(161) (161) [Den 10. december 1871 blev det igen vist mig, at helsereformen er en gren af det store værk, der skal berede et folk til Herrens komme. Den er lige så nøje forbundet med den tredje engels budskab, som hånden er forbundet med legemet. Tibudsloven er blevet ringeagtet af mennesker; men Herren vil ikke komme for at straffe overtræderne af denne lov uden først at sende dem et advarselsbudskab. Den tredje engel forkynder dette budskab. Havde menneskene altid været lydige mod tibudsloven og i deres liv gennemført principperne i disse forskrifter, ville sygdommens forbandelse, som nu fylder verden, ikke have været. ret
(161) Menneskene kan ikke overtræde naturlove ved at hengive sig til at følge en fordærvet appetit og til vellystige lidenskaber uden at overtræde Guds lov. Derfor har han tilladt helsereformens lys at skinne på os, så at vi må kunne se vor synd, når vi krænker de love, han har nedlagt i vor organisme. Alle vore nydelser eller lidelser kan føres tilbage til lydighed eller ulydighed mod naturens love. Vor nådige himmelske fader ser den sørgelige tilstand blandt menneskene, hvoraf nogle med vidende, men mange i uvidenhed lever i overtrædelse af de love, han har fastsat. Og fordi han elsker menneskeslægten og ynkes over den, lader han lyset angående helsereformen skinne. Han kundgør sin lov og den straf, som overtrædelsen deraf medfører, for at alle må kunne lære og med omhu leve i overensstemmelse med naturens love. Han forkynder sin lov så tydeligt og gør den så ophøjet, at den er som en stad, der ligger på et bjerg. Alle ansvarlige væsener kan forstå den, hvis de vil. Åndssvage vil ikke blive holdt ansvarlige. At klargøre naturens love og at formane til lydighed mod disse er den gerning, der følger med den tredje engels budskab for at berede et folk til Herrens komme. Vejl f menigh bd. 1 side 266] ret
(161) [Adam og Eva faldt fordi de føjede deres appetit. Kristus kom til verden og han stod imod Satans frygteligste fristelser. På menneskehedens vegne sejrede han over appetitten for derved at vise at mennesket kan sejre over den. Ligesom Adam faldt ved appetitten og derved tabte det dejlige (162) eden, ligesådan kan Adams børn i Kristus sejre over appetitten og ved at vise mådehold i alle ting kan de genvinde Eden. ret
(162) Uvidenhed er ingen undskyldning for lovovertrædelse. Lyset skinner klart og ingen behøver at vare uvidende, for Gud selv er menneskenes lærer. Alle er bundet med de helligste forpligtelser over for Gud til at give agt på den sunde lære og de reelle erfaringer som han vil give dem gennem helsereformen. Han har bestemt at dette vigtige emne om helsereformen skal forkyndes offentlig, for at vække folks interesse for at undersøge denne sandhed. Det er umulig for mænd og kvinder med alle sine syndige, helseødelæggende og nervesvækkende vaner skal kunne fatte den hellige sandhed som skal helliggøre dem, forædle dem og til sidst gøre dem skikket for engels selskab i herlighedens rige. Råd og vink side 27] ret
(162) Noachians indbyggere ville være ødelagt fordi de var fordærvede og gav efter for en unaturlig appetit. Sodoma og Gomora blev ødelagt ved tilfredsstillelsen af den unaturlige appetit, som lammede forstanden så meget at de ikke kunne skelne mellem Guds hellige råd og appetittens råb. Det sidstnævnte gjorde dem til slaver og de blev så glubske og frække i deres afskyelighed at Gud ikke ville tolerere dem på jorden. Gud ridser mærker i Babylons ondskab for dets grådighed og fuldskab. ret
(162) [Apostlen Paulus har givet følgende formaning: »Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.« ret
(162) Menneskene kan altså gøre sit legeme vanhelligt ved at føje syndige lyster. Men som vanhellige er de uskikket til at være åndelige tilbedere og de er ikke værdige til himlen. Hvis menneskene ville glæde sig over det lys som Gud i sin nåde har givet dem om helsereformen, ville de blive helliggjort ved sandheden og skikket for udødelighed. Men hvis de foragter det lys og i stedet lever i strid med naturens love, må de tage følgerne. samme s 27] ret
(162) Gud skabte mennesket helt og helligt. Men mennesket faldt fra sit hellige bo fordi det overtrådte Guds lov. Siden faldet (163) har der været en forøgelse af sygdom, lidelse og død. Upåagtet har mennesket forhånet sin Skaber, Guds kærlighed er dog stadig udbredt for menneskene; og han lader lys skinne så at mennesket kan se at det for at leve et fuldkommet liv må leve i harmoni med disse naturlige love som behersker dets væsen. Derfor er det af den største betydning at det ved hvordan det skal leve så at dets legemskræfter og sindskræfter kan anvendes til Guds ære. ret
