(539) Kære bror A: Siden Illinois lejrmødet, har din sag betynget mig tungt. Idet jeg kan genkalde nogle ting for mig, som er vist mig med hensyn til prædikanter, især dig, bliver jeg i høj grad ulykkelig. Ved mødet i Illinois talte jeg især om en evangelieprædikants kvalifikationer. Da jeg gav folk en prædikants kvalifikationer, en prædikant der skal frembære det højtidelige budskab for de sidste dage, var meget af det jeg sagde rettet til dig og jeg forventede at høre nogen anerkendelse fra dig. Før min tale, talte din hustru med søster Hall om jeres modgang. Hun sagde at I ikke kendte jeres opgave at forkynde; du havde været usikker med hensyn til din opgave og blev modarbejdet og gik ikke ind i arbejdet på samme måde som hvis du var sikker. Søster Hall lod mig forstå at hvis jeg havde et opmuntrende ord til dit, ville din hustru være glad for at have mig til at sige det. Jeg fortalte søster Hall at jeg ikke havde et opmuntrende ord at sige og at hvis du var usikker skulle du hellere vente indtil du selv kendte din opgave. Så talte jeg om en Kristi prædikants kvalifikationer og, hvis jeg havde gjort min pligt fuldt ud, skulle jeg have talt bestemt til dig oppe fra platformen. De ikke-troendes tilstedeværelse var det eneste som afskrækkede mig.
(539) I Minnesota var jeg igen betynget med hensyn til vore prædikanters fremgangsmåde, da jeg så bror B og talte med ham om hans mangler som stod direkte i vejen for hans sjælevindende arbejde. Hans måde at fremføre (540) dette livs ting på, bragte din sag for mig igen og havde jeg lige så godt som jeg plejer at have det, skulle jeg have skrevet til dig før jeg forlod lejrområdet. Vi havde ingen tid til at hvile, men kom direkte til Wisconsin. Jeg var syg, alligevel styrkede Gud mig til min opgave for folket. I det jeg stod foran forsamlingen så jeg ansigter som jeg ikke havde kendskab til at have set før. Igen kom din sag tydeligt for mig i forbindelse med andre. Det var i nabolaget hvor din indflydelse mere havde været en fordærvende forbandelse end en velsignelse. Det var også et sted hvor meget godt kunne udrettes, selv af dig. Havde du været helliget til Gud og arbejdet uselvisk for sjæles frelse hvem Kristus døde for, ville dit arbejde have haft al held med sig. Du forstod vor standpunkts argumenter. Vor tros argumenter, fremstillet for dem som ikke er blevet oplyst, gør et stort indtryk hvis sindene ikke er flydte med fordomme så at de ikke vil antage Vidnesbyrdene. Jeg så nogle af de allerbedste skabe fortrinlige sabbatsholdende kristne i ___ og ___ omegn; men selvom nogle blev henrykket af de skønneste sandheds bånd og var næsten rede til at beslutte sig, forlod du marken uden at fuldføre det arbejde du havde påtaget dig. Det var værre end hvis du aldrig var gået ind i det. Den interesse kan aldrig vækkes igen. ret
(540) I årevis er der givet lys til dette punkt og har vist nødvendigheden af at følge en opvakt interesse op og på ingen måde forlade den før alle har besluttet sig for at læne sig op ad sandheden og har erfaret den dåbsnødvendige omvendelse og indmeldt sig i en menighed eller dannet en selv. Der er intet vigtigere end at en prædikant kaldes ud fra en interesse skabt ved sandhedens afsløring. Selv sygdom og død er af mindre betydning end sjæles frelse hvem Kristus gjorde et så (541) umådeligt stort offer for. Dem som mærker sandhedens vigtighed og sjæles værdi hvem Kristus døde for, vil under ingen omstændigheder miste interessen for disse sjæle. De vil sige: Lad de døde begrave deres døde. Hjemlige sysler, lande og huse, burde ikke have den mindste tiltrækningskraft væk fra arbejdsmarken. Hvis prædikanter lader disse timelige ting adskille sig fra arbejdet, er deres eneste vej at droppe alt og ikke have lande eller timelige ting som vil have en indflydelse der drager dem fra disse sidste dages højtidelige arbejde. En sjæl er af mere værdi end hele verden. Hvordan kan mennesker som bekender sig til at have overgivet sig selv til det hellige sjælevindende arbejde, lade deres små timelige besiddelser optage deres tanker og hjerter og holde dem væk fra det høje kald de bekender sig til at have fået fra Gud? ret
