alligevel påbyder pligten at netop sådant arbejde udføres. ret
(467) Trofaste og udsøgte mennesker behøves ved arbejdets hoved. Dem som ikke har haft en erfaring i at bære byrder og som ikke ønsker den erfaring, bør ikke, på nogen måde, bo der. Mennesker som vil våge for (468) sjæle som om de må aflægge regnskab ønskes. Fædre og mødre i Israel ønskes til denne betydningsfulde post. Lad de selviske og egenkærlige, de karrige, begærlige sjæle, finde et sted hvor deres elendige karaktertræk ikke vil være så tydelige. Jo mere isoleret sådanne er, des bedre for Guds sag. Jeg appeller til Guds folk, hvor de end befinder sig: Vågn op til jeres opgave. Læg på hjerte at vi faktisk lever blandt de sidste dages farer. ret
(468) Jeg håber at N. Fullers tilfælde vil vække jer op, fædre og mødre, til at søge nødvendigheden af et gennemgribende arbejde i jeres hjælp, blandt jer selv og jeres børn, at ikke en af jer kan bedrages af Satan med hensyn til synd som dette stakkels, over-ynkværdige menneske har gjort. Dem som har deltaget med ham i forbrydelser ville ellers aldrig overlades til bedrag og ruin, dersom de havde en god sans for dydighed og renhed og næret en stadig og levende rædsel for synd og uretfærdighed. Medens vi lever under og forkynder det mest højtidelige budskab der nogensinde er givet til mennesker, overbringer Guds lov som en prøve på karakter og som den levendes Guds segl, overtræder de dets hellige forskrifter. Deres samvittighed som gør sådan er forhærdet frygteligt. De har modstået Guds Ånds påvirkning indtil de kan bruge den hellige sandhed som en kåbe til at skjule deres fordærvede sjæles misdannelse under. Dette menneske er blevet frygteligt bedraget af Satan. Han tjente umoralske lidenskaber medens han bekendte sig til at være helliget til Guds arbejde og arbejde med hellige ting. Han har betragtet sig selv som sund skønt der ikke var nogen sundhed i ham. ret
(468) [Det er gået mig nær til hjerte, når jeg har set de kødelige lysters stærke indflydelse beherske mere end almindeligt begavede, intelligente mænd og kvinder. De ville være i stand til at beskæftige sig med alt godt og øve en stærk indflydelse hvis de ikke var slavebundne af det lave begær. Min tillid til menneskene (469) er blevet dybt rystet. Det er blevet vist mig, at personer med tilsyneladende god opførsel, som ikke tog sig uforsvarlige friheder over for det andet køn, gjorde sig skyldige i denne hemmelige synd næsten hver dag i deres liv. De har ikke afholdt sig fra denne frygtelige synd, selv medens der er blevet afholdt de højtidelige møder. De har lyttet til alvorlige og gribende foredrag om dommen, der syntes at bringe dem frem for Guds domstol, hvor de skælvede af frygt; og næppe en time efter var de optaget af deres besnærende yndlingssynd og vanhelligede deres legeme. De var i den grad slaver af denne rædselsfulde forbrydelse, at de tilsyneladende ikke evnede at beherske deres lidenskab. Vi har arbejdet alvorligt for nogle, vi har tryglet dem, vi har grædt og bedt for dem; alligevel vidste vi, at de syndige vaner havde fået magten og at disse synder blev begået midt under alle vore anstrengelser og kvaler. Barnet i hjemmet side 426-427] ret
(469) På grund af hårde sygdomsangreb eller en kraftfuld overbevisning er nogles smvittighedsfølelse blevet vækket og har plaget dem så meget at det har ledt dem til ydmyg erkendelse af disse ting. Andre er ligeså skyldige. De har udøvet denne synd næsten hele deres livstid og i deres nedbrudte tilstand og spredte erindring, høster følgen af denne ondartede vane; alligevel er de for stolte til at gå til bekendelse. De er tavse og har ikke vist samvittighedsnag for denne store synd. Min tillid til sådanne kristne erfaring er meget lille. De synes at være følelsesløse over for Guds Ånds påvirkning. Det hellige og almindelige er det samme for dem. De almindelige fejl der begås, var så lave at deres egne legemer besmittes har ikke fået dem til bitre tårer og hjertefølt anger. De føler at deres synd er rettet mod dem selv alene. Her begår de fejl. Er de syge i legeme eller sind vil andre falde og lide. Fantasien har skylden, hukommelsen er mangelfuld, (470) fejlgreb forekommer og der er en ufuldkommenhed overalt som påvirker alvorligt dem som de bor sammen og omgås med. Skuffelse og sorg mærkes fordi disse ting genkendes af andre. ret
(470) Jeg har nævnt disse tilfælde for at illustrere magten i denne sjæls-legeme-ødelæggende ondskab. Hele sindet er overgivet til lave lidenskaber. De moralske og intellektuelle evner undertrykkes af de dyriske kræfter. Legemet afkræftes, hjernen svækkes. Det som aflejres for at nære organismen forødes. Organismens affald er stort. De fine hjernenerver, bruges til unaturlige aktiviteter, går i stå og lammes. De moralske og intellektuelle kræfter svækkes, medens de dyriske tilbøjeligheder styrkes og udvikles mere ved deres brug. Appetitten for usund mad skriger efter ret. Når personer hengiver sig selv til selvmisburg, er det umuligt at vække deres moralske følelser at erkende evige sager eller at glæde sig ved åndelige aktiviteter. Urene tanker tager fat, styrer indbildningskraften og fængsler sindet og dernæst følger et næsten ukontrollerbart ønske om at udføre urene handlinger. Hvis sindet blev oplært til at betragte de ophøjede emner, ville indbildningen oplæres til at reflektere på rene og hellige ting, den ville styrkes mod denne frygtelige, forringende sjæls-legeme ødelæggende trang. Det ville, ved oplæring blive normalt at holde sig til det høje, det himmelske, det rene, det hellige og det dyriske, fordærvede og slette ville ikke kunne tiltrækkes. ret
