(165) Det store reformarbejde må rykke frem. Helseinstitutionen er blevet etableret i Battle Creek til at hjælpe de syge, til at udbrede lys og vække spørgsmål og fremme reformen. Dette institut er ledt efter principper anderledes end andre hygiejniske institutioner i landet. For dens venner og ledere er penge ikke det store mål. De styrer den fra et samvittighedsfuldt religiøst ståsted med det mål at gennemføre bibelhygeinens grundsætninger. De fleste institutter af den slags er funderet på forskellige grundsætninger og er konservative og gør det til deres mål at imødekomme den almindelige klasses ønsker halvvejs og at følge deres kurs så de vil få den største støtte og de fleste penge. ret
(166) (166) Helseinstituttet i Battle Creek er funderet på faste religiøse principper. Dets ledere anerkende som den egentlige ejer. Læger og sygehjælpere ser hen til ham efter fejlfinding og tilstræber at handle samvittighedsfuldt, under gudsfrygt. På denne måde står det på sikker grund. Når svage lidende patienter lærer principperne af Instituttets ledere, inspektører, læger og sygehjælpere at de har Gud at frygte, vil de føle sig mere sikre end på de populære institutioner. ret
(166) Hvis dem som er tilknyttet Helseinstituttet i Battle Creek, der går ud fra de rene, ophøjede bibelsandheder og de efterligner dem arbejder ved vort hovedkvarter og andre institutioner, hvor patienters sygdomme behandles og kun gør det for pengenes skyld, ville Guds særlige velsignelse ikke hvile over Instituttet. Denne institution har Gud udtænkt at være en af de største hjælpemidler til at berede et folk fuldkomment for Gud. For at opnå denne fuldkommelse, må mænd og kvinder have fysisk og mental styrke for at værdsætte Guds ords ophøjede sandheder og komme til en position hvor de kan se deres karakters ufuldkommenheder. De bør være alvorlige for at forny sig og de kan have venskab med Gud. Kristi religion skal ikke sættes i baggrunden og dets hellige principper skal ikke underlægges for at imødekomme andre klassers bifald, hvor populære de end er. Hvis sandhedens og hellighedens standard fornedres, vil Guds plan ikke kunne udføres på dette institut. ret
(166) Men vor særlige tro bør ikke diskuteres med patienterne. Deres tanker bør ikke unødigt bruges på emner som vi er forskellige på, medmindre de selv ønsker det; og der bør udvises stor forsigtighed for ikke at oprøre tankerne hvis vi tilskynder dem vor særlige tro. Helseinstituttet er ikke stedet hvor der skal diskuteres vore trospunkter hvor vi er anderledes fra den almindelige religiøse verden. Bedemøder holdes på Instituttet hvor alle kan tage del om de vil, men der er en masse der (167) kan dvæles ved i bibelreligionen uden at berøre ubehagelige adskillelses-punkter. ret
(167) En stille påvirkning vil gøre mere end åben strid. ret
(167) Ved formaningen ved bedemøder har nogle sabbatsholdere følt at de må fremkalde sabbaten og den tredje engels budskab ellers kunne de ikke føle sig frie. Dette er karakteristisk for snæversynethed. Patienter der ikke kender til vor tro ved ikke hvad den tredje engels budskab betyder. Det vil kun skade at introducere disse begreber uden en tydelig forklaring. Vi må møde folk hvor de er og alligevel skal vi ikke ofre et eneste af sandhedens grundsætninger. Bedemøderne vil vise sig som en velsignelse for patienter, sygehjælpere og læger. Korte og interessante bedestunder og fælles gudsdyrkelse vil forøge patienternes tillid til læger og sygehjælpere. Sygehjælpere bør ikke fratages disse møder på grund af arbejde uden det er absolut nødvendigt. De behøver dem og bør have glæde af dem. ret
(167) Ved sådanne regulære måder vinder patienterne tillid til instituttet og føler sig mere hjemme. Og således beredes vejen for at sandhedens sæd kan slå rod i hjerterne. Disse møder interesserer især dem som bekender sig at være kristne og gør gode indtryk på dem som ikke bekender sig som sådan. Gensidig tillid forøges for hverandre og fordomme svækkes og i mange tilfælde forsvinder helt. Så er der en iver for at deltage i sabbatsmøder. I Guds hus er der plads til at fortælle om vor overbevisning. Dér kan prædikanten dvæle klart ved den nærværende sandheds væsentlige punkter og ved Kristi Ånd, i kærlighed og ømhed fremhæve hele nødvendigheden for lydighed mod alle Guds forlangender og lade sandheden overbevise hjerterne. ret
(167) Jeg fik vist at et større arbejde kunne udrettes hvis der var læger af det rette karakteraftryk som havde den rigtige dannelse og en gennemgribende forståelse for enhver del af lægearbejdet. Lægerne burde have en stor del tålmodighed, overbærenhed, (168) og venlighed; for de behøver disse egenskaber for at behandle lidende personer, som har syge legemer og mange af dem er syge i både legeme og sind. Det er ikke en let sag at finde den rette gruppe mænd og kvinder, som er egnet for dette sted og som vil arbejde harmonisk, nidkært og uselvisk til lidendes gavn. Der mangler mennesker på Instituttet som har gudsfrygt for sig og som kan hjælpe syge mennesker og holde helsereformen fremtrædende ud fra et religiøst ståsted. ret
