(304) Kære bror og søster A: I nogle måneder har jeg følt at det var på tide at skrive nogle ting til jer som Herren har fundet behag i at vise mig om jer for flere år siden. Jeres sager blev vist mig i forbindelse med andre, som havde et arbejde at gøre med sig selv, så de er i stand til at overbringe sandheden. Jeg fik vist at I begge var mangelfulde i væsentlige egenskaber og at jeres sjæle ville komme i fare, hvis disse ikke opnås gennem jeres nyttighed. I har nogle fejl i jeres karakter som det er meget vigtigt at I retter. Hvis I ikke tager fast fat i arbejdet og er alvorlige, vil disse fejl forøges stærkt over jer og vil forkrøble jeres indflydelse stærkt i Guds sag og arbejde og til sidst føre til at i adskilles fra sandhedsforkynelses-arbejdet, som I holder så meget af. ret
(304) I det syn der er blevet givet mig for B, fik jeg vist at han har et meget uheldigt karakterpræg. Han er ikke blevet opdraget og hans temperament ikke tøjlet. Han har fået (305) lov til at have sine egne tanker og til at gøre lige så meget som det behager ham. Han mangler meget ærbødighed for Gud og mennesker. Han havde en stærk, ukuelighed og kun en meget svag ide om deres korrekte adfærd som gjorde deres yderste for hans skyld. Han var meget selvisk. ret
(305) Jeg fik vist at uafhængighed, en fast, stivnet ubøjelig vilje, en manglende ærbødighed og behørig respekt for andre, selviskhed og for meget selvtillid, er markant for søster A's karakter. Hvis hun ikke tager sig nøje i agt og overvinder disse mangler i sin karakter vil hun sikkert ikke sidde sammen med Kristus på hans trone. ret
(305) Med hensyn til bror A, fik jeg vist at mange af de ting nævnt i vidnesbyrdet til B kan henføres til dig. Jeg blev vist tilbage til dit tidligere liv. Jeg så at du fra barn har været selvsikker, stædig og egenmægtig og har fulgt dine egne tanker. Du har en selvstændighed og den har været meget svær for dig at bøje over for nogen. Når det var din pligt at opgive dine veje og dine ønsker over for andre, ville du gennemføre tingene på din egen ubesindige måde. Du har følt at du var habil til at tænke og handle selvstændigt. Du har antaget og elsket Guds sandhed og den har gjort meget for dig, men den har ikke gjort hele den nødvendige forvandling for udviklingen af kristen karakter. Da du første gang begyndte at arbejde i Guds sag følte du en større ydmyghed og var mere villig til at blive tilrettevist og rådført. Men da du begyndte at få lidt held med dig, forøgedes din selvsikkerhed og du var mindre ydmyg og mere selvstændig. ret
(305) Idet du så på bror og søster Whites arbejde troede du at du kunne gøre det bedre end de. Du har næret følelser imod dem. Du var naturlig skeptisk, vantro, i dine følelser. Idet du havde set deres arbejde og hørt de irettesættelser til dem som var forkerte, er du kommet i tvivl om hvordan du kunne frembære et så tydeligt vidnesbyrd. Du besluttede dig for at du ikke kunne tage imod det og begyndte at styrke dig selv mod deres arbejdsmetode og således åbnede en dør (306) for mistænksomhed, tvivl og skinsyge for dem og deres hjerte. ret
(306) Du fik fordomme over for deres arbejde. Du vågede og lyttede og samlede alt op hvad du kunne og kom med mange mistanker. Fordi Gud har givet dig et mål af succes, begyndte du at sætte din lille erfaring og arbejde op på niveau med bror White. Du smigrede dig selv med at du var i hans sted og du kunne gøre det meget bedre end han. Du begyndte at blive stor i dine egne øjne. Du anså din kundskab for at være langt mere vidtrækkende og dyrebar end den var. Havde du blot en hundrededel af erfaringen for det reelle arbejde, bekymringer, rådvildhed og byrder som bror White har haft, ville du bedre kunne forstå hans arbejde og være bedre beredt til at forstå ham i hans arbejde og ikke knurre og være skeptisk over for ham. ret
(306) Med hensyn til dit eget arbejde, burde du være meget kritisk over for dig selv, så du ikke vil undgå Guds billigelse og så du ikke undgår at ære hans sandheds sag. Du bør, i din sjæls ydmygelse, føle: "Hvem er tilstrækkelig i disse ting?" Grunden til at I begge er så hurtige til at drage bror Whites arbejde i tvivl og mistanke er fordi I ved så lidt om det. Så få virkelige byrder har nogensinde tynget på jeres sjæle, så lille en pine for Guds sag har rørt jeres hjerter, så lidt rådvildhed og egentlig nød har I båret for andre, at I ikke er rede til at påskønne hans arbejde ligesom de bekymringer og den slidsomhed en tiårs dreng har for sin bebyrdede far. Drengen kan have en munterhed fordi han ikke har den bebyrdede og forgræmmede faders oplevelser. Han kan undre sig over faderens frygt og bekymring, som ser unødige ud for ham; men når årernes erfaring lægges til hans liv og han tager fat og bærer de virkelige byrder, kan han se tilbage på sin faders liv og forstå det som var mystisk for ham i hans barndom; for den bitre erfaring har givet ham kundskab. ret
(306) Jeg fik vist at du er i fare for at indbilde dig (307) at arbejdet er simpelt og at du sætter dig selv over andre. Du føler at du ikke behøver irettesættelse og råd og dit hjertes sprog er: "Jeg er i stand til at dømme, bedømme og skelne mellem ret og forkert. Jeg vil ikke have gjort indgreb i mine rettigheder. Ingen skal diktere for mig. Jeg er i stand til at udforme mine egne handlingsplaner. Jeg er lige så god som alle andre. Gud er med mig og giver mig succes med mine anstrengelser. Hvem har myndighed til at blande sig med mig?" Disse ord har jeg hørt dig sige, da din sag blev vist mig i et syn, ikke medens du talte med nogen andre men mens du talte med dig selv. Min ledsagende engel gentog disse ord idet han pegede på jer begge: "Hvis I ikke omvendes og bliver ligesom små børn, kan I ikke komme ind i himlens rige. Dem som ydmyger sig selv, som dette lille barn, er ligeså den største i himlens rige." ret
(307) Jeg så at styrken hos Guds børn er i deres ydmyghed. Skønt de er små i deres egne øjne, vil Jesus, være styrke for dem og deres retfærdighed og Gud vil give deres arbejde fremgang. Jeg fik vist at Gud ville prøve bror A Han vil give ham et mål af fremgang; og hvis han står prøven, hvis han vil vende Guds velsignelser til det gode og ikke selv tage æren og ikke opløftes i selviskhed og selvtillid, vil Herren give velsignelser for sin sags skyld og til sin ære. ret
