(190) (190) Dem på kontoret der bekender sig til at tro sandheden bør vise sandhedens magt i deres liv og bevise at de arbejder fremad og opad fra princippets basis. De bør forme deres liv og karakter efter det fuldkomne Forbillede. Hvis alle ser med et skarpsindigt blik på evighedens enorme virkelighed, hvilken rædsel af domfølelser ville da ikke gribe nogle på kontoret som nu er i tilsyneladende ligegyldighed, selvom de ikke er nær på evighedens dramaer. Mange advarsler er blevet givet og hjemsøgt med intense følelser og alvorlige bønner og det hele er blevet nøje noteret i Himlen, for at afstemme hver persons regnskab på domsdagen. Kristi utrættelige kærlighed har fulgt dem som involverer sig i hans arbejde på kontoret. Gud har fulgt dem med velsignelser og bønner. alligevel hader han de synder og den upålidelighed der klamrer sig til dem som spedalskhed. De dybe højtidelige sandheder som dem på kontoret har det privilegium at lytte til bør gribe deres forståelse og lede dem til en høj erkendelse af det lys Gud har givet dem. Hvis de vil vandre i lyset, vil det forskønne og forædle deres liv sammen med himmelens eget smykke, renhed og sand godhed. ret
(190) En vej har åbnet sig for enhver på kontoret til at, af hjertet, engagere sig i Kristi gerning og det sjælevindende arbejde. Kristus forlod himlen og sin faders skød for at komme til en venneløs, fortabt verden for at frelse dem som vil frelses. Han forviste sig selv fra sin Fader og udskiftede rene engles selskab med faldne menneskers, der alle var besmittede med synd. Med sorg og forbavselse, var Kristus vidne til den kulde, ligegyldighed og forsømmelse, hvormed hans bekendende efterfølgere på kontoret behandlede lyset og advarselsbudskaberne og af den kærlighed han har givet dem. Kristus har sørget for livets brød og vand til alle som hungrer og tørster. ret
(190) Herren forlanger at alle på kontoret skal arbejde ud fra høje (191) motiver. I hans eget liv, har Kristus givet dem et eksempel. Alle bør arbejde med interesse, helligelse og tro for sjæles frelse. Hvis alle på kontoret ville arbejde med uselviske hensigter, erkende arbejdets hellighed, ville Guds velsignelse hvile over dem. Hvis alle med glæde havde taget deres forskellige byrder op, ville træthed og rådvildhed ikke ramme min mand så hårdt. ret
(191) Hvor få alvorlige bønner er der ikke blevet sendt op til Gud for dem som arbejder på kontoret og som ikke helt er helligede sandheden! Hvem har følt værdien for sjæle Kristus døde for? Hvem har været medarbejdere i Herrens vingård? Jeg så at engle var bedrøvede over den helt tossede måde som bekendende Kristi efterfølgere behandlede de hellige ting på kontoret på. Nogle har ingen større fornemmelse for arbejdets hellighed end de har for almindeligt arbejde. Gud kræver nu at de frugtesløse, besværlige mennesker på jorden skal hellige sig selv til ham og centrere deres hengivenhed og håb om ham. ret
(191) Herren vil have at alle der er tilknyttet kontoret skal være opsynsmænd og byrdebærere. Hvis de søger fornøjelser, hvis de ikke udøver selvfornægtelse, er de ikke egnede til at være på kontoret. Medarbejderne på kontoret bør føle at det er et helligt sted, når de går ind, et sted hvor Guds arbejde bliver udført i udbredelsen af en sandhed som vil afgøre sjæles skæbne. Dette føles eller erkendes ikke som det burde. Der er samtale i sætterafdelingen som spreder tankerne fra arbejdet. Kontoret er ikke et sted for snak, indladenhed eller for egenkærlighedens fornøjelser. Alle bør føle at de gør et arbejde for Gud. Han som sigter alle motiver og læser alle hjerter forsøger og prøver og sigter sit folk, især dem som