Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 24fra side221

ren side - tilbage

Unges farer og opgaver

(221)  Skrevet til to unge mænd.
Sidste december fik jeg vist unges farer og fristelser. Fader O's to ældre sønner behøver at omvendes. De behøver at dø dagligt i selvet. Paulus, den trofaste apostel, havde dagligt en ny erfaring. Han siger »Jeg dør dagligt.« Dette er præcis den erfaring som disse to unge mænd behøver. De er i fare for at overse den nærværende opgave og forsømme den oplæring der er så væsentlig for deres praktiske liv. De betragter uddannelse i bøger som det helt betydningsfulde så der lægges mærke til dem og de kan få succes i livet. ret

(221)  [Disse unge mænd har pligter i hjemmet, som de overser. De har lært at fylde de pligter og bære de ansvar i hjemmet, som det er deres skyldighed at bære. De har en trofast, praktisk moder, der har båret mange byrder, som hendes børn ikke burde have tilladt hende at bære. På denne måde har de ikke æret deres moder. De har ikke taget del i at bære deres faders byrder, som det var deres pligt at gøre og de har forsømt at (222) ære ham, som de burde. De følger tilbøjelighed hellere end pligt. De har fulgt en egenkærlig fremgangsmåde i deres liv, idet de har skyet byrder og anstrengelser og de har derved mistet en værdifuld erfaring, som de ikke har råd til at gå glip af, hvis de vil have fremgang i livet. De har ikke følt betydningen af at være trofaste i småting og de har heller ikke forstået den fordring deres forældre kunde stille til dem, med hensyn til at være sande, grundige og trofaste i de enkle små pligter, der ligger lige foran dem. De overser de almindelige kundskabsgrene, som er så nødvendige for det praktiske liv. ret

(222)  Hvis disse unge skulle være til velsignelse noget steds, burde det være i hjemmet. Hvis de følger deres tilbøjelighed i stedet for at lade sig lede af en nøgtern tankegang, sund dømmekraft og oplyst samvittighed kan de ikke blive til velsignelse for samfundet eller for deres faders familie og deres fremtidsudsigter i denne verden og i den bedre verden står på spil. Mange unge mennesker får det indtryk, at de ikke behøver at bestille noget i deres unge år uden det at give sig af med sport, spøg og kommers og følge deres dårlige tilbøjeligheder. Når de er beskæftiget med sådanne dumheder og følger deres tilbøjeligheder, tænker somme af dem kun på den tilfredsstillelse, som de får i øjeblikket. Deres lyst til fornøjelser, deres trang til selskabslivet, til spøg og latter forøges, når de giver efter for denne lyst og de taber al interesse for livets nøgterne virkelighed og hjemmets pligter synes kedelige. Der er ikke nok forandring til at tilfredsstille deres sind og de bliver hvileløse, irritable og gnavne. Disse unge mænd burde betragte det som en pligt at gøre hjemmet lykkeligt og fuldt af glæde. Buds t unge side 203-204] ret

(222)  Disse unge mennesker burde huske at de er ansvarlig for alle de privilegier de nyder, så de er ansvarlige for udnyttelsen af deres tid og må aflægge et nøje regnskab for udnyttelsen af deres evner. De kan spørge: skal vi ikke have fornøjelser eller afslappelse? Skal vi arbejde, arbejde, arbejde, uden noget andet? De fornøjelser de kan have er dem de, i tro, kan bede om Guds (223) velsignelse over og de kan ikke være farlige. Man fornøjelser som ikke giver dem lov til stille bøn, for helligelse ved bønnens alter, eller fra at tage del i bedemødet er ikke sikre, men farlige. [En forandring fra fysisk arbejde, som har anstrengt legemet meget kan være nødvendig en tid, for at de igen kan tage fat på deres gerning med forøgede kræfter og nå større resultater. Men fuldkommen hvile skulle ikke være nødvendig og vil ikke give det bedste resultat når der er tale om at forøge den fysiske styrke. De behøver ikke, selv om de er trætte af en slags arbejde, bortkaste deres dyrebare øjeblikke. De må da søge at udføre noget, der ikke er så anstrengende, men som kan være til hjælp for deres moder og søstre. Ved at lette disses byrder, idet de påtager sig deres groveste arbejde kan de finde den glæde som ledsager det at følge gode principper og det vil give dem sand lykke og deres tid vil ikke blive tilbragt i skæmt og spøg eller tilfredsstillelse af deres egenkærlige tilbøjeligheder.] Deres tid kan altid bruges med fordel og de kan hele tiden fornyes ved variation og alligevel genvinde tiden, så at hvert øjeblik vil være godt for nogen. Buds t unge side 204] ret