(541) Jeg så, bror A, at din indflydelse i ___ og ___ omegn har gjort stor skade for Guds sag. Jeg kendte godt til den indflydelse, fra sidst du var i Battle Creek. Da jeg skrev de mest betydningsfulde ting ned for prædikanter, blev dit tilfælde vist for mig og forinden havde jeg i sinde at skrive til dig; men det var umuligt. I tre nætter har jeg kun sovet lidt. Din sag har næsten hele tiden været i mine tanker. I min søvn skrev jeg til dig og også når jeg var vågen. De jeg i forsamlingen genkendte de personer der er blevet skadet af din påvirkning, burde jeg have fremlagt problemet, dersom du var til stede. Ikke et ord fra nogen mennesker blev jeg betroet om din fremgangsmåde. Jeg var tvunget til at tale med en eller to om sagen og anføre over for dem at jeg huskede dem i forbindelse med nogle ting jeg fik vist om dig. Under min protest, blev der fortalt ting til mig der bekræftede alt det jeg havde sagt om dem. Jeg har kun sagt det jeg troede jeg skulle sige af frygt for Gud og udføre min pligt som hans tjener. ret
(542) (542) For to år siden så at du og din hustru begge var selviske, gerrige personer. Din egen egenkærlighed var mere dyrebar for dig end for sjæle Kristus døde for. Jeg fik vist at du ikke normalt havde succes med dit arbejde. Du havde evnen til at fremstille sandheden; du udforsker tingene; og hvis det ikke var for de mange mangler i din kristne karakter, kunne du udrette meget godt. Men i mange henseender har du ikke gjort forkyndelsen af sandheden til en succes. En af de største forbandelser i dit liv, bror A, har været din meget store kærlighed til selvet. Du har arbejdet til din egen fordel. I begge her gjort jer til midtpunkt for opmærksomhed og medfølelse. Når I kommer ud til en familie, kaster I hele byrden på dem og lader dem lave mad og vente på jer; og ingen af jer forsøger at gøre så meget af arbejdet I kunne gøre. Familien må slide hårdt i det, bære deres egne byrder og jeres; men I er begge så egenkærlige at I ikke kan se at de er trætte og at I begge er bedre i fysisk stand til at udrette det arbejde som de udfører for jer. Bror A, du er for magelig til at behage Gud. Når der behøves brænde eller vand, er du ikke klar over det og du lader dette bringe af dem som allerede er overbebyrde og ofte af kvinder, skønt disse små ærinder, disse livsopmærksomheder, er hvad du behøver for at gavne din egen sundhed. Du har meget kød og blod og gør ikke nok fysisk arbejde der vil være godt for dig. Den ladhed du viser og den tilbøjelighed til at gribe efter alt hvad du kan få fordel af, har været en skamplet for sandheden og en anstødssten for ikke-troende. ret
(542) Din hustru, så vel som dig, elsker magelighed. Jeres tid er blevet brugt i sengen skønt du kunne være oppe i aktivitet og vise en særlig interesse for den familie du bærer byrder for. Du troede at, fordi du var prædikant, skulle de andre tage hensyn når du var til stede og vente på dig og støtte dig, selv om du havde intet andet at udrette end at sørge for din (543) egne selviske interesse. De indtryk som du har givet er meget dårlige. I er begge blevet betragtet som repræsentanter for prædikanter og deres hustruer som overbringer verden sabbaten og vor Herres snarlige genkomst. ret