(470) Hvad kan vi sige om dem som lever rigtigt i sandhedens flammende lys og alligevel hver dag praktiserer og følger en syndig og forbryderisk kurs? Forbudte, spændende fornøjelser er gode for dem og holder på dem og styrer dem. Disse finder fornøjelse i uretfærdighed og synd og må omkomme uden for Guds stad, sammen med andre afskyelige ting. ret
(471) (471) Jeg har forsøgt at vække forældre til deres pligt, alligevel sover de. Jeres børn begår skjulte fejl og de narrer jer. I har en så ubetinget tillid til dem at I tror de er for gode og uskyldige til at udøve skjult synd. Forældre forkæler deres børn og lader dem være stolte, men behersker dem ikke med fasthed og beslutsomhed. De er så bange for deres viljesbeslutsomhed og hårdnakkethed at de frygter at komme i konfrontation med dem; forsømmelsens synd som blev vist mod Eli, vil være deres synd. Peters formaning er af højeste værdi for alle som stræber mod udødelighed. Han henvender sig til dem af den samme dyrebare tro: ret
(471) [»Simon Peter, Jesu Kristi tjener og apostel, sender hilsen til dem, der ved vor Guds og frelsers Jesu Kristi retfærdighed har fået den samme dyrebare tro som vi. Nåde og fred bliver eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor herre Jesus at kende. Alt hvad der tjener til liv og gudsfrygt« har hans guddommelige magt skænket os gemmen kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft og derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær og få del i guddommelig natur. Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor herre Jesus Kristus. Og dem, der mangler dette, er i sin kortsynethed blind og har glemt, at han er blevet renset for sine tidligere synder. Derfor, brødre, skal I så meget mere stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig; thi når I gør det, vil I aldrig snuble; (472) for så skal der i rigt mål gives jer adgang til vor herres og frelsers Jesu Kristi evige rige.« ret
(472) Vi er i en verden, hvor der er lys og kundskab i overflod; men mange, der bekender sig til at have den samme dyrebare tro, er alligevel med vilje uvidende. Lyset er overalt omkring dem, men de tilegner sig det ikke. Forældre indser ikke nødvendigheden af selv at lære at skaffe sig kundskab og at gøre praktisk brug deraf i deres ægteskabelige liv. Dersom de fulgte apostlenes formaning og holdt sig til den plan at føje dyd til dyd, ville de ikke være ufrugtbare i kundskaben om vor herre Jesus Kristus. Men mange forstår ikke helliggørelsens værk. De synes at mene, at de har opnået den, når de kun har lært den første lektie i addition. Helliggørelsen er et fremadskridende værk; den opnås ikke på en time eller en dag for så at kunne holdes ved lige uden nogen særlig anstrengelse fra vor side. ret
(472) Mange forældre opnår ikke den kundskab, de skulle opnå i deres ægteskabelige liv. De er ikke på vagt for at hindre, at Satan benytter sig af dem og behersker deres sind og deres liv, De indser ikke, at Gud kræver af dem, at de skal beherske deres ægteskabelige liv og undgå alle overdrivelser. Kun meget få føler det som en religiøs pligt at styre deres lidenskaber. De har forenet sig i ægteskab med den, de har valgt og mener derfor, at ægteskabet helliger eftergivenhed over for de lavere lidenskaber. Selv mænd og kvinder, der bekender sig til gudsfrygt, giver deres vellystige lidenskaber frie tøjler og tænker ikke på, at Gud holder dem ansvarlige for den anvendelse af vital kraft, der svækker deres greb på livet og afkræfter hele organismen. ret
(472) Ægteskabspagten dækker ikke over synder af den mørkeste farve. Mænd og kvinder, som bekender sig til gudsfrygt, nedværdiger deres egne legemer ved at give efter for fordærvede lidenskaber og stiller sig derved lavere end dyr. De misbruger de kæfter, som Gud har givet dem til at bevares i hellighed (473) og ære. Sundhed og liv ofres på de lave lidenskabers alter. De højere, ædlere kræfter underlægges de dyriske tilbøjeligheder. De, der således synder, kender ikke følgen af deres handlemåde. Kunne de se den sum af lidelse, de påfører sig ved deres egen syndige eftergivenhed, ville de blive ængstelige og i det mindste nogle vil afstå fra den syndige handlemåde, der bringer en så frygtelig løn. En stor klasse mennesker pådrager sig en så elendig tilværelse, at døden for dem ville være at foretrække for livet og mange dør før tiden, idet de ofrer deres liv ved en overdreven og skændig hengivelse til dyriske lidenskaber. Men fordi de er gifte, mener de, at de ikke begår nogen synd. ret
