(678) (678) Kære bror N: Jeg har følt mig meget bebyrdet over din sag siden vi mødte dig ved Tipton lejrmødet. Jeg kunne knap nok afholde mig fra at henvende mig personlig til dig da jeg talte til folk over Kristi ord: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være." ret
(678) Jeg huskede dit ansigtsudtryk som en der var blevet vist mig i et syn for nogen tid siden. Du mente at du havde en opgave i at forkynde ordet til andre; men dit eksempel, som det er nu, vil forhindre flere i at gribe sandheden end at din forkyndelse ville omvende til tro. Du bekender til at tro på et meget højtideligt og prøvende budskab; alligevel er din tro ikke underbygget af gerninger. Du har sandheden i teori, men du har ikke været omvendt ved den. sandheden har ikke helt taget greb i dit hjerte og blevet ført ud i dit daglige liv. ret
(678) Du behøver omvendelse, forvandling ved fornyelse af dit sind. Når sandheden tager fat i dit hjerte, vil den virke en reformation i livet. Den vantroende verden vil da overbevises om at der er en kraft i den sandhed som har udført så stor en forandring i et så verdenselskende menneske som du. Du elsker denne verden. Dine skatte er her og dit hjerte er ved dine skatte. Og hvis ikke sandhedens kraft skal adskille din hengivenhed fra din gud, som er denne verden, vil du forgå med dine rigdomme. ret
(678) Du har kun en lille fornemmelse af de sidste dages arbejdes ophøjede karakter. Du har ikke gjort opofrelser for sandheden. Du har en nøje, pengekær ånd, som har lukket dine øjne for de nødstedte og trængende. Din medfølenhed (679) er ikke blevet oprørt til at lindre den undertrykkes mangler, du har heller ikke haft hjerte til at hjælpe Guds sag med dine midler eller dele fornødenheder ud til den lidende. Dit hjerte er ved dine jordiske rigdomme. Hvis du ikke overvinder din kærlighed for verdens ting vil du ikke få plads i Himlens rige. ret
(679) Den rige unge mand spurgte Jesus hvad han skulle gøre for at han kunne få evigt liv. Jesus henviste til hans Faders bud, fortalte ham at lydighed mod dem var nødvendig for hans frelse. Kristus fortalte ham at han kendte budene og at hvis han adlød, dem ville han få liv. Læg mærke til svaret: »Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« Jesus så på denne bedragne unge mand med ømhed og kærlighed. Han er ved at afsløre for ham at han ikke holder de bud han ellers var så overbevist om at han adlød. Jesus sagde til ham: »En ting mangler du; gå bort, sælg alt det, du har og giv det til de fattige, så skal du have en skat i himmelen; og kom så og følg mig!" ret
(679) Jesus drager denne unge mands opmærksomhed direkte til manglen i hans karakter. Han argumenterer med sit eget selvfornægtende og korsbærende liv. Han har forladt alt for menneskets frelse og han beder den unge mand at komme og efterligne hans eksempel og forsikrer ham at han må få rigdommene i himlen. Sprang den unge mands hjerte af glæde over den forsikring at han faktisk kunne få rigdomme i himlen? Oh, nej! Hans jordiske rigdomme var hans afgud; de fordunklede værdien for den evige arv. Han vendte sig fra korset, vendte sig fra Forløserens selvopofrende liv, til denne verden. Han har et skjult og vedvarende ønske for den himmelske arv, alligevel vendte han sig modvilligt fra det han havde i udsigt. Det koster en kamp for at beslutte sig hvad han vælger, men han beslutter til sidst at fortsætte sin kærlighed for jordiske rigdomme. ret
(680) (680) Denne unge mand havde store besiddelser og hans hjerte var til dem. Han kunne ikke indvilge i at overføre sine rigdomme til himlen ved at trække sin hengivenhed tilbage fra dem og gøre godt med dem - velsigne enken og faderløse og således være rig på gode gerninger. Denne unge mands kærlighed for jordiske rigdomme var stærkere end hans kærlighed for sine medmennesker og den udødelige arv. Hans valg var gjort. Anledningen Kristus gav, at sikre sig rigdomme i himlen, blev forkastet, for han kunne ikke indvilge i de betingelser. Hans hengivenhedsstyrke for hans jordiske rigdomme sejrede og himlen, med al sin tiltrækkende herlighed, blev ofret for verdens rigdomme. Den unge mand var meget nedtrykt, for han ønskede begge verdener; men han ofrede det himmelske frem for det jordiske. ret