(223)  I har troet at det var af den største vigtighed at få en videnskabsuddannelse. Der er ingen dyd i uvidenhed og kundskaben vil ikke nødvendigvis formindske den kristne vækst; men hvis I søger efter dem ud fra princip og har det rette mål for jer og føler I har pligt til at bruge de evner Gud har givet til at gøre godt med for andre og virke for hans ære, vil kundskaben hjælpe jer til at udrette denne hensigt; den vil hjælpe jer til at anvende de kræfter som Gud har givet jer og til at bruge dem i hans tjeneste. ret

(223)  Men, unge mennesker, hvis I vinder nok så megen kundskab og dog ikke anvender den kundskab i praksis svigter I jeres mål. Hvis I, ved at opnå uddannelse bliver så optaget i jeres studier forsømmer bøn og religiøse privilegier og bliver skødesløse og ligegyldige for jeres sjæles velfærd, hvis I ophører med at lære i Kristi skole, sælger I jeres førstefødselsret for en ret linser. Formålet med at få (224) uddannelse bør ikke for et øjeblik mistes af syne. Det bør være for at udvikle og rette jeres evner så I kan være mere nyttige og velsigne andre med de færdigheder I får. Hvis i ved at vinde kundskab forøger jeres kærlighed til jer selv og får lettere ved at undskylde jer fra at bære ansvar, er det bedre at I ikke får uddannelse. Hvis I elsker og forguder bøger og lader dem være mellem jer og jeres opgaver, så at I ikke får lyst at forlade jeres studier og jeres læsning for at gøre det nødvendige arbejde som nogen må gøre, bør I beherske jeres ønske for studier og opelske en kærlighed for at udrette de ting som I nu ikke har interesse for. Han som er trofast i det små vil og være trofast i det større. ret

(224)  I behøver at opelske en kærlighed og hengivenhed for jeres forældre og for jeres brødre og søstre. »Vær hverandre hjerteligt hengivne i broderkærlighed; kom hverandre i forkøbet med at vise ærbødighed! Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren; vær glade i håbet, tålmodige i trængselen, udholdende i bønnen! Vær med til at hjælpe de hellige, når de er i trang; vær ivrige efter at vise gæstfrihed!« Unge mennesker, I kan ikke tillade at ofre jeres evige interesser for jeres skolestudier. Jeres lærere kan stimulere jer ved deres bifald og I kan bedrages af Satans sofisteri. I kan ledes skridt for skridt for at udmærke jer og opnå jeres lærers billigelse, men jeres kundskab til det guddommelige liv, i erfaringsmæssig religion, vil blive mindre og mindre. Jeres navne vil stå opskrevet for de hellige, ophøjede engle og for universets Skaber og Kristus, himlens Majestæt, i et meget dårligt lys. Over for dem vil der være en optegnelse af synder, fejltagelser, forsømmelser og en sådan ligegyldighed i åndelig kundskab at Faderen og hans Søn, Jesus vor Forsvarer og tjenende engle vil skammes for at eje jer som Guds børn. ret

(224)  Når I går i skole udsættes i for en forskellighed af fristelser som I ikke vil udsættes for hjemme i jeres faders hjem, under gudfrygtige forældres varetægt. Hvis I, der hjemme, bad for jer selv to eller tre gange om (225) dagen om nåde til at undvige det fordærv som er i verdens lyster, behøver I at bede meget mere alvorligere og oftere i skolen, hvor I er udsat for fristelser og besmittende indflydelser som hersker i denne fordærvede tids skoler, idet jeres omgivelser er ugunstige for den kristne karakters dannelse. ret