(473) Mænd og kvinder, der kommer en dag, da I vil erfare, hvad begær betyder og hvad følgen er af dets tilfredsstillelse. Lidenskab af lige så lav art er at finde inden for ægteskabet som udenfor. Apostelen Paulus formaner mændene til at elske deres hustruer, »ligesom også Kristus elskede kirken og gav sig selv hen for den«, »På samme måde bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer; den, som elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen har jo nogensinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og har omhu for det, ligesom Kristus har for kirken.« Det er ikke ren kærlighed, der leder en mand til at gøre sin hustru til et redskab, som tjener hans begær. Det er de dyriske lidenskaber, der gør krav på at blive tilfredsstillet. Hvor få mænd er der ikke, som lægger deres kærlighed for dagen på den af apostelen anviste måde: »Ligesom Kristus elskede Kirken og gav sig selv hen for den, for at han kunne (ikke besmitte, men) hellige den« og rense den, så »den skulle være hellig og dadelfri!« Det er den slags kærlighed i ægteskabsforholdet, Gud anerkender som hellig. Kærlighed er et rent og helligt princip; men begærlig lidenskab tillader ingen tøjler og vil ikke lade sig lede eller beherske af fornuften. Den er blind over for følgerne og vil ikke slutte fra årsag til virkning. Mange kvinder lider under stor svaghed og kronisk sygdom, fordi der ikke tages (474) hensyn til de love, der råder i deres organisme; naturens love er blevet trådt under fødder. Hjernens nervekraft bortødsles af mænd og kvinder ved at sættes i unaturlig virksomhed for at tilfredsstille lave lidenskaber; og dette hæslige monstrum, lav, slet lidenskab, antager det fine navn kærlighed. ret
(474) Mange kristendomsbekendere, der blev fremstillet for mig, syntes at være blottede for forståelse af mådehold. De var mere dyriske end guddommelige. De var i virkeligheden næsten helt igennem dyriske. Mænd af denne type nedværdiger hustruen, som de har lovet at nære og pleje. Hun gøres til et redskab for tilfredsstillelsen af lave, vellystige tilbøjeligheder. Og et meget stort antal kvinder finder sig i at blive slaver under vellystig lidenskab; de bevarer ikke deres legemer i hellighed og ære. Hustruen bibeholder ikke den værdighed og selvrespekt, som hun var i besiddelse af forud for sit ægteskab. Denne hellige indstiftelse skulle have opretholdt og forøget hendes kvindelige agtelse og hellige værdighed; men hendes kyske, værdige, guddommelige kvindelighed er blevet fortæret på den lave lidenskabs alter; den er blevet opofret for at behage kendes mand. Hun taber snart respekten for manden, der ikke ænser de love, som dyreverdenen bøjer sig i lydighed for. Det ægteskabelige liv bliver et gnavende åg, fordi kærligheden dør hen og ofte sker det, at mistillid, avind og had indtager dens plads. ret
(474) Ingen mand kan virkelig elske sin hustru, når hun tålmodigt finder sig i at blive hans slave og være en tjener for hans fordærvede lidenskaber. I sin passive underkastelse mister hun det værd, hun engang besad i hans øjne. Han ser hende slæbt ned fra alt, hvad der er ophøjet, til et lavt stade og snart mistænker han hende for, at hun lige så tamt vil finde sig i at blive nedværdiget af en anden som af ham selv. Han betvivler hendes troskab og renhed, bliver træt af hende og søger nye kilder til at vække og skærpe sine djævelske lidenskaber. Guds lov ænses ikke. Disse mænd er værre end dyr; de er dæmoner i menneskelig skikkelse. De har ikke kendskab til de opløftende, forædlende principper i sand. helliget kærlighed. ret
(475) (475) Hustruen bliver jaloux på sin mand og har mistanke om, at han lige så gerne gør kur til en anden som til hende, hvis anledning gives. Hun ser, at han ikke ledes af samvittigheden eller af Guds frygt; alle disse hellige skranker nedbrydes af hans lidenskabelige begær; alt, hvad der er guddommeligt hos manden, gøres til en tjener for lav, dyrisk vellyst. ret
(475) Verden er fuld af mænd og kvinder af denne slags og pæne, smagfulde, ja kostbare huse rummer et helvede indendørs. Forestil dig, hvis du kan, hvilket afkom sådanne forældre må få. Vil ikke børnene synke endnu lavere ned? Forældrene giver deres børn karakterens præg. Børn, der fødes af sådanne forældre, arver derfor efter dem sindsegenskaber, som hører med til det slette og lave. Og Satan giver næring til alt, hvad der bidrager til fordærvelse. Spørgsmålet, der nu må afgøres, er: Skal hustruen føle sig forpligtet til stiltiende at føje sig efter mandens krav, når hun ser, at det udelukkende er lave lidenskaber, der behersker ham og når hendes fornuft og skøn overbeviser hende om, at hun gør det til skade for sit eget legeme, som Gud har pålagt hende at bevare i hellighed og ære som et levende offer for Gud? ret