(543) Dem som har kendt til jeres opførsel vil sige at jeres bekendelse, jeres lære og jeres liv ikke stemmer overens. De ser at jeres frugter ikke er gode og vedtager at I ikke tror på de ting som I lærer andre. De konkluderer at alle prædikanter er som jer og at hellige og evige sandheder i sidste ende er et bedrag. Hvem drages til ansvar for sådanne indtryk og så beklagelige resultater? Måtte I se den tunge vægt hvile på jer som følge af jeres egenkærlighed, som er en forbandelse for jer selv og for alle omkring jer. ret
(543) Desuden, bror A, er du betynget med følelser og aftryk som er den naturlige frugt af egenkærlighed. Du forestiller dig at andre ikke værdsætter dit arbejde. Du anser dig selv for at kunne udrette et stort arbejde, men du undskylder dig at du har haft nederlag, fordi andre ikke giver dig rum og tillid efter dine evner. Du er skinsyg på andre og har forhindret værkets fremgang i Illinois og Wisconsin og selv har du kun gjort lidt og forhindret dem i at arbejde, hvis det ikke var på samme måde som dig. Din ømfindtlighed og skinsyge har svækket hænderne på dem som vil bringe tingene i orden og sætte disse møder på benene. Hvis der kan ses nogen tiltag i disse stater, er du tilbøjelig til at tro at det i høj grad skyldes dig selv, skønt overlades tingene til din ledelse, ville de hurtig gå til grunde. I din forkyndelse er du i det hele taget for tør og formel. Du fører ikke lærepunkterne ud i praksis. Du taler for længe og trætter folk. I stedet for blot at dvæle ved den del af dit emne som du kan gøre tydeligt forståeligt for alle, går du rundt (544) omkring og kommer ned i minutiøse enkeltheder som ikke hjælper emnets forståelse og kan ligeså godt springes over. Når så mange faktisk unødige ting bringes ind, mister tilhørerne argumentets sammenhæng og kan ikke huske emnet. Når en prædikant har folks øre, burde han gå fra punkt til punkt og så vidt muligt forlade disse punkter ubelastet med en masse ord og underordnede detaljer. Han bør give sine tanker til folk så tydelig som milepæle. At tildække de vigtige, livsvigtige punkter med en række ord, trækker alt andet ind som ikke har noget med emnet at gøre, ødelægger kraften i det og skjuler den skønne, sammenhængende sandhedskæde. Du er sløv og kedsommelig i dine prædikener, så vel som alt andet du foretager dig. Du behøver, frem for noget andet menneske, at blive oplivet af sandhedens ånd. Du behøver Kristus herlighedens håb dannet inde i dig. De behøver religion, den uforfalskede vare. ret
(544) Jeg blev henvist til følgende inspirerende ord: »Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed.« »Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.« Mennesker som Gud har kaldt til det sjælevindende arbejde vil føle en byrde for folk. Egenkærlige interesser vil opsluges af deres dybe bekymring for sjæles frelse hvem Kristus døde for. De vil mærke kraften fra Peters formaning: »De ældste blandt jer formaner jeg da som medældste og vidne om Kristi lidelser, jeg, der også har del i den herlighed, der skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, ikke af tvang, men af fri vilje, efter Guds sind, ikke for skammelig vindings skyld, men med villigt hjerte; heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden; og når (545) overhyrden åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans." ret