(307) Jeg så, bror A, at du var i den største fare for at blive opstemt, selvretfærdig, selvtilstrækkelig og føle at du er rig og ikke behøver noget. Medmindre du vogter dig selv på disse punkter, vil Herren lade dig fortsætte indtil du har gjort din svaghed synlig for alle. Du vil komme i situationer hvor du vil fristes stærkt, da andre ikke betragter dig i lige så ophøjet lys som du selv forestiller dig og dine evner er i. Jeg fik vist at du var dårligt forberedt på at få lykken med dig. Kun en gennemgribende omvendelse vil gøre det, som er nødvendigt for dit tilfælde. ret
(308) (308) Jeg er blevet vist at I begge af naturen er selviske. I er i konstant fare, hvis I ikke passer på med at arbejde for jer selv. I vil lægge jeres planer efter jeres eget forgodtbefindende, uden at tage hensyn til hvor meget I besværer andre. I er tilbøjelige til at gennemføre jeres ideer og planer uden at tage hensyn til andres planer og respektere deres synspunkter og følelser. I begge bør opelske ærbødighed og respekt for andre. ret
(308) Bror A, du har ment at dit arbejde var af for stor betydning til at du ville nedlade dig til hjemmepligter. Du har ikke en kærlighed for disse nødvendige krav. Du forsømte dem i dine yngre dage. Men disse små pligter som du forsømmer er væsentlige for dannelsen af en veludviklet karakter. ret
(308) Jeg er blevet vist at vore prædikanter i almindelighed mangler at gøre sig nyttige i familier de kommer i. Nogle helliger sig til studier fordi de elsker denne beskæftigelse. De føler ikke at det er en pligt som Gud pålægger prædikanter at de skal være til velsignelse for de familier som de besøger, men mage giver deres sind til bøger og lukker sig selv ude fra familien og ikke taler med den over sandhedens emner. Religiøse interesser i familien nævnes knap nok. Dette er helt forkert. Prædikanter som ikke har byrde og bekymring for forlagsvirksomhedens interesse på sig og som ikke de mange indviklede bekymringer for alle menigheder, bør ikke føle at deres arbejde er ekstra hårdt. De bør føle den dybeste interesse for de familier de besøger; de bør ikke føle at de bliver forkælet og opvartet, når de ikke giver noget tilbage. Der påhviler kristne familier en forpligtelse til at beværte Kristi prædikanter og der påhviler også de prædikanter en opgave som modtager kristne venners gæstfrihed at nære gensidig taknemmelighed og bære deres egne byrder så langt så muligt og ikke være til byrde for deres venner. Mange prædikanter nærer den tanke at de må begunstiges på en særlig måde, men de skades ofte og deres nyttighed forkrøbles når de behandles som forkælede børn. ret
(309) (309) Bror og søster A, når I er blandt jeres brødre har I for ofte gjort det til skik at gøre aftalerne efter jeres eget behag og få opmærksomheden til at samle sig om jer selv, uden at tage hensyn til andres behagelighed eller ulejlighed. I er i fare for at gøre jer selv til centrum. I har fået andres opmærksomhed og hensyn, skønt I, for jeres egen skyld så vel som for andres gavn, burde have draget mere omsorg for dem I besøgte. En sådan fremgangsmåde ville have givet jer langt større indflydelse og I ville være velsignet og vinde sjæle for sandheden. ret
(309) Bror A, du har evner til at viderebringe andre sandheden. Du overvejer situationen nøje; men der er alvorlige mangler i din karakter, som jeg har nævnt og som du må overvinde. Du forsømmer mange af de små opmærksomheder i livet fordi du tænker så meget på dig selv at du ikke indser at de små opmærksomheder har krav på dig. Gud vil ikke have at du bebyrder andre, imens du selv ikke ser og gør de ting som burde gøres. Det forringer ikke din værdighed som evangelieprædikant at være brændehugger og vandbærer når der er brug for det eller at gøre et nødvendigt arbejde hos den familie hvor han bliver beværtet. Idet man ikke ser disse små pligter og udnytter anledningen til at gøre dem, fratager man sig selv de virkelige velsignelser og fratager også andre hjælpens gode. ret
(309) Nogle af vore prædikanter udretter ikke tilstrækkeligt fysisk arbejde svarende til deres åndelige kapacitet. Som følge deraf lider de af svaghed. Der er ingen god grund til hvorfor prædikanters helbred, som kun udfører prædikanters almindelige pligter, svigter. Deres sind er ikke hele tiden bebyrdede med rådvilde bekymringer og tunge ansvar for de betydningsfulde institutioner blandt os. Jeg så at der ikke er nogen reel grund til, at de skulle svigte i denne, for sagen og arbejdet, betydningsfulde periode, hvis de da ikke vil gøre sig skyldig over for det lys Gud har givet dem, for det arbejde de udfører og være mere opmærksom på kostvaner. ret
(310) (310) Nogle af vore prædikanter spiser meget solidt og udøver ikke tilstrækkeligt arbejde til at fortære maden men det ophobes i organismen. De vil spise og så bruge det meste af deres tid til at sidde ned og læse, studere eller skrive, medens en del af deres tid burde helliges til systematisk fysisk arbejde. Vore prædikanter vil med sikkerhed bryde sundhedsmæssigt ned hvis de ikke er mere omhyggelige med hvad de overbebyrder maven med, ved så store mængder af endda sund mad. Jeg så at I, bror og søster A, begge var i fare på dette punkt. Overspisning forhindrer tankens og ordenes frie strøm og den følelsesstyrke som er så nødvendig for at indprente sandheden i tilhørernes hjerter. Eftergivelse af appetitten omtåger og binder sindet og sløver sjælens hellige bevægelser. Nogle af vore prædikanters mentale og moralske kræfter svækkes ved upassende forspisning og mangel på legemsøvelser. Dem, som ønsker megen mad, bør ikke føje deres appetit, men praktisere selvfornægtelse og bibeholde de aktive musklers og den ukuelige hjernes velsignelser. Overbespisning bedøver hele legemet ved at holde kræfter væk fra andre organer så du kunne gøre deres mavearbejde. ret
(310) [Nogle af vore prædikanters undladelse af at gøre brug af alle legemets organer i det rigtige forhold, medfører at enkelte organer bliver udslidt, mens andre er svage som følge af uvirksomhed. Dersom sliddet næsten udelukkende går ud over et enkelt organ eller én muskelgruppe, så må de dele som bruges mest, bliver overanstrengt og stærkt svækket. ret