(475) Det er ikke ren, hellig kærlighed, der leder hustruen til på bekostning af helbred og liv at tilfredsstille sin mands dyriske tilbøjeligheder. Dersom hun er i besiddelse af sand kærlighed og visdom, vil hun søge at lede hans sind bort fra tilfredsstillelsen af vellystige lidenskaber og hen til ophøjede og åndelige emner ved at dvæle ved interessante åndelige ting. Det kan blive nødvendigt, at hun, endog med fare for at pådrage sig hans mishag, på en beskeden og kærlig måde bestemt gør gældende, at hun ikke kan nedværdige sit legeme ved at give efter for seksuel overdrivelse. Hun bør på en mild, venlig måde minde ham om, at Gud har det første og højeste krav på hele hendes væsen og at hun ikke kan sætte sig ud over dette krav, for hun vil blive holdt ansvarlig på Guds store dag. »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer og som I har fra Gud og (476) at l ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« »Dyrt blev I købt, bliv ikke menneskers trælle!« (gl. overs.) ret
(476) Dersom en kvindes hengivenhed er af en ophøjet art og hun i hellighed og ære bevarer sin dannede, kvindelige værdighed, kan hun ved sin skønsomme indflydelse gøre meget for at hellige sin mand og således fuldbyrde sin høje mission. Ved at gøre således kan hun frelse både manden og sig selv og således udføre en dobbelt gerning. I denne sag, som er så ømtålelig og så vanskelig at ordne, er megen visdom og tålmodighed såvel som moralsk frimodighed og sjælsstyrke nødvendig. Kraft og nåde kan opnås i bøn. Oprigtig kærlighed må være det rådnede princip i hjertet. Alene kærlighed tik Gud og kærlighed til manden kan danne det rette grundlag for handling. ret
(476) Dersom hustruen kommer til den afgørelse, at det er mandens ret at have fuldt herredømme over hendes legeme, at tildanne hendes sind således,, at det i enhver henseende svarer til hans og går i de samme baner som hans eget, opgiver hun sin individualitet; hendes personlighed går tabt og bliver opslugt af mandens. Hun bliver blot en maskine, der bevæges og beherskes af hans vilje, en skabning efter hans forgodtbefindende. Han tænker for hende, bestemmer for hende og handler for hende. Hun vanærer Gud ved at indtage en så passiv stilling. Hun har et ansvar over for Gud, som det er hendes pligt at bevare. ret
(476) Når hustruen overlader sit legeme og sit sind til mandens kontrol, stiller sig passiv under hans vilje i alle ting og opofrer sin samvittighed, sin værdighed og endog sin personlighed, mister hun anledningen til at øve den mægtige indbydelse til det gode, som hun skulle besidde for at højne sin mand. Hun kunne mildne hans barske natur og hendes helliggørende indflydelse kunne virke på en måde, som ville forædle og rense og lede ham til at stræbe alvorligt efter at beherske ,sine lidenskaber og blive mere åndeligsindet, således at de sammen kunne blive delagtige i guddommelig (477) natur og undfly fordærvelsen i verden, som har sin grund i begær. ret
(477) Indflydelsen kan have stor magt til at lede sindet ind på ophøjede og ædle emner, op over de lave, sanselige nydelser, som det hjerte, der ikke er blevet fornyet ved nåden, naturligt søger. Dersom hustruen føler, at hun for at behage sin mand må komme ned til hans ideal, når dyrisk lidenskab er hovedgrundlaget for hans kærlighed og behersker hans handlinger, mishager hun Gud, idet hun forsømmer at øve en helliggørende indflydelse på sin mand. Dersom hun føler, at hun må underkaste sig hans dyriske lidenskaber uden at protestere med et ord, forstår hun ikke sin pligt over for ham ej heller over for sin Gud. Seksuel overdrivelse vil på en virkningsfuld måde ødelægge lysten til andagtsøvelser, den vil berøve hjernen det nødvendige stof til organismens ernæring og den vil på den mest effektive måde udtømme livskraften. Ingen kvinde bør bistå sin mand i dette selvødelæggelsesværk. Hun vil ikke gøre det, hvis hun er oplyst og nærer sand kærlighed til ham. ret
(477) Jo mere de dyriske lidenskaber føjes, desto stærkere bliver de og desto voldsommere deres krav om tilfredsstillelse. Lad gudfrygtige mænd og kvinder vågne op til deres pligt. Mange, der bekender sig til at være kristne, lider af lammelse i nerver og hjerne' som følge af deres umådehold i denne henseende. Der er råddenskab i knogler og marv hos mange, som bliver anset for at være gode mænd, som beder og græder og som står på høje steder, men hvis besmittede legemer aldrig vil gå ind gennem portene i den himmelske stad. ret
(477) Oh, om jeg kunne bringe alle til at forstå deres pligt over for Gud til at bevare den åndelige og den fysiske organisme i den bedste tilstand til at kunne yde fuldkommen tjeneste for deres skaber! Lad den kristne hustru såvel i ord som i handling afstå fra at ophidse de dyriske lidenskaber hos sin mand! Mange har absolut ingen kræfter at bortødsle på denne måde. Fra ungdommen af har de svækket hjernen og tappet den legemlige modstandskraft ved tilfredsstillelse af dyriske lidenskaber. Selvfornægtelse og afholdenhed bør (478) være løsenet i deres ægteskabelige liv;] så vil børnene de har fået født ikke være tilbøjelig til at få deres moralske og intellektuelle organer svækket og de dyriske styrket. Umoralitet hos børn er næsten almindelig. Er der ikke en årsag? Hvem har givet dem dette karakteraftryk? Måtte Herren åbne alles øjne så det kan ses at de står på en glat grund! [Vejl f menigh bd. 1 side 221-226] ret
