Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 67. Fra side 565ren side   tilbage

Til en prædikanthustru

(565)  Kære søster I: I går havde jeg tid til at tænke tilbage og nu har jeg nogle få tanker som jeg ønsker at overbringe dig. Jeg kunne ikke svare på dit spørgsmål om din pligt til at rejse med din mand med det samme. Jeg har endnu ikke erfaret følgevirkningen af at du ledsager ham; derfor kunne jeg ikke tale så klart som hvis jeg kendte til den indflydelse du har udvist. Jeg kan ikke give råd ud i mørket. Jeg må vide at mine råd er rigtige i lyset. Mine ord udnyttes, derfor må jeg udtale mig meget forsigtigt. Efter omhyggelig overvejelse og forsøge at genkalde ting som er blevet vist mig om dig, så er jeg rede til at skrive til dig.ret

(565)  Ud fra de breve du har skrevet til mig om bror J, er jeg bange for at du har fordomme, er lidt jaloux. Jeg håber at dette ikke er tilfældet, men jeg frygter det. Du og din mand er meget følsomme og af naturen jaloux, i dette behøver I at vogte over jer selv. Vi føler ikke at bror J ser alt klart. Vi tror at hans kone er langt fra (566) rigtig på den og har stor indflydelse over ham; alligevel håber vi at hvis vi handler klogt imod ham, vil han rejse sig fra Satans snare og se alt klart.ret

(566)  Kære søster, vi er besluttet på at være upartiske og vil ikke have vore ord og handlinger påvirket af rygter. Der er ingen vi kæler for. Måtte Herren give os himmelsk visdom, så vi kan handle retfærdigt og upartisk og således kunne måle hans Ånds tanker. Vi ønsker ikke at vore gerninger skal udrettes i selvet. Vi ønsker ikke at være personlige. Hvis vi mener vi ikke er særlig velovervejede, eller hvis vi ser, eller forestiller os at vi, under virkelig forsømmelse, kan se, så mangler vi vor tilgivende Mesters sindelag. Folk som bekendte sig til at være hans efterfølgere tog ikke imod ham, fordi hans ansigt var rettet imod Jerusalem og han gav ingen særlig tilkendegivelse om at han ventede på dem. De åbnede ikke deres døre for den himmelske Gæst og påskønnede ikke hans tilstedeværelse, selvom de så ham træt på hans rejse og natten hældede på. De gav intet tegn på at de virkelig attråede Jesus. Disciplene vidste at han havde bestemt sig for at dvæle der den nat og at de følte så stærkt den ringeagt der bliv udvist imod deres herre at de var vrede og bad Jesus at vise ægte harme og nedkalde ild fra himlen til at fortære dem som havde mishandlet ham sådan. Han irettesatte dem for deres vrede og iver efter hans ære og fortalte dem at han ikke kom for at hjemsøge med dom, men for at vise barmhjertighed.ret

(566)  Denne lektie fra vor Frelser er til dig og mig. Ingen bitterhed må komme ind i vore hjerter. Når vi bliver forhånet, må vi ikke håne igen. Oh skinsyge og onde tanker, hvilken skade har I ikke gjort! hvordan har I vendt venskab og kærlighed til bitterhed og had! Vi må være mindre stolte, mindre følsomme, have mindre egenkærlighed og døde i egennytte. Vore interesser må nedsænkes i Kristus og vi kan sige: »Det er ikke længer mig, der lever, men Kristus lever i mig.« Kristus har fortalt os hvordan (567) alt kan gøres let og lykkeligt idet vi vandrer: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Den store vanskelighed er at der er så lidt sagtmodighed og ydmyghed så åget gnaver og byrden er tung. Selvom vi har sand ydmyghed og sagtmodighed er vi så fortabte i Kristus at vi ikke tager forsømmelser og ringeagt alvorligt; vi er døve for bebrejdelser og blinde over for foragt og forhånelse.ret

