Vidnesbyrd for menigheden bind 3 kapitel 26fra side243

ren side - tilbage

Overdreven kærlighed til profit

(243)  Bror S, jeg fik vist den 10. december, 1871, at der er alvorlige mangler i din karakter, som, medmindre de ses og overvindes, vil vise sig som din ødelæggelse; og du vil ikke blot blive vejet på hellighedommens vægt og findes for let, men din indflydelse vil afgøre andres skæbne. Enten samler du sammen med Kristus eller også spreder du. ret

(243)  Jeg fik vist at du har en dyb rodfæstet kærlighed for (244) verden. Kærlighed til penge er roden til alt ondt. Du bilder dig selv ind at du er rigtig på den, skønt du ikke er det. Gud ser ikke som mennesker ser. Din store omsorg og bekymring er at skaffe penge. Denne spændende lidenskab er forøget hos dig indtil den har vejet tungere end din kærlighed for sandheden. Din sjæl er fordærvet ved kærlighed til penge. Din kærlighed for sandheden og dens fremme er meget svag. Dine jordiske rigdomme kræver dig og har din hengivenhed. ret

(244)  Du har en kundskab til sandheden; du er ikke uvidende om skriftens krav; du kender din Mesters vilje, for han har tydelig åbenbaret den. Men dit hjerte er ikke tilbøjeligt til at følge det lys som skinner på din stivej. Du er i høj grad indbildsk. Din kærlighed for selvet er større end din kærlighed for den nærværende sandheds sag. Din selvtillid og selvtilstrækkelighed vil med sikkerhed vise sig at være din ruin hvis du ikke kan se dine svaghed og fejl og vende om. Du er egenmægtig. Du har din egen fastlåste vilje at holde dig til og selvom andres opfattelse kan være korrekt og din bedømmelse forkert, er du alligevel ikke den der giver efter. Du holder fast på din holdning, uanset hvad andre mener. Jeg ønsker du kunne se den fare der er ved at fortsætte den kurs du nu forfølger. Hvis dine øjne kunne oplyses af Guds Ånd, ville du se disse ting klart. ret

(244)  Din hustru elsker sandheden og hun er en praktisk kvinde, en principfast kvinde. Men du værdsætter ikke hendes værdi. Hun har arbejdet hårdt for familiens almindelige gode, men du har ikke vist hende tillid. Du har ikke rådført dig med hende som det var din pligt. Du holder dine ting for meget for dig selv; du holder ikke af at åbne dit hjerte for din hustru og lade hende vide hvad du er optaget af og kende din egentlige tro og følelser. Du er hemmelighedsfuld. Din hustru har ikke den ærede plads i din familie som hun gør sig fortjent til og som hun er i stand til at udfylde. ret

(244)  Du føler at din hustru ikke bør blande sig i dine planer (245) og aftaler og du sætter ofte din vilje og planer op imod hendes. Du handler som om hendes identitet skulle slås sammen med din. Du er ikke glad for at hun handler som om hun har sin egen personlighed, hendes egen identitet. Gud drager hende til ansvar for hendes personlighed. Du kan ikke frelse og hun kan ikke frelse dig. Hun har selv en samvittighed som hun må vogte over. Du vil helst være samvittighed over hende og nogle gange for dine børn. Gud har større krav på din hustru end du. Hun må selv danne sin karakter og hun er ansvarlig over for Gud for den karakter hun udvikler. ret

(245)  Du har en karakter der skal dannes og du er ansvarlig over for Gud for den karakter du udvikler. Din indflydelse er styrende og du er diktatorisk, hvilket ikke er i overensstemmelse med Guds vilje. Du må lade være med at være så streng. Du har været stolt over din fine smag og orden. Du har smukke tanker, men du har ikke gennemført den præcise og fine sans i din karakter og din opførsel. Din karakter er ikke helt symmetrisk. Du har gode tanker om orden og opsætning, men alle disse gode kvaliteter er dæmpet på grund af frafald. Du har ikke rettet dig efter de betingelser der lagt ned i Guds ord for en passende Guds søn. Alle Guds løfter er i betingelserne. »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.« Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd og gennemføre hellighed i gudsfrygt.« Denne erfaring mangler du at få. Du vil gerne komme ind i ikke-troendes selskab og høre dem tale og selv sige noget. Jesus kan ikke forherliges ved din samtale; og hvis du havde Jesu ånd, ville du ikke være så meget i selskab med dem, som ikke elsker Guds sandhed. ret