(168) Dem som involverer sig i dette arbejde bør helliges til Gud og ikke gøre det til deres eneste mål at blot afhjælpe legemet for sygdomme og på den måde arbejde ud fra populære lægers ståsted, men være åndelige fædre, der tjener syge mennesker og viser den synds-syge sjæl for det aldrig-svigtende lægemiddel, Frelseren som døde for dem. Dem som er svækkede af sygdomme lider i mere end en forstand. De kan udholde legemlig smerte langt bedre end de kan udholde mentale lidelser. Mange har en vanrygtet samvittighed og kan kun nås ved bibelreligionens grundsætninger. ret
(168) Når den stakkels, lidende lamme bringes til Frelseren, synes sagens karakter ikke at kunne forsinkes et øjeblik, for opløsningen i legemet var allerede i gang. Når dem som bar ham i hans seng så at de ikke kunne komme direkte frem for Kristi nærhed, rev de straks et åbent hul i taget og lod sengen, hvorpå den lamme lå, gå ned. Vor Frelser så og forstod helt hans situation. Han vidste også at denne stakkels mand havde en sygdom i sjælen der var langt mere fortrædelig end legemlige lidelser. Han vidste at den største byrde han havde båret var på grund af synder. Folkehoben ventede med næsten åndeløs ud tavshed for at se hvordan Kristus ville klare situationen, der tilsyneladende så håbløs og han var overrasket over at høre ordene fra hans læber: »Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig." ret
(168) Disse var de dyrebareste ord der kunne falde i (169) den syges øre, for syndsbyrden havde ligget så tungt på ham at han ikke kunne finde den mindste hjælp. Kristus løfter den byrde der har presset han så tungt: »Vær frimodig,« jeg, din frelser, kom for at tilgive synder. Hvor hurtigt ændrede den lidende ansigt sig ikke! Håb tager pladsen for mørk fortvivlelse og fred og glæde tager plads for lidendes tvivl og upåvirkelig mørke. Sindet genoprettes til fred og lykke, det lidende legeme kan nu nås. Dernæst lyder det fra de guddommelige læber. »Dine synder forlades dig.« »Stå op og gå?« I bestræbelserne på at adlyde den vilje, hvorved de livløse, blodløse arme er opildnet; vil en sund strøm af blod gennem årerne komme til at flyde; de blygrå farver i hans kød forsvinder og det sunde rødlige skær kommer frem. De læber der i årevis har afvist at adlyde viljen opildnes til liv og den helbredte lamme griber sin seng og går gennem forsamlingen til sit hjem og lovpriser Gud. ret
(169) Dette tilfælde er til vor lærdom. Læger som har held med at behandle syge burde vide hvordan et sygeligt sind skal behandles. De kan have en kraftfuldt indflydelse for det gode hvis de gør Gud til deres tillid. Nogle patienter må gennemgå smerte før man kan nå deres sind. Efter at lindring er kommet til legemet, kan lægen ofte bedre arbejde med sindet og hjertet vil være mere modtagelig for sandhedens påvirkning. De som er knyttet til Helseinstitutet er i fare for at miste det mål af syne som syvende-dags adventisterne satte og kan komme til at arbejde ud fra den verdsliges ståsted og gøre andre institutioner til mønster. ret
(169) Helseinstitutet blev ikke givet til os i den hensigt at tjene penge, selvom penge er ret nødvendige for at drive institutionen. Sparsommelighed bør alle udvise i brugen af midler, så penge ikke bruges unødigt. Men der bør være tilstrækkelige midler til at investere i alle de nødvendige bekvemmeligheder som vil gøre sygehjælperes og især lægers arbejde så let som muligt. (170) Og instituttets ledere bør hjælpe sig selv i enhver henseende og give patienterne en succesrig behandling. ret
(170) Patienter bør behandles med den største forståelse og ømhed. Og dog bør læger stå fast og ikke lade sig befale af patienterne når de behandler syge. Fasthed fra lægernes side er nødvendig for patienternes gode. Men fasthed bør blandes med høflighed. Ingen læge eller sygehjælper bør kæmpe med en patient, eller bruge hårde, opirrende ord, eller endda ikke særlig venlige ord, hvor provokerende patienten end kan være. ret
(170) Et af vor Helseinstituts store mål er at lede synds-syge sjæle til den Store Læge, den sande helbredelseskilde og henlede deres opmærksomhed til nødvendigheden for fornyelse ud fra et religiøst ståsted, så de ikke længere kan overtræde Guds lov ved syndig eftergivenhed. Hvis patienters moralske fornemmelse kan vækkes og de kan se at de synder mod deres Skaber ved at bringe sygdomme over sig selv og ved at give efter for appetitten og fornedrende lidenskaber, vil de, når forlader Helseinstituttet, ikke lægge disse principper bag sig, men tage dem med sig og være ægte helsereformatorer der hjemme. Hvis den moralske fornemmelse vækkes, vil patienterne have en beslutsomhed for at gennem deres samvittighedsoverbevisning; og hvis de ser sandheden vil de adlyde den. De vil have en sand, ædel uafhængighed til at praktisere sandheder som de bifalder. Og hvis sindet har fred med Gud, vil de legemlige betingelser være mere gunstig. ret