(567)  Søster I, idet din sags enkeltheder klart kom frem for mig, ser jeg en alvorlig hindring for dine rejser. Du påtager dig ikke de byrder som du burde. Du kræver forståelse af andre, men giver ikke noget tilbage. Du lægger hele din byrde fra dig der hvor du er og for ofte venter du bare på dem som bærer deres egen byrde og tilmed på din. Du er for hjælpeløs over for dig selv og påvirkningen for andre er ikke sådan som en prædikanthustru bør være. Du behøver mere fysisk arbejde end du har; og ud fra det som er blevet vist mig, tror jeg at du ville være mere på linje med din opgave ved at gå i gang med opdragelsen af jeres datter og opelske en kærlighed til hjemmepligter. Du fik ikke opdragelse i dette som du burde have haft i din barndom og det har gjort dit liv mere ulykkeligt end det ellers ville have været. Du holder ikke af fysisk arbejde; og når du rejser, gør du fyldest som en invalid og er ikke hjælpsom og gør ikke hvad du kan for at lette de byrder du selv skaber. Du indser ikke at dem som ofte må vente på dig ikke er bedre i stand til at gøre det ekstra arbejde end du. Du læner dig opad andre og lægger hele din byrde på dem. Jeg har ikke noget vidnesbyrd som siger at Gud har kaldet dig til at gøre et særligt arbejde under rejser.ret

(567)  Du må have en uddannelse som du endnu ikke har. (568) Hvem kan lære barnet lige så godt som moderen? Hvem kan lære dine mangler bedre som moderen kan for sit barn når hun dækker de mangler som himlen har skænket hende? Kendsgerningen at du ikke holder af dette arbejde er intet bevis for at det ikke er det arbejde som Herren har tiltænkt dig. Du har ikke tilstrækkelig fysisk eller åndelig styrke til at give dig til at rejse. Du ønsker at blive betjent, i stedet for at tjene andre. Du er ikke hjælpsom nok til at modveje den byrde du er for din mand og dem omkring dig.ret

(568)  Dem som ikke kan lede deres eget barn eller børn på en klog måde kan ikke handle klogt i menighedsanliggender eller have med seje personer at gøre der er genstand for Satans særlige fristelser. Hvis de med glæde og kærlighed kan udføre dem del der kræves af den som forældre, så kan de bedre forstå hvordan byrder skal bæres i menigheden. Kære søster, jeg råder dig til at blive en god hustru for din mand og gøre et godt hjem for ham. Stol på dine egne kræfter og læn dig ikke så tungt op ad ham. Væk dig selv op til at gøre det arbejde som Herren vil have dig til at udrette. Du vil gerne gøre et stort arbejde, udfylde en stor mission og forsømme de små pligter der ligger på din sti, som er lige så nødvendige at udrette som de større. Du går forbi disse og higer efter det større arbejde. Sæt det som mål at blive en nyttig arbejdsmand i verden i stedet for at være tilskuer.ret

(568)  Min kære søster, jeg taler tydeligt; for jeg tør ikke andet. Jeg beder dig indstændigt at tage livets byrder op i stedet for at undgå dem. Hjælp din mand ved at hjælpe dig selv. De idéer som I begge værdsætter og mener prædikanten skal fastholde, er ikke i overensstemmelse med vor Herres eksempel. En Kristi embedsmand bør være nøgtern, sagtmodig, kærlig, langmodig, tålmodig, gudfrygtig og imødekommende. Han bør være velovervejet, ophøjet i tanker og samtale og i (569) ulastelig opførsel. Det er evangeliets værdighed. Men hvis en prædikant kommer til en familie hvor han kan opvarte sig selv, bør han gøre det med alle de midler han har; og han bør ved sit eksempel opmuntre til ihærdighed og til fysisk arbejde, skønt han ikke har så mange andre opgaver og byrder. Han vil ikke forringe sin værdighed og får snarere selv sundhed og liv, ved et arbejde nyttigt. Blodomløbet vil være mere jævnt. Fysisk arbejde, en bortledning fra det åndelige, vil trække blodet fra hjernen. Det er absolut nødvendig for din mand at have mere fysisk arbejde så hjernen bliver hjulpet. Fordøjelsen vil fremmes af fysisk aktivitet. Hvis han ville bruge en del af hverdagen til fysisk aktivitet, da han ikke direkte tilskyndes af store legemsøvelser under en masse møder, vil det være godt for ham og vil ikke forringe hans præstelige værdighed. Eksemplet ville være i overensstemmelse med vor guddommelige Mesters.ret

(569)  Vi holder af dig og ønsker at det skal lykkes dig i bestræbelserne for det bedre liv.
Damperen "Keokuk," Mississippifloden, 30.sept., 1869.

------------
ret

næste kapitel