(619) Kære bror B: Jeg har to gange påbegyndt et vidnesbyrd til dig, men har været ude af stand til at fuldende af mangel på tid. Jeg må ikke udskyde det længere, for jeg er tungt bebyrdet over dig. Jeg har skrevet et vidnesbyrd til adskillige prædikanter og idet deres sager dukker op i mine tanker, erkender jeg helt at deres situation er yderst beklagelig. Dit tilfælde er ikke en undtagelse. Kærligheden til vinding, kærlighed til penge, er ret fremtrædende hos mange af vore prædikanter som bekender sig til at være Kristi repræsentanter. (620) Nogle af disse personers eksempel er på en sådan måde at folk bliver passende modløse. ret
(620) Nogle af vore prædikanter står direkte i vejen for Guds værks fremme og de folk som ser hen til dem som eksempler falder væk fra Gud. For omkring to år siden fik jeg vist vore prædikanters farer og følgen af deres kurs over for Guds sag. Jeg har talt i generelle vendinger om disse ting, men dem som har den største skyld må bruge Vidnesbyrdene på sig selv. Nogle er så forblindede af deres egen egenkærlige interesse at de mister øje for Guds værks ophøjede karakter. ret
(620) Bror B, dit liv har næsten været en fejltagelse. Du havde indflydelsesrige talenter, men du har ikke udnyttet dem til det bedste. Du har svigtet din familie; du har ikke haft nogen særlige planer, ladet tingene ligge og de samme mangler kan mærkes i menigheden. Herren har givet dig lys med hensyn til din pligtforsømmelse for din familie og for det du skal gøre for at indløse fortiden. Dine mangler blev peget ud, men du mærkede ikke syndigheden i at bringe børn i verden uden en korrekt opdragelse. Du har båret over med deres fejl, deres synder og deres egensindige, dumdristige opførsel og du har bildt dig selv ind at det snart vil rette sig. ret
(620) Eli fremstiller nøjagtig dit tilfælde. Du har af og til bebrejdet dine børn og sagt: Hvorfor er I så onde? men du har ikke brugt din myndighed som fader, som præst for huset, til at befale og have dine ord som lov i din familie. Din og også din hustrus fejltagne kærlighed for jeres børn har fået dig til at forsømme den højtidelige forpligtelse der er overdraget jer som forældre. ret
(620) En dobbelt forpligtelse hviler på dig, bror B, som en Guds prædikant, at styre dit eget hjem godt og underkaste dine børn. Men du har været tilfreds med deres (621) tilbøjeligheder og undskyldt deres fejl. Synd hos dem synes ikke så syndigt. Du har vanæret Gud og næsten ruineret dine børn ved dine pligtsforsømmelser og du har fortsat denne forsømmelse efter at Herren har irettesat og rådgivet dig. Den skade Guds sag har fået, på grund af din families indflydelse på de forskellige steder I har boet, er større end det gode som i har udrettet. Med hensyn til jeres familie har I været forblindet og bedraget af Satan. Du og din kone har gjort jeres børn til jeres ligemænd. De har gjort hvad det passede dem. Det har været et sørgeligt tilbagefald for dig og dit arbejde som en Kristi prædikant og jeres pligtsforsømmelse i at opdrage jeres børn til underkastelse har ført til et endnu større onde, som truer med at ødelægge deres brugbarhed. Du har tilsyneladende tjent Guds sag, skønt du har tjent dig selv mere. Guds sag er sygnet hen; men du har virkeligt regnet ud og planlagt hvordan du kan fremhjælpe dig selv og sjæle er mistet på grund af din pligtsforsømmelse. Havde du, under din prædikantgerning, haft en position til at opbygge dette arbejde, havde du sat et eksempel i at tjene Guds sag uanset dine egne interesser og blive træt på grund af din hengivelse til denne sag, din opførsel ville da kunne undskyldes, selv om det ikke ville kunne billiges af Gud. Men skønt dine mangler har været så synlige i visse ting og Guds sag har lidt meget fordi det eksempel du har givet ved din pligtsforsømmelse over for din familie, er det sørgeligt for dig, i Guds øjne, at du bekendende tjener hans sag og alligevel gør dine egne egenkærlige interesser fremtrædende. ret