(170) Det største ansvar påhviler Battle Creek menigheden for at efterleve og vandre i lyset og for at bevare sin enkelhed og adskillelse fra verden, så deres indflydelse med overbevisende kraft kan tale sandheden for fremmede der kommer til vore møder. Hvis Battle Creek menigheden er et livløst legeme, fyldt med stolthed, ophøjet over sand gudsfrygts enkelhed og hælder til verden, vil dets indflydelse sprede bort fra Kristus og fjerne kraften fra de højtideligste og afgørende bibelsandheder. Denne menigheds medlemmer (171) har anledning til at få nytte af Helseinstituttets lægers lektioner. De kan få oplysning om helsereformens store formål hvis de ønsker det. Men menigheden i Battle Creek, som gør store sandhedsbekendelser, er langt bagefter andre menigheder som ikke er blevet velsignet med de fordele den havde. Menighedens forsømmelse at efterleve det lys som den har fra helsereformen er en afskrækkelse for Helseinstitutets læger og venner. Hvis menigheden vil vise større interesse for de reformer som Gud selv har givet dem for at gøre dem egnede til hans komme, vil deres indflydelse være ti gange større end hvad den er nu. ret
(171) Mange som bekender sig til at tro Vidnesbyrdene forsømmer det lys de har fået. Klædereformen tager nogle med stor ligegyldighed og af andre med foragt, fordi der er et kors knyttet til den. Jeg takker Gud for dette kors. Det er lige hvad vi behøver for at udskille Guds lovlydige folk fra verden. Klædereformen er det for os som blå farvebånd var for det gamle Israel. De stolte og dem som ikke har kærlighed den hellige sandhed, der adskiller dem fra verden, vil vise det ved deres gerning. Gud har i sin forudseenhed givet os lys over helsereformen, så vi kan forstå den i alle dens afskygninger, følge det lys den giver og ved at sætte os i ret forbindelse med livet kan vi være sunde så vi kan ære Gud og være til velsignelse for andre. ret
(171) [Menigheden i Battle Creek har i almindelighed ikke støttet Helseinstituttet med sit eksempel. De enkelte medlemmer har ikke sat pris på helsereformens principper og de har ikke gennemført dem i deres familier. De sygdomme som har ramt mange familier i Battle Creek, kunne have været undgået, om de havde fulgt det lys som Gud har givet dem. Ligesom det gamle Israel har de foragtet lyset og de har ikke forstået hvor nødvendig det er at holde appetitten i tømme. Israels folk ville have kød og de sagde akkurat det samme som mange siger i dag, at de vil dø hvis de ikke får kød. Gud gav det oprørske Israel kød, men hans forbandelse fulgte med det. Tusinder af Israels børn døde mens (172) de endnu havde eftertragtede kød mellem tænderne. Vi har det gamle Israel som eksempel til skræk og advarsel om at vi ikke må gøre de samme fejl som de gjorde. Historien om deres vantro og oprør er skrevet ned som en speciel advarsel til os. Vi må ikke følge deres eksempel i at knurre mod Guds krav. Hvordan kan vi vise en sådan ligegyldighed og fortsætte med at gå vore egne veje? Skal vi følge vore egne øjnes lyst og gå længere og længere bort fra Gud akkurat som hebræerne gjorde? Gud kan ikke gøre store ting for sit folk i dag på grund af deres hårde hjerte og syndige vantro. ret
(172) Gud gør ikke forskel på folk. Men i alle generationer tager han sig af dem som frygter Herren og gør det som er ret. De som i vantro knurrer og gør oprør, kan ikke nyde Guds velbehag og de kan ikke få de specielle velsignelser som han har lovet dem som elsker sandheden og vandrer i den. De som har lyset, men foragter Guds krav, vil finde at velsignelserne bliver forvandlet til forbandelser for dem og nøden vil blive forvandlet til straffedomme. Gud vil at vi skal lære ydmyghed når vi læser historien om det gamle Israel. Dette folk som var Guds specielle og særprægede folk, ødelagde sig selv ved at gå sine egne veje. Råd og vink side 303-304] ret