(246)  (246) Du har følt at der var hindringer for at dine børn kunne blive kristne og har følt at andre skulle bebrejdes. Men bedrag ikke dig selv i dette. Hvis ikke der var noget til hinder for deres vej kunne din indflydelse som far have været tilstrækkelig. Dit eksempel og din samtale har været af en sådan art at dine børn ikke kunne tro at du stemte over ens med din bekendelse. Din samtale med ikke-troende, har været af en så lav orden og så let, så fyldt med spøg og skæmt, at din indflydelse ikke har kunnet ophøje dem. Din behandling af andre har ikke altid været helt ærlig. Du har ikke elsket Gud af hele dit hjerte, sind og styrke og din næste som dig selv. I egen kraft ville du fremhjælpe dig selv på din næstes bekostning. Hver dollar som kommer til dig på den måde vil føre en forbandelse med sig som du vil føle før eller siden. Gud lægger mærke til enhver uretmæssig handling, om den gøres af troende eller ikke-troende og han vil ikke lade den gå forbi. Din købelystne natur er en fælde for dig. Din omgang med dine medmennesker kan ikke stå domsprøven. ret

(246)  Din kristne karakter er plettet til med havesyge. Disse pletter må fjernes, ellers vil du miste det evige liv. Vi har hver især et arbejde at gøre for Mesteren; vi har hver især talenter der skal udnyttes. Jesu ydmygste og fattigste disciple kan være en velsignelse for andre. De kan ikke se at de gør et særligt godt arbejde, men, ved deres uhellige indflydelse, kan de starte bølger af velsignelser som vil udvide og uddybe og det heldige resultat af deres ord og pålidelige opførsel vil de aldrig kende før lønnens endelige udbetaling. De føler eller ved ikke at de gør noget stort. De er ikke pålagt at betynge sig selv med bekymringer om succes. De skal kun gå frem og uden mange ord og praleri, men stille og trofast gør det arbejde som Guds forsyn har tiltænkt dem og de vil ikke miste deres løn. Således vil det være i dit tilfælde. Dit livs minde vil skrives i optegnelsesbogen; og, hvis du til sidst overvinder, vil der frelses sjæle (247) på grund af dine anstrengelser, ved dine selvfornægtende og gode ord og jævne Kristne liv. Og når lønnen til sidst udbetales til alle efter deres gerninger, vil indløste sjæle kalde dig for velsignet og Mesteren vil sige: »Vel, du gode og tro tjener, .... gå ind til din herres glæde.« ret

(247)  Verden er i virkeligheden fuld af hastværk, stolthed, selviskhed, havesyge og vold; og det kan for os synes at det er spild af tid og kræfter at altid være i tide og utide og ved alle anledninger holde os selv rede til at tale ord der er venlige, rene, ophøjende, rene og hellige, over for den store forvirring, travlhed og jag. Og alligevel passende ord, fra et helliget hjerte og læber og understøttet af gudsfrygt, vedvarende Kristen vandel, være som æbler af guld i skåle af sølv. Du har været en af de tomme talere og har vist dig som en af verden. Nogen gange har du været uforsigtig i dine ord og overilet i din samtale og har fornedret dig selv som en kristen i diskussion med ikke-troende. Du har nogen gange talt sandheden; men dine ord har ikke båret den alvorlige, nidkære interesse som kunne påvirke hjertet. De er blevet ledsaget med lette, ubetydelige bemærkninger som vil få dem du taler med til at slutte at din tro ikke er oprigtig og at du ikke tror den sandhed du bekender dig til. Ord der er talt til fordel for sandheden, talt på en stille personlig måde i det rette øjemed og fra et rent hjerte, vil gøre meget for at uskadeliggøre modstand og vinde sjæl. Men en hård, egenkærlig fordømmende ånd vil kun drive længere væk fra sandheden og vække en modstand. ret