(225)  Disse unge mennesker har ikke tilstrækkelig kristen karakterstyrke, især gælder dette for A.O.'s vedkommende. Han er ikke grundfæstet i sandheden eller har rod i den. Hans greb i Gud har været så løst at han ikke har fået styrke og lys ovenfra, men har samlet mørke i sin egen sjæl. Han har hørt så meget på vantro tale og har haft så lidt praktisk interesse i sandheden at han ikke kan give en grund for sit håb. Han er ustabil ligesom tagrør der skælver i vinden. Han er venlig af hjerte, dog elsker han sjov, dovenskab og selskab med unge venner. Han har givet efter for denne tilbøjelighed og ofret sin egen sjæl. Det er vigtigt, min bror, at du ikke blander dig så meget med ureligiøse unges selskab. Dit sind og hjertes dannelse, i forbindelse med livets pligter, kræver at en stor del af din tid bruges på selskab med dem hvis samtale og tro vil forøge din tro og kærlighed for sandheden. ret

(225)  Du har forsøgt at fralægge dig de bånd som sandhedens tro medfører, men du har ikke vovet at være rigtig tydelig i din vantro. Ret ofte har du valgt verdens levitter og selskab med dem hvor selvandagt og religion udelukkes, du har med alle intentioner og hensigter taget den klasse alvorligt som foragter sandheden. Du er ikke stærk nok i tro eller mål i sådanne selskaber. For at slå tiden ihjel har du givet efter for ubetydeligheder som har gjort tydelig skade på dig og har sløvet din samvittighed. Du elsker bifald. Hvis du vinder dette på en ærlig måde, er det ikke så syndigt; men du er i fare for at bedrage dig selv og andre; du behøver at vove over dig selv på dette punkt og se om du fortjener al det bifald (226) du får. Hvis du billiges på grund af dine sunde principper og moralske værdi, er dette din fortjeneste. Men hvis du forkæles og tiltrækkes og smigres fordi du kan gøre klare taler og træffende bemærkninger og fordi du er glad, livlig og vittig og ikke fordi du er intellektuel og har moralsk værdi, vil fornuftige gudfrygtige mænd og kvinder snarere se på dig med medynk end med misundelse. Du bør vogte dig mod smiger. Dem som er tåbelige nok til at smigre dig kan ikke være dine sande venner. Dine sande venner vil råde, bede og advare dig og irettesætte dig for dine fejl. ret

(226)  Du har åbnet dit sind for mørk vantro. Luk det igen i frygt for Gud. Søg efter Vidnesbyrdene, vor tros grundpiller og tag vare på dem med et fast greb. Du behøver denne tillid for at frembringe sandhed, for den vil vise sig som et anker for dig. Den vil give din karakter kraft og styrke og ædel værdighed så den vil indgyde respekt. Opelsk flittigheden som vane. Her har du en alvorlig mangel. Både du og din bror har storslåede tanker om succes, men husk at Gud er jeres eneste håb. Til tider kan jeres udsigter være smigrende for jer, men forventninger som ophøjer jer, over simple ydmyge hjemmepligter og over religiøse pligter, vil vise sig som en fiasko. I, mine kære venner, behøver at ydmyge jeres hjerter for Gud og opnå en rig og dyrebar erfaring i det kristne liv ved at I lærer Herren at kende og velsigne andre ved jeres daglige liv og pletfrie renhed, i ædel ufordærv, grundig i at udføre kristne pligter og det praktiske livs pligter. I har pligter at gøre derhjemme; I har ansvar at bære som I endnu ikke har løftet. ret

(226)  Det som I sår, skal I også høste. Disse unge mennesker sår nu sæden. Hver handling i deres liv, hvert talt ord, er sæd for godt og ondt. Sådan som sæden er vil også afgrøden være. Hvis de føjer sig i heftige, fordærvede lidenskaber eller giver efter for appetitten eller deres uhelligede hjerters tilbøjelighed; hvis de opelsker stolthed eller forkerte principper og værner om utroens eller udskejelsernes vane, vil (227) de høste en overdådig høst af samvittighedsnag, skam og fortvivlelse. ret

(227)  Guds engle forsøger at lede disse unge mennesker til at råbe til Herren i oprigtighed: "Vær du mine ungdoms vejleder." Engle kommer og forsøger at trække dem ud af Satans snarer. Himlen kan være deres hvis de vil søge at vinde den. En herlig uforgængelig krone vil blive deres hvis de vil give alt til himlen.

------------
ret

næste kapitel