(172) [Bibelens religion er ikke skadelig for legemets eller sindets sundhed. Guds Ånds indflydelse er den allerbedste medicin, en syg mand eller kvinde kan få. Himmelen er sundhed helt igennem og jo dybere forståelse dem troende syge har af de himmelske indflydelser, desto sikre vil den pågældendes helbredelse være.] Ved nogle andre helseinstitutter ansporer de til fornøjelser, leg og dans for at blive opildnet, men er bange for følgerne af religion. Dr. Jackson's teori i dette er ikke kun fejlagtig men farlig. Alligevel har han talt om dette sådan, at der blev givet agt på ham, at patienter blev forført til at tro at deres helbredelse afhænger af om de tror så lidt som muligt på Gud og Himlen. Det er sandt at der er dårligt afbalancerede personer som forestiller sig at de er meget religiøse og som påtvinger sig selv faste og bøn (173) til skade for deres sundhed. Disse sjæle lader sig selv bedrage. Gud har ikke forlangt dette af dem. De har en farisæisk retfærdighedsfornemmelse, som ikke udspringer fra Kristus, men fra dem selv. De stoler på deres egen gode gerninger for at få frelse og søger efter at købe himlen ved deres egne fortjenstfulde gerninger i stedet for at stole, som enhver synder bør, kun på en korsfæstet og oprejst Frelsers fortjenester. Kristus og sand gudsfrygt vil, i dag og for evigt være legemets sundhed og sjælens styrke. [Vejl f menigh bd. 1 side 152] ret
(173) Den sky der har ligget over vort Helseinstitut er borte og Guds velsignelse har været med de anstrengelser der er gjort for at sætte det på ret grund og for at rette deres fejl som uretmæssigt har bragt stor forvirring over den og vanrygt over alle dets venner. ret
(173) Dem som har bidraget til Instituttets godgørende formål, eller delt ud af deres egne kamre, har gjort en ædel handling og vil få en løn. Alle dem som ikke har givet en bevilling og som kan gøre det, bør, ved første lejlighed, give alt eller en del, ligesom de fleste af aktionærerne har gjort. Alle, især dem som ikke har gjort det endnu, bør købe aktier i instituttet, efterhånden som instituttet vokser og det bliver påkrævet. ret
(173) Jeg så at der var en masse overskudmidler blandt vore folk, en del som burde sættes i Helseinstituttet. Jeg så også at der var mange værdigt trængende blandt vore folk som er syge og lider og som har set hen mod Instituttet efter hjælp, men som ikke kan betale den reelle pris for kost, behandling osv. Instituttet har kæmpet hårdt med gæld de sidste tre år og kan ikke behandle patienter i noget betragteligt omfang uden fuld betaling. Det ville behage Gud at alle dem af vore folk som kan rundhåndet købte aktier i Helseinstituttet så det kan hjælpe Guds ydmyge og værdigt trængende. I forbindelse med dette så jeg at Kristus identificerer sig med den lidende menneskehed og at det vi har som privilegium at gøre (174) for selv de mindste børn, som han kalder sine brødre, gør vi for Guds søn. ret
(174) »Da skal Kongen sige til dem ved sin højre side: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt. Thi jeg var sulten og I gav mig at spise; jeg var tørstig og I gav mig at drikke; jeg var fremmed og I tog jer af mig; jeg var nøgen og I gav mig klæder; jeg var syg og I så til mig; jeg var i fængsel og I besøgte mig.« Da skal de retfærdige svare ham og sige: »Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?« Og Kongen skal svare og sige til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« Da skal han sige til dem ved den venstre side: »Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle. Thi jeg var sulten og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel og I så ikke til mig.« Da skal også de svare og sige: »Herre! når så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at tjene dig?« Da skal han svare dem og sige: »Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv." ret
(174) At oprejse Helseinstituttet fra dets dårlige tilstand i efteråret 1869 til det nuværende, velstående og håbefulde stade har krævet ofre og anstrengelser som dets venner kun ved lidt om. Den gang havde det en gæld på tretten tusinde dollars og havde kun otte betalende patienter. Og hvad værre var, de tidligere ledere har behandlet deres venner så strengt at de ikke have hjerte til at skaffe midler til gældssanering eller hjælpe de syge over på (175) Instituttet. Det var på dette nedslående punkt at min mand besluttede at Instituttets ejendomme måtte sælges for at betale gæld og overskuddet kunne, efter at have betalt gælden, gives tilbage til aktiehaverne efter de aktier de havde. Men en morgen, da vi bad ved familiealteret, kom Guds Ånd over ham idet han bad for guddommelig vejledning i sager angående Instituttet og han udbrød, med bøjede knæ: "Herren vil hævde og forsvare hvert ord han har talt gennem synet om Helseinstituttet og han vil oprejses det fra sit lave stade og give det ære og glans." ret
(175) Fra det tidspunkt tog vi for alvor vare på arbejdet og har arbejdet side om side med Instituttet for at modvirke egenkærlige menneskers indflydelse der havde bragt det i så mange vanskeligheder. Vi havde givet af vore midler og således givet et eksempel for andre. Alle dem som var tilknyttet Instituttet har vi opmuntret til sparsommelighed og flid og har tilskyndet at læger og sygehjælpere arbejder hårdt for lille løn indtil Instituttet igen vækker vore folks tillid. Vi har frembåret et tydeligt vidnesbyrd mod selviskhed hos dem, der er knyttet til Instituttet og har rådført og irettesat fejl. Vi vidste at Helseinstituttet ikke ville få fremgang hvis Herrens velsignelse ikke hvilede over det. Hvis hans velsignelse var med det, ville sagens venner have tillid til at det var Guds værk og ville føle sig sikker ved at skænke det midler og gøre det til en levende virksomhed, så det kan udrette Guds plan. ret