(247)  Du skal ikke vente på store anledninger, eller vente på ekstraordinære evner, før du arbejder i alvor for Gud. Du behøver ikke at tænke over hvad verden tror om dig. Hvis din omgang med verden og din gudfrygtige adfærd er et levende vidnesbyrd for dem, et vidnesbyrd om din tros renhed og oprigtighed og dine medmennesker er overbeviste om at du vil hjælpe dem, vil dine ord ikke gå helt tabt, men vil være det gode frugtbart. ret

(248)  (248) En Kristi tjener, i enhver afdeling af den kristne tjeneste, vil ved forskrift og eksempel have en frelsende indflydelse på andre. De gode frø der sås kan ligge i en tid i et koldt og egenkærligt hjerte uden at vise det har slået rod; men ofte arbejder Guds Ånd på hjertet og vander det med himlens dug og de længe skjulte frø spirer op og til sidst bærer frugt til Guds ære. Vi ved ikke om vort livsarbejde skal trives her eller der. Det er ikke spørgsmål som vi mennesker skal afgøre. Vi skal gøre vort arbejde og overlade Gud resten. Hvis du var i mørke og ligegyldighed, ville du ikke være lige så skyldig. Men du har haft et stort lys og du har hørt megen sandhed; men du er ikke ordets gørere. ret

(248)  Kristi liv er mønster for os alle. Hans selvfornægtende, selvopofrende eksempel og eksempel på uegennyttig godgørenhed skal vi efterfølge. Hele hans liv er en uendelig tilkendegivelse af hans store kærlighed og opofrelse for at frelse syndige mennesker. »I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer,« siger Kristus. Hvordan vil vort selvfornægtende, opofrende og godgørende liv kunne sammenlignes med Kristi liv? »I er,« siger Kristus, til sine disciple, »verdens lys.« »I er jordens salt.« Hvis dette er vort privilegium og også vor pligt og vi er mørkets og vantroens legemer, hvilket frygteligt ansvar skal vi da ikke påtage os! Vi kan være lysets kanaler eller mørkets. Hvis vi har forsømt at udnytte det lys, som Gud har givet os og har undladt at gå frem i kundskab og sand hellighed som lyset viser vejen, er vi skyldige; og vi er i mørke, alt efter hvor meget lys og hvor megen sandhed vi ikke har benyttet os af. I disse syndens og farernes dage vil bekendende kristnes karakter ikke i almindelighed stå prøven eller udholde sin blottelse når de undersøges af det lys der nu skinner på dem. Der er ingen samklang mellem Kristus og Beliar; der er ingen forening mellem lys og mørke. Hvordan kan Kristi ånd og verdens ånd harmonisere? Herren vor Gud er en nidkær Gud. Han forlanger den oprigtige hengivelse og uforbeholdene tillid, fra dem, som bekender, at de (249) elsker ham. Salmisten siger: »Havde jeg tænkt på ondt i mit hjerte, da havde Herren ej hørt." ret

(249)  Du har stået direkte i vejen for dine børns frelse. Du tilskriver deres ligegyldighed over for religiøse ting andre grunde end de rigtige. Dit eksempel er en anstødssten for dem. De ved fra dine frugter, fra dine ord og handlinger, at du ikke tror på Kristi snarlige komme. Nogle af dem tøver ikke for at gøre grin om tanken ved Kristi komme og tidens korthed. De er meget glade når du handler skarpskårent. De tror at far handler stærkt og at ingen kan gøre det bedre og de følger i dine fodspor. Tro uden gerninger er død. Penge har givet dig magt og du har brugt den magt på andres nødvendigheders bekostning. Dine spekulationer i forretningslivet har ikke været ærlige, du har ikke været retfærdig over for dine medmennesker. Ved din levevej har du ofret dit omdømme som et kristen og som et ærligt menneske. Ved almindelige erhverv, kommer pengene ikke hurtig nok til dig og stiller din tørst for vinding og du har ofte gjort den fattige mands levevej tungere ved at udnytte ham så du kan få mere. Vær forsigtig bror S Du gør et frygteligt tab for jordisk vindings skyld. Du mister mandig hæderlighed og himmelsk dyd, i fristelsens stund. Er dette vinding eller tab? Er du blevet rigere eller fattigere efter al den vinding? For dig er det et frygteligt tab, for det formindsker lige så meget dine himmelske rigdomme. ret