(621) I dit arbejde har du ofte vækket en interesse og netop der hvor du kunne arbejde til bedste fordel har hjemmeinteresserne fået lov til at drage dig væk fra Guds værk. I mange tilfælde har du ikke vedholdende forsat dine anstrengelser indtil du var overbevist om at alle havde besluttet sig for (622) eller imod sandheden. Det er ikke klog taktik at begynde en krig imod Satans magter og så forlade marken ved konfliktens højdepunkt og derved give fjenden anledning til at minde de mennesker om, som var ved at forlade hans rækker og tage stilling på Kristi side, blive på hans side. Den interesse der tidligere er brudt kan aldrig oprejses. Nogle få kan nås, men den største del kan aldrig påvirkes og deres hjerter kan ikke blødgøres ved fremstillingen af sandheden. ret
(622) Ældre C, mistede sin indflydelse og kraft for sandheden ved at spekulere og det uden at hans brødre vidste det. Dette var særdeles gudsanstødeligt, når det var en Kristi tjener. Men du har gjort det samme. Du har gjort ældre C's opførsel til en undskyldning for din hang for samkvem. Du har retfærdiggjort din selvhjælpende opførsel, fordi andre prædikanter har gjort sådan. Andre prædikanter er ikke noget kriterie for dig. Hvis de skader deres indflydelse og frarøver sig Guds bifald og deres brødres tillid burde deres opførsel undgås. Kristus er dit eksempel og du har ingen undskyldning for at opføre dig efter de fejlende menneskers eksempel medmindre deres liv er i overensstemmelse med Kristi liv. Din indflydelse vil være død for Guds sag hvis du fortsætter med at udøve den fremgangsmåde som du har i de senere år. Du omsætter, behandler og samler midler fra dine brødre sammen som du ikke selv har tjent, det er en stor synd i Guds øjne. ret
(622) Nogle har virkelig afskrevet sig midler der er nødvendige for deres familiers velvære og nogle af livsnødvendighederne, for at hjælpe dig, har du taget imod. Paulus skriver til sine filipiske brødre: »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.« »Se ikke hver på sit eget, men også på de andres.« Han skriver også til hans korintiske brødre: »Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten.« Endnu en gang siger han sørgmodigt: (623) »Thi alle søger de deres eget, ikke det, som hører Kristus Jesus til.« ret
(623) Den trang du værner om, at se på dine egenkærlige interesser, bliver større i dig og din omgang med andre har været fyldt med begær. Paulus formaner sine hebræiske brødre: »Hold jeres færd fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har; thi han har selv sagt: »Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,« Du ofrer dit omdømme og din indflydelse for en havesyg ånd. Guds værdifulde sag vanrøgtes på grund af den ånd som nu har grebet sig fast i dets tjenere. Du er forblændet og ser ikke hvor meget modsat disse ting er til Gud. Hvis du har besluttet dig for at gå ind i arbejdet og tage al verdsligt ud, så gør det; men gør det ikke under dække af Kristusforkyndelsen. Enten er din tid helliget Guds sag eller også er den det ikke. Din egen interesse har været altoverskyggende. Den tid som du skulle hellige til Guds sag er brugt til for meget til dine egne sager og du får, fra Guds forrådskammer, midler som du ikke har fortjent. Du vil ikke have midler fra dem som ikke er så magelige som du selv. Du ser ikke tingene fra deres side og har for meget sympati og medfølenhed for dig selv. Du