(175) Lægerne og nogle af sygehjælperne gik til arbejdet i alvor. De arbejdede hårdt under stor modløshed. Dr. Ginley, Chamberlain og Lamson arbejdede med alvor og kraft, for en lille løn, for at opbygge denne nedsunkne institution. Og, tak Gud for at oprindelige gæld er væk. og store tiltag for patienternes boliger er gjort og betalt. Omdelingen af Helsereformeren som er grundlaget for Instituttet, er blevet opdoblet og det bliver et levende tidsskrift. Tilliden til (176) Instituttet er oprejst til fulde hos de fleste af vore folk og der har hele året igennem været næsten lige så mange patienter som der kunne være og blevet behandlet ordentligt af vore læger. ret
(176) Det er dybt beklageligt at Instituttets første ledere næsten overvældede sig i gæld og modløshed. Men det finansielle tab som aktiehaverne har mærket og beklaget har været lille i sammenligning med det hårde arbejde, forvirring og bekymring som min mand og jeg har haft uden at betale og som læger og sygehjælpere har båret for lille løn. Vi har købt aktier i Instituttet for femten hundrede dollars, som er "øremærket," men som er lidt i forhold til den byrde som vi måtte slæbe på grund af tidligere lederes ubesindighed. Men da Instituttet nu står højere i omdømme og efterspørgsel end nogensinde før og da ejendommene er mere værdifulde end alle pengene der er blevet investeret og idet tidligere fejl er blevet rettet, har dem som har mistet deres tillid ingen undskyldning for fordomme. Og hvis de stadig viser mangel på interesse, vil det være fordi de vælger at have fordomme frem for at styres af fornuften. ret
(176) I Guds forsyn har bror A næret interesse og givet kræfter til Helseinstituttet. Han har en uselvisk interesse for at fremhjælpe Instituttets interesser og har ikke sparet sig selv eller begunstiget sig selv. Hvis han stoler på Gud og gør ham til sin styrke og rådgiver kan han være til velsignelse for læger, sygehjælpere og patienter. Han interesserer sig for alt i forbindelse med Instituttet og har været en velsignelse for andre og båret byrder med glæde som der hverken var få af eller var lette. Han har velsignet andre og disse velsignelser vil igen kaste sig tilbage til ham. ret
(176) Men bror A er i fare for at påtage sig byrder som andre kan og burde bære. Han bør ikke slide sig selv ned ved at gøre ting for andre, hvis tid er mindre dyrebar, kan gøre. han bør arbejde som direktør og tilsynshavende. (177) Han bør bevare sin styrke, som han med sin erfarne dømmekraft kan lede andre med. Dette er nødvendigt for at han kan fastholde en indflydelsesrig stilling i instituttet. Den erfaring han har med at undervise i visdom og økonomi er dyrebar. Men han skal passe på ikke at forsømme sin familie for meget fra og blive for optaget af Instituttet og påtage sig for mange byrder, som min mand har gjort. Min mands interesse for Helseinstituttet, Forlagsselskabet og sagen i almindelighed var så stor at han brød ned og har været tvunget til at trække sig ud af arbejdet for en tid, hvis han havde arbejdet mindre for disse institutioner og givet sin opmærksomhed til sin familie, ville han ikke konstant være spændt i een retning og ville have bevaret sin styrke til at fortsætte hans arbejde uden disse afbrydelser. Bror A er manden til dette sted. Men han bør ikke gøre lige så meget som min mand har gjort også hvis tingene ikke er i en så god orden som de ville være om han havde helliget alle sine kræfter til dem. Gud forlanger hverken af min mand eller bror A at de skal undvære familiesamværet og adskille sig fra hjem og familie, ikke engang når det gælder disse betydningsfulde institutioner. ret
(177) I løbet af de sidste tre eller fire år har adskillige vist interesse for Helseinstituttet og har gjort bestræbelser for at sætte det i bedre stand. Men nogle har manglet skarpsindighed og erfaring. Lige så længe som Bror A gør en uselvisk del og holder sig til Gud, vil Gud være hans hjælper og hans rådgiver. ret
(177) Lægerne på Helseinstituttet bør ikke føle sig tvunget til at gøre det arbejde som sygehjælpere gør. De bør ikke varte op i baderummet eller i motionsrummet, bruge deres livskraft på noget andre kan gøre. Der bør ikke være mangel på hjælpere til at pleje den syge og til at våge over de svage som behøver overvågning. Lægerne bør spare på deres styrke for at kunne udføre deres professionelle opgaver med held. De bør fortælle andre hvordan de skal gøre det. Hvis der er en mangel på dem som de kan betro disse ting til, (178) bør der beskæftiges og oplæres rette personer til disse ting og de skal have deres løn derefter. ret
