(66) Kære bror og søster I: Herren har vist nogen ting om jer som jeg føler det er en pligt at skrive. I (67) var blant dem som blev vist mig som stod tilbage i helsereformen. Lys har skinnet på den stivej som Guds folk går på. Alligevel vandrer alle ikke i lyset og følger det så fast som Guds forsyn viser og åbner vej for dem. Før de gør dette må de være i mørket. Hvis Gud har talt til sit folk, har han tænkt sig at de skal høre og adlyde hans røst. [Sidste sabbat da jeg talte til menigheden, så jeg tydelig for mig jeres blege ansigter. Jeg kendte jer igen, for jeg så jer ligesom I var blevet åbenbaret for mig. jeg så hvordan det står til med jer og jeg så de sygdomme som I har lidt under så længe. Det blev vist mig at I ikke har levet efter helseprincipperne. I har en usund appetit og I har dækket for smagen på mavens bekostning. I har spist mad som ikke kan give godt blod. Og dette har været en alt for stærk belastning på leveren. Følgen af dette er at fordøjelsesorganerne er blevet svækket. I har begge to en sygelig lever. Helsereformen ville have blevet en stor velsignelse for jer, om I bare ville gennemføre den. Men I har ikke gjort dette. I har en sygelig appetit. I krænker naturens love som gælder for organismen. I gør dette, fordi I ikke kan lide enkel, almindelig mad, som består af usigtet hvedemel, grøntsager og frugt, som bliver tilberedt uden krydderier og fedt. Men så længe I synder mod disse love, må I lide straffen for overtrædelsen. Husk at for hver overtrædelse er der en bestemt straf. Alligevel undres I over at I har så dårlig helse. ret
(67) Men I kan være sikker på at Gud ikke vil gøre noget mirakel for at redde jer fra følgerne af jeres egen, urigtige adfærd.] I har ikke fået rigelig med frisk luft. Bror I har arbejdet i sin butik, nøje engageret i sine forretninger og kun givet sig selv en begrænset mængde luft og legemsøvelser. Hans kredsløb er hæmmet. Han ånder kun fra toppen af sine lunger. Det er sjældent at han bruger bug-musklerne når han ånder. Mave, lever, lunger og hjerne lider af (68) mangel af dyb og fuld luftindånding, som vil oplive blodet og give det en klar livlig farve og dette alene kan give holde det rent og give farve og liv kraft til enhver del af det levende maskineri. [Råd og vink side 98-99] ret
(68) I, min kære bror og søster, kunne have en meget bedre sundhedstilstand end I nu nyder og kan undgå rigtig mange dårlige ture, hvis I blot vil udøve mådehold i alle ting - mådehold i arbejde, mådehold i spise og drikke. Varme drikke er svækkende for maven. ost burde aldrig introduceres for maven. Brød med fint mel kan ikke give organismen den næring som du vil finde i brød af usigtet hvedemel. Almindelig brug af sigtet hvedebrød kan holde organismen i en sund tilstand. I har begge trægt arbejdende levere. Brugen af fin mel forværrer de vanskeligheder som I arbejder under. ret
(68) [Der findes ingen behandling som kan hjælpe jer elle lindre jeres plager så længe I spiser og drikker sådan som I gør, I må regulere kostvanen. I dækker for smagen og lægger en alt for stor byrde på fordøjelsesorganerne ved at spise usund mad og somme tider alt for meget. Men ved en sådan behandling af maven bliver den overanstrengt og uskikket til at fordøje selv den sundeste og bedste mad. I udspiler maven til stadighed fordi I praktiserer uheldige spisevaner. I bruger mad som er alt for koncentreret og rig på næringsstoffer. Den mad I bruger, er ikke tilberedt på en enkel og naturlig måde. Den er fuldstændig uskikket for maven. I har tilberedt den for at behage smagen. Hele organismen er blevet overanstrengt i sin kamp for at stå imod det ødelæggelsesværk den bliver udsat for. I må lide straffen for at have overtrådt naturens love. Gud har fastsat love for organismen og I kan ikke krænke disse love uden at måtte tage straffen som følger med overtrædelsen. (69) I har kun tænkt på smagen uden at tage hensyn til sundheden. I har nok gjort en del forandringer i kostholdet, men dette er bare det første skridt i retning af kostreform. Gud kræver at vi skal vise mådehold i alt. »Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!" ret