(310) Hver åndsevne og hver muskel har sin særlige opgave og alle må anvendes ligeligt for at få en passende udvikling og bevares sunde og kraftige. Hvert organ har sin gerning at udføre i den levende organisme. Hvert hjul i maskineriet må være et levende, virksomt, arbejdende hjul. Alle evnerne står i et indbyrdes forhold til hverandre og alle behøver at blive sat i virksomhed for at opnå den rette udvikling. Evangeliets tjenere side 178] ret
(310) Bror og søster A, ingen af jer nyder fysisk, hjemmearbejde. I begge bør opelske en kærlighed for livets praktiske pligter. Denne uddannelse er nødvendig for jeres (311) sundhed og vil forøge jeres brugbarhed. I tænker for meget på mad. I bør ikke røre de ting som giver en dårlig blodkvalitet; I har begge kirtelsyge. ret
(311) Bror A, din kærlighed for læsning og din afsmag for fysisk arbejde, giver dig en syg strube og syge lunger, når du taler og bruger din strube. Du bør vogte dig og ikke tale overilet og lire af hvad du skal sige, som om du havde en lektie at gentage. Du bør ikke bør ikke belaste dine stemmeorganer så voldsomt, for dette vil hele tiden bebyrde og irritere dem og vil lægge grunden til sygdom. Aktiviteten bør komme fra bugmusklerne. Lungerne og struben bør være kanal, men bør ikke gøre hele arbejdet. ret
(311) Jeg fik vist at den måde som du og din hustru spiser på vil bringe sygdomme, som, når de har taget fat i jer, ikke vil være lette at overvinde. I må begge holde stand og ikke vise tegn på nedbrud, men årsagen vil følges af de sikre resultater. Gud vil ikke udføre et mirakel for nogen af jer for at beskytte jeres helbred og liv. I må spise, studere og arbejde med forstand, følge en oplyst samvittighed. Alle vore forkyndere bør være oprigtige og samvittighedsfulde helsereformatorer, ikke blot antage reformerne fordi andre gør det, men ud fra princip, i lydighed til Guds ord. Gud har givet os stort lys over helsereformen, som han forlanger at vi alle skal respektere. Han sender ikke lyset for, at hans folk skal forkaste det eller lade hånt om det, uden at de vil lide under følgerne. ret
(311) Arbejdets pionerer
Jeg fik vist at ingen af jer virkelig kender jer selv. Hvis Gud lod fjenden åbenbare sig for jer, som han gjorde ved sin tjener Job, ville han ikke finde at i har et fast ufordærv som han fandt i Job, men en knurrende og en vantro ånd. Var I blevet placeret i Battle Creek mendes min mand var syg og vore brødre og søstre på det sted havde (312) prøvelser, da Satan havde en særlig kraft over dem, ville I begge have drukket meget af deres skinsyge og kværulantiske ånd. I ville have været blandt dem, der skaber en syg og forgræmmet mand, en paralytisk, en forbryder. I ville være ligeså nidkære som de andre. ret
(312) I er tilbøjelige til at undskylde jeres mangler ved at ophøje og dvæle ved de fejl, I formoder er hos bror og søster White; og havde I samme anledning, som dem i Battle Creek havde, ville I vove at gå længere end nogen af dem som drev korstog mod os; for I har mindre tro og mindre ærbødighed end nogle af dem havde og ville respektere vort arbejde og kald mindre. ret
(312) Jeg fik vist at I, selvom I havde fået vist andres sørgelige eksempel og erfaring som var blevet fjendtligt stemte og har knurret og kværuleret over os, ikke ville blive advaret ved deres eksempel og Gud ville prøve jeres troskab og afsløre jeres hjerters hemmeligheder. Jeres mistro, anelser og skinsyge ville afsløres og jeres svaghed blive vist, så I kan se dem og forstå jer selv, hvis I ville. ret
(312) Jeg så at I lyttede til mænds og kvinders samtale og så at I kun var tilfreds med at tage deres synspunkter og indtryk til jer som ellers var modsat vort arbejde. Nogle fandt fejl ved en ting og nogle ved andet, ligesom de knurrende Israels børn da Moses var deres leder. Nogle kritiserede vor fremgangsmåde, sagde at vi ikke var ligeså vedholdende som vi skulle være; vi forsøgte ikke at behage folk som vi kunne gøre; vi talte for tydeligt, vi irettesatte for skarpt. Nogle talte om søster Whites klæder og trak halmstrå. Andre udtrykte utilfredshed med bror Whites fremgangsmåde og bemærkningerne gik fra den ene til den anden og drog deres fremgangsmåde i tvivl og fandt fejl. En engel stod for disse personer, usynlig for dem og havde travlt med at skrive deres ord ned i den bog som skal åbnes for Gud og englene. ret
(312) Nogle er ivrigt på vagt for at finde noget så bror og (313) søster White fordømmes, som er gråned i deres tjeneste i Guds sag. Nogle siger at søster Whites vidnesbyrd ikke er troværdigt. Dette er alt det, som mange uhellige ønsker det. Irettesættelses-Vidnesbyrdene har bremset deres forfængelighed og stolthed; men hvis de turde, ville de gå til næsten det yderste i mode og stolthed. Gud vil give alle sådanne en anledning til at prøve sig selv og til at udvikle deres sande karakter. ret
(313) For nogle år siden så jeg at vi godt kunne møde den samme ånd som kom i Paris, Maine og som aldrig rigtig er blevet kureret. Den har slumret, men er ikke slået ihjel. Fra tid til anden har dette stadige knurren og dette oprør givet sig i udslag hos forskellige enkeltpersoner som i nogen tid er blevet gennemsyret med dette onde som har fulgt os i årevis. Søster A, denne ånd har du opelsket i nogen grad og har haft en indflydelse på dine synspunkter og følelser. Farisæisk vantro har gradvist vokset i C's tanker og det er ikke nu let, heller ikke for hende, at blive fri for den. Den samme faste ånd som havde fat i D og andre i Maine i et fanatisk bedrag så længe, imod enhver indflydelse der leder dem til sandheden, har en kraftfuld, bedragerisk indflydelse over E's tanker i ___ og den samme indflydelse har påvirket jer. Du var af det stille, beslutsomme, urokkelige temperament som fjenden kunne påvirke. Og de samme ting ville, blot i en større grad, følge med i din indflydelse, medens de som er forkerte, som fulgte med hos søster E. ret
(313) Følelser af mistanker, skinsyge og vantro har i årevis vundet kraft over dit sind. Du har et had for irettesættelser. Du er meget følsom og du nærer straks forståelse for dem som irettesættes. Dette er ikke en hellig følelse og er ikke tilskyndet af Guds Ånd. Bror og søster A, jeg fik vist at når denne kværuleren og knurren blev udviklet hos jer. Da dette kunne ses og da utilfredshedens, skinsygens og vantroens surdej, som har forbandet E's og hendes mands liv, kunne ses, havde vi en opgave i at imødekomme dette kraftigt og (314) ikke give denne ånd noget råderum. Jeg skulle ikke have sagt noget, før dette lod sig udvikle, for der var en tid til at tale og en tid til at tie. Jeg så at skulle tilsyneladende fremgang ledsage bror A's arbejde, med mindre han var en fuldstændig omvendt mand, ville han være i fare for at miste sin sjæl. Han har ikke passende respekt for andres arbejde og position; han betragter ikke sig selv som den anden efter nogen. ret