(544) Du er af naturen hårdnakket. Skinsyge og hårdnakkethed er naturlige frugter af egenkærlighed. Du har gjort nogen fremskridt, men jeg så at der endnu var meget at gøre, Jeg så ganske klart den dårlige indflydelse fra dit egenkærlige, uhellige liv, at jeg frygter at du aldrig vil kunne se hvor hadefulde disse karaktertræk er for Gud. Jeg frygter at du ikke vil erkende denne tilstrækkelighed og lægge den bort og blive ligesom din selvfornægtende Forløser, ren og uselvisk og dit liv bliver præget af uegennyttig godgørenhed. Din indflydelse og dit eksempel er sådant at det får nogle, som elsker sandheden og Guds arbejde og som værdsætter vor tro, til at miste deres opofrelsesånd og deres interesse for den nærværende sandheds sag. Din egenkærlige, begærlige opførsel avler den samme ånd i dem; og din tilbøjelighed til at holde fast og drage fordel af dig selv, skønt du bekender dig til at være en retfærdighedens tjener, har lukket rigtig manges hjerter mod at give af deres midler til at fremskynde af sandhedens sag. Hvis prædikanterne sætter et kærligt eksempel for folk, vil det eksempel tælle ti gange mere for Guds sag end deres forkyndelse kan. ret
(544) Gud er blevet vanæret på grund af din smålighed. Din behandling af andre smager af uærlighed. Du har ikke gjort rent bord bag dig og hidtil der er gjort fuldstændig forvandling i dit liv, vil du være en levende forbandelse for den menighed du opholder dig i. Du arbejder kun for penge og ville ikke optænde en ild på Guds alter, eller lukke dørene, for intet. Havde du sat et selvopofrende og helligende eksempel for Guds sag, gjort sandhedens og sjæles frelse til det primære, så vil din indflydelse bringe andre i den samme selvopofrende og helligende position, for at have himlens rige og Kristi retfærdighed som det første. Du føler dig bemyndiget til at selv gå frem for sagen. Dine brødre favoriserer og hjælper dig, ud fra deres gavmildhed, på forskellige (546) måder og du tager imod som en selvfølge, som om det tilkommer dig. Og hvis nogen ikke er helt rundhåndet over for dig og ikke begunstiger dig, bliver du jaloux og betænker dig ikke ved at lade dem forstå at du ikke værdsættes og at de er egenkærlige. Du henviser ofte til andre som har gjort så og så imod dig, som eksempler de skulle efterligne. Dem som har begunstiget dig særligt har gjort hvad er ud over deres pligt. De har fortjent deres tillid eller deres gavmildhed. Her har du ikke haft tunge byrder at bære og du har kastet mange byrder på andre som du kunne have løftet; alligevel har du fået flere ejendomme og fået dette livs gode ting og du anser det hele for at tilkomme dig retmæssigt. Selv om du har fået din ugentlige løn, har du ikke altid været tilfreds. Uanset den betaling du fik, har du hele tiden styret efter at hjælpe dig selv. Guds sag har betalt dig, uanset om du har meget eller lidt at vise af dit arbejde. Du har ikke fortjent de midler du har modtaget. ret
(546) Din hustru har været forkælet af sine forældre og af sin mand indtil hun kun er af lille nytte. I har begge set andre bebyrdede med bekymringer og har ikke løftet byrderne med dem. Din hustru har ligget som en hjælpeløs vægt på familier, til stor skade for sig selv og dem, skønt hun med hensyn til helbredet, bedre var i stand til at gøre noget end nogle som bærer hendes og dine byrder. Alligevel tænker hun ikke over dette. Ikke engang du kunne se sagens kendsgerninger og sympatisere for andre. Nogle af dem som du har fået hjælp fra i bekymring for dig selv og jeres barn var ikke, finansielt set, i stand til at gøre hvad de gjorde; men de troede de hjalp Kristi selvopofrende tjenere; derfor fornægtede de sig selv og udholdt besværligheder og trængsler, for at bære byrder som du bedre var i stand til selv at bære end de var til at bære for dig. ret
(546) Din hustru kviet har sig ved at tage sine livsbyrder op. Hun mangler et højere kald og forsømmer de daglige byrder. ret