(478) Ud fra det billede der blev vist mig af kristendomsbekendende mænds og kvinders fordærv, har jeg været bange for at jeg helt ville miste tillid til menneskeheden. Jeg har set at en frygtelig sløvhed er næsten over alt. Det er næsten umuligt at vække dem som faktisk burde vækkes, så de har nogen rimelig fornemmelse af den magt Satan har over tankesindene. De er ikke klar over det fordærv der udfolder sig omkring dem. Satan har forblændet deres sind og dæmpet dem ned til kødelig tryghed. Nederlagene i vore bestræbelser på at få andre til at indse de store farer som omgiver sjæle får mig nogen gange til at frygte at mine tanker om menneskehjertets fordærvelse er overdrevet. Men når kendsgerningerne viser os den sørgelige misdannelse hos den som vover at tjene med hellige ting skønt han er fordærvet i hjertet, én hvis syndsplettede hænder har vanhelliget Herrens kar, er jeg sikker på at jeg ikke har trukket billedet for stærkt op. ret
(478) Jeg har frembåret et meget stærkt vidnesbyrd, både i skrift og i tale, i håb om at vække Guds folk til forståelse, at de er i kommet til de farlige tider. Jeg har været syg om hjertet ved den ligegyldighed der udvises af dem som burde begribe Satans gerninger og som burde vågne op og være på vagt. Jeg har set at Satan forleder menneskesind, selv deres som bekender sig til sandheden, til at svælge sig i frygtelig utugtssynd. [Menneskesindet svinger ikke momentant over fra renhed og hellighed til urenhed, synd og fordærvelse. Det tager tid at genskabe mennesket i det guddommelige (479) billede og det tager også tid at sænke dem som er dannet i Guds billede, ned på et primitivt, satanisk plan. Vi forvandles ved beskuelse. Til trods for at vi er skabt i Guds billede, kan vi lære sindet op til at nyde det vi engang afskyede. Når vi glemmer at våge og bede og når vi undlader at holde vagt ved sindets fæstningsværker, vil vi blive et let bytte for syndens magt. Vort tankeliv bliver fornedret og vi har ikke noget værn mod forfaldet så længe vi tillader menneskenaturens stærke lidenskaber at slavebinde forstandens og samvittighedens kræfter. Vi må hele tiden føre krig mod vor syndige natur. Gud vil hjælpe os og løfte os op ved sin nåde. Han vil stadig søge at vende vort sind opad og lære os at tænke på rene og hellige ting. Det kristne hjem side 257] ret
(479) Hos mange bekendende sabbatsholdere holdes legemet ikke i ave. Nogle, hvis sind altid har været fordærvet, har antaget sabbaten. Og når de antager sandheden føler de ikke nødvendigheden af at vende helt omkring og helt ændre deres handlinger. De har i årevis fulgt et ikke genfødt hjertes tilbøjeligheder og er blevet behersket af deres kødelige naturs fordærvede lidenskaber, som har vansiret Guds billede hos dem og besmittet alt de rørte ved; derfor vil hele deres fremtidige liv blive alt for kort og højest vil de stige op af Peters kristen-fuldkommenhedsstige og berede sig på deres indgang til Guds rige. Men der er ikke mange som føler at de ikke kan frelses på grund af deres bekendelse til sandheden, medmindre de helliges ved sandheden som svar på vor guddommelige Herres bøn til sin Fader: »Hellige dem ved sandheden!« Mænd og kvinder som bekender sig til at være Kristi disciple og holde alle Guds bud må føle den sande pinsel i deres liv for at gå ind ad den snævre port. De forpinte er de eneste og kun de eneste som vil anmode indtrænge om adgang gennem den snævre port og trange vej som (480) leder til evigt liv, til fuld glæde og for evig velbehag. Dem som blot søger at gå ind vil aldrig kunne komme ind. Manges fulde kristenliv vil ikke blive brugt til mere end at søge og deres eneste løn vil være at finde det helt umuligt for dem at komme ind ad den snævre port. ret
(480) Jeg er blevet overrasket over at se hvor mange familier der er forblændet af Satan så at de ikke har nogen fornemmelse om hans gerning, hans list og bedrag, der udøves i deres midte. Forældre synes at være bedøvet af den ondes lammende indflydelse og alligevel tror de at de at alt er i orden. Jeg er blevet vist at Satan forsøger at forringe deres tanker som gifter sig, så han kan påtrykke sit eget hadefulde billede på deres børn. Fordi de er gået ind i ægteskabet, tror mange at de kan lade dem selv styre af dyriske lidenskaber. De forledes af Satan, som bedrager dem og får dem til at trodse denne hellige indstiftelse. Han er godt tilfreds med det lave niveau som deres sind kommer på, for han har meget at vinde i den retning. Han ved at hvis han kan vække de dyriske lidenskaber og holde dem i gang, har han intet at være bekymret om med hensyn til deres kristne erfaring; for de moralske og intellektuelle evner vil være underordnet, medens de dyriske tilbøjeligheder vil dominere og beholde herredømmet: og de dyriske lidenskaber vil styrkes under brugen, medens de noblere egenskaber bliver svagere og svagere. ret
(480) Han kan hurtigere tildanne deres efterkommere end han kunne med forældrene, for han kan styre forældres sind således at han igennem dem kan give sit eget karakteraftryk på deres børn. Således fødes deres børn mere med dyriske tilbøjeligheder over sig, medens de moralske evner kun er svagt udviklede. Disse børn behøver den mest omhyggelige opdragelse for at få de moralske kræfter frem, styrke og udvikle dem, så at de kan tage ledelsen. Men Satans gerninger erkendes ikke; hans list forstås (481) ikke. Børn opdrages ikke for Gud. Deres moral og religiøse uddannelse forsømmes. De dyriske lidenskaber styrkes hele tiden, medens de moralske evner svækkes. ret