(163) Det er umuligt for mennesket at give sit legeme som et levende offer, helligt og Gud velbehageligt, når det, på grund af dets sædvaner over for verden, føjer sig i vaner der formindsker fysisk, mentalt og moralsk livskraft. Apostlen føjer til: »Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.« Jesus, satte sig på Oliebjerget, gav sine disciple belæring om de ting som skulle gå forud for hans genkomst. Han sagde: »Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares." ret
(163) [De samme synder som var så almindelige i Noahs dage og som kaldte Guds vrede ned over verden, råder i vore dage. Mænd og kvinder har fulgt deres spise- og drikkevaner indtil frådseri og drukkenskab. Denne så almindelige synd - tilfredsstillelsen af en fordærvet appetit - ophidsede menneskenes lidenskaber i Noahs dage. Dette førte til en almindelig fordærvelse, indtil deres forbrydelser og voldshandlinger råbte til himlen og Gud måtte rense jorden for dens moralske vederstyggeligheder med en vandflod. ret
(163) De samme synder, frådseri og drukkenskab, afstumpede de moralske begreber hos indbyggerne i Sodoma, sådan at forbrydelser synes at være en fornøjelse for både mænd og kvinder i denne onde by. Men Kristus har givet følgende advarsel: » Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, (164) købte og solgte, plantede og byggede og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.« ret
(164) Kristus har lært os en meget vigtig lektie. I sin undervisning opmuntrede han ikke til dovenskab. Hans eksempel viste det modsatte. Kristus var en ihærdig arbejdsmand. Hans liv var præget af selvfornægtelse, flid, udholdenhed, arbejdsomhed og økonomisk sans. Han har vist os faren ved at gøre mad og drikke til en hovedsag og han har åbenbaret for os følgerne af at føje appetitten. De moralske begreber bliver svækket ligesom synden ikke længere synes at var syndig. Menneskene opmuntrer hverandre til forbrydelser og de lavere lidenskaber behersker sindene, indtil en almindelig fordærvelse undertrykker gode principper og impulser og Gud bliver spottet. Men alt dette er en følge af at spise og drikke til overmål. Jesus siger at sådan skal forholdene være på jorden ved hans andet komme. ret
(164) Vil menneskene tage imod advarslen? Vil de glæde sig over lyset, eller vil de blive slaver af appetitten og de lavere lidenskaber? Kristus har vist os noget højere at stræbe efter end bare hvad vi skal spise og drikke og hvad vi skal klæde os med. Interessen for mad, drikke og klæder optager menneskene i en så høj grad at det bliver en forbrydelse. Dette er en af de fremtrædende synder i de sidste dage og et tegn på Kristi snare genkomst. Tid, penge og styrke, som er Herrens ejendom som han har betroet os, bliver ødslet bort til en fordærvet appetit. Men denne overflod svækker livskraften og leder til lidelse og forfald. Det er umulig at fremstille vort legeme som et levende offer for Gud, når det er gennemtrængt af fordærvelse og sygdom som skyldes vore egne syndige lyster. Råd og vink side 51-52] ret
(164) [Vi må samle kundskab om hvordan vi skal spise og drikke og hvordan vi skal klæde os for at bevare sundheden. Sygdom skyldes overtrædelse af sundhedslovene og er en følge af ulydighed mod naturens lov. Vor første pligt mod Gud, os selv og vore medmennesker er at adlyde Guds love, som også omfatter helselovene. Hvis vi er syge, lægger vi en (165) ekstra byrde på vore venner og vi bliver uskikket til at udføre vore pligter mod vor familie og naboer. Og når en for tidlig død bliver følgen af vor krænkelse af naturens love, bringer vi sorg og lidelse over andre. Vi berøver vore naboer den hjælp som vi burde have givet dem og vi berøver Gud den tjeneste som han venter af os i at fremme hans ære. Er vi så ikke i ordets værste betydning overtrædere af Guds lov? ret
(165) Men Gud er miskundelig, nådig og barmhjertig. Når lyset kommer til dem som har skadet sin helse ved syndig eftergivenhed og de så bliver overbevist om deres synd, angrer og beder om tilgivelse, vil han tage imod det fattige offer som de bringer ham. Og han vil også tage imod dem. Hvilken nåde og barmhjertighed at Gud ikke afviser resterne efter et misbrugt liv, som den lidende, angrende synder tilbyder ham! I sin nådige miskundhed redder han disse sjæle som ud af ilden. Men hvilket ringe og ynkeligt offer er det ikke at tilbyde den rene og hellige Gud! Ædle evner bliver lammet ved skadelige vaner og syndig nydelse. På denne måde bliver menneskets længsler fordærvet og både sjæl og legeme bliver skæmmet. Råd og vink side 17] ret