(547) Ingen af jer adlyder Guds bud: Elsk din næste som dig selv. Selvet og selviskhed lukker jeres næstes behov ud for jer. Jeres lille begær efter penge er smitsomt. Jeres eksempel har gjort mere for ansporingen af verdenskærlighed og en nøjeregnende pengegriskhed, end noget andet som er sket i Wisconsin og Illinois. Havde I ikke gjort sådan noget men gjort noget ved åndelige interesser, ville Guds sag i disse to stater have været i en langt bedre tilstand end den er i dag. Den succes I har haft ville ikke være kommet frem og gjort skade. Guds sag er faldet til jorden. Jeres overfølsomhed og skinsyge har været eksempel for andre. Vi mødte dette i Illinois og i Wisconsin. Menighedernes tilstand i ___ og omegn har været yderst beklagelig. Mangel på kærlighed og enhed, onde anelser, skinsyge og hårdnakkethed, der er synlig i disse menigheder, er blevet tilpasset rigtigt meget efter jeres karaktertræk. Det standpunkt som du havde efter fanatismen i ___, var efter din værdighed, ordkløveri, delte spørgsmålet til de fanatiske og dem som Gud havde sendt med et særligt budskab og stod direkte i vejen for at andre kunne se rigtigt eller forkert. Den fremgangsmåde du havde på det tidspunkt, med ikke at tage fat og arbejde på den rigtige side for at rette den ødelæggende fanatisme op, tog form af en nedslående tilstand af tingene der voksede op af den mørke regn af fanatisme. Brødrene C og D og hele menigheden i ___ og folkene ___, fik ikke de rigtige standpunkter, som de ellers kunne have fået, hvis du havde været ydmyge og villige til at lære og arbejde enigt med Guds tjenere. ret
(547) Når et menneske som bekender sig til at være en lærer og leder, vover den fremgangsmåde som du har brugt på grund af din hårdnakkethed, vil han have en tung ansvarsbyrde på sig for de sjæle som er snublet over ham og gået fortabt. En prædikant kan ikke være for forsigtig med sin indflydelse. Hårdnakkethed, skinsyge og selviskhed burde ikke have del i ham; (548) for hvis det får lov, vil han styrte flere sjæle i fordærv end han kan redde. Hvis han ikke overvinder disse farlige bestanddele i sin karakter, vil det være bedre for ham ikke at have noget med Guds sag at gøre. Gives der efter for disse træk, som ikke vil se særlig slemme ud for ham, vil sjæle sættes uden for hans rækkevidde og uden for andres rækkevidde. Hvis sådanne prædikanter ville lade tingene helt ligge, kunne sjæle der er modtagelige for Guds Ånds indflydelse nås af dem som kan give dem et værdigt eksempel at efterleve, i overensstemmelse med den sandhed de lærer. Ved et konsekvent liv vil prædikanten beholde de sandhedssøgendes tillid, indtil han kan hjælpe dem til at fæstne deres greb om aldrende Klippe; og, hvis de fristes, vil dens indflydelse sætte ham i stand til at varme, formane, irettesætte og rådgive dem. ret
(548) Frem for alle andre mennesker, bør Kristi tjenere, der fremfører den højtidelige sandhed for disse sidste dage, være fri fra egenkærlighed. Godgørenhed burde være naturlig for dem. De burde skamme sig over handlinger mod deres brødre som bærer mærker af egenkærlighed. De burde være forbilleder som gudfrygtige levende breve, der kendes og læses af alle mennesker. Deres frugter bør være rettet imod hellighed. Den ånd de har bør være modsat det den verdslige viser. Ved at antage de guddommelige sandheder bliver de Guds tjenere og er ikke mere mørkets børn og verdens tjenere. Kristus har valgt dem ud fra denne verden. Den verdslige forstår ikke guddommelighedens mysterier, derfor kender han ikke til de motiver som tilskynder dem. Alligevel har deres livsånd, som tilkendegives i deres himmelske samtale, deres selvfornægtende, selvopofrende, dadelfrie liv, en overbevisende kraft som vil lede ikke-troende til hele sandheden, lede dem til lydighed mod Kristus. De er levende eksempler fordi de er lig Kristus. De er verdens lys, jordens salt og deres indflydelse på andre er frelsende. De er (549) Kristi repræsentanter på jorden. Deres mål og ønsker er ikke indgydt af jordiske ting, de kan heller ikke arbejde for vinding eller møde en selvisk kærlighed for disse mål og ønsker. Evige løn er tilstrækkelig til at opveje enhver jordisk tillokkelse. En oprigtig kristen vil kun arbejde for at behage Gud, har kun sine rettet mod hans herlighed og nyder lønnen i at gøre hans vilje. ret