(481) Nogle børn begynder i deres spæde alder at udøve selvbesmittelse og idet de bliver ældre, vokser deres begærlige lidenskaber med deres vækst og styrkes med deres styrke . Deres sind er ikke i hvile. Piger ønsker drenges selskab og drenge pigers. Deres opførsel er ikke reserveret og ærbar. De er frække og pågående og tager utilbørlige friheder. Selvmishandlingens vane har forringet deres tanker og fordærvet deres sjæle. Slette tanker og novelle læsning, kærlighedshistorier og slette bøger ansporer deres indbildningskraft og netop sådanne passer deres forringede tanker. De holder ikke af arbejdet og når de kommer i gang med arbejde beklager de sig over træthed; deres rygge gør ondt; deres hoveder gør ondt. Er der ingen god grund? Har de smerter på grund af deres arbejde? Nej, nej! Alligevel giver forældrene efter for deres smerte og lindrer dem fra arbejde og ansvar. Det er det allerværste de kan gøre imod dem. De fjerner bare den næsten eneste barriere der forhindrer Satan fra fri adgang til deres svækkede sind. Noget nyttigt arbejde ville være et sikkert værn mod hans fulde kontrol af dem. ret
(481) Vi har nogen kundskab til Satans arbejdsmetoder og hvor godt han får held til det. Ud fra hvad er blevet vist mig, har han lammet nogles forældres sind. De er langsomme til at indse at deres egne børn kan være fejlagtige og syndige. Nogle af disse børn bekender sig til at være kristne og forældrene sover, frygter ingen fare, skønt deres børns legeme og sind næsten er forlist. Nogle forældre passer ikke engang på at have deres børn hos sig når de er i Guds hus. Unge piger deltager i møder og tager deres plads, måske med deres forældre, men oftere bag i (482) forsamlingen. De er plejer at undskylde det med at forlade hjemmet. Drenge forstår dette og går ud før eller efter pigerne er gået og så, idet mødet slutter, går de med dem hjem. Forældre er ingen rådgivere i dette. Igen, gøres undskyldninger for at gå og drenge og piger samles på markedspladser nogle afsiddesliggende steder og leger dér i forholdsvis lang tid, uden at voksne holder øje med dem og kan advare dem. De efterligner den fremskredne tidsalders mænd og kvinder. ret
(482) Dette er en letsindig tidsalder. Små drenge og piger der begynder at vise hinanden opmærksomhed skønt de begge burde være i børneværelset, tage lektioner i opførslens beskedenhed. Hvad er virkningen af denne opblanding? Giver det større renhed hos de unge som samles på den måde? Nej, faktisk ikke! det forøger de første liderlige lidenskaber; efter sådanne møder er de unge forryktet af djævelen og overgiver dem selv til deres slette metoder. ret
(482) Forældre sover og ved ikke at Satan har plantet sit helvedes banner lige i deres hjem. Jeg forledes til at spørge: hvad skal der blive af de unge i denne fordærvede tid? Jeg gentager, Forældrene sover. Børnene er forgabet i en elskesyg sentimentalisme og sandheden har ingen magt til at rette fejlen. Hvad kan gøres for at standse den onde strøm? Forældre kan gøre meget hvis de vil. Hvis en ung pige der lige er blevet teenager tiltales for fortrolighed med en dreng på sin egen alder, eller ældre, bør hun lære at vredes over dette så et sådant onde ikke vil gentages. Når en piges selskab ofte opsøges af drenge eller unge mænd, er noget galt. Den unge pige behøver en mor til at vise hende hendes plads, at holde styr på hende og lære hende hvad der har plads for en pige i hendes alder. ret
(482) Den korrupte lære som har hersket, at kønnene, ud fra et sundheds synspunkt, må sammenblandes, har gjort sit skadelige arbejde. Når forældre og (483) værger viser en tiendedel af den skarpsindighed som Satan har, så kan denne forening af kønnene blive mere harmløs. Sandheden er at Satan har stor succes med at fortrylle de unges sind; og sammenblandingen af drenge og piger forøger blot det onde tyve gange mere. Lad drenge og piger holdes beskæftiget i nyttigt arbejde. Hvis de er trætte, er de mindre tilbøjelige til at fordærve deres egne legemer. Der er intet håb for de unge, medmindre der sker en fuldstændig forandring hos de ældre. Umoralitet er aftrykket på drenge og pigers karaktertræk og hvad gøres der for at hindre denne vækst af ondt? Drenge og unge mænd får lov til og anspores til at tage de mest usømmelige friheder over for piger og unge kvinder. Måtte Gud vække fædre og mødre til at arbejde alvorligt på at ændre denne forfærdelige tingstilstand, er min bøn. ret
(483) Jeg har besigtiget Vidnesbyrdene givet til sabbatsholdere og jeg er forbavset over Guds nåde og hans bekymring for hans folk idet han giver dem mange advarsler, der viser deres farer og giver dem den ophøjede stilling som han vil have de skal have. Hvis de ville holde sig selv til hans kærlighed og adskille sig fra verden, ville han lade sin særlige velsignelse hvile over dem og lade hans lys skinne rundt omkring dem. Deres gode indflydelse kan mærkes på enhver gren i værket og enhver del af missionsmarken. Men hvis de undlader at imødekomme Guds sindelag, hvis de fortsætter med at have en så lille fornemmelse af arbejdets ophøjede karakter som de har haft tidligere, vil deres indflydelse og eksempel vise sig at være en frygtelig forbandelse. De vil skade og kun skade. Dyrebare sjæles blod vil findes på deres klæder. ret