(680) Men få ser ikke magten i deres kærlighed for rigdomme før prøven sættes ind over for dem. Mange som bekender at være Kristi efterfølgere viser da at de ikke er beredte for himlen. Deres gerning vidner om at de elsker rigdomme mere end deres næste eller deres Gud. Lige som den rige unge mænd, spørger de efter vejen til livet; men når vejen udpeges og omkostningen vurderes og de er overbevist om at de må ofre deres jordiske rigdomme og blive rige i gode gerninger, beslutter de at himlen koster for meget. De større rigdomme samles på jorden og mere svært er det for ejeren at se at de ikke er hans eget, men lånt ham til brug for Guds herlighed. ret
(680) Jesus udnytter her anledningen til at give sine disciple en bemærkelsesværdig lektie: »Men Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg eder: det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget.« »En kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!« Her ses rigdommens styrke. Rigdommenes magt over det menneskelige sind er næsten lammende. Rigdomme (681) bedårer mange og får dem til at handle som om de var berøvet fornuft. Jo mere de har af denne verden, jo mere ønsker de. Deres frygt for at komme i nød, forøger de deres rigdomme med. De har en tilbøjelighed til at ophobe sig midler for fremtiden. De er nøjeregnende og egenkærlige, frygter at Gud ikke vil sørge for dem i deres fremtidige behov. Sådanne personer er i virkeligheden fattige over for Gud. Idet deres rigdomme har ophobet sig, har de lagt deres betroede midler i dem og har ikke haft tro på Gud eller hans løfter. ret
(681) De fattige mennesker som har tro og tillid til Gud, som stoler på hans kærlighed og omsorg og som er rige i gode gerninger og bruger skønsomt den smugle han har til at velsigne andre med, er rig over for Gud. Han føler at hans næste har krav på ham at han ikke kan være ligegyldig og dog adlyde Guds bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Den fattige som er rig over for Gud betragter sine medmenneskers frelse af større betydning end al det guld og sølv verden har. ret
(681) Kristus viser den vej som dem der har verdslige rigdomme og dog ikke rige over for Gud kan sikre sig sande rigdomme på. Han siger: Sælg hvad i har, giv almisse og saml jer skatte i Himlen. Det hjælpemiddel han foreslår de velhavende er en overførsel af deres hengivenhed fra jordiske rigdomme til den evige arv. Ved at investere deres midler i Guds sag og hjælpe til i frelsen af sjæle og ved at velsigne den trængende med sine midler, vil de blive rige i gode gerning og »samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for Den-kommende-tid, så de kan gribe det virkelige liv.« Det vil vise sig som en sikker investering. Men mange viser ved deres gerninger at de ikke vover at betro deres midler til himlens bank. De vælger at betro deres midler på jorden end at sende dem foran sig til Himlen, så deres hjerter kan være ved deres himmelske rigdomme. ret
(681) Min bror, du har et arbejde for dig, at bestræbe at overvinde (682) begærlighed og kærlighed for jordiske rigdomme og især selvsikkerhed fordi du har haft tilsyneladende succes med at sikre dig tingene i denne verden. De stakkels rige mennesker, der bekender at tjene Gud, er genstand for medynk. Selv om de bekender sig til at kende Gud, fornægter de ham i deres gerninger. Hvor stort er sådanne menneskers mørke! De bekender sig tro i sandheden, men deres gerninger svarer ikke til deres bekendelse. Kærlighed til rigdomme gør menneskerne selviske, nøjeregnende og overlegne. Rigdom er magt og kærlighed til dette ofte fordærver og lammer alle dem som er pæne og gudfrygtige mennesker. ret