(314) Jeg fik vist at fristelser hele tiden vil blive større med hensyn til bror og søster Whites arbejde. Vort arbejde er et specielt arbejde, det er anderledes i sin karakter fra alle andres arbejde på marken. Gud kalder ikke prædikanter som kun arbejder i ord og lære for vort arbejde, han kalder heller ikke os til blot at gøre deres arbejde. Vi har hver for sig i nogle henseender et tydeligt arbejde. Gud har fundet for godt at åbne hemmeligheder i sit folks inderste liv og skjulte synder for mig. Den ubehagelige pligt er pålagt mig at irettesætte fejl og afsløre skjulte synder. Da jeg blev tvunget af Guds Ånd til at irettesætte de synder som andre ikke vidste eksisterede, har det oprørt den uhelliges naturlige hjertes følelser. Medens nogle har ydmyget deres hjerter for Gud og med anger og bekendelse har tilgivet deres synder, har andre følt en hadsk ånd i deres hjerter. Deres stolthed er blevet skadet da deres opførsel blev irettesat. De nærer den tanke at det er søster White som har såret dem, i stedet for at føle taknemmelighed til Gud for at han i barmhjertighed har talt til dem gennem hans ydmyge redskab, der viser dem deres farer og deres synder, at de må lægge dem væk før det er for sent at rette deres fejl. ret
(314) Nogle er hurtige til at spørge: Hvem fortalte søster White disse ting? De har endda givet mig spørgsmålet: Har nogen fortalt dig disse ting? Jeg kunne svare dem: Ja; ja, Guds engel har talt til mig. Men hvad de mener er: Har brødre og søstre vist deres fejl frem? For fremtiden, skal jeg forenkle de vidnesbyrd som Gud har givet mig, for at gøre forklaringer og prøve at tilfredsstille så forsnævrede tanker, (315) men skal behandle alle sådanne spørgsmål som en forhånelse mod Guds Ånd. Gud har fundet det passende at betro mig hverv som han ikke har givet nogen andre i vore rækker. Han har pålagt mig byrder at irettesætte andre som han ikke har pålagt andre. Min mand har stået ved min side for at understøtte Vidnesbyrdene og for at give sin samstemmende røst til irettesættelses-vidnesbyrdet. Han har været tvunget til at tage et bestemt ståsted og trænge den vantro og det oprør, som har været så tydeligt og trodsigt tilbage og som ville nedbryde ethvert vidnesbyrd som jeg måtte frembære, fordi dem som blev irettesat blev skåret skabt og blev berørt over irettesættelserne. Dette er præcis hvad Gud har tænkt sig. Han har i sinde at de skal føle sådan. Det var nødvendigt at de skulle mærke deres stolte hjerter ville opgive deres synder og at de ville rense deres hjerter og liv fra al uretfærdighed. ret
(315) I enhver bevægelse fremad som Gud har ledt os til at gøre, til ethvert skridt som Guds folk vinder, har der været hurtige sataniske redskaber blandt os, der står tilbage og antyder tvivl og vantro og kaster forhindringer på vor vej og svækker vor tro og vort mod. Vi har måttet stå som krigere og måttet kæmpe os vej gennem en oprejst modstand. Dette har gjort vort arbejde ti gange hårdere end det ellers ville have været. Vi har måttet stå lige så faste og uopgivende som en klippe. Denne fasthed er blevet forklaret som hårdhjertethed og viljefasthed. Gud har aldrig tiltænkt at vi skulle dreje bort, først til højre og så til venstre, for at tilfredsstille uhellige brødre. Han havde udtænkt at vor vej skal være lige fremad. Den ene efter den anden er kommet til os og bekendt at de havde en stor bryde for os at vi skulle gå den vej eller hen, imod det lys som Gud har givet os. Hvad ville der ske hvis vi havde fulgt dette falske lys og fanatiske indtryk? Vort folk ville med sikkerhed ikke have tillid til os. Vi måtte gøre vore ansigter som flint for det rigtige og så gøre vort arbejde og pligt. ret
(315) Nogle blandt os har altid været hurtige til at drive sagerne til yderligheder og gå over stregen. De synes at være uden et anker. Disse har i stor grad skadet sandhedens sag. Der (316) er andre som synes aldrig at have et standpunkt hvor de kan stå fast og sikkert, rede til at kæmpe hvis det behøves når Gud kalder efter trofaste soldater der står ved pligtposten. Der er dem som ikke vil angribe fjenden skønt Gud forlanger at de skal. De vil ikke gøre noget før andre har kæmpet slaget og vundet sejr over dem og så vil de dele byttet. Hvor meget kan Gud regne med sådanne soldater? De regnes for at være krystere i hans sag. ret
(316) Denne klasse, så jeg, vandt ingen erfaring for sig selv med hensyn til krigen mod synden og Satan. De var mere tilbøjelige til at kæmpe mod Kristi trofaste soldater end imod Satan og hans hær. Havde de taget rustningen på og gået i krig, ville de have vundet en værdifuld erfaring som det var deres privilegium at have. Men havde de ikke mod til at kæmpe for det rigtige, vove noget i krigen og lære hvordan man angriber Satan og indtage hans fæstning. Nogle har ingen idé om at løbe en risiko eller selv vove noget. Men nogle må vove det; nogen må løbe risikoen i denne sag. Nogle som ikke vover eller udsætter sig selv for kritik vil være helt rede til at vogte over dem som bærer ansvar og vil være på spring, hvis der er et skin af chance, til at finde fejl hos dem og skade dem hvis de kan. Dette har været bror og søster Whites erfaring i deres arbejde. Satan og hans hær er blevet stillet op i rækker imod dem, men dette er ikke det hele; selv om de burde have stået ved siden af dem i krigen har set dem overbebyrdet og presset ud over alle grænser, har de været parate til at forene sig med Satan i hans arbejde med at gøre dem modløse og svække dem og, om muligt, drive dem væk fra marken. ret