har lys og kendskab og som er involveret i det hellige arbejde. Gud er en hjerteopsøger og tøjlestyrer og vil ikke godtage mindre end fuld overgivelse til arbejdet og indvielse til ham selv. Alle på kontoret burde tage deres daglige pligter som om Gud var til stede. De bør ikke være tilfredse med (192) at kun gøre så meget, så de kun arbejder for deres løn; men alle bør arbejde på alle steder hvor de bedst kan hjælpe. Under bror Whites fravær var der nogle, som var trofaste; men der er også nogle som kun er øjets tjenere. Hvis alle på kontoret som bekender sig til at være Kristi efterfølgere har været trofaste i udførelsen af opgaverne på kontoret, ville der komme en stor forandring til det bedre. Unge mænd og unge kvinder har været for optaget i hinandens selskab, snak, spøg og skæmt at Guds engle er blevet fordrevet fra kontoret. ret
(192) Marcus Lichtenstein var en af de gudfrygtige unge; men han så en meget lille religiøs principfasthed hos dem i menigheden og hos dem på embedskontoret, at han blev forvirret, ulykkelig og fik væmmelser. Han blev stødt over de bekendende lovholderes samvittighed over for sabbatshelligholdelsen. Marcus havde en ophøjet agtelse for arbejdet på kontoret; men forfængeligheden, pjanken og manglen på principfasthed stødte ham. Gud har oprejst ham og i sin forudseenhed sat ham i forbindelse med sit arbejde på kontoret. Men der kender nogle som arbejder på kontoret så lidt til Guds tanker og vilje, at de betragter arbejdet for Marcus omvendelse fra jødedommen som særligt vigtigt. Hans værdifuldhed påskønnes ikke. Han følte ofte smerte over F og andres opførsel på kontoret; og selvom han forsøgte at irettesætte dem, blev hans ord modtaget med foragt og han skulle ikke vove at lære dem. Hans manglende sprogfærdighed gav nogle anledning til spøg og fornøjelser. ret
(192) Marcus var dybt bekymret for F, men han kunne ikke se hvordan han kunne hjælpe ham. Marcus ville aldrig have forladt kontoret hvis de unge mænd havde været oprigtige i deres bekendelse. Hvis han gør troens skibbrud, vil hans blod helt sikkert findes på de unges klædekanter som bekender sig til Kristus, men som, ved deres gerninger, deres ord og deres opførsel, tydelig angiver at de ikke er af Kristus, men af verden. Denne yderst beklagelige forsømmelse, ligegyldighed og upålidelighed, må ophøre; en gennemgribende og stadig forandring må finde sted på kontoret, (193) eller dem som havde så meget lys og så store privilegier bør vises bort og andre kan få deres pladser, selv ikke-troende kan få deres pladser. Det er en frygtelig ting at være selvbedraget. Pegende på kontoret sagde englen: »Hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.« En bekendelse er ikke nok. Der må indvæves et arbejde i sjælen og føres ud i livet. ret
(193) Kristi kærlighed når ned til jordens elendighed og smertes dybder, ellers vil den ikke kunne imødekomme den største synders sag. Den rækker også hen til den evige trone, ellers kunne mennesket ikke løftes ud at sin nedværdigende tilstand og så kunne vor nød ikke imødekommes, vore ønsker kunne ikke indfries. Kristus har ført vejen fra jorden til himlen. Han danner den forbindende kæde mellem de to verdener. Han bringer Guds kærlighed og ydmygelse til mennesket og bringer mennesket op ved hans fortjenester så det når sammen med Guds forsoning. Kristus er vejen, sandheden og livet. Det er et stort arbejde at følge med, skridt for skridt, smerteligt og langsomt, fremad og opad på renhedens og hellighedens sti. Men Kristus har gjort store tilvejebringelser for at indgyde nyt liv og guddommelig styrke i ethvert skridt fremad mod det guddommelige liv. Dette er den kundskab og erfaring som hænderne på kontoret ikke har og som de må have, ellers vil de dagligt bringe skam over Kristi sag. ret