(682) Rigdomme bringer store ansvar med sig. At vinde rigdomme ved uretmæssig handel, ved bedrag i sit hverv, ved at undertrykke enkerne og de faderløse, eller ved at ophobe sig rigdomme og forsømme de trængendes behov, vil i sidste instans bringe retfærdig straf som beskrevet af den inspirerede apostel: »Og nu, I rige! klag og græd over den elendighed, som venter jer. Jeres rigdom er rådnet op og jeres klæder er mølædte; jeres guld og sølv er fortæret af rust og den rust skal være et vidne imod jer og æde jeres kød som ild; I har samlet jer skatte i de sidste tider. Se, den løn, I har forholdt arbejderne, der høstede jeres marker, den råber højt og høstfolkenes skrig er nået frem til Herren Zebaots' øren.« ret
(682) De ydmygeste og fattigste af Kristi disciple, som er rige i gode gerninger, er mere velsignede og mere værdifulde i Guds øjne end mennesker som praler af deres store rigdomme. De er mere ærlige i himlens sale end de største konger og adelsmænd som ikke er rige over for Gud. ret
(682) Apostlen Paulus tilskynder Timoteus til at formane de rige: »Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; (683) byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for Den-kommende-tid, så de kan gribe det virkelige liv.« Denne formaning er anvendelig for dig, bror N og til de mange som bekender at tro sandheden for disse sidste dage. ret
(683) Dem som samler sig midler investerer meget i jorder, medens de frarøver deres familier for livets bekvemmeligheder, handler ligesom sindsyge. De lader ikke deres familier nyde ting som Gud har givet dem rigeligt. Uanset om de har store besiddelser, er deres familier ofte tvunget til at arbejde langt ud over deres styrke for at opspare endnu flere midler til ophobning. Hjerne, ben og muskler bebyrdes til det yderste for indsamlingen og religion og kristne pligter forsømmes. Arbejde, arbejde, arbejde er målet fra morgen til aften. ret
(683) De viser ikke et alvorligt ønske for at lære Guds vilje og for at forså hans krav på dem. Nogle som forsøger at lære sandheden til andre adlyder ikke selv Guds ord. Jo mere sådanne lærerer kender til Guds sag, des mindre ejendomme vil de have. ret
(683) Mange af dem Gud har betroet rigdomme tager ikke hensyn til at de arbejder imod deres egne evige interesser ved at selvisk holde deres rigdomme tilbage. Apostlen viser dem at ved at blive rige i gode gerninger arbejder de for dem selv. De samler ind for sig selv, tilvejebringer en varig skat i himlen, så de kan tage vare på evigt liv. Ved at give af Guds sags fornødenheder og hjælpe den trængende, gør de trofast det arbejde som Gud har tiltænkt dem; og eftermæglet af deres selvfornægtende og ædelmodige, kærlige handlinger vil blive nedskrevet i himlens bog. Hver retfærdighedshandling vil foreviges, selvom der ikke mærkes noget bemærkelsesværdigt når de udføres. Hvis den daglige vandring hos dem som bekender sig til sandheden var et levende eksempel for Kristi liv, ville et lys (684) skinne frem fra dem som ville lede andre til Forløseren. Himlen alene vil fuldt ud værdsætte de velsignede resultater, andres frelse, et konsekvent, harmonisk gudfrygtigt liv. ret
(684) Min bror, du har meget at gøre i din familie med at vise dem at sandheden har udført et godt arbejde for dig og at den har haft en blødgørende, rensende, ophøjende indflydelse på dit liv og din karakter. Du bekender dig til troen at vi lever i de sidste dage og at vi giver det advarende og prøvende budskab til verden; viser du dette i dine gerninger? Gud prøver dig og han vil afsløre dit hjertes sande følelser. ret