(316) Bror og søster A, det er blevet vist mig, at når I rejser rundt, bliver set op til jer og I er bliver værdsat og behandlet med mere respekt og agtelse end hvad I har gjort af. Det er ikke naturligt for jer at behandle andre med den samme respekt, dem som har båret de byrder Gud har pålagt dem (317) i sin sag og sit værk. I begge elsker magelighed. I har ikke tendens til at vendes bort fra jeres kurs eller at ulejlige jer selv. I ønsker at have tingene bøjet efter jeres samvittighed. I har en stor selvsikkerhed og ophøjede meninger om jeres færdigheder. I har ikke haft forvirrende bekymringer og byrder at bære og de vigtige beslutninger der skal gøres, som involverer Guds sags interesser, som er faldet i min mands lod. Gud har gjort ham til rådgiver for hans folk, der skal vise og rådføre sådanne unge mennesker som I, som børn i sandheden. Og når I tager det ydmyge standpunkt som I efter en oprigtig erfaring vil komme til at få, vil I være villige til at få råd. Det er på grund af de få ansvar som I har båret at I ikke forstår hvorfor bror White bør føle det dybere end jer. Der er netop den forskel der er mellem jer og ham i denne sag. Han har brugt tredive af de bedste år i hans liv til Guds sag, medens I kun har nogle få års erfaring og til sammenligning ikke har haft det besvær som han har haft. ret
(317) Efter at dem som har ført dette arbejde frem for sandhedsberedelsen og faktisk lagt arbejdet til jeres hænder, griber I det og går ud og arbejder, overbringer de dyrebare argumenter, som andre, med uudsigelige nidkærhed, har udsøgt for jer. Skønt I er rigelig forsynet med midler, vil jeres endelige løn være sikker, skønt den er svag og ikke give jer årsag til bekymring eller nidkærhed i denne retning. Disse sagens pionere led afsavn af enhver art. De havde ingen sikkerhed for noget. De var afhængige af Gud og af de få helhjertede som fik glæde af deres arbejde. Skønt I har sympatiserende brødre der støtter jer og helt påskønner jeres arbejde, havde de første medarbejdere kun få til at støtte sig op af. Alle kunne tælles på nogle få minutter. Vi vidste hvad det ville sige at mangle mad og have det koldt på grund af mangel på passende klæder. Vi havde rejst hele natten i en privat transportvogn for at besøge brødre, fordi vi ikke havde midler til at betale (318) et hotel med. Fra tid til anden rejste vi milevis til fods, fordi vi ikke havde penge til at leje en vogn. Og hvor dyrebar var sandheden ikke for os! hvor dyrebare sjæle var der ikke købt for Kristi blod. ret
(318) Vi beklagede os ikke over de dages lidelser, der var bestod i nøje mangel og rådvildhed, som gjorde trosudøvelsen nødvendig. Det var de lykkeligste dage i vore liv. Der lærte vi troens enkelhed. Der forsøgte og prøvede vi Herren medens vi var i pine. Han var vor trøst. Han var for os ligesom en stor klippes skygge i et kedsommeligt land. Det er uheldigt for dig min bror og for vore unge prædikanter i almindelighed at du og de ikke har en lignende erfaring i afsavn, prøvelser og nød; for sådan en erfaring vil være mere værd for dig end huse eller lande, guld eller sølv. ret
(318) Når vi henviser til vor tidligere erfaring i umådeholdende arbejde og mangler og til arbejde med vore hænder for at underholde os selv og for at offentliggøre sandheden. Ved arbejdets begyndelse, synes nogle af vore unge forkyndere, med kun nogle få års erfaring i arbejde at være misfornøjede og anklager os for at prale over vore egne gerninger. Grunden til dette er at deres eget liv har været frit for betyngende bekymringer, mangel og selvopofrelse at de ikke ved hvordan de skal have forståelse med os og modsætningen er ikke indforståelse med deres følelser. Når de får forevist andres erfaring som er i så stor kontrast med deres egen, vil deres arbejde ikke kunne ses så gunstigt som de gerne ville have det til. ret
(318) Da vi begyndte dette arbejde var vi begge ved dårligt helbred. Min mand var en dyspeptiker; alligevel sendte vi, tre gange om dagen, vore bønner til Gud efter styrke. Min mand tog ud til høstmarken med sin le og, ved den styrke som Gud gav ham, som svar på vore alvorlige bønner, tjente han der, ved at maje, midler til at købe pæne, hele klæder for og til at betale vor rejse til et andet sted og give vore brødre sandheden. ret
(318) Vi har en ret til at henvise til vor fortid, som apostlen Paulus gjorde. (319) »Men hos jer faldt jeg ingen til byrde, selv når jeg led savn; thi brødrene, der kom fra Makedonien, skød til, hvad jeg manglede. I enhver henseende har jeg undgået og vil jeg undgå at være jer til besvær. Så vist som Kristi sandhed bor i mig, skal denne ros ikke fratages mig i Akajas egne.« Med henvisning til vor tidligere erfaring, fremfører vi apostlens formaning til hebræerne: »Men kom den første tid i hu, da I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen en lidelsesfuld kamp, idet I snart ved hån og mishandling blev et skuespil for folk, snart delte kår med dem, som gennemgik sådanne lidelser.« ret
(319) Vore liv er indvævet i Guds sag. Vi har ikke nogen interesser der er adskilt fra dette arbejde. Og når vi ser den fremgang som sagen har gjort fra den helt lille begyndelse, komme langsomt op og dog sikkert for at styrke og give vækst; idet vi ser sagens held som vi har slidt for og lidt for og næsten ofrede vore liv, hvem skal da forhindre eller forbyde vor stolthed i Gud? Vor erfaring i denne sag er værdifuld for os. Vi har næsten investeret alt i den. ret
(319) Moses var den mest sagtmodige mand der har levet; alligevel var han gentagende gange, på grund af Israels børns knurren, tvunget til at disciplinere deres opførsel efter at de havde forladt Ægypten og hævde sin kurs som deres leder. Lige før han forlod Israel, da han var ved at dø, fortalte han dem om deres oprørskhed og knurren siden de forlod Ægypten og hvordan hans interesse og kærlighed for dem havde fået ham til at gå i forbøn for Gud for deres bedste. Han fortalte dem hvordan han alvorligt havde anmodet Herren om at lade ham gå over Jordan ind i det Forjættede Land; »men Herren var vred på mig for eders skyld og hørte mig ikke.« Moses viste dem deres synder og sagde til dem: »I har været genstridige mod Herren, så længe jeg har kendt eder.« Han fortalte dem hvor mange ting han havde gået i forbøn med Gud for og ydmyget sin sjæl i pine på grund af deres synder. ret
(320) (320) Det var Guds plan at Moses skulle minde Israels om deres overtrædelser og oprør, så de kunne ydmyge deres hjerter for Gud med henblik på deres synder. Herren vil ikke have at de skal glemme de fejl og synder som har opirret hans vrede imod dem. Deres overtrædelsers opregninger og Guds nåde og godhed mod dem, som de ikke har påskønnet, var ikke efter deres følelser. Ikke desto mindre forordnede Gud at det skulle gøres. ret
