(553) Bror E: Da jeg var i Rochester, New York, den 25.December, 1865, før jeg besøgte Maine staten, så jeg nogle ting med hensyn til den rådvilde og nedslående tilstand af tingene i den stat. Jeg fik vist at en hel del der troede det var deres opgave at lære Guds ord offentligt havde gået fejl af deres arbejde. De havde intet kald til at hellige sig selv det højtidelige, ansvarsbetyngede arbejde. De var ikke udrustede for prædikantgerningen, for de kunne ikke lære andre ordentligt. ret
(553) Nogle havde fået erfaring fra en klasse religiøse fanatikere som ikke havde nogen rigtig fornemmelse af arbejdets ophøjede karakter. Denne klasse bekendende syvende-dag adventisters religiøse erfaring var ikke så pålidelig. De havde ikke faste principper bag deres handlinger. De var selvsikre og skrydende. Deres religion bestod ikke i retskafne handlinger, sjælens sande ydmyghed og oprigtig helligelse til Gud, men i indskydelser, i larm og forvirring, krydret med særheder og besynderligheder. De havde ikke mærket, det kunne de ikke en engang, nødvendigheden af at iklædes Kristi retfærdighed. De havde deres egen retfærdighed, som var ligesom pjalter og som Gud ikke kan godtage. Disse personer havde ingen kærlighed for enhed og harmoni i handlinger. De glædede sig ved uorden. Forvirring, forstyrrelser og forskellighed i anskuelser var hvad de valgte. De var uregerlige, ikke underkastede, ikke genfødte og ikke helliget og denne forvirringsbestandel passede deres udisciplinerede sindelag. De var en (554) forbandelse for Gud og bragte syvende-dags adventisternes navn i vanry. ret
(554) Disse personer havde ikke erfaret reformationsarbejdet, eller helligelse gennem sandheden. De var grove og ukultiverede. De havde aldrig erfaret verdens kommende liflige, rene renselse. De havde aldrig erfaret, ej heller havde deres hjerter aldrig respekteret gudfygtighedens mysterium. DE sætter guddommelige og evige ting på niveau med almindelig ting og taler om himlen og Jesu genkomst som de taler om et hus. De har et overfladisk kendskab til eller kun en teori om sandheden, men hvad værre er, er de ligeglade. Dets principper her ikke fået greb i deres liv og ledt dem til at afsky selvet. De har aldrig set sig selv i det lys som Paulus så sig selv, som fik ham til at se de moralske mangler i hans karakter. De er aldrig blevet ihjelslået ved Guds lov og har ikke adskilt sig selv fra deres urenheder og besmittelse. Det er nogles foretrukne beskæftigelse i denne klasse at gøre ubetydelig snak og være overfladiske. Dette har de gjort til en vane og ladet det ske ved lejligheder som skulle have været kendetegnet af højtidelig meditation og helligelse. ved dette, tilkendegiver de en mangel på sand dydighed og renselse og forspilder følsomme personers agtelse, som ellers ikke havde nogen kendskab til sandheden. Denne klasse styrter sig selv i en strøm af fristelser og er hvor fjenden kan styre dem og han har kontrolleret deres tanker så let og fordærvet deres kristne erfaring så de efter al sandsynlighed ikke vil kunne oprejse sig igen fra hans snare og få en sund erfaring. ret
(554) Ilden på Guds dag vil fortære stubbe og avner og der vil ikke overlades noget nogen som fortsætter den ugudelige kurs som de så længe har holdt af. Denne klasse har en afsmag for deres selskab Gud er trofaste over for. Deres religiøse erfaring er af en så lav orden at de (555) ikke har del eller lod i fornuftsmæssig og forstandsmæssig religiøs erfaring; derfor har de foragtet deres selskab som Gud leder og lærer. Sarkasme og ironi er højborg for nogle særlige i denne klasse. De er frække og uforskammede og giver ikke agt på en god optræden. De bekymrer sig ikke om forskelsbehandling og giver dem den ære som ære er passende for. De viser en hovmodig, oprørsk, trodsighed mod dem som adskiller sig fra deres anskuelser. Deres støjende metoder og forkerte vej forleder Guds sande tjener til at føle at de har modsat sig det arbejde der er gjort for dem og han får ikke mod til at arbejde videre for deres skyld. De jubler præcis lige så foragteligt som den natur Satan og onde engle har når de jubler over sjæle de har sikret sig. De har Satan og onde engle på deres side til at juble med sig. Situationen for personer med dette særlige og bemærkelsesværdige udviklede karakterpræg er håbløse. De har vokset i selvretfærdighed og alt som karakterens renselse og ophøjelse, som de er blevet modsætning til, kalder de for stolthed og mangel på ydmygelse. Grovkornethed og ligegyldighed betragtes som ydmyghed. ret