(249)  [Enhver anledning til at hjælpe en broder i nød eller støtte Guds sag ved at udbrede sandheden er en skat, du kan sende forud til sikker opbevaring i himmelens bank. Gud sætter dig på prøve. Han har meget rundhåndet overset dig med sine velsignelser og ser nu efter, hvordan du forvalter dem, om du vil hjælpe dem, der trænger til det og om du vil forstå, hvad sjæle er værd og gøre, hvad du kan, med de midler, han har betroet dig. Hver gang du benytter en sådan anledning, forøger du din skat i (250) himmelen.] Men kærlighed til selvet har fået dig til at foretrække jordiske besiddelser selv på bekostning af det himmelske. Du vælger rigdomme som møl og rust fortærer frem for dem som er lige så varige som evigheden. Det er dit privilegium at udøve øm medfølelse og at velsigne andre; men dine øjne er så forblændede af denne verdens gud at du ikke kan se denne dyrebare perle - Velsignelsen at blive antaget for at gøre godt, ved at være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for Den-kommende-tid, så de kan gribe det virkelige liv. Du bringer din sjæl i fare ved ikke at benytte de dyrebare anledninger til at sikre dig himmelske rigdomme. Er du virkelig blevet rigere af din pengegriskhed, for din pengekære styring? Gud prøver dig og du skal bestemme dig for om du vil få guld eller værdiløse slagger med ud. Sluttede din prøvetid i nat, hvordan ville den livsfortegnelse så være? Ikke en dollar af det du har vundet kunne du tage med dig. En uretfærdig handlings forbandelse vil følge efter dig. Din skarpskårne behandling, vil ikke, når den ses i det spejl som Gud vil give dig, føre en til at lykønske sig selv. Begærlighed er afgudsdyrkelse. [I Mesterens Tjeneste side 264] ret

(250)  Dit eneste håb er at ydmyge dit hjerte for Gud. »Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?« Jeg opfordrer dig: Luk ikke dine øjne for dine farer. Vær ikke blind for din sjæls højere interesser, for det bedre livs velsignede og herlige udsigter. Dem som bekymret og bebyrdet søger efter verdslig vinding er blinde og sindssvage. De vender sig fra evige, uforgængelige rigdomme, til denne verden. Denne verdens glimmer og glans lægger beslag på deres sanser og evige ting får ikke værdi. De arbejder for det som ikke mætter og bruger deres penge på det som ikke er brød, skønt Jesus giver dem fred og håb og uendelige velsignelser, for et liv i lydighed. Alle jordens rigdomme vil ikke være rige nok til at købe disse dyrebare gaver. Alligevel er mange vanvittige og vender sig fra den himmelske mulighed. ret

(251)  Kristus vil tage alles navne, på dem som ikke giver ham så stort et offer og lægge dem på troens og kærlighedens alter. Han ofrede alt for en falden menneskehed. Navnene på de trofaste selvopofrende og lydige vil indgraveres i hans håndflader; de vil ikke være udspys fra hans mund, men tages i hans læber og han vil på særlig måde bede for deres skyld for Faderen. Når de selviske og stolte glemmes, vil de kunne huskes; deres navne vil foreviges. For at vi selv kan være lykkelige, må vi gøre andre lykkelige. Det er godt for os at overgive vore ejendomme, vore talenter og vor hengivenhed i taknemmelig helligelse til Kristus og på den måde finde lykke her og derefter evig herlighed. ret

(251)  Den lange nats årvågenhed og slid og prøvelse er næsten forbi. Kristus kommer snart. Gør jer rede. Guds engle søger at tiltrække jer fra jer selv og fra jordiske ting. Lad dem ikke arbejde forgæves. Tro, levende tro, er hvad der er brug for; tro der arbejder ved kærlighed og renser sjælen. Husk på Golgata og det ærefrygtindgydende, ubegrænsede offer der blev gjort for mennesker. Jesus indbyder dig nu til at komme til sig netop som du er og gøre ham til din styrke og evige ven.

------------
ret

næste kapitel