(483) AdvarselsVidnesbyrdene er blevet gentaget. Jeg spørger: Hvem har givet agt på dem? Hvem har været ivrig efter at angre sine synder og afguderi og har alvorligt påtrykket mærket for Guds høje kald i (484) Kristus Jesus. Hvem har vist Guds indvortes værk, forledt til fornægtelse og ydmyg opofrelse? Hvem af dem der er blevet advaret, har adskilt sig så meget fra verden at de viser en daglig vækst i nåden og i kundskab til vor herre og Frelser Jesus Kristus? Hvem finder vi blandt de aktive, der føler en byrde for menigheden? Hvem ser vi Gud bruger på en særlig måde og som Gud arbejder ved og igennem for at ophøje standarden og for at bringe menigheden op til den, så de kan prøve Herren og se om han ikke vil udgyde en velsignelse for dem? ret
(484) Jeg har ventet med bekymring, håbet at Gud vil udgyde sin Ånd over nogen og bruge dem som retfærdighedens redskaber til at opvække og bringe sin menighed i orden. Jeg blev næsten fortvivlet idet jeg år efter år har set en større afmatning i den enkelhed som Gud har vist mig burde karakterisere hans efterfølgeres liv. Der har været mindre og mindre interesse for og helligelse i, Guds sag. Jeg beder: Hvori har dem som bekender sig til Vidnesbyrdene søgt at leve efter det lys der er givet til dem? Hvori har de taget hensyn til de advarsler der er givet? Hvori har de givet agt på den belæring de har fået? ret
(484) Jeg så at store forandringer må ske i manges hjerter og liv før Gud kan arbejde i dem med hans kraft til andres frelse. De må fornyes efter Guds billede, i retfærd og sand hellighed. Så vil verdenskærlighed, egenkærlighed og ethvert livsmål for at ophøje selvet ændres ved hjælp af Guds nåde og bruges i særlig sjælevinding, sjæle Kristus døde for. Ydmyghed vil tage plads for stolthed og overlegen egenkærlighed vil erstattes med sagtmodighed. Enhver hjerteskraft vil styres af uegennyttig kærlighed for alle mennesker. Jeg så, at Satan vil vågne op når de i alvor begynder reformationsarbejdet for dem selv. Han ved (485) at disse personer, dersom de er helliget til Gud, kunne forøge styrken i hans løfter og indrømme at en kraft arbejder i dem som fjenden ikke kan være i stand til at benægte eller modstå. De ville se Guds liv i dem. ret
(485) Især en familie har haft brug for alle de fordele de kunne få fra kostreformen, alligevel er netop disse fuldstændig faldet fra. Kød og smør har de uden videre brugt og krydderier er ikke lagt helt væk. Denne familie kunne have fået stor nytte af en nærende, regelmæssig kost. Familiens overhoved behøver enkel, nærende mad. Han sad meget stille og hans blod bevægede sig trægt igennem organismen. Han kunne ikke, som andre, få glæde af sunde legemsøvelser; derfor burde hans mad have været at den rigtige kvalitet og mængde. [Denne familie har ikke været nøje nok med sin kost. De har ikke haft regelmæssige måltider. De burde have sat bestemte tidspunkter for hvert eneste måltid. Maden skulle have været tilberedt på en enkel måde uden fedt. husmoderen burde have gjort sig flid med at gøre maden næringsrig, sund og delikat. Men såvel i denne som i mange andre familier plejer der at være en større opvartning med dejlig mad når de har gæster. De mange gode retter er ofte alt for tunge og gæsterne bliver fristet til at spise for meget. Men når det så er almindelig hverdag uden gæster, sker der en stor forandring med opdækningen. Da bliver kosten temmelig mager og for lidt nærende. De tog det ikke så nøje når de var for sig selv. Måltiderne i denne familie blev ofte hastet igennem i en fart af forskellige rester og nogen bestemte spisetider blev ikke overholdt. Alle medlemmerne i familien led mere eller mindre under en sådan husholdning. Vore husmødre gør stor synd ved at dække så overdådigt op for gæsterne og de gør synd mod familiens egne medlemmer ved at give dem en kost som er så sparsom at den ikke kan dække behovet for næring. Råd og vink side 146] ret
(485) Broderen der henvises til føler en mangel i sin organisme; han fik ikke næring og han troede at kød vil give ham (486) den fornødne styrke. Havde han fået passende omsorg, hans bord dækket på det rette tidspunkt med mad af nærende kvalitet, ville alle naturens krav ære dækket rigeligt. Smør og kød opirrer. Disse har skadet maven og forvansket smagen. Hjernens følsomme nerver er blevet belastet og den dyriske appetit styrkes på bekostning af moralske og intellektuelle gaver. Disse højere kræfter, som burde styre, er blevet svagere, så at evige ting ikke kan erkendes. Lammelse har stivnet det åndelige og hellige. Satan frydede sig ved at se hvor let han kan komme ind, gennem appetitten og styrke forstandige mænd og kvinder, der af Skaberen egentlig er beregnet til at gøre et godt og stort arbejde. ret