(320) Jeg er blevet vist at [unge mænd, ligesom dig, som kun har haft nogle få års ufuldkommen erfaring i sandhedens sag,] ikke er dem Gud vil betro tunge ansvar og til at lede i dette arbejde. Sådanne [bør være varsomme med at indtage standpunkter som er i strid med deres skøn og anskuelser hvis liv har været indflettet i Guds sag og som har haft aktiv del i denne virksomhed i mange år. Til at gå i spidsen for sit hellige, betydningsfulde værk vælger Gud ikke mænd med en umoden dømmekraft og stolt selvtillid. ret
(320) De som ikke har gennemgået de lidelser, de prøvelser, den modstand og de savn som man har måttet møde for at føre virksomheden frem til dens nuværende fremskredne stade, bør lægge sig efter beskedenhed og ydmyghed. De burde vogte sig for at blive hovmodige, for at de ikke skal blive kastet omkuld. De vil blive holdt ansvarlige for det klare sandhedslys som skinner på dem. Jeg så at Gud finder mishag i den tilbøjelighed som nogen har til at knurre mod sådanne som har udkæmpet de sværeste kampe for dem og som måtte udholde så meget i budskabets begyndelse, da arbejdet gik tungt. ret
(320) De erfarne arbejdere - de som sled under vægten af de trykkende byrder da det bare var få som kunne hjælpe til med at bære dem - disse har Guds agtelse og han har en nidkær omsorg for (321) dem som har vist sig at være tro. Han nærer mishag til dem som er hurtige til at bebrejde og klandre Guds tjenere som er blevet gråhårede i arbejdet med at bygge sandhedens sag op i denne tid. Unge mænd, jeres klantern og knurren vil visselig stå jer imod på Guds dag. Så længe Gud ikke har lagt tunge ansvar på jer, må I ikke træde uden for jeres plads og i tillid til jeres eget selvstændige skøn påtage jer ansvar som i ikke er skikket til. ret
(321) Kære brødre og søstre, I trænger til at udvikle årvågenhed og ydmyghed og til at blive flittige. Jo mere I holder jer nær til Gud, desto tydeligere vil I indse jeres svagheder og farer. Et praktisk syn på Guds lov og en klar forståelse af Kristi forsoning vil give jer selverkendelse og vise jer hvori I undlader at fuldkomme en Kristi karakter.] Kort sagt behøver I begge en daglig erfaring om Guds vilje om jer. Når I ser jeres store åndelige mangel, vil I indse at menneskelige laster, som de er udtrykt i Guds ord, er en realitet for jer. I er begge farisæiske og er i fare for at forblive frivilligt og frygteligt i mørke, for jeres farer og jeres egentlige ståsted over for Gud. [Evangeliets tjenere side 241] ret
(321) I behøver begge at lære de pligter som tilfalder jer i forskellige sider og forhold af livet. I har forsømt jeres pligter over for både Gud og mennesker. I behøver så meget kundskab til jer selv. Ligegyldigheden i jeres egne hjerter får jer til at overse nødvendigheden for en daglig, levende erfaring i det guddommelige liv. [I nogen grad overser i nødvendigheden af altid at have den guddommelige indflydelse med jer. Dette er absolut påkrævet i udførelsen af Herrens gerning. Hvis i forsømmer dette og fortsætter i selvtillid, så vil i komme til at begå meget store bommerter. I behøver altid at nære et ydmygt sind og en erkendelse af jeres afhængighed. Den som føler sin egen svaghed, vil skue højere end bare til sig selv og indse nødvendigheden af stadig at få kraft fra det høje. Guds nåde vil lede ham til altid at nære taknemmelighedens ånd. Den som har bedst kendskab til sin egen svaghed, vil (322) vide at det blot er Guds mageløse nåde som besejrer det oprørske hjerte. ret
(322) I behøver at blive kendt med de svage såvel som de stærke træk i jeres karakter, så I altid kan være på vagt for ikke at befatte jer med foretagender og påtage jer ansvar som Gud aldrig har bestemt for jer. I må ikke måle jeres handlinger med nogen menneskelig norm, men med pligtens rettesnor som åbenbares i bibelen.] I har et arbejde at gøre for jer selv, bror og søster A, som I ikke har drømt var nødvendig. I årevis har du værnet om fristelser og skinsyge over for vort arbejdet. Dette er ikke Gud velbehageligt. I troede at I tror på de vidnesbyrd Gud har givet, men vantro overfor jeres Gudserkendelse har vundet fodfæste hos jer. ret
(322) Dit arbejde, bror A, ville være mere effektivt med at omvende sjæle til sandheden, hvis du havde dvælet ved det praktiske så vel som det teoretiske, har de levende og praktiske elementer i dit hjerte og ført dem ud i dit eget liv. De behøver at have et fastere greb ovenfra. [I er for meget afhængige af omgivelserne. Hvis I har en stor forsamling, bliver i overmodige og I har lyst til at tale til den. Men undertiden mindskede jeres forsamling, modet synker og I har lidt frimodighed til at arbejde. Der er visselig noget som mangler. Jeres greb på Gud er ikke fast nok.] Nogle af de mest betydningsfulde sandheder i Kristi lære blev forkyndt af ham til en samaritansk kvinde som kom efter vand, da han træt sad ved brønden for at hvile. De levende vandes kilde var inden i ham. De levende vandes kilde må være inden i os og udspringe for at opfriske dem som kommer under vor indflydelse. ret
(322) [Kristus søgte efter mennesker hvor som helst han kunne finde dem - på offentlige veje, i private huse, i synagogerne og på søbredden. Han arbejdede møjsommeligt hele dagen, idet han prædikede for folkemængden og helbredte de syge som førtes til ham; og efter at have sendt folket bort for at de kunne vende tilbage til deres hjem for at hvile og sove, tilbragte han ofte hele natten i (323) bøn for så at vende tilbage og genoptage sin gerning om morgnen.] Oh bror og søster, I ved intet om Kristi og sandhedens sags selvfornægtelses og selvopofrelses virkelighed. I må stole helt på Gud og mindre på jeres egne evner. I behøver at skjule jer i Gud. ret
(323) Du er tilbøjelig til, bror A, at være streng når du irettesætter og danne dine egne slutninger med hensyn til enkeltpersoner, især hvis deres opførsel har lagt på tværs af dig; og, ifølge dit syn på sagen, behandler du nogen gange dem på en skånselsløs måde. Du har ikke været et ømhjertet, medynkende og belevent menneske, som dit store Eksempel var. Du behøver at blødgøre din ånd, at være mere høflig og venlig og at have en større uhildet godgørenhed. [Det er nødvendig for dig at bringe din sjæl ind i et inderligt samfund med Gud ved alvorlig bøn forenet med en levende tro. Hver bøn som opsendes i tro, løfter den bedende op over nedslående tvivl og menneskelige lidenskaber. Bøn giver styrke til at forny kampen mod mørkets magter, til tålmodigt at bære prøvelser og til at tåle ondt som Kristi gode stridsmænd. ret