(549) Især bør prædikanter kende Kristi karakter og gerninger, så de kan efterligne ham; for en rigtig kristens karakter og gerninger er ligesom hans. Han lagde sin herlighed til side, sin magt, sine rigdomme og opsøgte dem som var gået fortabt i synd. Han ydmygede sig selv for vor skyld, så han kunne ophøje os til himlen. Opofrelse, selvfornægtelse, uegennyttig godgørenhed prægede hans liv. Han er vort mønster. Har du, bror A, efterlignet dette Mønster. Jeg vil svare: Nej. Han er et fuldkomment og helligt eksempel, givet os til efterligning. Vi kan ikke sætte os lige med mønsteret; men vi skal ikke bifaldes af Gud hvis vi ikke kopierer det og, alt efter de evner Gud har givet os, ligne det godt. Kærlighed for sjæle Kristus døde for, vil lede til selvfornægtelse og en villighed så vi vil samarbejde med Kristus i frelsen af sjæle. ret
(549) Guds udvalgte tjeneres arbejde vil være redeligt hvis de udføres i ham. Deres ord og gerninger er kanaler hvor igennem rene sandheds og helligheds principper føres til verden. Deres forbilledlige liv gør dem til verdens lys og jordens salt. Guds tjenere bør, med troens hånd, tage fat i den mægtige arm og samle de guddommelige lysstråler oven fra, medens de, med kærlighedens hånd, rækker ud efter fortabte sjæle. Ihærdighed er nødvendig for dette arbejde. Ladhed vil lade sjæle, som kunne frelses, drives ud af rækkevidde. Gud mangler prædikanter i sin tjeneste som er vågne, som er energiske og udholdende, som er trofaste vagtfolk på Zions mure, lytter (550) til ordene fra den guddommelige lærer og forkynder nøjagtig det samme til folk. ret
(550) Du er rigtig meget ligesom Meroz. Du er ganske ihærdig når det som du laver vil gavne dig selv, men du har intet motiv for flid hvis du ikke selv for nytte af det. Du er bestemt en doven mand. Du kan spise dine rationer regelmæssigt, men du har ingen særlig kærlighed for fysisk arbejde. Intet menneske kan udfylde en prædikants embede hvis han ikke er flittig, foretagsom og trofast i udførelsen af alle de sociale og offentlige pligter i livet. Gud har valgt os, som sine tjenere, til hans værk, som kræver udholdende energi. Vi skal ikke blive forkælede og undgå slid og slæb og konflikter. ret
(550) Jeg blev henvist til følgende inspirerede ord: »Thi det er ikke os selv, vi prædiker, men Kristus Jesus som Herre, os selv derimod som jeres tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, som sagde: »Af mørke skal lys skinne frem, blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft må være fra Gud og ikke fra os selv. På alle måder er vi hårdt trængte, men ikke indestængte, tvivlrådige, men ikke fortvivlede, forfulgte, men ikke forladte, slået til jorden, men ikke slået ihjel. Altid bærer vi Jesu dødslidelse med os på vort legeme, for at også Jesu liv må blive åbenbart i vort legeme.« Apostlens tilstrækkelighed var ikke ham selv, men i tilstedeværelsen af Helligåndens kraft, hvis nådige indflydelse fyldte hans sjæl og bragte alle tanker under og i lydighed til, Kristus. Hans tjeneste bar frugt. ret