(555) Hos denne klasse har du fået en stor del af din religiøse erfaring; derfor er du ikke egnet til at undervise i det mest højtideligste, forædlede, ophøjede og desuden det mest prøvende budskab for mennesker. Du kan nå en gruppe mennesker, men den mere intelligente del af samfundet vil drives længere væk ved dit arbejde. Du har ikke tilstrækkeligt kendskab til selv det almindeligste i uddannelsen som lærer for mænd og kvinder som på den anden side har en listig djævel der antyder og anviser veje og midler der leder dem væk fra sandheden. ret
(555) Lærerne fra de almindelige skoler kræves til regnskab af deres ledere for deres arbejde. Det undersøges nøje og forvisses om børn helt kan overlades i deres varetægt. Ved at (556) undersøge deres kvalifikationers fuldstændighed prøves de efter betydningen af den stilling de skal besidde. Jeg så at Guds arbejde er af meget ophøjet karakter og af så meget højere interesse, som det evige er over det timelige. Gøres en fejltagelse her kan den ikke betales tilbage. Det er af uendelig betydning at alle som går frem for at lære sandheden burde udrustes for deres arbejde. Intet mindre end streng ransagelse burde indføres med henblik på deres evne til at lære sandheden end for dem som underviser i vore skoler. Guds arbejde bagatelliseres af en slap, løsreven opførsel af Kristi bekendende tjenere. ret
(556) Jeg fik vist at prædikanter må helliges og have kendskab til Guds ord. De burde være fortrolig med bibelargumenter og beredte til at give en begrundelse for deres håb, eller de skulle ophøre med deres arbejde og tage et kald op hvor ufuldkommenhed ikke vil medføre så store konsekvenser. Prædikanter for dagens populære læresætninger er velkomne prædikanter hvis de kan tale over nogle få simple bibelpunkter; men prædikanter som spreder upopulære sandheder for disse sidste dage, som møder lærte mænd, stærke personligheder og modstandere af enhver slags, burde kende sig selv. De burde ikke påtage sig ansvar for at lære sandheden hvis de ikke er egnede for arbejdet. Får de gør ind i det, eller helliger sig selv til det, bør de studere bibelen. Hvis de ikke har en uddannelse så at de kan tale offentligt med godkendelse og gøre sandheden retfærd og ære Herren hvem de bekender sig til at tjene, bude de vente indtil de er egnede for opgaven. ret
(556) Bror E, du kan ikke udfylde en Kristi tjeners embede. Jeg så at du mangler en rigtig religiøs erfaring. Du kender ikke dig selv. Du kan ikke engang læse rigtigt, eller bruge sprog som ville anbefale sandheden (557) til en forstandsmæssig fællesskabsforståelse. Du kan ikke skelne tingene fra hinanden. Du ville ikke vide hvornår det var rigtigt at tale eller klogt at være tavs. Du har så længe troet, sammen med en klasse jeg har nævnt, at du vidste det hele, at du ikke ville se dine mangler når de fremstilles for dig. Du har en stor selvfølelse og din erfaring er blevet kendetegnet af selvtillid og skrydende. ret
(557) Du er ikke lærvillig, derfor vil Guds sag ikke have det godt i dine hænder. Du ville ikke kunne opdage et nederlag selvom du har mødt et. Guds sag vil bringes i vanry og vanære ved dit arbejde og du ville ikke opdage dette. En vis klasse kan overbevises af dig til sandheden; men flere ville vende sig bort og sættes der hvor de ikke kan nås med korrekt og redeligt arbejde. Sammenblandet med din erfaring er der ting der vil vise sig at være modsat sandheden. Gud kan ikke acceptere dig som repræsentant for sandheden. ret
(557) Dine metoder er ikke fine og ophøjede. Din opførsel har ikke været Gud velbehagelig. Dine ord har været hensynsløse. Du mangler dydighed og helligelse. Du har ikke opnået en erfaring i dit åndelige liv. Du forstår ikke hvordan man rigtig skal dele livets ord, give hver sin del af måltidet i rette tid. Du foretrækker at hævde og bestride punkter skønt de var helt ude af fornuft og kun kunne lide nederlag. Dette er i denne klasses ånd i Maine som jeg har nævnt. Det vil glæde dem at gå ind i en strid og bryde sig igennem. Du vil ikke vise sagtmodighed når du underviser dem som modsætter sig. Du vil altid til en vis grad lemlæstes af dine uheldige oplevelser. Du mangler selvdannelse og sagtmodighed. Du har betydningsfulde lektier at lære før du kan blive en fordringsløs, acceptabel Kristi efterfølger, endda også i privat regi.