(195) [Kærligheden har en tvillingsøster, nemlig pligten. Kærlighed og pligt står side om side. Hvis kærlighed øves, medens pligten forsømmes, vil det gøre børnene genstridige, egensindige, fordærvede, egoistiske og ulydige. Dersom streng pligt bliver stående alene uden kærlighed til at mildne og vinde, vil det få lignende følger. Pligt og kærlighed må arbejde sammen, for at børnene kan få den rette disciplin. ret
(195) Til præsterne fordum blev der givet undervisning: »De skal lære mit folk at skelne mellem det, som er helligt og det, som ikke er helligt og undervise dem i forskellen mellem rent og urent. Ved irettesættelser skal de optræde; som dommere; efter mine lovbud skal de dømme.« »Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke taler for at advare ham mod hans vej, så skal den gudløse vel dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. Advarer du derimod den gudløse mod hans vej, for at han skal omvende sig fra den og han ikke omvender sig, så skal han dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl." ret
(196) (196) Her klarlægges Guds tjeneres pligt. De kan ikke fritages for en tro udøvelse af deres pligt til at irettesætte synder og fejl hos Guds folk, selv om det kan være en ubehagelig opgave og den, der har fejlet, måske ikke vil modtage tilrettevisningen. Men i de fleste tilfælde ville den irettesatte tage imod advarselen og give agt på tilrettevisningen, hvis det ikke var, fordi andre står i vejen. De optræder som medfølende og har medynk med den irettesatte og føler, at de må tage ham i forsvar. De indser ikke, at Herren har mishag til den fejlende, fordi Guds sag er blevet såret og hans navn beskæmmet. Sjæle er blevet ledet bort fra sandheden og har lidt skibbrud på troen som følge af den fejlendes urigtige handlemåde; men den Guds tjener, hvis skøn er omtåget og hvis dømmekraft er påvirket af urigtige indflydelser, ville lige så gerne stille sig solidarisk med overtræderen, hvis indflydelse har forvoldt megen skade, som med den, der irettesætter fejl og synd og ved at gøre dette siger han i virkeligheden til synderen: "Lad det ikke besvære dig og vær ikke forsagt; der er trods alt ikke meget at udsætte på dig." Sådanne siger til synderen: "det skal gå dig vel." ret
(196) Gud kræver, at hans tjenere skal vandre i lyset og ikke tildække deres øjne for ikke at opdage Satans virke. De bør være rede til at advare og tilrettevise dem, der befinder sig i fare på grund af hans list. Satan arbejder alle vegne for at opnå fordele. Han hviler ikke. Han er ihærdig. Han er årvågen og kløgtig til at udnytte enhver omstændighed og vende den til sin fordel i striden mod sandheden og mod Guds riges interesser. Det er en sørgelig sandhed, at Guds tjenere ikke er halvt så vågne over for Satans træskhed, som de burde være. Og i stedet for at stå djævelen imod, for at han må fly fra dem, er mange tilbøjelige til at gå på akkord med mørkets magter. Vejl f menigh bd. 1 side 270-271]