undersøger ikke tingene nøje for at se om dem som hjælper dig kan afse mulighed for det. Ofte vil det være mere på plads for dig at hjælpe dem som du har fået hjælp fra. Du skal være et forvandlet menneske før Guds arbejde kan få fremgang i dine hænder. Dine hus- og landbrugsbekymringer har optaget dit sind. Du har ikke overgivet dig selv til arbejdet. Som undskyldning for at være så meget der hjemme, har du sagt at dine børn behøver din tilstedeværelse og omsorg og at du må være hos dem for at fremføre det lys der er givet dig i et syn. Men, bror B, har du gjort dette? Du undskylder dig selv med at sige at dine børn nu er ude af din kontrol, de er for gamle til din tilrettevisning. I dette begår du fejl. Ingen af dine børn er for gamle til at respektere din myndighed og adlyde dine påbud (624) selv om de har værelset på loftet. Hvor gamle var Eli's sønner? De var gifte mænd; og Eli, som en fader og Guds præst, blev pålagt at lægge bånd på dem. ret
(624) Men at de to ældste nu er uden for din kontrol, var de det ikke da Gud sendte dig det lys som da du gav efter for dem til deres fordærv; at du skulle opdrage dem. Men du havde tre yngre børn som vandrer mere på synderes, ulydiges, utaknemmeliges, uhelliges, fornøjelseselskeres vej end gudselskere gør. Din yngste søn følger i sin brors fodspor. Hvilken behandling giver du ham? Oplærer du ham til flittige og nyttige vaner? Tager du din frygtelige forsømmelse op og genvinder det tabte? Skælver du over Guds ord. ret
(624) Din hjemmeforsømmelse er forunderlig for en som har Guds skrevne ord og også vidnesbyrdet kun skrevet til dig, som viser din forsømmelse. Din dreng gør hvad det behager ham. Du styrer ham ikke. Du har ikke opdraget og oplært ham til at bære hans del af livets byrder. Han er en slem dreng fordi du har forsømt ham. Hans liv er en skamplet for sin far. Du kendte din pligt, men du gjorde den ikke. Han er ikke overbevist om sandheden. Han ved at han kan gå sin egen vej og Satan styrer hans sind. Du har gjort børn til en undskyldning for at blive hjemme; men bror B, denne verdens ting er kommet først for dig. ret
(624) Guds sag ligger ikke nær til din sjæl og det eksempel du har givet Guds folk er ikke værd at efterligne. I Minnesota behøver de medarbejdere, ikke kun prædikanter som tager fra sted til sted når det er belejligt. Guds sag må have villige folk som ikke vil hindres fra Guds arbejde eller pligtkald af en egenkærlig eller verdslig interesse. Minnesota er en stor mark og der er mange modtagelig for sandhedens påvirkning. Kunne menighederne (625) bringes i arbejdsorden, fuldstændig disciplinerede, ville et lys skinne frem fra dem som hele tiden ville fortælle om tilstanden. Du kunne have gjort ti gange mere i Minnesota end du har gjort. Men verden er kommet ind imellem dig og Guds arbejde og delt din interesse. Egenkærlige interesser er kommet ind i dit hjerte og sandhedens kraft er gået ud. Der er brug for en stor forandring i dig, at du kan bringes i arbejdsorden. Du har kun udrettet lidt reelt, seriøst arbejde. Alligevel har du været seriøs med at vinde alle de midler du kunne som din ret. Du er bedraget; du har set efter dine egne interesser og har fremhjulpet dig selv i stedet for at hjælpe andre. Du har i nogen tid gået i den retning; og hvis du ikke bremses, har du ingen indflydelse mere. Moses Hull gik i den retning. Hans samtaler var med begærlighed og han samlede alle de midler han kunne vinde. Han fastholdelse i sandheden var ikke stærk nok til at overvinde hans egenkærlighed. ret