(178) Ingen bør ansættes som arbejdsfolk men dem som vil arbejde uegennyttigt i Instituttets interesse kan gøre det og disse bør betales godt for deres tjeneste. Der bør være en tilstrækkelig styrke, især under sommerens sygesæson, så at ingen behøver at overarbejde. Helseinstituttet har overvundet sin knibe; og læger og sygehjælpere bør ikke tvinges til at arbejde hårdere og lide sådanne afsavn som da instituttet var i så stor knibe på grund af upålidelige mennesker, som næsten fik det til at gå til grunde. ret
(178) Jeg fik vist at vor Instituts læger burde være troens og åndens mænd og kvinder. De bør kunne stole på Gud. Der er mange som kommer til Instituttet og som, ved deres egen syndige eftergivenhed, har pådraget sig sygdomme af næsten enhver art. Denne klasse fortjener ikke den forståelse som de ofte forlanger. Og det er smerteligt for læger at bruge tid og styrke på denne klasse som er fornedret fysisk, mentalt og moralsk. Men der er en klasse som i deres levevis, i uvidenhed har overtrådt naturens love. De har arbejdet umådeholdent og har spist umådeholdent, fordi det var deres vane. Nogle har fået mange forskellige ting fra mange læger, men er ikke blevet bedre, men bestemt værre. Til sidst er de revet ud af deres hverv, fra selskab og fra deres familier; og som deres sidste udvej kommer de til Helseinstituttet med et svagt håb om at de kan finde lindring. Denne gruppe behøver forståelse. De bør behandles med største omhu og der bør gøres noget for at afklare deres forståelse for deres krops love, så de ikke længere overtræder dem. De må beherske sig selv og derved undgår lidelser og sygdomme, straffen for naturens overtrådte lov. ret
(178) Dr. B er ikke den bedst egnede til at udfylde stillingen som læge ved Instituttet. Han ser mænd og kvinder der er ødelagt i deres legemsbeskaffenhed, som er svage mentalt og moralsk og han tror det er spildt tid at behandle sådanne tilfælde. Sådan kan det være i mange tilfælde. (179) Men han bør ikke miste modet og væmmes ved syge og lidende patienter. Han bør ikke miste sin medlidenhed, forståelse og tålmodighed og føle at hans liv bruges dårligt når han gør noget for dem som aldrig kan påskønne det arbejde der lægges i dem og som ikke vil bruge deres styrke, hvis de får den igen, til at gavne samfundet, men vil udøve dem samme selvtilfredsstillende kurs som da de mistede sundheden. Dr. B bør ikke blive træt og modløs. Han bør tænke på at Kristus, som kom i direkte kontakt med den lidende menneskehed. Selvom den plagede, i mange tilfælde, havde bragt sygdommene over sig selv på grund af deres syndige vej og overtrådte naturlove, ynkedes Jesus over deres svaghed og da de kom til ham med de mest modbydelige sygdomme, holdt han sig ikke borte af frygt for at blive smittet; han rørte ved den og bad sygdommen om at vige tilbage. ret
(179) »Og da han gik ind i en landsby, mødte han ti spedalske mænd; de blev stående langt fra ham og råbte og sagde: »Jesus, mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han til dem: »Gå hen og lad jer syne af præsterne!« Og det skete, mens de gik derhen, blev de renset. Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt og priste Gud med høj røst. Og han kastede sig ned på sit ansigt for hans fødder og takkede han; og det var en samaritaner. Da tog Jesus til orde og sagde: »Var der ikke ti der blev renset? hvor er de ni? Var der ingen andre end denne fremmede, der vendte tilbage for at give Gud ære?« Og han sagde til ham: »Stå op, drag bort; din tro har frelst dig!« ret
(179) Her er en lektie til os alle. Disse spedalske var så ødelagte af sygdomme at de var holdt væk fra samfundet så de ikke smitter andre. Disse begrænsninger havde de fået foreskrevet af myndighederne. Jesus kommer i deres synsfelt og i deres store lidelser råber de til ham som alene har kraft til at genoplive dem. Jesus påbyder dem at fremstille sig for præsterne. De har tro til at begynde med at gå der hen, de tror at Kristus har helbredt dem. Idet de går deres vej ser de at den frygtelige sygdom har forladt dem. Men kun en føler taknemmelighed, (180) kun en føler dyb gæld til Kristus for denne store gerning der er gjort for ham. Denne vender tilbage og priser Gud og i stor ydmyghed falder ned for Kristi fødder, erkender med tak hvad han har gjort for ham. Og dette menneske var en fremmed, de andre var jøder. ret
(180) For denne ene mands skyld, som ønskede at bruge sundhedens velsignelse rigtigt, helbredte Jesus alle ti. De ni gik uden at påskønne det arbejde der var gjort og tilregnede ingen tak til Jesus for hans arbejde. ret