(684) Herren har betroet dig med talenter i midler til fremme af hans sag, til velsignelse for den trængende og for at oplive den nødlidende. Du kan gøre langt mere godt med dine midler end du kan ved forkyndelse imedens du holder dine midler tilbage. Har du lagt dine betroede talenter til vekselerene, så når Mesteren kommer, skal han sige, "aflæg regnskab for din forvaltning," kan du så uden betænkeligheder, give ham de fordoblede talenter tilbage, både hovedstol og renter, fordi du ikke har hobet dem op og har ikke gravet dem egenkærligt ned i jorden, men har gjort brug af dem? Se på dit tidligere livs historie. Hvor mange har du velsignet med dine midler? Hvor mange hjerter har du gjort taknemmelige ved din gavmildhed? Læs venligst det otteoghalvtredsinstyvende kapitel i Esajas. Har du løsnet ondskabens bånd? Har du forsøgt at løsne de tunge byrder, at lade den betyngede gå fri og bryde ethvert åg? Har du givet dit brød til den sultne og givet den fattige som var bragt til dit hjem. Har du klædt den nøgne? ret
(684) Hvis du har været rig i disse gode gerninger, kan du kræve disse løfter givet i denne kapitel: »Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt (685) dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget. Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: »Her er jeg!« »Rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter.« Men nu er du ikke berettiget til disse lovede velsignelser. Du har ikke været involveret i dette arbejde. Se tilbage på dit tidligere liv og tænk dig om hvor blottet det er for gode, ædle og gavmilde handlinger. Du har forkyndt sandheden, men du har ikke efterlevet den. Dit liv er ikke blevet ophøjet og helliget, men det har været kendetegnet ved egenkærlighed og gerrighed. Du har helt tjent selvet. Det er nu på høje tid at du ændrer din kurs og arbejder flittigt på at sikre dig himmelske skatte. ret
(685) Du har mistet meget som du aldrig kan få igen. Du har ikke udnyttet dine anledninger for at gøre godt og din upålidelighed er kommet ind i himlens bøger. Kristi liv var kendetegnet af selvfornægtelse og selvopofrelse og uegennyttig godgørenhed. Du har ikke et rigtigt syn på den nødvendige beredelse for Guds rige. Dine tanker er i det hele taget for ringe. Talen er noget frygteligt sludder; det koster ikke for meget. Gerninger, frugter vil bestemme træets karakter. Hvilke frugter har du båret? Apostlen Jakob formaner sine brødre: »Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham? Hvis en broder eller søster mangler klæder og dagligt brød og en af jer siger til dem: »Gå bort i fred, klæd jer varmt og spis jer mæt, men ikke giver dem det, legemet behøver hvad nytter det så?« Dine gode ønsker, min bror, vil ikke dække behovene. (686) Gerningerne må bevidne din medfølelse og kærligheds oprigtighed. Hvor mange gange har du ikke anført den ovennævnte fremstilling i dine breve? ret
(686) Du vurderer dig selv meget godt, men du har et arbejde at gøre som ingen andre kan gøre for dig. Din natur må forandres og du må forvandle dig helt. Du holder af sandheden i ordet, men ikke i gerninger. Du holder en smugle af Herren, men dine rigdomme mere. Ville Mesteren sige til dig, hvis han fandt dig lige for øjeblikket: »Vel, du gode og tro tjener, .... gå ind til din herres glæde.« Hvilken glæde henvises der her til? »Som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.« Glæden som var sat for Jesus var at se sjæle indløst ved hans herligheds offer, hans ære, hans rigdomme og hans eget liv. Menneskets frelse var hans glæde. Når alle de indløste skal samles i Guds rige, vil han se på sin sjæls møje og blive tilfreds. ret
(686) Dem som er medarbejdere med Kristus, tager del med ham i hans selvfornægtelse og hans offer, at de må være redskaber til at bringe sjæle til Kristus og kan se dem frelst, frelst for evigt, for at prise Gud og Lammet som har indløst dem.
Pleasanton, Kansas, 15.okt., 1870