(193) Bror G gør en fejltagelse i sit liv. Han værdsætter sig selv for højt. Han er ikke begyndt at bygge på den rette vej og gøre lykke i livet. Han begynder oppe fra toppen, men grunden er ikke lagt. Grunden må lægges neden under og så kan opbyggelsen gå derop ad. Han behøver en disciplin og erfaring i livets hverdagspligter som videnskaben ikke giver; hele hans uddannelse vil ikke give ham tilstrækkelig fysisk aktivitet til at hærdes for livets strabadser. ret
(193) Ud fra det der er blevet vist mig, bør der være en omhyggelig hjælpsomhed på kontoret. De unge og uprøvede og uindviede bør ikke sættes der, for de udsættes for (194) fristelser og har ikke en fast karakter. Dem som har formet deres karakter, som har faste principper og som har Guds sandhed i hjertet vil ikke blive en stadig kilde til bekymring og ængstelse, men snarere en hjælp og velsignelse. Forlagskontoret er i en vis udstrækning i stand til at finde gode hjælpere, nogen som er dygtige og er principfaste. Og menigheden bør, for deres del, ikke udnytte dem, som kommer til kontoret for at arbejde og lære deres erhverv. Der er stillinger hvor nogle bedre kan tjene penge end på kontoret, men de kan aldrig finde en position der er mere betydningsfuld, mere ærefuld, eller mere ophøjet end Guds arbejde på kontoret. Dem som arbejder trofast og uselvisk vil blive belønnet. For der beredes en herlighedens krone, der sammenlignet med al jordisk ære og fornøjelser er som småt støv og kan ikke sammenlignes. Især vil de velsignes som har været trofaste over for Gud i at overvåge andres åndelige krigsførelse på kontoret. Pengegriskhed og timelige interesser, bliver i sammenligning med dette, ligegyldigt. På en vægt er guld kun støv, på en anden er mennesket af en sådan værdi at ære, rigdomme og herlighed er blevet opofret af Guds Søn som løsesum for syndens trældomsåg og håbløs fortvivlelse. Sjælen er af ubegrænset værdi og kræver den største opmærksomhed. Hvert menneske i dette kontrorembede som frygter Gud bør aflægge barnlighed og nyttesløse ting og med, god moral, stå oprejst i sin mandoms værdighed og afvise lave fortroligheder, alligevel binde hjerte til hjerte i kristen interesses og kærligheds bånd. Hjerter længtes inderligt efter forståelse og kærlighed og fornyes og styrkes lige så meget ved dem som blomsterne bliver ved regn og sol. ret
(194) Bibelen bør læses hver dag. Et religiøst liv, i helligelse til Gud, er det bedste skjold for unge som udsættes for fristelser fra dem de omgås når de uddanner sig. Guds ord vil en ret standard for rigtigt og forkert og for moralen. En principfasthed for sandheden er den eneste sikre grund for unge. Stærke mål og en (195) fast vilje vil for mange lukke en åben dør for fristelser og for ugunstige indflydelser for en Kristen karakters opretholdelse. En svaghed og vakkelmodighed fra barndommen og ungdommen vil skabe et slidsomt liv og et med kampe fordi der mangler beslutsomhed og faste principper. Sådanne mennesker vil altid hæmmes i livets medgang og de vil være i fare for at miste det bedre liv. Det vil være sikkert at være nidkær for det rette. Det første bør være at ære Gud og det andet bør være at være trofast over for mennesker, udføre de opgaver hver dag bringer, møde dens prøvelser og bære dens byrder med fasthed og et resolut hjerte. Alvorlige og utrættelige anstrengelser, vil, sammen med stærke mål og fuld tillid til Gud, hjælpe i enhver nødsituation, vil ruste for et nyttigt liv i denne verden og gøre en egnet for det udødelige liv.