(180) Således vil Helseinstituttets læger få opmærksomhed om deres arbejde. Men lægerne burde også være tilfredse og glade, i deres arbejde for den lidende menneskehed, hvis blot en ud af tyve patienter, gør tager nytte af den behandling de har fået. Hvis et liv ud af ti reddes og en sjæl ud af et-hundrede frelses i Guds rige, vil alle i Instituttet blive tilbagebetalt for alle deres anstrengelser. Al deres iver og bekymring vil ikke være helt tabt. Hvis herlighedens Konge, Himlens Majestæt, arbejdede for lidende mennesker og kun få af dem værdsatte hans guddommelige hjælp, burde læger og sygehjælpere på Instituttet rødme af skam, hvis deres svage anstrengelser ikke påskønnes af alle og tilsyneladende ignoreres. ret
(180) Jeg fik vist at de ni som ikke vendte tilbage for at ære Gud repræsenterede nogle sabbatsholdere som kom til Helseinstituttet som patienter. De får megen opmærksomhed og burde se lægernes bekymring og modløshed og burde være de sidste der giver dem unødige bekymringer og byrder. Dog må jeg med beklagelse sige at de patienter som ofte er sværest at styre på Helseinstituttet er dem af vor tro. De er friere til at beklage sig end nogen anden klasse. Verdslige og bekendende kristne fra andre samfund, påskønner mere de anstrengelser der gøres for deres helbredelse end mange sabbatsholdere gør. Og når de vender tilbage til deres hjem udøver de en indflydelse der mere til Helseinstituttet gunst end den sabbatsholdere udøver. Og nogle af (181) dem som føler sig fri til at klage og drage Instituttets ledelse i tvivl, er dem som er blevet behandlet for reduceret pris. ret
(181) Dette har været meget nedslående for læger og sygehjælpere; men de bør huske på Kristus, deres store Forbillede og ikke blive trætte af gode gerninger. Hvis en blandt mange er taknemmelige og har den rette indflydelse, bør de takke Gud og fatte mod. Denne kan være en fremmed og spørgsmålet rejser sig: Hvor er de ni? Hvorfor giver alle sabbatsholderene ikke al deres interesse og støtte til fordel for Helseinstituttet? Nogle sabbatsholdere har vist så lidt interesse, at når de uden bekostning får behandling, taler de nedsættende til betalende patienter. Jeg ønsker at sådanne overvejer deres opførsel. Herren betragter dem som han betragter de ni spedalske som ikke gik tilbage for at ære ham. Fremmede gør deres pligt og værdsætter det arbejde der gøres for deres helbredelse, medens disse påvirker dem som har forsøgt at gøre dem godt. ret
(181) Dr. B må opelske høflighed og venlighed for at han ikke unødigt skal skade sine patienters følelser. Han er oprigtig og åbenhjertig, samvittighedsfuld og brændende for sagen. Han har en god forståelse over for sygdomme, men han burde have et bedre kendskab til hvordan man behandler syge. Med den kundskab han har mangler han selvdannelse, raffinerede måder og bør have mere velvalgte ord og illustrationer i hans tale over for gæsterne. ret
(181) Dr. B er meget følsom og har et hurtigt og impulsivt temperament. Han handler for meget over øjeblikkets situation. Han har gjort anstrengelser for at rette sin overilelse og for at overvinde hans ufuldkommenheder, men han har et endnu større arbejde at gøre. Hvis han ser tingene gå den gale vej er han for hurtig at fortælle de fejlende hvad han mener og han bruger ikke altid de mest passende ord til den anledning. Nogen gange støder han patienter så meget at de hader ham og forlader Instituttet med hårde følelser, til skade for både del selv og Instituttet. Det er sjældent det gør godt at tale på en kritiserende måde til patienter som er syge i legeme og sind. (182) Men der er kun få af dem, som har færdedes i verdens kredse og som ser tingene fra en verdslig synsvinkel, der er parate til at antage kendsgerninger angående dem selv. Den klare sandhed siges ikke hver gang. Der er et egnet tidspunkt og anledning til at sige det når ordene ikke støder. Lægerne bør ikke overbebyrdes og deres nervesystem lammes, for den legemstilstand vil ikke være god for klare tanker, stabile nerver og en glad og lykkelig ånd. Dr. B har været begrænset for meget til Instituttet. Han burde have haft en forandring. Han burde af og til forlade Battle Creek og hvile og tage på besøg, ikke altid erhvervsbesøg, men besøge hvor han kan være fri og hvor han ikke behøver at bekymre sig for den syge. ret
(182) Privilegiet at komme væk fra Helseinstituttet bør lejlighedsvis tilstås alle læger, især dem som bærer byrder og ansvar. Hvis der er sådan en knaphed på hjælp at arbejdet ikke kan blive gjort, bør der ydes mere hjælp. At have overbebyrdede læger og således uegnede til at udføre de opgaver deres hverv kræver, er en frygtelig ting. Det bør om muligt forhindres, for det er imod Instituttets interesser. Lægerne bør have det godt. De må ikke blive syge af overarbejde eller af nogen uforstandighed fra deres side. ret