(69) Af alle de familier som jeg kender, er der ingen som behøver helsereformen mere end I gør. I klager over smerter og plager som I ikke kan fatte er årsagen til og så prøver I at affinde jer med plagerne så godt I kan. I mener at disse lidelser er kommet over jer som en følge af skæbnens eller forsynets lune. Men hvis I kunne åbne øjnene og se de uheldige livsvaner som I har praktiseret i årenes løb og som har ført jer ind i denne sørgelige tilstand, vil I blive forbavset over at I virkelig har været så blinde at I ikke har set den virkelige årsag. I har lagt jer til en unaturlig appetit og maven får ikke halv så meget nytte af maden som den kunne have haft, hvis ikke appetitten ødelagt. I har fordrevet den naturlige smag og I må lide straffen for dette, selv om den er temmelig smertefuld. ret
(69) Naturen affinder sig med misbrug så længe den kan tåle det. Men når det går for vidt, rejser den sig i protest og gør kraftige anstrengelser for at blive kvit med de byrder som er lagt på den. Organismen prøver at undgå den dårlige behandling som den bliver udsat for. Da bliver det hovedpine, kuldegysninger, feber, nervøsitet, lammelse og andre plager i utal. Urigtige spise- og drikkevaner ødelægger helsen og dermed også glæden og tilfredsheden i livet. Mange gange har I købt det som I kalder "et godt måltid mad" og har måttet betale med feber i kroppen og tab både af appetit og søvn. Bare for at nyde et måltid mad som behager smagen, måtte I betale med appetitløshed, søvnløse nætter, ubehag og mange timers lidelse. Tusinder af mennesker har føjet deres forvente appetit ved at spise et såkaldt "et godt måltid mad" og resultatet har været at de har fået feber eller måske en akut sygdom med døden til følge. Det er en dyrtkøbt glæde. Men mange har gjort netop dette og når disse selvmordere er døde, (70) bliver de lovprist af venner og præster, som forsikrer at de bliver båret direkte til himlen ved døden. Sikke en tanke! Frådsere i himlen! Nej, nej, sådanne mennesker vil næppe komme ind gennem perleporten til Guds stad. Sådanne mennesker vil næppe blive stillet ved den højre side af Jesus, vor dyrebare Frelser. De passer ikke sammen med den lidende sorgens mand fra Golgata, han som levede sit liv i selvforsagelse og selvopofrelse. Det findes et andet sted som er bestemt for alle de uværdige, som ikke skal få del i det evige liv og den uforgængelige arv. Råd og vink side 99-100] ret
(70) Gud kræver at alle mennesker skal give deres legemer som et levende offer til ham, ikke et dødt eller et døende offer. Et offer som deres egne handlemåder svækker og fylder op med urenheder og sygdomme. Gud forlanger et levende offer. Han siger at legemet er et Helligåndens tempel, hans Ånds bolig og han forlanger at alle som bærer hans afbillede skal tage vare på deres legemer under hensyn til hans tjeneste og herlighed. »I tilhører ikke jer selv?« siger den inspirerede apostel, »I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« For at gøre dette, så forøg kundskabens kraft, kundskaben til afholdenhed og til udholdenheden i mådehold. [Det er vor pligt at kende til hvordan vi kan holde kroppen i den bedst mulige form og det er en hellig pligt at leve op til det lys som Gud i sin nåde har givet os. hvis vi lukker vore øjne for lyset af frygt for at vi skal se vore fejl som vi er uvillige til at rette på, bliver vore synder ikke mindre, men større. hvis vi vender os bort fra lyset i et tilfælde, vil vi også ringeagte det i et andet. Det er nøjagtig lige så meget synd at krænke legemets love som det er at bryde et af de ti bud, for vi kan ikke gøre hverken det ene eller det andet uden at bryde Guds lov. Vi kan ikke elske Gud af hele vort hjerte, sind, sjæl og styrke, så længe vi elsker appetitten og smagen højere end Gud. Vi svækker daglig vor kraft til at forherlige Gud, men Gud kræver hele vor styrke og hele vort sind. Ved vore uheldige vaner svækker vi selve (71) livskraften og alligevel bekender vi os til at være Kristi efterfølgere som gør de sidste afsluttende forberedelser for udødelighed. ret
(71) Min bror og søster, I står foran et arbejde som ingen andre end i selv kan gøre. Vågn op fra sløvheden og Kristus vil give jer nyt liv. I må forandre livskurs. Jeres vaner i mad og drikke og arbejde er forkastelige. Hvis I fortsætter i samme spor som I har gjort i årevis, bliver I ikke i stand til at fatte de hellige og evige værdier. Jeres følsomhed er afstumpet og jeres åndsevner er omtåget. I har ikke vokset i nåde og i kundskab om sandheden sådan som I burde have gjort. Jeres åndelige vækst er ikke tilfredsstillende og mørket har efterhånden fået mere magt over jer.] I har hastet jer for meget for at få ejendomme og var ved at blive bedraget, kun set efter jeres egen interesse og ikke taget hensyn til andre, som i vil at andre skal mod jer. I har ophjulpet selviskhed i jer selv, som må overvindes. Undersøg nøje jeres egne hjerter og efterlign i jeres liv det ufejlbarlige mønster og alle vil have det godt med jer. Bevar en ren samvittighed for Gud. Forherlig hans navn i alt hvad I gør. Afklæd jer selviskhed og selvisk kærlighed. [Råd og vink side 36-37] ret