(323) Så længe du lader dig påvirke af din tvivl og frygt og du. Før du kan gribe troen, forsøger at finde en løsning på alt som du ikke kan se klart, så vil dine vanskeligheder bare vokse og uddybes. Dersom du kommer til Gud og erkender dig hjælpeløs og afhængig, som du i virkeligheden er og i ydmyg, tillidsfuld bøn lægger din trang frem for ham hvis kundskab er ubegrænset, som ser alt i skaberværket og som styrer alt ved sin vilje og sit ord, så kan og vil han agte på dit råb og lade lyset skinne ind i dit hjerte og overalt omkring dig; for ved alvorlig bøn kommer din sjæl i forbindelse med Den Eviges sind. Det kan hende at du i øjeblikket ikke får noget bemærkelsesværdigt bevis på at din Genløser bøjer sit åsyn over dig i medlidenhed og kærlighed; men så er det alligevel tilfældet. Du mærker måske ikke hans synlige berøring, men hans hånd hviler på dig i kærlighed og medlidende ømhed. Evangeliets tjenere side 241] ret
(323) Gud elsker jer begge og ønsker at frelse jer med en overdådig frelse. Men det skal ikke være på jeres måde, men på Guds egen bestemte måde. Du må samtykke i (324) de betingelser der er lagt ned i sandhedens skrifter og Gud vil lige så sikkert fuldbyrde på hans side som hans trone er sikker. Fordi de formaninger som Gud sender sit folk er ydmygende for mennesket, må du ikke, min bror, sætte dig op imod disse irettesættelser og advarsler. Du behøver at dø dagligt, at erfare en daglig korsfæstelse i selvet. ret
(324) Ud efter det lys som Gud har givet mig i syner, forøges ondskaben og bedraget blandt Guds folk som bekender sig til at holde hans bud. Åndelig skarpsindighed til at se synd som den er og så fjerne den ud af lejren, er på nedgang blandt Guds folk; og åndelig blindhed kommer hurtig over dem. Det klare vidnesbyrd må have nyt liv og det vil adskille dem fra Israel som altid har været i krig med de midler Gud har forordnet til at holde fordærv ude af menigheden. Fejl må kaldes fejl. Alvorlige synder må kaldes ved deres rette navn. Hele Guds folk må komme nærmere til ham og vaske deres karakterklæder i Lammets blod. Så vil de se synd i det sande lys og vil erkende hvor modbydelig den er i Guds øjne. ret
(324) Det synes at være en lille ting for vore første forældre at, under fristelse, overtræde Guds bud i en lille handling og spise af et træ der var skønt for øjnene og behagelig for smagen. For overtræderen var dette en lille handling, men den ødelagde deres troskab over for Gud og åbnede en strøm af smerte og skyld som har bedraget verden. [I fristelsens øjeblik er der ingen som har oversigt over hvilke frygtelige følger et galt og overilet skridt kan få. Vor eneste tryghed er at blive beskyttet af Guds nåde hvert eneste øjeblik. Vi må ikke koble det åndelige øjesyn ud så vi kalder det gode ondt og det onde godt. Uden at nøle eller komme med indvendinger bør vi lukke alle sindets indfaldsporte og vogte dem sådan at ikke noget ondt slipper ind. Det kristne hjem side 313] ret
(324) [Det vil koste os anstrengelse at opnå evigt liv. Det er kun ved langvarig og vedholdende bestræbelse, smertelig disciplin og hård kamp, vi vil kunne sejre. Men dersom vi i den guddommelige sejrvinders navn tålmodigt og beslutsomt sejrer, ligesom han sejrede (325) for os i fristelsens ørken, vil vi få den evige belønning. Vore anstrengelser, vor selvfornægtelse og vor udholdenhed må stå i forhold til den umådelige værdi af det mål, vi stræber efter. Vejl f menigh bd. 1 side 100] ret
(325) Du må ikke lade din sympati for dig selv forsvare dig og andre for det forkerte fordi du ikke ser noget i det ydre der skal fordømmes. Gud ser det; han kan læse sjælens motiver og hensigter. Jeg bønfalder dig i vor Mesters navn, som har kaldt os og udpeget os vort arbejde, at holde dine hænder borte og lade os gøre det arbejde som Gud har pålagt os. Hold dine forstående og medynkende ord til dem som virkelig fortjener dem, dem som er presset af Guds Ånd til at vise sit folk deres overtrædelser og Israels hus deres synder. Vildfarelse og synd i disse sidste dage griber hurtigere om sig end sandhed og retfærdighed. Kristi kors' soldater er nu pålagt at tage den kristne rustning på og holde det moralske mørke tilbage som strømmer ud i verden. ret
(325) Gud vil give jer begge dyrebare sejre hvis i overgiver jer selv helt til ham og lader hans nåde underkue jeres stolte hjerter. Jeres selvretfærdighed vil ikke være til nogen hjælp hos Gud. Intet bør gøres stødvist eller i overilelse. Fejl kan ikke rettes, fornyelser i karakteren kan heller ikke gøres, ved nogle få svage, uregelmæssige anstrengelser. Helligelse er ikke en dags arbejde, eller et års, men et helt livs. Uden fortsatte anstrengelser og vedholdende aktivitet, kan der ikke være nogen vækst i det guddommelige liv, ingen færdighed for sejrherrens krone. Vi gør et forberedende arbejde for dommen og det er usikkert at arbejde i vor egen visdom og stole på vor egen dømmekraft. Med dem selvtillid som I nu har, kan ingen af jer være lykkelig i himmelen; for der er alle, endda ophøjede engle, underordnede. I skal lære underdanighed og underkastelse. I må begge forvandles af Guds nåde. ret
(325) Jeg så, søster A, at du bør passe på ikke at åbne en dør for fristelser for din mand, som du ikke kan (326) lukke når du vil. Det er lettere for dig at indbyde fjenden i dit hjerte, end at sende ham bort når han har været der. Din stolthed skades let og du behøver at komme nærmere til Gud og søge med alvor efter nåde, guddommelig nåde, så hårdhed udholdes som en god Jesu Kristi soldat. Gud vil være din hjælper hvis du vælger ham som din styrke. I begge bør anspore til større helligelse til Gud. Den eneste vej at vogte ydmygt er at vogte under bøn. Tro ikke et øjeblik at I kan sidde ned og nyde jer selv og søge jeres eget behag og bekvemmelighed. Kristi liv er vort eksempel. Han var en sorgens menneske og kendte til smerte, han blev såret, han blev knust. I er for godt tilfredse med jeres stilling. [Du behøver stadig årvågenhed for at Satan ikke skal besnære dig ved sin list, fordrive sindet og lede dig ind i selvmodsigelser (inconsistencies) og stort mørke. Din årvågenhed bør udmærke sig ved en ydmyg afhængighed af Gud. Den må ikke ytre sig i en stolt, selvtillidsfuld ånd, men i en dyb erkendelse af din egen svaghed og i barnlig tillid til Guds løfter. ret