(182) Jeg fik vist at Dr. B for let mister modet. Der vil altid være ting der driller, forvirrer og prøver lægers og sygehjælperes tålmod. De må være beredte for dette og ikke blive overildnede eller ude af balance. De må være rolige og velvillige hvad der end må hænde. De udøver en indflydelse som patienterne vil føre videre til de andre stater og som vil spejle igen til helseinstituttet for godt eller for ondt. De bør altid have for øje at de har med sygelige mænd og kvinder, syge i sindet, som ofte ser tingene i et fordrejet lys og stadig tror at de forstår tingene korrekt. Læger bør forstå at et bildt svar vender vreden. En vis taktik må anvendes på institutioner hvor syge behandles, for (183) at styre de syge tanker og hjælpe den syge patient. Hvis læger kan forblive rolige i en storm af ubetænksomme, opildnede ord, hvis de kan beherske deres eget humør når de provokeres og skældes ud, er de i virkeligheden sejrherrer. »Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad.« At holde selvet nede og bringe lidenskaberne under viljens kontrol, er den største sejer mænd og kvinder kan vidne. ret
(183) Dr. B er ikke blind over for sit særlige temperament. Han ser sine fejl og når han mærker presset på sig er han tilbøjelig til at trække sig ud og så tilbage til slagmarken. Men ad denne vej vil han ikke vinde noget. Han er stillet der, hvor omgivelser og presset fra omstændighederne udvikler stærke karaktertræk hos ham. Råheden må væk fra disse karaktertræk, så han kan renses og højnes. Hvis han flygter fra kampen vil dette ikke fjerne hans karaktermangler. Løb han væk fra Instituttet, ville han ikke derved fjerne og overvinde manglerne i hans karakter. Han har et arbejde for sig der skal overvinde disse mangler hvis han vil være blandt dem som skal stå foran Guds trone, kommet der til gennem store prøvelser og har vasket deres karakterklæder og gjort dem vide i Lammets blod. Der er gjort tilvejebringelser så vi kan vaske. Kildevældet er beredt for en ubegrænset pris og byrden at vaske påhviler os, som er ufuldkomne for Gud. Herren har ikke til hensigt at fjerne disse snavsede pletter uden at vi gør noget for vor del. Vi må vaske vore klæder i Lammets blod. Vi må i tro tage vare på Kristi blods fortjenester og ved hans nåde og kraft kan vi få styrke til at overvinde vore fejl, vor karakters ufuldkommenheder og komme sejrende ud, med rene klæder i Lammets blod. ret
(183) Dr. B burde dagligt forsøge at lægge til sin kundskab og opelske venlighed og en finere optræden. I hans tale over for patienterne er han for tilbøjelig til at være nede på et lavt plan, den har ikke en højnende indflydelse. Han bør have i tanke (184) at han omgås alle slags mennesker og at de indtryk han giver vil udbrede sig til andre stater og vil kastes tilbage til Instituttet igen. Det er et vanskeligt arbejde at have at gøre med mænd og kvinder hvis sind såvel som legeme er syge. Der er brug for stor klogskab fra Instituttets læger for at helbrede legemet gennem sindet. Men få erkender den kraft at sindet har over legemet. En stor del af de sygdomme der kommer over mennesker har sin oprindelse fra sindet og kan kun kureres ved sindets helbredelse. Der er rigtig mange flere end vi forestiller os som er mentalt syge. Hjertesygdomme gør mange til dyspeptikere, for mentale besværligheder har en lammende indflydelse på fordøjelsesorganerne. ret
(184) For at nå denne patientgruppe, må lægen have skarpsindighed, tålmod, venlighed og kærlighed. Et ømt, sygt hjerte, et modløst sind, behøver en mild behandling og det er gennem nænsom forståelse at denne slags mennesker kan helbredes. Læger bør først vinde deres tillid og så vise dem hen til den Læge der kurerer alt. Hvis deres tanker kan ledes hen mod Byrdebæreren og de kan have den tro at han vil interessere sig for dem, vil kuren for deres sygelige kroppe og sind være sikret. ret
(184) Andre helseinstitutioner ser med skinsyge øjne på Helseinstituttet i Battle Creek. De arbejder ud fra verdens ståsted, medens Helseinstituttets ledere arbejder ud fra et religiøst ståsted og anerkender Gud som deres ejer. De arbejder ikke selvisk for midler alene, men for Kristi og menneskehedens skyld. De forsøger at gøre godt imod lidende mennesker, helbrede sygelige sind så vel som lidende legemer, ved at anvise invalider til Kristus, synderens Ven. De udelukker ikke religionen, men gør Gud til deres tillid og afhængighed. Den syge vises hen til Jesus. Efter at lægerne har gjort hvad de kan til den syges gode, beder de Gud om at arbejde sammen med deres bestræbelser og helbrede den lidende patient. Dette har han gjort i nogle tilfælde ved at besvare troens bøn. Og dette vil han (185) fortsætte med hvis de er trofaste og stoler på ham. Helseinstituttet vil blive en succes, for Gud understøtter det. Og hvis hans velsignelse er over Instituttet, vil det have fremgang og være middel til at gøre meget godt med. Andre institutioner er vidende om vort Instituts høje moral standard og religiøse påvirkning. De ser at dets ledere ikke tilskyndes af egenkærlige, verdslige principper og de er skinsyge over dets ledelsesform og førende indflydelse.