(71) »Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.« Menneskers sæder og skikke skal ikke være dit kriteritum. I hvor prøvende forhold du end måtte være i, så lad dig aldrig bedrage. Satan er lige ved siden af for at friste dig til dette og han vil ikke tillade at du får hvile. Det er muligt for en købmand at blive kristen og bevare sin renhed over for Gud. Men for at gøre dette, er fuldstændig årvågenhed nødvendig og alvorlig bøn sendes til Gud for at holdes væk fra denne degenererede tidsalders onde tilbøjeligheder til at give selvet fortrin til andres ulempe. Du er i en situation hvor det er svært at fremme det guddommelige liv. Du har (72) et princip, men nu lægger ikke hele din vægt på Gud. Du stoler for meget på dine egne svage kræfter. Du har stor brug for guddommelig hjælp, for en kraft der ikke er funderet i dig selv. Der er een du kan få råd hos, hvis klogskab er ufejlbarlig. Han har indbudt dig til at komme til ham, for han vil dække dine behov. Hvis du i tro kaster alle dine bekymringer på ham som lægger mærke til den faldne spurv, vil din tillid ikke være forgæves. Hvis du vil hvile på hans sikre løfter og bevare din renhed, vil Guds engle være rundt omkring dig. Hold fast i gode gerninger i tro på Gud; så vil dine skridt blive ledt af Herren og hans vældige hånd vil ikke blive fjernet fra dig. ret
(72) Hvis du skulle overlades til at lægge din egen handlemåde, ville du gøre et dårligt arbejde i sagen og ville hurtig lide et troens skibbrud. Tag alle dine bekymringer og byrder til Byrdebæreren. Men tillad ikke en plet der besmitter din kristne karakter. Påtryk aldrig, aldrig for vindings skyld din livsoptegnelse i himlen med grisk, gerrig, selvisk eller falsk adfærd. Optegnelsen ses af hele englehæren og af den selvfornægtende Forløser. En sådan kurs kan give dig fremgang så langt som denne verden ser sagen; men set i himlens lys, vil det vise sig at være et umådeligt stort og uopretteligt tab. »Gud ser jo ikke, som Mennesker ser.« At hele tiden stole på Gud er sikkert, der vil ikke være en uafbrudt frygt for at noget ondt kommer. Denne lånte bekymring og ængstelse vil ophøre. Vi har en himmelsk Fader som bekymrer sig for sine børn og vil og gør sin nåde fyldestgørende når der er brug for det. Når vi tager ledelsen af de ting der angår os i vore egne hænder og stoler på vor egen kundskab om fremgang, kan vi med rette være bekymrede og forvente farer og tab, for det vil med sikkerhed komme over os. ret
(72) Vi afkræves en hel og fuldstændig indvielse til Gud. Skønt de syndige menneskers Forløser arbejdede og led for os, fornægtede han sig selv og hele hans liv var et (73) vedvarende slid og han måtte undvære meget. Han valgt at gøre det sådan. Han kunne have ladet sine dage gå her på jorden i behagelighed og i overflod og givet sig selv dette livs fornøjelser og glæder. Men det gjorde han ikke; han tog ikke hensyn til sin eget behag. Han levede ikke for at fornøje sig selv, men for at gøre godt og for at redde andre fra lidelse, for at hjælpe dem som må have brug for hjælp. Han holdt ud til enden. Vor revselse var over ham og han har båret alle vore misgerninger. Det bitre bæger var bestemt os at drikke. Vore synder blandede det. Men vor dyrebare Frelser tog bægeret fra vore læber og drak det selv og i stedet for det gav han os et barmhjertighedens, velsignelsens og frelsens bæger. Oh hvilket umådelig stort offer var dette for den faldne slægt! Efter denne lidelsens demonstration der viser hans kærlighed, skal vi så unddrage os fra de små prøvelser vi skal bære? Kan vi elske Kristus og nægte at løfte korset? Kan vi holde af at være sammen med ham i herligheden og endog ikke følge ham fra domssalen til Golgata? Hvis Kristus er herlighedens håb inden i os, skal vi endog vandre som han har vandret; vi skal efterligne hans opofrende liv til velsignelse for andre; vi skal drikke af bægeret og blive døbt med dåben, vi skal tage imod et helligelsens, prøvelsens og selvfornægtelsens liv, for Kristi skyld. Himlen vil blive god nok uanset hvilket offer vi kan give for at få den.