(550) Det første store bud er: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte.« »Du skal elske din næste som dig selv.« På disse to bud hænger alle moralske væsners pligter og dybeste interesser. (551) Dem som gør deres pligt for andre som de gerne vil at andre skal gøre mod dem kommer i en tilstand hvor Gud kan åbenbare sig for dem. De vil få hans billigelse. De gøres fuldkommende i kærlighed og deres arbejde og bønner vil ikke være forgæves. De modtager varig nåde og sandhed fra Ophavet og viderebringer så frit andre det guddommelige lys og den frelse som de modtaget. Hos dem er skriftens sprog fuldbyrdet: »I har den frugt, at I helliggøres og det ender med evigt liv.« ret
(551) Egenkærlighed er afskyelig i Guds og hellige engles øjne. På grund af denne synd opnår mange ikke det gode som de er i stand til at nyde. De ser med egenkærlige øjne på deres egne ting og elsker og søger ikke interessen for andre på samme måde som de gør for sig selv. De omstøder Guds orden. I stedet for at gøre imod andre hvad de ønsker at andre skal gøre mod dem, gør de for sig selv det som de ønsker andre skal gøre imod dem og gør imod andre hvad de selv er uvillig for at få igen. Dette er hvad du behøver at lære. Kærlighed er af Gud. Du har ikke den kærlighed som dvæler i Kristi skød. Det uindviede hjerte kan ikke skabe, eller frembringe denne plante af himmelsk oprindelse, som, for at blomstre, må hele tiden vandes med himlens dug. Den kan kun blomstre i det hjerte hvor Kristus regerer. Denne kærlighed kan ikke leve og trives uden handlinger; og den kan ikke handle uden vækst i iveren og række ud og udbrede sin natur til andre. Dette princip mangler du i høj grad og således har alt været mørkt hvor det ved dette princips tilstedeværelse ville være helt lyst. ret
(551) Min bror, du behøver en fuldstændig forvandling, en gennemgribende omvendelse. Uden dette er du kun en blind leder. Din indflydelse forøger ikke deres kærlighed og enighed som du er sammen med. I stedet for at bygge op, virker du spredende. Du har forbitret de vestlige stater med dine ufuldkommenheder. Medens du er så utilstrækkelig i Guds nåde og således givet (552) efter for egenkærlighed, kan du ikke få menigheden op til det stade som Gud forlanger at den skal have. »Thi dens tjener er jeg blevet ifølge den husholdergerning fra Gud, som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde jer Guds ord, den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus. Det er også det, jeg arbejder og kæmper for med hans kraft, som virker mægtigt i mig." ret
(552) Guds prædikanter må have sandheden i deres hjerter for at overbringe den til andre. De må helliges ved sandheder de forkynder ellers vil de blot være anstødstene for syndere. Dem som er kaldet af Gud til at tjene i hellige sager er kaldet til at være rene af hjertet og hellige i liv. »Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!« Hvis Gud udtaler et ve over dem som er kaldet til at forkynde sandheden og nægter at adlyde, hviler en større smerte på dem som påtager sig dette hellige arbejde uden rensede hænder og rent hjerte. Ligesom der er ulykke for sandhedsforkyndere når de er uhelligede i hjertet og liv, lige sådan er det ulykke for dem som modtager og fastholder den uhelligede i en position de ikke kan udfylde. Hvis Guds Ånd ikke har helliget og gjort renselse og gjort hænderne rene hos dem som har med hellige ting at gøre, vil de tale alt efter deres egen, ufuldkomne, manglende erfaring og deres råd vil lede dem på vildspor som ser på dem og stoler på deres dømmekraft og erfaring. Måtte Gud hjælpe prædikanter til at give agt på Paulus' formaning til Korinterne: »Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer? ellers står I ikke prøven.« Der er et arbejde for dig at udrette, min bror, (553) hvis du vil opnå evigt liv. Måtte Gud hjælpe dig til at gøre dette arbejde grundigt, så du kan være fuldkommen og ikke mangle noget.
Chicago, Illinois, Massasoit Hus, 6.juli 1870.