(625) Da B. F. Snook greb sandheden, var han meget fattig. Gavmilde mennesker nægtede sig selv bekvemmeligheder, selv nogle af livets nødvendigheder, for at hjælpe denne prædikant, som de troede var en trofast Kristi tjener. Men det var midlerne der ødelagde mennesket. Hans hjerte var ikke rigtigt hos Gud; han manglede principfasthed. Han var ikke et ægte omvendt menneske. Jo mere han modtog, jo større var hans ønske for midler. Han samlede alt hvad han kunne fra sine brødre, indtil han, ved hjælp af deres gavmildhed, var blev hjulpet til et flot hjem. Så faldt han fra troen og blev den bitreste fjende af dem som havde været så gavmilde mod ham. Dette menneske må aflægge et regnskab for de midler som han har taget fra oprigtige sandhedstroende. Han røvede ikke fra dem men fra Guds skatkammer. Vi ønsker ham ikke noget ondt; for »Thi hver en gerning bringer Gud for retten, (626) når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.« Han har vandret på sit eget hjertes veje og i sine egne øjnes påsyn, men alle disse ting vil Gud bringe ham for retten med. Alle de skjulte ting i mørket vil bringes for lyset og hjertets skjulte planer skal vise sig. ret
(626) Bror B, du er ikke som disse mænd. Vi vil ikke sammenligne dig med dem, men vi vil sige: Tag dig i agt for at gå i deres fodspor og omgås ikke andre i begærlighed. Dette ønske, at prædikanterne vil vinde midler for selviske interesser, er en snare for dem, som, hvis de fortsætter, vil vise sig som deres fald. Idet de holder deres egne øjne rettet på selvet, bliver deres interesse for Guds sags fremgang og deres kærlighed for fattige sjæle, mindre og mindre. De mister ikke deres kærlighed og interesse for sandheden på en gang. Deres bortgang fra den rigtige sag er så gradvis og umærkbar at det ofte er svært at sige tidspunktet for hvornår ændringen finder sted. ret
(626) Jeg tror din kurs er yderst farlig. Du har ikke mærket nødvendigheden af at give agt på det lys Gud har givet dig og vække dig selv op og frelse din familie og frigøre dig som en fader og præst for dit hjem. Du bestrider ikke det lys du har fået, du sætter dig ikke op imod det; men du forsømmer at føre det frem fordi det ikke er bekvemt og indforstået for dig at gøre sådan. Derfor var du ligesom Meroz. Du kom ikke frem for at hjælpe Herren, selvom sagen var af så livsvigtig betydning at det berører dine børns evige interesse. Du forsømte din pligt. I denne henseende var du en doven tjener. Du har kun lidt fornemmelse af hvordan Gud ser på forældres forsømmelser når de opdrager deres børn. Havde du fornyet dig her, ville du havde set nødvendigheden af den samme disciplin og orden i menigheden. Din slaphed i din familie kan også (627) ses i dit arbejde i menigheden. Du kan ikke bygge menigheden op før du er et forvandlet menneske. ret
(627) Forsømmelsen af det lys Gud har givet dig har, i en vis grad, gjort dig til fange, genstand for Satans bedrag; derfor er en dør ladet åben for ham så han kan få adgang til dig i andre retninger og gøre dig til et svagt menneske. Han ser at han har haft held med at forblinde dine øjne til din families interesser og forlede dig til at tilsidesætte det lys som Herren har givet. Da har Satan omgivet dig på en anden måde. Han har fremkaldt en hang til at komme sammen, en hang til vinding; og således er din interesse blev splittet fra Guds sag og arbejde. Kærlighed til Gud og sandheden bliver gradvis af mindre betydning. Sjæle som Kristus døde for er af mindre værdi for dig end dine timelige interesser. Hvis du forsætter med denne kurs, vil du snart blive skinsyg, overfølsom og misundelig og vil gå væk fra sandheden, som andre har gået fra den. ret
