(569) Kære bror K: Nogle få ting som presser mig på føler jeg som en pligt at skrive til bror L og dig. Jeg har fortalt om sagens indhold for dig; men da mine tanker stadig er bebyrdede, vil jeg skrive. ret
(569) Jeg fik vist at sammen med dig, er jeg og mine kommet først. Du har haft så stor en bekymring for dig selv at Herren ikke har haft plads til at arbejde for dig. Du har ikke givet ham en chance. Han har, i stort mål, overladt bror L og dig sit arbejde, alt efter jeres egen bedømmelse, så I må være klar over at jeres klogskab er dårskab. I (570) har ikke arbejdet for enker og faderløse, sådan som Herren på en særlig måde har pålagt sine efterfølgere; I har hverken gjort Herrens staklers sag til jeres egen, ved at have en særlig interesse for dem, eller har forsøgt at forherlige Gud og lovprise hans navn; derfor har Herren ladet dig og bror L gå den vej I selv vælger. Han har tilladt at I tager jer selv i agt. Jeres egen selviskhed har været grundlaget for jeres handlinger og i vil høste den høst som I selv har sået. Jeg så at I sandelig ville få den løn som før eller senere kommer for at tjene selvet. »Aflæg regnskab for din forvaltning.«, vil I komme til at høre. I er regnskabsskyldige over for Gud for det arbejde I har fået betroet, som I skammeligt har forsømt til fordel for at tjene jer selv. ret
(570) Havde I forsøgt at vise jer selv som var I billiget af Gud, søge efter himlens rige og Kristi retfærdighed, ville I gøre Kristi gerninger. De fattige, enkerne, de faderløse ville have fremkaldt den ømmeste medynk og forståelse; i ville interessere jer for dem og behandle dem som I ville ønske at jeres hustru og børn ville behandles hvis de var afhængig og hjemsøgt af verdens kolde skånsel eller følelsesløse, hjerteløse bekendende kristne. Der har for din del været en sørgelig, følelsesløs, hjerteløs forsømmelse over for den ulykkeligt stillede. Du har tjent dine egne interesser, uanset deres store behov. Gud kan ikke velsigne dig før du ser din store synd med hensyn til disse ting. ret
(570) Jeg så at Herrens værk ikke længere er mere hellig i dine øjne end dine egne anliggender er. Evige ting kan du ikke erkende. herren har sendt advarsler og irettesættelser for at vække dig til en pligtsfornemmelse, ved at lade dig forstå hvad der forventes af dig, men du har ikke lagt mærke til disse advarsler. Du har ikke indset at du havde med Gud at gøre. Du har bestjålet Gud og tjent dig selv. ret
(571) (571) Der er mange som i god tro har sendt midler ind til kontoret, midler som de har gjort et offer for at skaffe. Nogle, både mænd og kvinder, har arbejdet meget hårdt og viet midler til Herren som er fremskaffet ved hårdt arbejde og megen sparsommelighed og har sendt dem til kontoret for at fremme sagen. Fattige enker har sendt næsten al deres bistand og stoler på at Gud skal tage sig af dem og midlerne er blevet helliget med bønner og tårer og dog sendt med glæde, de føler at de hjælper i det store sjælevindende arbejde. Fattige familier har solgt deres eneste ko, fornægtet sig selv og deres små børn mælk, følt at de gjorde et offer til Gud. De skal kunne lægge deres midler på kontoret i god tro. Egenkærlighed og forkert ledelse har ført til bortødsling af disse midler. Gud holder dem regnskabsskyldig som har handlet med dem. »Aflæg regnskab for din forvaltning,« vil snart høres. Måtte Herren hjælpe dig til at frigøre jer selv fra enhver skavank.
Battle Creek, Michigan, 17.jan., 1870.