(486) Sagen der ovenover henvises til er ikke enestående; hvis det var, ville jeg ikke her præsentere det. [Når Satan får magt over sindet, hvor hurtig bliver ikke da det lys og den undervisning som Gud i sin nåde har givet os fejet væk og gjort til ingenting! Hvor mange tomme undskyldninger og hvor mange indbildte vanskeligheder er ikke ført i marken bare for at skyde lyset til side og trampe det under fødderne! Jeg taler af erfaring. Den største hindring for helsereformen er at vort folk ikke lever efter den. De siger i fuldt alvor at de ikke kan leve efter helsereformen uden at miste sin kraft og energi. ret
(486) Men i alle sådanne tilfælde kan vi se at der er gode grunde for at de ikke kan leve efter helsereformen. De praktiserer den ikke og har aldrig været nøje med deres principper. Og derfor har de ikke fået nogen velsignelse af den. Nogen har gjort den store fejl at når de har sluttet med at spise kød, så har de ikke forstået at de må erstatte kødet med den bedste frugt og de fineste grønsager som de kan få del i. Den vegetariske mad må tilberedes på den mest naturlige måde uden fedt og krydderier. Hvis de bare ville gøre fornuftig brug af de rige gaver som Gud har givet os, ville både forældre og børn tage fat med iver på helsearbejdet. Da ville de sætte pris på enkel og sund mad og da ville de (487) også omtale helsereformen på en fornuftig og saglig måde. De som ikke er blevet omvendt til helsereformen og aldrig har praktiseret den rigtigt, kan heller ikke tale om dens fordele. De som af og til skejer sig ud og spiser en fed kalkunsteg eller andre kødretter, kan ikke dømme om helsereformens velsignelser. De lader sig lede af smagen og ikke af principperne. Råd og vink side 322] ret
(487) [Jeg har et veldækket bord til alle tider og anledninger. Jeg gør ingen forandringer hverken for troende eller vantro gæster. Jeg agter ikke at lade mig overraske eller være uforberedt til at tage imod en eller et halvt dusin gæster som måtte finde på at besøge os. Jeg har som regel nok af enkel, sund mad, som kan stille sulten og give kroppen næring. Hvis nogen skulle ønske at få mere end dette, da må de finde det andre steder. Jeg har hverken smør eller kød på bordet. Kager har jeg sjældent eller aldrig. I almindelighed har jeg en god forsyning af frugt, godt brød og grønsager. Vi har som regel mange gæster og alle synes at være tilfredse med maden og de synes at føle sig vel ved den. Vore gæster kommer ikke med en nydelysten appetit. De sætter pris på de rige gaver som Skaberen har givet os. Råd og vink side 395] ret
(487) En fantastisk ligegyldighed vises for dette betydningsfulde emne af dem lige ved arbejdets hjerte. Mangel på fasthed med hensyn til helsereformens principper er en sand målestok for deres karakter og åndelige styrke. De er utilstrækkelige i deres kristnes erfarings grundighed. Der tages ikke hensyn til samvittighed. Grunden eller årsagen til enhver rigtig handling er og arbejder i det fornyede hjerte der er lydigt uden udvortes eller egenkærlige motiver. Sandhedens ånd og en god samvittighed er tilstrækkeligt til at inspirere og styre motiverne og lede dem som lærer af Kristus og er lig ham. Dem som ikke i sig selv har religiøs styrke, styres, ved andres eksempel, i en forkert retning. Dem som aldrig har lært (488) deres pligt fra Gud og selv kender til hans hensigt med dem, er ikke pålidelige under strenge konflikter med mørkets magter. De beherskes af ydre ting. Verdslige mænd beherskes af verdslige principper. De burde ikke forsøge at træne sig selv i at gøre pligter med nogen anden bagtanke end lyst til at adlyde ethvert Guds krav som er funderet i hans ord og befales af en oplyst samvittighed. ret
(488) I det fornyede hjerte vil der være et fast princip om at adlyde Guds vilje, fordi der er en kærlighed for hvad der er retfærdigt og godt og helligt. Der vil ikke være nogen vaklen og tøven, eller forsøg på at komme let over, eller sikker gang fordi andre er det. Enhver bør klare sig selv. Alles sindelag som er fornyet af nåde vil være åbne, der hele tiden modtager lys, nåde og sandhed ovenfra og fører det videre til andre. Deres gerninger er frugtbare. Deres frugt går mod hellighed og til sidst evigt liv. Men meget få har en erfaringsmæssig kundskab til de sandheders helligende indflydelse som vi bekender os til. Deres lydighed og helligelse har ikke været i overensstemmelse med deres lys og privilegier. De har ingen realistisk fornemmelse af den pligt der påhviler dem at vandre som lysets børn og ikke som mørkets børn. Hvis det lys der er blevet givet til disse var blevet givet til Sodoma og Gomorra ville de have angret i sæk og aske og ville have undgået Guds tydelige vrede. Det vil være mere tålelig for Sodoma og Gomorra på dommens dag end for dem som har været priviligeret med det klare lys og har haft en umådelige masse arbejde, men ikke har fået profit af det. De har vanrøgtet den store frelse som Gud i sin nåde var villig til at (489) give. De er så forblændede af djævelen at de sandelig anser sig selv for at være rige og i gunst for Gud, skønt det Sandru Vidne erklærer dem for at være elendige og ynkværdige og fattige og blinde og nøgne.