(627) Du er ivrig efter at få arbejde på dit sted og håber at noget kan siges eller gøres for at vække dine børn. Du har forsømt din pligt. Når dit længe-forsømte arbejde som Herren har overladt til dig tages op; når du, med Kristi ånd, resolut vækker dig selv til at bringe dit hjem i orden, så kan du håbe at Gud vil hjælpe dine anstrengelser og indprente din families hjerter. Selv om du har gjort dine børn til en undskyldning for at blive hjemme, har du ikke gjort det arbejde som du indtrængende bad om at blive hjemme for. Du har ikke opdraget dine børn. I denne henseende har din hustru mangler, derfor er der større brug for at du skal gøre din pligt. Hendes kærlighed er af den slags som vil få hende til at give efter for dem i at gøre hvad det behager dem og i at vælge deres eget selskab, som vil lede dem til fordærv. Din tilstedeværelse, når du lader dine børn gøre hvad det behager dem, er værre for din familie end hvis du var væk fra den; og det har en endnu dårligere indflydelse på sandhedens sag. ret
(628) (628) Gud kalder på alvorlige, uselviske, uegennyttige arbejdere til hans sag, som vil tage sig ar de forskellige grene i værket, som at få abonnenter for være tidsskrifter, lære dem villighed til at betale hvad de skylder og opmuntre brødrene til at følge deres systematiske godgørenhed op. Opofrelse, selvfornægtelse, slid og uegennyttig godgørenhed kendetegnede Kristi liv, som er vort eksempel i alle ting. En sand tjeners arbejde og karakter vil være i overensstemmelse med Kristi liv. Kristus lagde sin herlighed, hans høje rang, hans ære og hans rigdomme til side og ydmygede sig selv for vor nødvendighed. Vi kan ikke måle os med eksemplet, men vi bør efterligne det. Kærlighed for sjæle som Kristus gjorde dette store offer for burde stimulere hans tjenere til anstrengelse, til selvfornægtende og udholdende anstrengelser, så de kan blive medarbejdere sammen med ham i frelsen af sjæle. Så vil Guds tjeners gerninger være frugtbare, for de vil i virkeligheden være hans redskaber. Guds kraft vil ses over dem ved hans Ånds nådige påvirkning. Gud vil have dig vækket op og du skal have styrke til at overvinde forhindringer; mist ikke modet så let; om nødvendigt, arbejd, som apostlen Paulus, i træthed, i smerte, under årvågenhed, glem skavankerne i den dybe interesse for de sjæle Kristus døde for. ret
(628) Nogle af vore prædikanter udnytter vore brødres gavmildhed for sig selv; og når de gør dette mister de gradvis deres indflydelse; deres eksempel i disse ting ødelægger deres brødres tillid til dem. Og de lukker døren helt så at dem som virkelig behøver hjælp og er den værdig, ikke kan få den. De lukker også døren hvor hjælp kunne forventes at støtte sagen. mange af folkene bliver modløse når de ser nogle af prædikanterne kun viser så lidt interesse for Guds sags fremmarch. De ser ikke en helligelse i arbejdet. Folk forsømmes og (629) sagen sygner hen, på grund af mangel på veltilrettelagt og effektivt arbejde som de har en ret til at forvente fra deres prædikanter. ret
(629) I deres skuffelse overgav nogle af brødrene sig til utålmodighed og fortvivlelse, da de ser den egenkærlighed og begærlighed der vises af deres lærere. Folk er forud for mange af deres prædikanter. Hvis prædikanter viser en selvopofrende ånd og en kærlighed for sjæle, vil midler ikke holdes tilbage fra sagen. Lad prædikanter komme frem til den ophøjede standard som Kristi repræsentanter og vi vil se Guds herlighed følge med i fremstillingen af sandheden og sjæle vil tvinges til at anerkende dens renhed og kraft. Guds sag må gøres til det primære. ret