(326) Det er en let og behagelig opgave at forkynde sandheden i den tredje engels budskabet nu i sammenligning med hvad det var den gang budskabet først begyndte og vi bare var nogen få og blev betragtet som sværmere. De som har ansvaret for virksomheden under budskabets opkomst og tidligste udvikling, vidste hvad kamp, smerte og sjæleangst er. Dag og nat hvilede byrden tungt på dem. De tænkte ikke på hvile eller bekvemmelighed, selv når de følte sig trykket af lidelse og sygdom. Tidens korthed manede til virksomhed og arbejderne var få. ret
(326) Når vi kom i en vanskelig stilling, tilbragte vi ofte hele natten i alvorlig, kæmpende bøn, idet vi med tårer bad om hjælp fra Gud og om at lyset måtte skinne over hans ord. Når så lyset kom og skyerne drev bort, hvilken glæde, taknemmelighed og lykke hvilede så ikke over de ængstelige, alvorlige bedende mennesker! Vor taknemmelighed til Gud var ligeså oprigtig som vore alvorlige og inderlige råb efter lys havde været. Undertiden (327) kunne vi ikke sove om natten fordi vore hjerter strømmede over af kærlighed og tak til Gud. ret
(327) De mænd som nu går ud for at forkynde sandheden, har alting tilrettelagt. De kan ikke opleve sådanne savn som arbejderne i sandhedens sag tidligere måtte udholde. Sandheden er blevet lagt frem led for led, indtil den udgør en klar og sammenhængende kæde. Fremlæggelsen af sandheden i en så klar og harmonisk form har kostet omhyggelig granskning. Den yderst bitre og bestemte modstand drev Guds tjenere til at søge herren og læse bibelen. For dem var lyset som kom fra Gud, i sandhed dyrebart.] ret
(327) Jeg er blevet vist at grunden til at nogle ikke kan skelne mellem ret og forkert er fordi de så længe har været hos fjenden, som har arbejdet ved deres side med dem medens de ikke har kunnet se hans magt. Det synes nogen gange hårdt at vente tålmodigt til Guds tid kommer og hævde det rigtige. Men jeg er blevet vist at hvis vi bliver utålmodige vil vi miste en rig løn. Som trofaste landmænd i Guds store mark, må vi så med tårer og være tålmodige og håbefulde. Vi må møde trængsler og sorger. Fristelser og slidsomt arbejde vil hjemsøge sjælen, men vi må tålmodigt vente i tro og høste med gælde. [I den endelige sejr vil Gud ikke have brug for dem som ingensteds er at finde i vanskelighedens og farens stund da alles styrke, mod og indflydelse behøves for at gøre et udfald mod fjenden. De som står som trofaste stridsmænd for at kæmpe mod det onde og forsvare retten, i kamp mod magter og myndigheder, mod verdens herrer i dette mørke, mod ondskabens åndehær i himmelrummet, vil hver især få anerkendelsen at høre fra Mesteren: »Vel du gode og tro tjener! ..... gå ind til din herres glæde!« Evangeliets tjenere side 241] ret
(327) Aldrig har der været større behov for nøjagtige advarsler og irettesættelser og nøje, ret behandling, end på dette tidspunkt. Satan er kommet ned i stor kraft og ved at hans tid er kort. Han gennemstrømmer verden med behagelige fabler og Guds folk elsker at få fortalt behagelige (328) ting. Synd og uretfærdighed afskyes ikke. Jeg fik vist at Guds folk må gøre mere faste, beslutsomme anstrengelser for at holde det indkommende mørke tilbage. Guds Ånds grundige arbejde behøves nu som aldrig før. Sløvheden må rystes væk. Vi må vækkes fra den sløvhed der vil vise at være vor fordærv hvis vi ikke modvirker den. Satan har en kraftfuld, styrende indflydelse på vore tanker. Forkyndere og tilhørere er i fare for at findes på mørkets kræfters side. Der er ikke noget sådant som en neutral position. Vi er alle bestemt for det rette eller bestemt for det forkerte. Kristus siger: »Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder." ret
(328) Der vil altid findes dem som vil have forståelse med dem som er forkerte. Satan havde sympatisørere i himlen og tog mange engle med sig. Gud og Kristus og himmelske engle var på den ene side og Satan på den anden side. Upåagtet Guds og Kristi ubegrænsede magt og majestæt, blev engle fjendtlige. Satans antydninger havde virkning og de kom virkelig til at tro at Faderen og Sønnen var deres fjende og at Satan var deres velgører. Satan har den samme magt og den udøves og erfares. I dag er mænd og kvinder bedragede, forblændede af hans antydninger og bedrag og ved det ikke. Ved at give plads for tvivl og vantro i Guds arbejde og ved at værne om mistro og grusom skinsyge, bereder de sig selv for det fuldstændige bedrag. De oprejser bitre følelser mod dem som vover at sige deres fejl og irettesætte deres synder. ret
(328) Dem som i gudsfrygt vovede at konfrontere sig med vildfarelse og synd, synd i sit rette navn, har fralagt sig en ubehagelig opgave, der har mange lidelser med sig; men de får kun få menneskers sympati og lider manges vanrøgt. Sympatisørerne er på den forkerte side og de gennemfører Satans hensigt, med at tilintetgøre Guds plan. ret
(329) (329) Irettesætteler sårer altid menneskenaturen. Mange er de sjæle der er blevet ødelagt af deres brødre ukloge sympati; for, fordi brødrene har sympatiseret med dem, troede de faktisk at de var blevet misbrugt og at den som irettesatte var forkert og ikke var rigtig klog. Det eneste håb for synderene i Zion, er at se det hele og bekende deres fejl og lægge dem bort. Dem som går ind og ødelægger den skarpe irettesættelsesbrod som Gud har sendt, siger at den som irettesætter var delsvis forkert og den som blev irettesat ikke var helt rigtig. Disse behager fjenden. Satan vil få fuldbyrdet sine planer, hvis irettesættelserne ikke har virkning. Nogle sender skam over ham, som Gud har sendt med et advarselsbudskab, ved at sige at han er for streng og derved gør ham ansvarlig for synderens sjæl, hvem Gud havde planlagt at frelse og for hvem han sendte irettesættelser, fordi han elskede ham, så han kan ydmyge sin sjæl for Gud og lægge sine synder fra sig. Disse falske sympatisørere vil, om lidt, have et regnskab at gøre med Mesteren, for deres dødens gerninger. ret
(329) Der er mange sandhedsbekendere, som er blinde for deres egen fare. De værner om synden i deres hjerter og udøver den i deres livsførelse. Deres venner kan ikke læse deres hjerter og tror ofte at disse mennesker gør det rigtige.
Black Hawk, Colorado, 12. aug. 1873.