(629) Min bror, du kunne gøre et godt arbejde. Du har en sandhedskundskab og kunne være til stor velsignelse for den nærværende sandheds sag hvis du var indviet og helliggjort til arbejde, uden at have nogen egenkærlig interesse ved siden af. Gud har betroet dig en hellig gave, dyrebare talenter; og hvis du er sand over for din betroede gave og har redeligt forøget dine talenter, vil du ikke være skamfuld når Mesteren kommer og kræver både hovedstol og renter. Det er ikke sikkert at sætte dem til side, eller på nogen måde lade hånt om det Gud har fundet behag i at give. Det har noget at gøre med at bringe dig selv i en tilstand hvor Gud kan særlig arbejde for dig. ret
(629) Guds sags fremmarch i Minnesota kan mere tilskrives bror Pierce end dine anstrengelser. Hans arbejde har været en særlig velsignelse for den stat. Han er et menneske med omsorg. Han har gudsfrygt for sig. Sygdomsmæssige svagheder har betynget ham tungt og det har fået ham til at spørge om han var på sin pligts vej og om Gud ikke billigede hans arbejde. Gud elsker bror Pierce. Han har kun lidt selvfølelse og han frygter og ræddes ved arbejde; for den tanke er hele tiden i ham (630) om han kan hjælpe andre. Hvis han ville overvinde frygtsomhed og have mere tillid til at Gud vil være med ham og styrke ham vil han være mere lykkelig og til større velsignelse for andre. I bror Pierces liv har det været en fiasko at aflæse menneskres karakter. Han troede at andre var lige så ærlige som ham selv og i nogen tilfælde er han blevet bedraget. Han har ikke den skarpsindighed som nogen har. Du har også, i dit liv, ikke kunne se karakteren. Du har talt fred til dem som Gud har erklæret onde. I hans alder og svaghed kan bror Pierce blive ført bag lyset, alligevel bør alle værdsætte ham højere for hans arbejdes skyld. Han behersker en kærlighed og nænsom forståelse for sine brødre, for han er en samvittighedsfuld, gudfrygtig mand. ret
(630) Gud elsker søster Pierce. Hun er en af de generte, forskræmte, der er samvittighedsfulde i sine pligter; og hun vil modtage en løn når Jesus kommer hvis hun er trofast til enden. Hun har ikke vist sine dyder frem, hun har trukket sig tilbage, en af de mere stille; alligevel har hendes liv været nyttigt; hun har velsignet mange ved hendes indflydelse. Søster Pierce har ikke megen selvfølelse og selvsikkerhed. Hun har mange ængstelser, dog er hun ikke blandt de feje og utro, der ikke vil have nogen plads i Guds rige. Dem som bor uden for byen er de mest sikre og tilsyneladende nidkære kristne som lever i ordet, men gør det ikke i handling og i sandhed. Deres hjerter er ikke rettet med Gud. De har ikke gudsfrygten for sig. De bange og vantro, som straffes ved den anden død, er fra den klasse som i denne verden skammer sig ved Kristus. De er bange for at gøre det rigtige og følge Kristus, så de vil lide et pengemæssigt tab. De forsømmer deres pligt, de undgår irettesættelser og prøvelser og undviger farer. Dem som ikke tør gøre det rette fordi de derved vil udsætte sig for prøvelser, forfølgelse, tab og lidelse er kujoner og sammen med afgudsdyrkere, løgnere og alle syndere, modnes de for den anden død. ret
(631) (631) Kristi bjergprædiken erklærer hvem der er de ægte velsignede: »Salige er de fattige i ånden[, dem som ikke ophøjer sig selv, men er oprigtige og af en ydmyg natur, ikke er for stolt til at lære og ikke er forfængelige og begærlige efter verdens ære], thi Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger[, dem som er gør bod, er underdanige og som sørger over deres synder og fejl fordi Guds Ånd er bedrøvet], thi de skal trøstes. Salige er de sagtmodige [, dem som er venlige og tilgivende, som, når de forhånes, ikke håner igen, men som viser en lærvillig ånd og værdsætter ikke sig selv for højt], thi de skal arve jorden.« Dem med egenskaber der her nævnes vil ikke blot blive velsignet af Gud i dette liv, men vil krones med herlighed, ære og udødelighed i hans rige.